/4 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Min tur

Min tur

Endelig skete det

Min tur9:29 ringede telefonen fra # 20 85 58 59 – altså et helt igennem dansk nummer.  Jeg skyndte mig at tage den. Det var mennesker med den tydeligste indiske accent, faktisk så tydelig at jeg dårligt kunne høre det bagvedliggende engelsk.

Endelig blev det min tur til at irritere svindlerne. Jeg har glædet mig længe.

Ring aldrig tilbage

I supportgruppen får vi tit spørgsmålet “Er det farligt at have taget telefonen?”. Det korte svar er, at nej det ikke er farligt at tage telefonen; men man skal under ingen omstændigheder ringe tilbage til nummeret. Martin Østerberg har skrevet lidt om det her.

Målet

Mit mål var at spilde deres tid og penge længst muligt. Det er sådan lidt nørdleg, men jeg bliver aldrig så god som Tove på 72, der hittede på nettet for et par år siden. Hendes højdespringer er 1 time og 16 minutter.

Først var det den indiske dame, der oplyste mig om min computers ID-nummer, som til orientering er 00c04fd7d062 🙂 Googler man det nummer, er der masser af hits med nøgleordet “Computer repair scam!” Nogle af henvisningerne fortæller, at det er farligt at tage telefonen. Det er noget eklatant sludder!

Damen ventede tålmodigt på, at jeg fik startet min computer. Jeg sagde til hende, at det var en gammel XP-maskine, så det tog lidt tid, ca. fem minutter. Men det gjorde ikke noget, hun havde masser af tid. Jeg lagde telefonen og gik ud for at lave morgenkaffe. Da kaffen var færdig og skænket op, vendte jeg tilbage til hende.

Jeg blev stillet om til en mandlig “Senior Consultant”, som talte fint engelsk, og som fortalte, at “The hackers are sitting on your machine”. Og at de udførte kriminelle aktiviteter fra min maskine identificeret med det pågældende ID. Jeg spurgte lidt til, om det var farligt? Jo for søren det var meget farligt.

Han spurgte, hvad jeg havde på skærmen, og det var jo nemt nok: Mailprogrammet. Dernæst kom vi til tastaturet, hvor han gerne ville vide, hvilken tast, der sad til højre for den venstre CTRL. Jeg har en Windowsknap, men jeg sagde, at det var Mac-tasten med “museumssymbolet” (jeg aner intet om Mac).

Obskure webadresser

Dernæst begyndte han at nævne en hjemmeside, jeg skulle gå ind på. Desværre var jeg så dum ikke bare at skrive adressen ned på en lap papir, så jeg kunne være med til at advare andre. Nå men jeg sagde til ham, at jeg aldrig besøgte hjemmesider, som jeg ikke kendte til. Han blev virkelig sur og sagde, at hvis jeg ikke gjorde, som han sagde, ville hackerne ødelægge min maskine, og jeg kunne jo bare prøve at slukke den, så ville jeg kunne konstatere, at jeg ikke kunne tænde den igen. Jeg replicerede, at det var OK, når det var en gammel XP-maskine, for så ville jeg bare købe en ny. Så smed han røret på.

Jeg holdt dem i 17 minutter.

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Man tager en banan

Man tager en banan

Resten af opskriften

  • 1 banan (most – jeg stoppede den i stavblenderen)
  • 2 æg
  • ½ dl havregryn
  • 1 kiwi i tern
  • ½ bakke blåbær
  1. Mos bananen
  2. Rør æggene sammen med havregryn og 1/4 dl mælk
  3. Vend bananen i æggemassen
  4. Varm en pande godt op og bag to små pandekager. (Jeg fik altså tre pandekager ud af det, og de var ikke engang små. Det skyldes måske, at æggene var XL)
  5. Ved servering drys med blåbær og kiwi.

De smager virkelig godt. Havregryn og æg tilsammen giver en god mæthedsfornemmelse, uden at jeg føler mig fed. Jeg er virkelig glad for disse kasser “Slank 24/7”, og vægttabet gå indtil videre som planlagt. Og jeg morer mig med det regneark, jeg har udviklet til formålet.

En gæst

I næste uge skal jeg have en gæst, som så gerne vil smage al den spændende mad, jeg får nu og skriver om. Det var hende, der fik sat mig i gang med at få noget i køleskabet igen, og at begynde at lave mad igen. Hun er tusind gange bedre til at lave mad, end jeg er, men jeg vil alligevel gerne prøve, om jeg kan hitte ud af det, og hun har sagt. at om end ikke andet, laver vi det sammen. Og det er også bare en hurdle, jeg skal over, eftersom jeg før i tiden var ret ferm til at lave mad. Da jeg senest havde gæster, bagte jeg en rædselsfuld kage. Simpelthen komplet uspiselig.

Kasserne fra Aarstiderne er beregnet til én person, men så laver vi da bare fx to frokostretter og et aftensmåltid eller omvendt. Jeg vil plukke ud, så vi spiser det, der er allermest spændende for min ven. Det, der kan blive svært, er at styre tre opskrifter på én gang. Faktisk er det svært nok med én, for jeg skal hen at kigge på den mindst fem gange, selvom jeg prøver at indprente mig dens ord. Det er virkelig et af de områder, hvor jeg mærker den forringede kognitive kapacitet.

Arbejde

Jeg har lagt mig fast på, at mandage er arbejdsdage, så jeg vil gå i gang med at opgradere deres site til den nyeste version af WordPress, for det trænger det i høj grad til. Vi skal op på 4.9, så vi er klar til 5.0, der kommer inden for et par måneder. De siger, de ikke har opgraderet, fordi det plejer at gå galt med webshopdelen. Jeg bliver mere og mere glad for backup og mit testsite. Jeg ved ikke, hvad en times nedetid kan koste firmaet, men det er sikkert ikke billigt.

Måske kan jeg få det hele til at gå ned? 🙂

/6 Kommentarer/i , /af ,

Styr mig!

Styr mig!

Styr hvem?

Sædvanligvis siger man “styr dig”; til lejligheden har jeg dog opfundet “styr mig”, og regner med, at jeg kan selv, så du behøver ikke trække en hest af stald.

Distancearbejde

Jeg har besluttet at strukturere og skemalægge mine hjemmearbejdsdage, så de ligger fast på mandage fra 10:00 – 14:00. Dagen kan selvfølgelig flyttes, men jeg har et udgangspunkt, og det er oprettet i kalenderen til evig tid. Og hvorfor så det:

Sidste uge følte jeg hele tiden, at jeg da også liiige kunne logge på og lave noget, der er virkelig spændende, sjovt og medfører målbare resultater, hvis man pusler længe nok med det. Det drejer sig om optimering af hastighed. Min favoritdisciplin. Jeg havde hele tiden en lille smule dårlig samvittighed, og følte ikke, jeg havde ordentlig fri. Det går bare ikke i længden, så nu er der sat rammer for det. Jeg tror, det er godt for både arbejdsgiver og mig.

Netop sådanne ting er farerne ved distancearbejde. Jeg har læst en del om det, for nettet flyder over med artikler om emnet. Den mest præcise er her fra StepStone. Noget af det, de skriver om, er sammenblandingen mellem arbejde og privatliv. Opsplitningen skal gælde begge veje, så når jeg får en privat mail, besvarer jeg den først, når jeg har fri og “stempler ud”. Og omvendt får firmamails lov at ligge til enten mandag eller onsdag. Sidstnævnte dag befinder jeg mig fast i Farum – og er glad for at se nogle andre mennesker. For min egen skyld vil jeg prøve at holde mine stier rene – både den ene og den anden vej. Selvfølgelig kan der være undtagelser, og selvfølgelig er jeg fleksibel, men hovedreglen skal være klar.

Fordelene ved distancearbejdet

Nu har jeg jo mest opremset ulemperne. Det var slet ikke meningen, for jeg er meget glad for kun at skulle køre med S-tog og bus tre timer en gang om ugen. Det er så fint, at de er gået med til fifty fifty-ordningen.

  1. Meget bedre koncentration da her er musestille. I Farum står der en radio. Jeg skal tage mig sammen til at turde spørge, om den kan være tavs, når jeg er der.
  2. Jeg når meget mere herhjemme.
  3. Meget bedre PC.
  4. Meget bedre tastatur, hvor jeg ved, hvor tasterne sidder 🙂
  5. Jeg har alle de værktøjer, jeg skal bruge

Sikke en start

Da jeg havde lavet den anden kande kaffe i formiddag og ville logge på testsiden, som jeg selvfølgelig har oprettet, fortaltet Firefox, at hele domænet kørte i loop, ikke bare testsiden men hele domænet. Ups.

Denne uge er den første jeg får løn, og det var ikke nogen særlig fed start, når de nu har ansat mig som “webmaster og skribent”. Jeg blev noget hed om ørerne, for godt nok er jeg vant til et stort site, men jeg har ingen erfaring med sider til erhvervslivet, hvor rigtige kunder betaler med rigtige penge i fx en webshop. Gad vide hvad en times nedetid koster? Gad vide hvor længe det havde stået på?

Google er min ven, så jeg fik det på plads efter ca. 20 minutter. Herefter skænkede jeg lettet kaffen op og gik i gang med det sjove tålmodighedsarbejde, det er at optimere en side.

/i , /af ,

FreshRSS

FreshRSS

RSS-feed-reader

Jeg blev så træt af The Old Reader, som jeg ellers for et par år siden anbefalede vidt og bredt. Det, der gjorde mig træt, var, at den kan være timevis om at vise et opdateret feed. Måske tre eller fire timer. Det kan jeg bare ikke leve med. Det er “Old School”, når jeg i øvrigt har en heftig internetforbindelse på 300/60.

Feedly

En tid har jeg prøvet mig frem med Feedly i den gratis udgave. Der er for meget tingel tangel efter min smag – hvor det så er mig selv, der er “Old School”. Jeg bevarer dog Feedly på iPad og iPhone – mest fordi jeg ikke lige kan finde ud af, hvordan jeg installerer FresRSS på de to.

FreshRSS

I min søgen efter alternativer faldt jeg over FreshRSS, som ser virkelig fin ud. Simpelt, simpelt og atter simpelt. Samtidig kan man gøre det vældig avanceret, men indtil videre er jeg bare tilfreds med at kunne læse blogposterne inden for rimelig tid. Man kan selv beslutte, hvor ofte der skal opdateres. Det synes jeg ikke, jeg har set så mange andre steder.

Det er en lille smule nørdet, da man skal have en SQL-database for at installere det. Hvad det så er, der stoppes ned i databasen, er endnu ikke gået op for mig, for alle de gange, jeg har tjekket, er og forbliver den tom. Google har ikke kunnet hjælpe.  Men programmet virker alligevel, som det skal…

Jeg havde besvær med at komme i gang, da passwordet drillede. Til sidst slettede jeg hele molevitten og begyndte forfra – og så var der gevinst.

Det ser ud som på billedet herunder, indtil man har leget med alle de herlige indstillinger.

Alle feeds fra andre readere importeres nemt vha. en opml-fil. Kunsten kan selvfølgelig være at få data eksporteret fra den hidtidige reader, så man ikke skal taste dem alle ind igen. Det går nemt med Feedly.

FreshRSS