En ting ad gangen
“En ting ad gangen, det vigtigste først”
Ovenstående er et AA-slogan, men det kan bruges i rigtig mange situationer, fordi det jo er så banalt, eller måske rettere basalt. Kort sagt har jeg følt mig som en god medarbejder i dag:
Vi har altid stort cirkus på arbejdet omkring den 10. i måneden, fordi det er dagen hvor brugere og personaleledere skal godkende deres tidsregistrering for den foregående måned. Cirkus er 12 gange større den 10. januar, fordi de der skal afslutte året, og i år er det så atter dobbelt så stort, fordi der også skal dannes startsaldi til initialisering af brugerne i de nye databaser. Det vil sige, at hvis man afsluttede 2010 med fx 10 feriedage til gode (forstå det hvem der kan – hvordan kan man have feriedage til gode? 🙂 ), så er det jo netop de 10 feriedage, man skal have til rådighed i den nye database. Elementært kære Watson…
Jeg fik styr på alle supportsagerne og nåede hen på eftermiddagen dertil, hvor jeg kunne læne mig lidt tilbage og prøve at identificere grupper af større problemstillinger, som jeg skulle drøfte med min leverandør. Det er de problemstillinger, som har måttet vente på, at vi kom over den 10. – og som samtidig er dem, jeg har tænkt på, når jeg lagde mig ned om aftenen. Et blankt ark papir, en kuglepen og til slut et telefonmøde kan til tider gøre underværker. Efter samlet set én time var der identificeret fem problemstillinger og deres løsning var prioriteret.
Der er noget fantastisk over at få overblik, men det kræver, at man er nået dertil, hvor mails ikke bare løber hurtigere ind, end man kan nå at besvare dem. “Det vigtigste først” var her brugerhenvendelserne – og så lykkedes det mig at at undlade at forsøge på at løse alle opgaverne på én gang.
Nu vil jeg slappe af med de (desværre) sidste sider af “Flaskepost fra P” af Jussi Adler-Olsen, som er den kriminalroman, der har fænget mig allermest i hans fremragende serie om afdeling Q.
Nu er de da vist kommet, de problemer hvis udeblivelse du var lidt bekymret for 🙂
Og næsten løst allerede – det er jo fantastisk.
Vi er alle så forskellige, og jeg tror du er en meget mere effektiv medarbejder end jeg er. Jeg lader mig hele tiden forstyrre; kigger altid på den lige indløbne email, svarer telefonen, taler med min chef, går i gang med (og løser) en ad hoc-opgave, fortsætter med den oprindelige opgave; så kommer der en ind på kontoret med et spørgsmål, som jeg svarer på eller sender videre til en, der kan svare. Læser korrektur på en hastesag, fortsætter med den oprindelige opgave, svarer på en email, arrangerer et møde for chefen, får skrevet det forbaskede referat, jeg har syltet for længe, får afsluttet den oprindelige opgave…
Det hele bliver på mirakuløs vis klaret, inden dagen er omme, og jeg har styr på bunkerne, men hvad nu, hvis jeg havde kunnet organisere mig selv, som du kan?
Jeg kan ikke finde ud af, om jeg i givet fald ville være mindre eller mere effektiv 😉
Vi har selvfølgelig også forskellige typer job, men jeg kan stadig misunde dig din organisationsevne.
@ Ellen – jep, problemerne er præcist ankommet, måske endda lidt vel rettidigt 🙂
Jeg er imponeret af mennesker, der kan arbejde som dig! Det, du beskriver, må netop være da multi-tasking? Jeg ville gerne kunne det, for jeg har en fornemmelse af, at det giver højere status end min måde at organisere det på. Fx har det da i min organisation givet noget genlyd, at jeg har afskaffet telefonsupporten, og jeg kan til tider høre folk tale om at “man kan ikke ringe til mTID” med sådan en lidt opgivende tone. Nej, det kan man ikke, for hvis man kunne det, så ville jeg være dagevis bagud. På en travl dage besvarer jeg ca. 50 e-mails. Hvis bare ½-delen af de 50 henvendelser var telefoniske, nåede jeg jo ikke de 25 e-mails. Selv synes jeg, at det er logik for perlehøns.
“En ting ad gangen” siger hun efter en dag med multitasking!
Tilfredsstillelsen ved overblik er umådelig. Klarhed og ro!
@ Eric – du har egentlig ikke ret i det med multitasking. Jeg laver jo kun een ting ad gangen – blandt andet fordi jeg synes, at multitasking er et flop, og fordi jeg slet ikke kan det. Og endelig synes jeg, det er noget pjat, at man siger, at mænd ikke kan multitaske, men at det kan kvinder. Jeg løser gerne 100 opgaver, men jeg tager en ad gangen.
Jeg kan se, at du helt præcis forstår tilfredsstillelsen ved overblik – det var netop med følelsen af klarhed og ro jeg gik hjem.