Fedt at kunne hjælpe

Besøg 1: Jeg har tilbragt det meste af eftermiddagen hos Lis på lige knap 80 år, som jeg kender fra menigheden. Vi skulle have styr på backup og på slægtsprogrammet Legacy, inden hun får ny PC med Windows 10. Hun er lige nu på Windows 7, og hun trænger i den grad til nyt grej. Jeg havde helt glemt, hvor langsomt det gik og hvor forfærdeligt, det så ud.

Besøg 2: Når hun får den nye fine PC, skal vi have ført det hele den anden vej og måske sørge for en enstrenget strategi – og det bliver noget med “skyen”! Selv er jeg ret begejstret for Onlime, som er en trofast følgesvend, og som holder sin mund. Jeg gider ikke tale med mit software.

Besøg 3: Frokost.

Jeg synes ikke rigtig, jeg bidrog med noget, for hun havde allerede så mange backups, at jeg blev helt forvirret. Men der var styr på det, og det glæder mig altid. Der er alt for mange mennesker, der – uanset alder – aldrig tager backup. Hun slægtsforsker, og når man er det, har man brugt nat og dag i årevis på at finde alle de spændende oplysninger. De er guld værd.

Hun var lidt i tvivl om den indbyggede filhistorik (findes både i Windows 8 og 10) og om det at uploade filer til e-boks. Jeg har så lavet et par små videoer, da de siger mere end mange ord. Dem er hun glad for.

Indledningsvist ville hun gerne betale for hjælpen, men det har jeg på det kraftigste frabedt mig. For det første færdes jeg i virtuelle kredse, hvor vi hjælper hinanden, fordi vi kan, og fordi det er rart at kunne noget, som andre kan bruge. Hertil kommer, at hvis man tager penge for det, er man så pokkers nødt til at være både dygtig og hurtig. Så er der ikke plads til at fumle rundt. Jeg har dog accepteret en frokostinvitation.

Gensidighed

Da jeg gik dernedefra, havde jeg den pudsige tanke, at nu havde jeg hjulpet hende, og nu var jeg på vej hjem til en TeamViewersession med Steen, der skulle hjælpe mig med en virtuel maskine, Oracle VM VirtualBox, hvor der er et par randområder, der driller.

Hjemmestrikkede CMS’er

Min ven på Mors har en bekendt, der for 18 måneder (!) siden fik lavet en hjemmeside; den fungerer bare ikke og har aldrig gjort det. Firmaet, hvor det er købt, skriver “Vi har udviklet vores eget CMS-system, kaldet xxxCMS, der bl.a. også omfatter moduler til…. ”

Mine nakkehår stritter, når jeg læser om et egetudviklet CMS. Jeg forestiller mig, at det er kropumuligt for kunden at flytte til et andet webhotel. Man kan selvfølgelig nok redde filer og vel også databasen, men så er det lige så let, at begynde forfra. Og det er det, jeg har foreslået min vens bekendt. Jeg kan slet ikke se nogen grund til selv at udvikle noget, når der findes utallige CMS’er, som man bare hiver ned og begynder at fylde indhold i.

Nu kan man jo ikke se siden, men det drejer sig vist om en traditionel forside med en menu, præsentation af portefølje, nogle flotte billeder, kontaktoplysninger, link til Facebook og den slags, og muligvis også et par undersider. Uden at vide noget som helst om det er jeg ret sikker på, at jeg kan gøre det på under 18 måneder 🙂

Alt dette er bare ikke så godt for mine seriøse siddesår…