/6 Kommentarer/i , /af ,

Styr mig!

Styr mig!

Styr hvem?

Sædvanligvis siger man “styr dig”; til lejligheden har jeg dog opfundet “styr mig”, og regner med, at jeg kan selv, så du behøver ikke trække en hest af stald.

Distancearbejde

Jeg har besluttet at strukturere og skemalægge mine hjemmearbejdsdage, så de ligger fast på mandage fra 10:00 – 14:00. Dagen kan selvfølgelig flyttes, men jeg har et udgangspunkt, og det er oprettet i kalenderen til evig tid. Og hvorfor så det:

Sidste uge følte jeg hele tiden, at jeg da også liiige kunne logge på og lave noget, der er virkelig spændende, sjovt og medfører målbare resultater, hvis man pusler længe nok med det. Det drejer sig om optimering af hastighed. Min favoritdisciplin. Jeg havde hele tiden en lille smule dårlig samvittighed, og følte ikke, jeg havde ordentlig fri. Det går bare ikke i længden, så nu er der sat rammer for det. Jeg tror, det er godt for både arbejdsgiver og mig.

Netop sådanne ting er farerne ved distancearbejde. Jeg har læst en del om det, for nettet flyder over med artikler om emnet. Den mest præcise er her fra StepStone. Noget af det, de skriver om, er sammenblandingen mellem arbejde og privatliv. Opsplitningen skal gælde begge veje, så når jeg får en privat mail, besvarer jeg den først, når jeg har fri og “stempler ud”. Og omvendt får firmamails lov at ligge til enten mandag eller onsdag. Sidstnævnte dag befinder jeg mig fast i Farum – og er glad for at se nogle andre mennesker. For min egen skyld vil jeg prøve at holde mine stier rene – både den ene og den anden vej. Selvfølgelig kan der være undtagelser, og selvfølgelig er jeg fleksibel, men hovedreglen skal være klar.

Fordelene ved distancearbejdet

Nu har jeg jo mest opremset ulemperne. Det var slet ikke meningen, for jeg er meget glad for kun at skulle køre med S-tog og bus tre timer en gang om ugen. Det er så fint, at de er gået med til fifty fifty-ordningen.

  1. Meget bedre koncentration da her er musestille. I Farum står der en radio. Jeg skal tage mig sammen til at turde spørge, om den kan være tavs, når jeg er der.
  2. Jeg når meget mere herhjemme.
  3. Meget bedre PC.
  4. Meget bedre tastatur, hvor jeg ved, hvor tasterne sidder 🙂
  5. Jeg har alle de værktøjer, jeg skal bruge

Sikke en start

Da jeg havde lavet den anden kande kaffe i formiddag og ville logge på testsiden, som jeg selvfølgelig har oprettet, fortaltet Firefox, at hele domænet kørte i loop, ikke bare testsiden men hele domænet. Ups.

Denne uge er den første jeg får løn, og det var ikke nogen særlig fed start, når de nu har ansat mig som “webmaster og skribent”. Jeg blev noget hed om ørerne, for godt nok er jeg vant til et stort site, men jeg har ingen erfaring med sider til erhvervslivet, hvor rigtige kunder betaler med rigtige penge i fx en webshop. Gad vide hvad en times nedetid koster? Gad vide hvor længe det havde stået på?

Google er min ven, så jeg fik det på plads efter ca. 20 minutter. Herefter skænkede jeg lettet kaffen op og gik i gang med det sjove tålmodighedsarbejde, det er at optimere en side.

/i , /af ,

FreshRSS

FreshRSS

RSS-feed-reader

Jeg blev så træt af The Old Reader, som jeg ellers for et par år siden anbefalede vidt og bredt. Det, der gjorde mig træt, var, at den kan være timevis om at vise et opdateret feed. Måske tre eller fire timer. Det kan jeg bare ikke leve med. Det er “Old School”, når jeg i øvrigt har en heftig internetforbindelse på 300/60.

Feedly

En tid har jeg prøvet mig frem med Feedly i den gratis udgave. Der er for meget tingel tangel efter min smag – hvor det så er mig selv, der er “Old School”. Jeg bevarer dog Feedly på iPad og iPhone – mest fordi jeg ikke lige kan finde ud af, hvordan jeg installerer FresRSS på de to.

FreshRSS

I min søgen efter alternativer faldt jeg over FreshRSS, som ser virkelig fin ud. Simpelt, simpelt og atter simpelt. Samtidig kan man gøre det vældig avanceret, men indtil videre er jeg bare tilfreds med at kunne læse blogposterne inden for rimelig tid. Man kan selv beslutte, hvor ofte der skal opdateres. Det synes jeg ikke, jeg har set så mange andre steder.

Det er en lille smule nørdet, da man skal have en SQL-database for at installere det. Hvad det så er, der stoppes ned i databasen, er endnu ikke gået op for mig, for alle de gange, jeg har tjekket, er og forbliver den tom. Google har ikke kunnet hjælpe.  Men programmet virker alligevel, som det skal…

Jeg havde besvær med at komme i gang, da passwordet drillede. Til sidst slettede jeg hele molevitten og begyndte forfra – og så var der gevinst.

Det ser ud som på billedet herunder, indtil man har leget med alle de herlige indstillinger.

Alle feeds fra andre readere importeres nemt vha. en opml-fil. Kunsten kan selvfølgelig være at få data eksporteret fra den hidtidige reader, så man ikke skal taste dem alle ind igen. Det går nemt med Feedly.

FreshRSS

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

En opringning

En opringning

Telefonen ringede 16:54

En opringning

Det var en kvinde på 65 år, der har fulgt min blog i mange år men aldrig har kommenteret. Hun var særdeles velorienteret om mit liv og min færden. Det er helt fint. Ellers skulle jeg holde mig til dagbogen (barndommens med den lille lås i højre side). Jeg skriver jo blandt andet for at blive læst, og det er mit indtryk, at jeg har en del læsere, der bare aldrig giver sig tilkende fx via en kommentar.

Hun havde længe haft glæde af at læse posterne om bipolar affektiv sindslidelse, da hun selv er bipolar.

Mennesker mødes

Vi talte hyggeligt sammen i 30 minutter, og hun nævnte, at hun måske vil ringe igen. Det er hun selvfølgelig velkommen til. Jeg skal nok tage telefonen…

Det er et pudsigt lille eksempel på, at man, hvis man vil, kan have en del tilfælles med mennesker, man ikke kender. Måske især hvis de fejler det samme. Verden er gudskelov andet end sygdom og diagnoser, men vi blev fx rørende enige om, at mange mennesker med en psykisk sygdom i den grad mangler “startknappen” ~ har svært ved at lette røven, for nu at udtrykke det på jævnt – eller bare forfladiget – dansk.

Inspiration

Opringningen giver blod på tanden til at skrive mere om bipolar affektiv sindslidelse. Det er mit håb, at jeg kan give sygdommen et mere menneskeligt ansigt end det, man finder med Google.

Jeg har masser af stof både i alle de gamle blogposter, men også fra den bog jeg forsøgte mig med, og som jeg har opgivet. Måske begynder jeg bare forfra for at få en bedre struktur på stoffet. Blogposter har et midlertidigt skær, mens indholdet i fanebladene måske kan opleves som mere varigt.

Et faneblad skal helliges ECT-behandling, da det er mit indtryk, at der stadig er meget mystik og angst knyttet til det. Jeg har meget erfaring at dele ud af på det felt. Jeg har trods alt prøvet det 51 gange. Måske slår jeg en eller anden rekord?

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Piv, piv

Usikker

Åh hvor jeg hader at være så usikker!

Jeg vil så gerne, at “Nordsjællands Port Center” har lyst til at beholde mig, for de har de fedeste opgaver. Jeg kan komme til at leve af mine hobbies, og ingen kan ønske sig mere. Det er så sindssyg svært at finde et fleksjob, at man må slå til, når chancen er der.

Jeg har måske også et stort internationalt firma i spil, men de har været i spil siden november 2017, og der sker intet. Jeg kan ikke lade være med at tænke, om de ville være så langmodige med en helt almindelig medarbejder? Nu skulle det være en fryd at fortælle dem, at de kom for sent! Fordi man er i fleksjob, er man jo ikke en dårlig medarbejder!

På kompromis

Skånehensyn – kopieret fra Psykiatrifondens slutrapport 22. marts 2016

Hanne B. Stegemüller bør fremover arbejde på nedsat tid, idet risikoen ved et for stort arbejdspres er en forværring af eksisterende symptomer, herunder suicidale tanker. Hanne B. Stegemüller bør også i fremtiden have hjælp til at indlære og fastholde strategier til at forsøge at overvinde de kognitive problemer med koncentration og hukommelse. Hendes arbejdsforhold bør være veltilrettelagte, i et roligt miljø, gerne med eget kontor, og uden stramme deadlines, men med en plan, der sikrer et tidsmæssigt overblik. Opgaverne bør være afgrænsede og strukturerede, lige som hendes rolle i opgaveløsningen skal være klar. Der bør være tydelige instruktioner og feedback på opgaveløsningen. Hanne B. Stegemüller har brug for pauser efter behov, og det vil være en fordel, hvis arbejdstiden er tilrettelagt med pausedage til restitution.

Jeg vil så gerne

Jeg vil så gerne, at jeg går på kompromis med alle skånehensynene. Jeg vil ikke være besværlig, for hvem vil ansætte en besværlig medarbejder? Indtil videre har vi aftalt, at jeg møder op fire timer om ugen, og at jeg arbejder hjemme fire timer om ugen. Og det er fint. Vi har aftalt, at jeg møder om onsdagen, og det er fint. Der er de 1½ timers transport hver vej, og det er også OK. Jeg synes, transporten skal tælle med, for jeg er virkelig træt, når jeg kommer hjem. Jeg går i seng kl. 20:00, sover med det samme, og er “sove-træt” hele torsdagen. Jeg håber selvfølgelig på, at denne træthed vil gå over af sig selv.

Arven fra staten

Jeg kommer fra staten, hvor jeg er vant til, at man benhårdt skal dokumentere sin tid. Jeg har derfor fundet et lille tidsregistreringssystem, hvor min arbejdsgiver kan se, hvad jeg laver alle de timer, jeg arbejder hjemme, og for så vidt også de timer, jeg møder frem i Farum.

Jeg tror faktisk, de synes, det er lidt hysterisk med den slags registrering, så jeg gør det måske også bare for min egen skyld. Jeg synes bare, at når jeg arbejder halvdelen af tiden hjemme, har de krav på at vide, hvad jeg egentlig foretager mig.

Jeg kan (måske) noget, de har brug for

Jeg håber inderligt, at de synes, jeg kan noget, de har behov for, for hvad skal de ellers med mig? Jeg har brugt 1:38 timer i dag på at lave en plan for, hvordan vi få alle fem sites gennemgået, optimeret, sikkerhedsgodkendte osv. Jeg håber, de kan lide den slags, og om end ikke andet, har jeg selv behov for en sådan plan.

Uanset hvad glæder jeg mig til en situation, hvor jeg ikke hele tiden skal ses an.