Findes der overhovedet blå velfærd?
Privatiseringer lurer om hjørnet
Findes der overhovedet blå velfærd?
Svaret er vist et larmende “nej”.
Jeg har lige set TV Avisen kl. 12:00, og jeg er rystet over, hvad seks blå partier kan finde sammen om. I protest melder jeg mig nu ind i Enhedslisten, uagtet vi er meget uenige om det internationale område. Jeg er fx tilhænger af G7, Nato, EU, FN osv. Jeg tror på, at landene kan mere sammen end hver for sig.
Enhedslisten er (vist nok) ikke med på den. Jeg er ikke færdig med at læse partiprogrammet. Men man kan ikke få alt, og jeg synes, de fører en flot valgkamp. Lige nu føler jeg mig overbevist om, at min stemme vil lande hos dem. For mig at se er det det mindst ringe parti. Jeg har intet imod at sige, at jeg er socialist og altid har været det. Det er næppe en overraskelse for læserne. Jeg har ikke behov for at “beholde flere af mine egne penge”, for jeg tror på fællesskabet.
Sundhedsforsikringer skaber social ubalance
Dette er måske ikke en del af de blås valgkamp, men det drejer sig om velfærd: En kvinde fortalte om, at der, fra deres barn for fire år siden blev henvist til udredning for ADHD, gik fem måneder til diagnosen var stillet. Det, mente hun, var urimeligt længe at vente i uvished. Det er tydeligvis et fire år gammelt eksempel. Nu vil der gå gennemsnitligt 38 uger – altså ca. en fordobling af tiden på fire år.
Hendes barn nummer to, skulle også udredes for et eller andet på psykiatriens område. De henvendte sig til privathospitalet Hejmdal, der har specialiseret sig i psykiatri for børn, unge og voksne. Det kunne de gøre, eftersom deres private sundhedsforsikring betalte. De kom (selvfølgelig) hurtigt til og diagnosen var stillet inden for to måneder.
Den vældige overskrift “Sundhedsforsikringer skaber social ubalance” undrer mig, for det er da ingen nyhed. Sådan har det været i al den tid, sundhedsforsikringerne har eksisteret. Både professor og sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra VIVE og Karsten Hønge fra SF fortalte, at det skaber ulighed. Det blev vi ikke meget klogere af. Det undrer mig også, at de overhovedet gider kommentere en så gammel nyhed.
Frit valg for fødende kvinder
Seks blå partier har holdt pressemøde om et fælles sundhedsudspil. Støjsenderen fortalt glædestrålende, at kvinder med “u-komplicerede fødsler” skal have lov at føde på private fødeklinikker. Det skal løse den katastrofale mangel på jordemødre, der blandt andet medfører, at fødende kvinder sendes rundt fra hospital til hospital i taxa.
Det vil selvfølgelig bevirke, at det offentlige sygehusvæsen vil stå tilbage med de komplicerede fødsler. Adskillige medarbejdere på psykiatrisk afdeling har ofte fortalt mig, at psykiatrien allerede i dag står tilbage med de “tungeste” patienter. Det er muligvis et grimt udtryk på skrift, så jeg omskriver det til “de patienter, der har det dårligst”.
Når der er færre fødsler, stiger enhedsomkostningerne (prisen pr. fødsel). Men lur mig om det vil medføre øgede bevillinger fra politisk hold. Næh, den borgerlige logik vil tilsige to ting:
- Når der er færre fødsler, skal bevillingerne reduceres.
- Enhedsomkostningerne må ikke stige, så vi må også reagere med fx en genindførelse af produktivitetskravet på 2 pct. årligt.
Pårørende skal hjælpe mere til
Venstre er begejstret for idéen om, at de pårørende kan afhjælpe manglende hænder – dog kun så længe det udelukkende drejer sig om praktisk hjælp (indkøb, rengøring osv.). De bryder sig ikke om, at det skal rulles ind over den personlige pleje (bad, toiletbesøg osv.)
Personligt mener jeg, at det er starten på en glidebane. Hvor går grænsen? Hvornår udvides det bid for bid? Hvad bliver det næste? Det bekymrer mig.
Velfærd er en offentlig opgave og ikke en opgave for ægtefæller eller børn. Eller også må man betale de pårørende markedsprisen for at løse opgaverne. Det er markedskræfter, som de borgerlige er så glade for.
For et par måneder siden afsluttede jeg et langdistancevenskab, fordi vi var rygende uenige om dette emne. Min ven havde i sin studietid – for mere end 30 år siden – arbejdet på et plejehjem, hvor de ældre fx ikke kom på ture, med mindre de pårørende arrangerede og udførte “opgaven”. Han mente, det var positivt, da det var bedre at komme på tur end at blive hjemme. Og det kan der selvfølgelig være noget om – selv mener jeg, at det er starten på en glidebane (allerede for 30 år siden …), hvad bliver det næste? Herudover har de mennesker, der har skabt vores velfærdssamfund, krav på en ordentlig alderdom, som selvsamme velfærdssamfund må stå for.
Det afsluttende billede
Billedet herunder fandt jeg på Facebook hos en, der bestemt ikke var enig i budskabet på billedet, og hun var dygtig til at klippe ud i pap og bøje i neon, hvorfor det er tåbeligt.
Ophavsmanden var måske konservativ? Det ved jeg ikke, men “det ligner at …”.
Har du en mening om hjemmesiden?
Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.