Indlæg

, , ,

Udsyn

Jeg er bekymret

Ifølge ordnet.dk betyder udsyn blandt andet: “det at have overblik og være vidtskuende; det at have en bred horisont“. Med den definition vil jeg da gerne have udsyn. Bloggen hedder. “Stegemüllers vindue mod verden”, og på den måde passer tingene fint sammen.

Jeg er bekymret over: Trump, Nordkoreas missilaffyringer rettet mod USA, Erdogan, Putin, styret i Myanmar, der indtil videre har sendt knapt en halv million muslimer på flugt til Bangladesh og lagt landminer ud i grænseområderne, det indvandrerkritiske (for nu at sige det pænt) Alternative für Deutschland (AfD) der fik 12,6 pct. af stemmerne ved gårsdagens valg i Tyskland, Inger Støjberg, Dansk Folkeparti, mikroplastikken i alle verdenshavene, klimaforandringerne, isen der smelter i Arktis, så isbjørnene ikke har et sted at være, pesticiderne i vores grundvand så drikkevandsboringer har måttet lukkes og sikkert meget mere.

For så vidt angår valget i Tyskland har Peter Skaarup (DF) allerede været ude på Twitter og deklameret, at han nu håber på, at der kommer styr på indvandringen, og at grænserne bliver lukkede. Man kan spørge sig selv, hvordan et parti med knapt 13 pct. af stemmerne kan få så stor indflydelse? Det kan de, fordi CDU og CSU havde et rigtig dårligt valg og anses som taberne. Angela Merkel forbliver godt nok kansler, men hun er stækket som Kristus på korset. Hun kommer ikke udenom AfD, der er en pendant til det danske DF. Hun kommer i vidt omfang til at regere på AfDs nåde og barmhjertighed.

Ligeglad?

Selvfølgelig kunne jeg bare være ligeglad, når jeg alligevel ikke kan stille noget op mod fx Nordkoreas missilaffyringer. Desværre har jeg ikke magt, som jeg har agt 🙂

Jeg kunne bare passe mit arbejde, skrive mine softwareguides, nyde min mad fra Aarstiderne, skrive et indlæg på bloggen, passe mine tider i Distriktspsykiatrien mv., da det alt sammen er fredelige aktiviteter, der ikke gør en kat fortræd.

Sådan er jeg bare ikke. Jeg kan ikke være ligeglad. Jeg har altid været et politisk tænkende menneske, og det inkluderer den tid, hvor jeg havde arvet positive tanker om straks at lukke Christiania, indføre dødsstraf og gøre Glistrup til statsminister. Det var mærkværdige holdninger, men det var dog holdninger. Jeg flyttede til Amagerkollegiet og blev klogere. Gudskelov. De læste alle sammen Information, og den fik jeg da også stavet mig igennem efter lidt træning.

Partipolitik

Det er ingen hemmelighed, at jeg er medlem af Enhedslisten, da de – for mig at se – tager ordentligt fat i de problemer, Danmark kan påvirke i ind- og udland. De kan ikke stille meget mere op mod Trump, end jeg selv kan, og det vil sige ingenting, men de kan påvirke det, der foregår inden for landets grænser. De er det eneste parti, der efter et valg gør det, de har lovet i valgtalerne. Det gør, at jeg synes, de er det eneste redelige parti i dansk politik p.t. Af samme årsager har jeg nu altid syntes, at Marianne Jelved var redelig, og jeg kunne godt lide hendes holdninger til “det lange seje træk”.

Problemet med Enhedslisten er, at de har en stærkt negativ holdning til Den Europæiske Union – på det område kan de tage i DF i hånden og råbe op om, at vi skal melde os ud. Selvfølgelig skal vi ikke det! Vi har brug for Den Europæiske Union, og Den Europæiske Union har brug for os. Staterne kan udrette mere i forening end hver for sig. Flygtningekrisen bør håndteres i fællesskab vha. en kvoteordning baseret på et eller andet kriterium næsten ligegyldigt hvilket. Hele miljøspørgsmålet bør håndteres i fællesskab. CO2-udslippet stopper ikke, og viser ikke pas, ved grænsen.

Nåh men solen skinner, og jeg kunne jo bare gå mig en tur…

 

, ,

Sygedagpengereform

Alle folketingets partier, med undtagelse af Enhedslisten, har vedtaget endnu en “reform”, hvilket er synonymt med forringelse. Aftalen faldt på plads onsdag aften.

DR.dk skriver: De sygemeldte skal efter fem måneder – og ikke 12 måneder som i dag – vurderes i forhold til, om de skal fortsætte på sygedagpenge, eller om de skal over i et jobafklaringsforløb. De syge, der skal videre i et jobafklaringsforløb, vil under forløbet få en ydelse på niveau med kontanthjælp…

For mig at se ligner det endnu en spareøvelse, præcis som man ser det med alle de øvrige reformer, der kommer i en lind strøm for tiden. Det er en spareøvelse, idet sygedagpengene er større end kontanthjælpen. Højeste sygedagpenge udgør 4.180 kr. pr. uge. Kontanthjælpen udgør 10.968 kr. pr. måned. Alt før skat. Der skal ikke meget hovedregning til for at se, at dette er en væsentlig forringelse for de sygemeldte. Og jeg tror ikke, de bliver mere raske af dette.

DR.dk skriver endvidere: Derfor er det tilfredsstillende, at sygedagpengemodtagere allerede efter 8 uger skal afklares i forhold til deres videre forløb…

I mit eget forløb var jeg stadig indlagt efter de otte uger. Og jeg kan slet ikke forestille mig, hvilke alvorligere lidelser man kan have og så samtidig være klar til kommunal afklaring i ottende uge.

Enhver ved, at det der foregår på et hospital (både psykiatriske og somatiske) indledningsvist er en udredning, hvilket blandt andet betyder at stille den rette diagnose og samtidig få den rette medicin, hvis det er nødvendigt. I mit eget forløb faldt medicineringen først endeligt på plads efter to år! Vi (for jeg var nemlig inddraget) eksperimenterede temmelig meget med præparater og doser, og derfor ved jeg, det kan være en lang proces at finde den rette balance.

Beskæftigelseseffekten er på ca. 1.700 årsværk i følge arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen fra Venstre. Jeg synes ikke, det er nogen særlig succes, når man sammenholder det med, hvor mange der i dag modtager sygedagpenge: 387.220 i følge Danmarks Statistik.

God lørdag!


Jeg har taget fejl: Artiklen fra DR.dk er fra 2013. Jeg undrer mig så over, hvordan den kan optræde som en ny nyhed. Det var min gode ven Mia fra Bogø, der gjorde mig opmærksom på fejlen. Tusind tak Mia! Det der ikke er forkert, er alle tallene og udsmidningen af alle de fattige mennesker.

,

6,081081081

225 timer divideret med 37 er lig med 6,081081081 uger. Der er flere decimaler, men jeg gider ikke skrive flere.

De 6,081081081 uger er det antal, som en kontanthjælpsmodtager skal arbejde for ikke at få skåret i kontanthjælpen fra 1. oktober.

Regeringens oprindelige skøn var, at ca. 8.000 mennesker ville ramt af denne regel. Realiteten er, at der er gået varslingsbreve ud til lige knap 49.000 mennesker. Hvordan kan man regne så meget forkert i Finansministeriet?

På Beskæftigelsesministeriets hjemmeside ligger der flere forskellige såkaldte faktaark, der beskriver 225 timers reglen, fx:

Skærpet rådighed: En 225 timers regel.
Der indføres en 225 timers regel, som betyder, at kontanthjælpsmodtagere skal dokumentere, at de står til rådighed for arbejdsmarkedet ved at arbejde minimum 225
timer indenfor et år. Det svarer til ca. seks ugers fuldtidsarbejde og skal tilskynde
til, at alle bibeholder en tilknytning til arbejdsmarkedet.”

En ugift person over 30 år kan få lidt over 10.000 kr. før skat i kontanthjælp pr. måned. Opfylder han/hun ikke kravet om de seks ugers arbejde, bliver der trukket 1.000 kr. månedligt. Det fremgår ikke, om det er før eller efter skat, men uanset hvad, så er det et stort beløb ud af kontanthjælpssatsen. Jeg vil faktisk mene, at det ikke er muligt at overleve.

En interessant detalje, som man kan finde på borger.dk er, at det skal være helt ordinært og ustøttet arbejde i de seks uger – dvs. at et job i løntilskud ikke medregnes. Så er man da helt sikker på at få lagt de dårligst stillede helt ned.

Mit ærinde her er i virkeligheden at tænke over (og måske få andre til at tænke over), hvordan man skaffer sig seks ugers arbejde?

Hvordan kan man motivere arbejdsgivere til at ansætte folk i så kort en periode? Hvad får de ud af det?

Fra alle de jobs jeg selv har haft, er det min erfaring, at de første tre måneder ikke er en god forretning for arbejdsgiveren – det er nærmest ren tilsætning: man kender ikke opgaverne, man har ikke et netværk, man kender ikke processerne og kan derfor let lave fejl, man kender ikke hierarkiet osv. Den slags essentielle forudsætninger for at kunne klare jobbet tager det tre måneder at komme ind i. Først på det tidspunkt kan man blive en del af virksomheden.

Hvis jeg var arbejdsgiver, ville jeg ikke ansætte nogen i 6 uger:

  • Hvorfor pokker skulle jeg gør det?
  • Hvilken benefice ville der være for mig?