,

6,081081081

225 timer divideret med 37 er lig med 6,081081081 uger. Der er flere decimaler, men jeg gider ikke skrive flere.

De 6,081081081 uger er det antal, som en kontanthjælpsmodtager skal arbejde for ikke at få skåret i kontanthjælpen fra 1. oktober.

Regeringens oprindelige skøn var, at ca. 8.000 mennesker ville ramt af denne regel. Realiteten er, at der er gået varslingsbreve ud til lige knap 49.000 mennesker. Hvordan kan man regne så meget forkert i Finansministeriet?

På Beskæftigelsesministeriets hjemmeside ligger der flere forskellige såkaldte faktaark, der beskriver 225 timers reglen, fx:

Skærpet rådighed: En 225 timers regel.
Der indføres en 225 timers regel, som betyder, at kontanthjælpsmodtagere skal dokumentere, at de står til rådighed for arbejdsmarkedet ved at arbejde minimum 225
timer indenfor et år. Det svarer til ca. seks ugers fuldtidsarbejde og skal tilskynde
til, at alle bibeholder en tilknytning til arbejdsmarkedet.”

En ugift person over 30 år kan få lidt over 10.000 kr. før skat i kontanthjælp pr. måned. Opfylder han/hun ikke kravet om de seks ugers arbejde, bliver der trukket 1.000 kr. månedligt. Det fremgår ikke, om det er før eller efter skat, men uanset hvad, så er det et stort beløb ud af kontanthjælpssatsen. Jeg vil faktisk mene, at det ikke er muligt at overleve.

En interessant detalje, som man kan finde på borger.dk er, at det skal være helt ordinært og ustøttet arbejde i de seks uger – dvs. at et job i løntilskud ikke medregnes. Så er man da helt sikker på at få lagt de dårligst stillede helt ned.

Mit ærinde her er i virkeligheden at tænke over (og måske få andre til at tænke over), hvordan man skaffer sig seks ugers arbejde?

Hvordan kan man motivere arbejdsgivere til at ansætte folk i så kort en periode? Hvad får de ud af det?

Fra alle de jobs jeg selv har haft, er det min erfaring, at de første tre måneder ikke er en god forretning for arbejdsgiveren – det er nærmest ren tilsætning: man kender ikke opgaverne, man har ikke et netværk, man kender ikke processerne og kan derfor let lave fejl, man kender ikke hierarkiet osv. Den slags essentielle forudsætninger for at kunne klare jobbet tager det tre måneder at komme ind i. Først på det tidspunkt kan man blive en del af virksomheden.

Hvis jeg var arbejdsgiver, ville jeg ikke ansætte nogen i 6 uger:

  • Hvorfor pokker skulle jeg gør det?
  • Hvilken benefice ville der være for mig?

 

 

6 Svar
  1. Eric
    Eric siger:

    Deres skøn over, hvor mange der ville ryge ud af dagpengesystemet, var også helt ude i hampen. Ministeriet regner, som ministeren ønsker (læs “Mørkelygten”). Såvel ministerium som minister ved, at det med de 6 uger ikke lader sig gøre for langt de fleste, og dermed er det slet og ret en spareøvelse, hvor de fattigste igen må holde for. I mine øjne er det fuldstændig overlagt med iskold kynisme, og det med de 8000 var manipulerende røgslør.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Eric

      Jeg googlede lidt og fandt på A-kassernes Samvirke dette tal fra 09/2016 “Siden januar 2013 har ca. 60.000 personer mistet deres dagpengeret”. Information skrev i januar 2013: “Hidtil har regeringen nemlig holdt fast i, at et sted mellem 9000 og 16.000 mennesker ville risikere at ryge ud af dagpengesystemet i 2013, heraf 7000-12.000 i første halvår.” Du har ret i, at de regner, som ministeren vil have det. Det har jeg også selv været med til, og det er en meget ubehagelig opgave, men den hører til at være en del af embedsværket.

      Jeg er helt enig med dig i, at de seks uger er en maskeret spareøvelse. “Det skal kunne betale sig at arbejde” – rend mig et vist sted. Jeg paster lige lidt fra det såkaldte “faktaark” ind herunder:

      Aftalen om et kontanthjælpssystem, hvor det kan betale sig at arbejde, indeholder
      tre elementer:

      1. Et nyt kontanthjælpsloft
      2. Skærpet rådighed: En 225 timers regel
      4. Ret til fire ugers ferie i stedet for fem uger

      Et nyt kontanthjælpsloft

      Der indføres et nyt kontanthjælpsloft, så det bedre kan betale sig at arbejde. Det
      nye loft skal gælde, så snart man begynder at modtage kontanthjælp.

      Udgangspunktet for det nye kontanthjælpsloft er:
      • Kontanthjælpsmodtagere skal have en større økonomisk gevinst ved at tage et
      job til en månedsløn i den lave ende af lønskalaen, når der tages højde for,
      hvad de samlet set modtager i kontanthjælp, boligstøtte, særlig støtte, tilskud til
      dagsinstitutionsbetaling, børne- og ungeydelse samt børnetilskud efter skat.
      • Ingen kan få den samlede ydelse reduceret med mere end summen af særlig
      støtte og boligstøtte. Dermed reduceres kontanthjælpen eller de børnerelaterede
      ydelser ikke.

  2. Lene
    Lene siger:

    Det er ikke nemt at være syg eller af anden årsag at have svært ved at arbejde.
    Men med hensyn til det med at arbejde kort tid, så findes der job, hvor man ikke behøver tre måneder til at komme ind i jobbet. F.eks som landbrugsmedarbejdere, men jeg tænker også butiksmedarbejdere. De job kræver så bare nogle andre kompetencer, som det ikke er sikkert man som udgangspunkt har.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Lene

      Det er helt rigtig det med sygdom. Jeg har læst et eller andet sted, at de fleste kontanthjælpsmodtagere i virkeligheden er syge mennesker, der bare ikke længere har sygedagpenge, hvilket man maksimalt kan få i 69 uger.

      Landbrugsmedhjælpere havde jeg ikke lige tænkt på, og det er da en vældig god idé, dem er der bare ikke så mange af i Københavnsområdet 🙂

      I min studietid var jeg mange år hos Irma på ca. halv tid, og det var altså ikke noget, man lige kom ind fra gaden og gjorde. De første par år sad jeg meget i kasse, hvor man skulle være hurtig, venlig og meget andet. Man skulle også kunne taste priserne rigtigt ind og give rigtigt tilbage. Disse to ting er jo en saga blot nu. Efter studenterkurset og inden Universitetet holdt jeg et år fri, og da bestyrede jeg frugt- og grøntafdelingen på Søborg Hovedgade. For det første var det fysisk hårdt at flytte alle de kartofler og frugter hver dag, og for det andet skulle man koordinere med fx slagteren. Hvis han havde tilbud på stegeflæsk, skulle jeg jo have persille nok til sovsen – tåbeligt eksempel men jeg kan ikke lige komme på noget bedre. Så det er heller ikke noget, man kan lære på et par uger. Hvis jeg var bestyrer i en Irma, ville jeg ikke ansætte nogen til seks ugers arbejde.

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.