, ,

Værdi

Præstetanker – det var billig hvidvin i 70’ernes Irma

Det var “præstedag” i dag, og det er altid godt med præstetanker. I dag kom vi rundt om et stort eksistentielt emne, som fylder meget for mig p.t., og som vi startede lidt på sidste uge, men ikke blev færdige med.

Jeg tænker på, at jeg egentlig er lidt heldig, at kunne tage fat på livet en gang til, ja nærmest starte ved et nyt nulpunkt. Vejen hertil har været op ad bakke og ingen dans på roser. Så jeg er jo på sin vis nærmest lykkelig. Men jeg er 52, har levet over halvdelen af mit liv, og formentlig meget mere end det, da mennesker med bipolar lidelse dør ca. 14 år før gennemsnittet, og derfor er det naturligt at blive lidt tilbageskuende.

Det, der piner mig, er de 25 år jeg spildte med kun at arbejde. Det gav indflydelse og en eller anden form for diskret magt, ikke direkte over andre mennesker, men over systemer, processer og metoder. Jeg prøver at undlade at tænke, at det var temmelig talentløst ikke at kunne finde på noget andet.

Jeg kunne måske have stiftet en familie – og så alligevel nej det kunne jeg ikke, for det er jeg slet ikke typen på. Jeg er for nørdet og for meget enspænder til det.

Jeg kunne have etableret andre relationer og bevaret dem. Psykologen fra Psykiatrifonden sagde så ofte, at jeg var god til at etablere relationer men ikke god til at bevare dem. Jeg må give hende fuldstændig ret.

Og nu… hvad er det så jeg er i gang med? Gentager jeg bare mig selv: Jeg føler, jeg får værdi som menneske, når det går godt på arbejdet. Lige netop af den grund var de to års sygeperiode uden for arbejdsmarkedet to år i helvede for mig. Det vil måske ikke føles lige så slemt for andre mennesker, selv om jeg har en grundlæggende tro på, at alle mennesker er glade for at bidrage til samfundet på en eller anden måde.

Mette kunne nogle gode sentenser fra Prædikerens Bog, der passede fint, men jeg kan ikke finde dem igen.

Merværdi

For nu at køre videre i den samme fantasiforladte rille: Jeg skaber merværdi på arbejdet; jeg tror, de/Sune er tilfredse, og det glæder mig selvfølgelig, for i baghovedet er der den lille djævel, der spøger, hvis tema det er, at jeg kun har job til årsskiftet – og hvad så? Man finder ikke bare lige et fleksjob! Jeg brugte et år på at søge ordinære jobs uden så meget som at komme til samtale. Jeg konkluderede til sidst, at det var alderen, og den har jo ikke bevæget sig i nedadgående retning siden da. Hvis man ikke kan finde et ordinært job, kan man da slet ikke finde et fleksjob. Kommunen skal vist nok bistå på en eller anden måde, men det har jeg ikke så meget fidus til.

Jeg hyggede mig i aftes med Google og med at surfe rundt og kigge på andre HR-systemer (og sådan skaber jeg merværdi 🙂 ). Jeg fandt en masse interessante ting, som jeg har foreslået, at vi kigger nærmere på ud fra det princip om, at nu ved vi en masse om, hvad vi ikke vil have, ikke for meget “farvelade”, ikke så mange løfter om alt muligt smart, når vores initielle behov er på et helt andet niveau: Hvor mange er vi, hvor er folk ansat, hvem er chef, hvad er bankkontonummer og fødselsdato og i den dur. Selvfølgelig skal vi på sigt kunne mere, men man skal kravle, før man kan gå.

Det mest interessante jeg fandt, var to forskellige firmaer, der ikke var sælgere af HR-systemer, men som til dels levede af at sælge rådgivning om sådanne systemer. Der lå en lang rapport fra et af firmaerne, der sammenlignede 30 leverandører, det så spændende ud. Hvis, hvis, hvis vi skal skifte leverandør, vil jeg agitere stærkt for, at vi køber os til noget tværgående og uvildig rådgivning forud for beslutningen, nogen der ikke vil sælge men vil rådgive.

Det vil være en stor beslutning at skifte. Jeg har spildt min tid i et halvt år, bortset fra at kilderne til data nu er “kørt sammen”, så det kan genbruges. Vi har spildt penge, men det er kun 30.000 kr – Herregud. Vi taler faktisk om, at en af grundene til, at vi får så dårlig service måske er, at vi er en tabsgivende forretning for dem.

En af de ting Sune og jeg er meget enige om er, at skal vi skifte, skal den næste leverandør have en vis volumen. Det kan ikke være sandt, at vi skal “bestille tid” 3 – 4 uger før, for at komme ind i deres kalender, eller at vi er afhængige af, at en medarbejder har en infektion. Det behøver ikke være Oracle eller SAP, men de skal være mere end 5 – 6 medarbejdere.

JØP er også en værdi – faktisk ret stor

Jeg har fået alletiders pensionsrådgiver i JØP. Hun er lynhurtig, sød og effektiv. Jeg har udfyldt ansøgningsskemaet til invalidepension (lidt sær tanke måske at være invalid) og sendt alle de bilag, som Rehabiliteringsteamet også fik. Til morgen var der en lille besked om, at hun har sendt det videre til deres lægekonsulent, og det går der 2 – 3 uger med. Det er da helt OK.

Jeg havde selv prøvet at undersøge, om kommunen skal modregne i invalidepensionen, hvis jeg altså får den. Jeg kunne ikke finde et klart svar, min tidligere kollega kunne heller ikke, så derfor spurgte jeg i JØP. Hendes svar var kort og kontant: De skal/må ikke modregne.

Hvis jeg bliver erklæret 2/3 invalid, kan jeg leve som grever og baroner 🙂

 

6 replies
  1. Donald
    Donald says:

    Jeg kan godt forstå du taler om at de to år var helvede, men det er altså et meget stærkt ord at bruge. En af måderne at leve længe er at tage tingene som de kommer og tilføje det mulige, det, man selv ønsker mest. Nå det er måske for meget præstetanke! Men du må bære over med mig.

    Når jeg tænker tilbage på de år, som jeg synes har været et — ikke helvede, men vanskelige at udholde, perspektivløse år, så ender det med at jeg kommer i tanke om alle de forfærdelige ting – går i selvsving, – men lidt efter begynder der at dukke morsomme erindringer op. Jeg bruger ret meget tid på at erindre både dårlige og gode ting – et af de bedste råd jeg har fået er at sammenligne de forfærdelige ting, hvad var værst, 1990 eller 1993 … osv og så ender jeg med at huske gode ting. Jeg er som en korkprop, det indrømmer jeg, men jeg husker også at du er glad for din lejlighed og at du også kan se mange smukke ting i Hvidovre.

    Jeg må nok tilføje at jeg også bruger et par andre måder til at komme ovenpå – spadsereture, let arbejde med et formål, som jeg kan gå ind for, jeg kunne godt gå ind for menighedsarbejde med både unge og ældre.

    Så hvis jeg må komme med et lille forsigtigt indspil, så er det OK at huske både godt og skidt – og det er op til dig at de gode erindringer vinder, og det fornemmer jeg at du viser med dette indlæg. Der er ikke rigtig noget ved livet, som er spildt, men noget er bedre end noget andet. Målet i åndelig forstand (for mig – måske generelt) er større indsigt.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Donald

      Jeg skriver “helvede”, fordi det er sådan det var. Har du nogensinde prøvet at være alvorlig truet på dit levebrød, ikke vidst hvor du skulle bo, gennemgå en alvorlig deroute, have en alvorlig sygdom med mange (= 10) indlæggelser alt sammen på een gang? I den situation er jeg ikke i stand til at tage tingene som de kommer. Måske er der andre der kan men ikke jeg.

      Jeg mener ikke, jeg går i selvsving, men derimod at jeg har et realistisk syn på problemerne. Jeg er også som en korkprop, de altid popper op igen. Jeg har bare været for længe under vandet gennem hele mit liv, og det kan være svært at bære i længden.

      Jeg bliver lidt ked af det, du skriver, for det får mig til at tænke på en kommentar, jeg for nylig skrev på FB til Psykiatrifonden om kognitive problemer. Det var der også en anden, der gjorde. En tredje foreslog os at tænke positivt. Hun ved ikke, hvad hun taler om, og det er en stupid kommentar.

      Svar
      • Donald
        Donald says:

        Ja jeg har prøvet at være truet på brødet og dermed også boligen, men ikke at være indlagt 10 gange. Jeg ventede med at gå til lægen med kræftsygdommen fordi jeg ville have et job først (det var ret dumt, men jeg lever endnu).

        Jeg ved godt at “tænke positivt” er en floskel, som hører hjemme blandt velbjergede. Det er godt at du ikke går i selvsving (det gør jeg som sagt, hvis jeg ikke gør mig fri).

        Jeg kan godt forstå at det var “et helvede” af en slags. Måske lægger jeg noget andet i “tage tingene som de kommer” – jeg mener ikke det er noget man skal være stærk eller resigneret for at gøre.

        Svar
        • Stegemüller
          Stegemüller says:

          @ Donald

          Jeg tror, du har helt ret i, at vi ikke lægger det samme i “tage tingene som de kommer”.

          Ja “tænke positivt” er en forfærdelig floskel, som folk slynger ud, når de ikke kan finde på andet. Den er sjældent passende eller velovervejet.

          Svar
  2. Kirsten b. r.
    Kirsten b. r. says:

    Jeg har været tjenestemand og har aldrig skullet spekulere over, hvor pengene kom fra næste måned, kun hvordan de skulle slå til i vores unge dage med børn og ung pige. Jeg vil bestemt ønske for dig, at det kommer til at ske.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Kirsten b. r.

      Jeg har godt nok aldrig været tjenestemand, men jeg har haft en god løn. Men allerede nu kan jeg godt mærke, at det er bedre at være fleksjob end på SDP.

      Hav en god dag!

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *