Verden set fra min plads
På intranettet kører en artikelserie “verden set fra min plads” skåret over følgende læst:
- Når jeg møder på arbejde, starter jeg med at…
- I dag skal jeg arbejde med…
- Min arbejdsdag bliver ekstra god, hvis…
- Hvis jeg skulle på endags-praktik et andet sted i organisationen,…
- Den bedste søndag for mig byder på…
- Et billede af udsigten fra kontoret.
Hele idéen er, at man (sikkert redaktionen) finder en medarbejder, der så at sige udfylder skemaet og afslutter med et billede af sin udsigt fra arbejdspladsen.
De når nok aldrig til mig, så jeg har selv taget teten:
Når jeg møder på arbejde, starter jeg med at tænde computeren og medens den får tygget sig igennem diverse logon-scripts, går jeg ud og laver en svingende fuld kande kaffe i min terracotta-farvede Stelton-kande. Kruset bliver også vasket af hver morgen. Jeg kan godt lide at omgive mig med pæne ting og kan godt lide, at min arbejdsstation har et vist personligt præg, uden at jeg af den grund hører til dem, der har oprettet en dagligstue i mit lokale. Når computeren endelig er klar går jeg i gang med de mails, der er kommet siden i går eftermiddag, og jeg tjekker logfiler, der fortæller om kommunikationen mellem personalesystemet Omada og mTID er gået godt eller skidt. Det er heldigvis meget sjældent, at der er fejl i overførslerne, men det skal kontrolleres hver dag.
I dag skal jeg arbejde med at supportere mine ca. 3.000 brugere af mTID og herved adskiller dagen sig ikke fra de øvrige. Supporten foregår pr. e-mail, fordi det er den mest omkostningseffektive og hurtige form for support. Jeg vil tro, at min gennemsnitlige svartid ligger på 5-10 minutter, når supportmailen vel at mærke kommer inden for almindelig arbejdstid. Herudover skal jeg gøre klar til, at vi nærmer os et kvartalsskifte og at der skal indberettes fraværsoplysninger til Personalestyrelsen.
Min arbejdsdag bliver ekstra god, hvis jeg skal samarbejde med kolleger om sproglige emner. Jeg stiller mig til rådighed i kontoret for sproglig gennemgang af dokumenter og efterfølgende offentliggørelse af disse dokumenter på vores intranet. Det er en opgave, der desværre fylder alt for lidt i min dagligdag, og som jeg prøver at få til at fylde mere, fordi jeg elsker at rode med sprog og web. Vores intranet er et sharepoint-cms, som man skal være lettere nørdet for at få til at te sig, som man gerne vil have det. Det er lige noget for mig.
Hvis jeg skulle på endags-praktik et andet sted i organisationen, ville jeg gerne ud på en skovenhed og se, hvad det egentlig er, de går og laver. Med andre ord en slags “Skov og Naturstyrelsen i praksis”. Jeg kender alle vores styrelser og brugere særdeles godt set via en – eller rettere syv – database(r), men vores kerneydelser kender jeg i og for sig ikke.
Den bedste søndag for mig byder på indendørs nørderi med en af mine computere eller slægtsforskning, hvis det er vinter, mens en sommersøndag helst skal byde på sol, rulleskøjter og friluftsbad.
Og her er så udsigten fra mit kontor – ikke synderligt interessant og foreviget med min iPhone. Bemærk at der på billedet kommer lys ind, hvilket er lidt af en sjældenhed, fordi der ligger en (anden) høj bygning lige på den anden side af det ellers sydvendte vindue.
Stegemüller
Det var da en meget sjov ide – men jeg ville nok ikke svare helt ærligt officielt, da jeg ofte starter med at svare på blogkommentarer, fordi der som oftest ikke er særlig meget akut, når jeg kommer ved syvtiden. 😉
Til gengæld har jeg en dejlig grøn udsigt, som jeg nyder i fulde drag hver eneste dag. Ja, o.k. – om vinteren er den selvfølgelig knapt så grøn…
Jeg ville så gerne være med til at oprette en gruppe på min arbejdsplads, der skulle tage sig af sprogpolitikken, men det kniber med at finde deltagere, der har tid til at gå aktivt ind i det – interessen er der, men tiden desværre ikke. Ærgerligt.
“når jeg kommer ved syvtiden” jamen Ellen, det er jo midt om natten, og jeg ligger i min seng og vågner lige så stille og overvejer, om jeg ikke skal se og komme ud af dynens varme greb.
Jeg kender godt det med en gruppe til sprogpolitikken! Det er nu ikke fordi jeg selv har forsøgt at oprette en gruppe, men jeg prøver ihærdigt at få mine kolleger til at tage fat i teksterne fra intranettet og gennemgå dem for det faglige indhold (vi har masser af sider, der trænger til revision), hvorefter jeg så kan gennemgå dem for det sproglige indhold. Men det er som om sproget altid taber kampen om tiden. På én måde forstår jeg det selvfølgelig godt, men omvendt ville der være meget arbejde at spare, hvis vores intranet var opdateret og let at læse; det ville nemlig betyde, at rigtig mange spørgsmål kunne besvares med et “det finder du på intranettet”.