/i , , , /af , , ,

Pres det hele ud af kirkebogen

Pres det hele ud af kirkebogen

Enhver slægtsforsker har egne metoder

Pres det hele ud af kirkebogen

Der findes ikke et “slægtsforskningspoliti” og det er kun godt. Vi har sikkert alle fundet frem til det, der fungerer godt for os i vores respektive program. Jeg ved ikke, hvor mange slægtsforskere, der findes i Danmark (for nu ikke at tale om i hele verden), men Facebookgruppen “Slægtsforskning” har i skrivende stund knapt 25.000 medlemmer, så det er måske ikke helt tosset at gætte på, at der er mindst 50.000 slægtsforskere her i landet? Så der er sikkert også 50.000 metoder og meninger om, hvad der bedst?

Formålet med denne post er at give tips, der er nyttige, hvis du vil lave en TNG-side.

Jeg vil fortælle om noget af alt det, jeg kan se, jeg burde have gjort for 18 år siden, og som jeg nu forsøger at rette op på, uagtet det er en lidt umulig opgave. Mit “perfektions-gen” bevirker, at jeg gerne vil rydde op i alting og være helt stringent mht. alle personerne i mit program (som er Legacy Pro version 9).

Der er ingen grund til, at du gentager mine fejl.

Jeg fik ganske vist at vide, at jeg skulle skrive alt ned. Alligevel kan jeg nu se, der ikke var grænser for, hvad jeg fandt det unødvendigt at notere. Havde jeg dog bare lyttet/forstået det bedre. Og havde jeg bare vidst, at jeg en dag ville lave en TNG-side. Et eksempel er, at jeg sidder med ca. 700 billeder; men jeg aner ikke, hvor de kommer fra. Hvem har været så søde, rare og venlige at dele arvesølvet med mig?

Noget af det hænger selvfølgelig sammen med, at data stammer fra en tid, hvor jeg kun havde lørdage fra 9 – 16 (plus sommerferier og afspadseringsdage) på Landsarkivet på Jagtvej/i Viborg, og der skulle jeg skynde mig. Det var noget stressende og man skulle være velforberedt for at få mest muligt ud af de sølle syv timer. Nu har vi Arkivalier Online, massevis af indtastede folketællinger, fotograferede og indtastede gravsten mv. tilgængelige døgnet rundt, så virkeligheden er blevet en helt anden. Hurra for det.

TNG kan ikke vise noget, du ikke har skrevet i dit program. Det turde være en selvfølge. Hvis du er stringent, kan der komme mange data ud af blot en enkelt inskription. Tag enhver oplysning, der kan blive til et lille stykke data og tast den ind. Med årene bliver det fantastisk og det giver dig en fantastisk, veldokumenteret hjemmeside.

Eksempler – bemærk mit hjertebarn: der er kilder på alt (det med fed skrift):

Bruger du http://ao.salldata.dk, er det uhyre nemt at generere “nydelige” kildehenvisninger: marker linjen, så den bliver blå, tryk CTRL C (for kopiér), åbn en teksteditor (“Notepad++” er fantastisk, gratis og “husker”, så man ikke behøver skrive fx “husmand” 500 gange, men kan bare vælge ordet på en liste, så længe du er i det samme dokument), tryk CTRL V (for sæt ind), så har du fx: “Haderslev amt, Frøs, Skrave, 1830-1860, KM, Fødte drenge – opslag: af 39 opslag” Det eneste, der mangler, er 6-tallet foran ordet “af”, men det er lige til at klare at sætte ind selv, og disse kildehenvisninger bliver så flotte i TNG.

Jeg laver hele afskriften i Notepad++ og kopierer den herefter ind i Legacy. Nogle vil synes, det er besværligt, men det er en vane.

Haderslev amt, Frøs, Skrave, 1830-1860, KM, Fødte drenge – opslag: 6 af 39 opslag
Nr. 6. 1832 7de Octbr. Tonnes Jensen Møller. 8 Octbr – 18de Novb. Parcel. Jens Møller; Hstr. Anne Rasmussen, Lgtved Mark. Faddere: Pig. Inger Marie Hansd. af Hjerting; Jfr. J.M. Thaÿsen og Bødker Poul Christensen af Lgtved.

Ribe amt, Malt, Føvling, 1835-1849, KM , Fødte piger – opslag: 2 af 31 opslag
Nr. 9. 1836 April 24. Mariane Sörensen. Mai 23. April 29. Datter af Gmd. Sören Albrechtsen og Ane Terkelsdatter i Stenderup. Faddere: Hans Frederichsen, Henrich Pedersen, Mads Bendexen og Peder Jepsen i Stenderup.

Vejle amt, Nørvang, Sønder Omme, 1912-1919, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 120 af 171 opslag
Nr. 10. Enkemand, Gaardmand Kristian Andersen af Bøvl, født i Dejbjerg den 21 April 1863 af Forældrene Husmand Henrik Andersen og Hustru Johanne Kristensen. 1ste Gang Enkemand efter Johanne Andersen, der døde i Bøvl den 2den Maj 1911. Enke Marie Katrine Frederikke Møller af Lille Kærgaard i Kirkeby, Sønder Omme Sogn, født den 24 Maj 1865 i Langetved i Skrave Sogn i Sønderjylland af Forældrene Arbejdsmand Tonnes Jensen Møller og Hustru Mariane Sørensen. 1ste Gang Enke efter Gaardmand af Hvelplund Stephan Christian Christensen, der døde paa Give Sygehus 27/2 1906. Forlovere: Gaardmand og Indremissionær Knud Kristensen af Kirkeby og Snedker Martinus Christensen af Sønder Felding. Tillysninger: 19 og 26 Oktober og 2 November. Vielsen: 1913 21 December Sønder Omme Sogn. Sognepræsten i Kirken.

Her er et eksempel på, hvor nydeligt det kan blive i TNG, hvis man registrerer tillysningerne.

Vejle amt, Nørvang, Give, 1900-1908, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 182 af 230 opslag
Nr. 3, 1906 27 Februar, Give Sygehus, Give Sogn, Nørvang Herred. Sønder Omme Kirkegaard, Sønder Omme Sogn, Nørvang Herred 5 Marts 1906. Steffen Kristian Kristensen. Gaardmand i Hvelplundgaard i Sønder Omme Sogn, Nørvang Herred (sidst fælles Bopæl). Søn af Gaardejer Skovbjerg Kristensen og Hustru Bodil Kirstine Kristensen af Debelmose i Borris Sogn, født sammesteds. Efterlevende Hustru Marie Kathrine Frederikke Møller. 45 Aar. Sognepræst Mouridsen af Sønder Omme.

Vejle amt, Nørvang, Sønder Omme, 1879-1891, KM , Viede – opslag: 9 af 15 opslag
Nr. 2. 1888. Ungkarl Stephan Christian Christensen af Hvelplundgaard, 26 Aar. Pige Marie Katrine Frederikke Møller af Hvelplundgaard, 22 Aar. Forlovere: Gaardmand Tonnes Jensen Møller af Hvelplundgaard og Gaardmand Klavs Andersen af Bøvl. 16 Marts. I Kirken efter fuldført Tillysning. Indskrevne d. 18 Febr 1888.

Altid kildetro ved inskriptioner – men ikke i det der bliver til datafelter, mm. det er et navn

Jeg skriver nu til dags alt det, præsten, eller en anden, skrev. Og jeg gør det bogstavret – og uden fortolkninger – i det omfang, jeg overhovedet kan læse det. Kan jeg ikke læse det, sætter jeg tre “underscores”: ___.

Det gælder også, selvom der står noget sludder og vrøvl! Her er et eksempel i Give Sogns kirkebog 1906, hvor præsten roder rundt i faderen og fødestedet. Moderen er underligt nok korrekt. Det betyder også, at jeg medtager stavefejl som fx følgende, hvor præsten (eller degnen?) ikke kunne stave til “fælles”:

Vejle amt, Nørvang, Sønder Omme, 1892-1903, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 130 af 167 opslag
Nr. 5. 1892 17 April, Bøvl (St. Kærgaard), S. Omme Sogn, Nørvang Herred. S. Omme Kirkegaard, S. Omme Sogn, Nørvang Herred 1892 23 April. Jeppe Kristian Andersen. Gaardmand af St. Kærgaard Bøvl i S. Omme Sogn, Nørvang Herred. Født i Bøvl d. 29 Januar 1841 af Forældrene Anders Clausen og Hustru Mariane Jeppesdatter af Bøvl. Ægteviet 2den Gang d. 11 Oktober 1877 til Madsine Larsen. Sidste fælleds Bopæl var Store Kærgaard i Bøvl. 51 Aar. Sognepræst E. K. Thyssen.

“At juice” kirkebogen eller en anden kilde

Ud af ovenstående kommer blandt andet data om:

  1. Pres det hele ud af kirkebogenSelvfølgelig navn (og folk hedder det, de kaldtes ved dåben, mm. de har taget navneforandring eller senere er adopterede og antager stedfaderens efternavn i medfør af Lov nr. 131 af 7. Maj 1937 om Børn uden for Ægteskab). Det betyder også, at
    1. kvinder ikke indføres med deres giftenavn men med deres fødenavn og
    2. kaldes barnet “Christensen” ved dåben, selvom faderen hedder “Kristensen”, så skriver jeg “Christensen”, selvom det kan være forkert. Men igen: Ingen fortolkninger og det fås ikke bedre.
  2. Erhvervet og stedet det udøves. Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke fra start har gjort dette: ved hver eneste inskription uddraget erhverv, måned, år og sted, for så får man historikken gennem hele livet  ganske gratis med. Folk stiger (og falder) i graderne og de flytter rundt. Det kan godt være, præsten eller en anden skriver noget sludder, men det fås ikke bedre.
    • Tidligere angav jeg kun én beskæftigelse. Men i det lå jo en fortolkning: Hvilken beskæftigelse var den vigtigste? Det anser jeg nu for forkert til mit formål.
    • I det viste eksempel er Mathias Peter Rosenfeldt både: “Arbejder”, “Sømand”, “Krydsskipper”, “Krydsbetjent” og “Krydstoldassistent”. Da det er datafelter, staver jeg det korrekt på nudansk, for det kildetro står jo i selve inskriptionen, som jeg også viser i TNG.
    • I eksemplet er vist en bog i hver række og bogen er farvet. Det er Legacys visning af, at der er angivet en kilde.
  3. Tidligere ægtefæller og måske disses dødsfald, hvis der er tale om den næste vielse.
  4. Forældres erhverv og stedet det udøves.
  5. Ofte er der også vaccinationer (med angivelse af vaccinationsdato, vaccinatørens navn og stilling).
  6. Og så alt det andet der hører til fx konfirmationer, skifter, lægdsruller osv.
  7. Steder: Åh de kære steder… For kort tid siden lavede jeg en lille enquete i Facebookgruppen for at høre, hvad andre gjorde med det hastigt voksende stedregister. Over halvdelen af respondenterne var kildetro også i datafeltet. Hvis du vil lave hjemmeside med TNG, er det slet ikke en god idé. Jeg forsøger at forklare hvorfor:
    • TNG kan vise kort hentet fra Google Maps, og det kan blive ganske nydeligt og ditto fortællende. Her er fx min mormor, og kaster man et hurtigt blik på kortet, ser man straks, at hun kom godt rundt i landet.
    • TNG kan suppleres med en udvidelse (kaldet et MOD), som i 90 pct. af tilfældene kan finde GPS-koordinaterne frem til dig. Det er rigtig godt. De resterende 10 pct. kan man fx slå op i Wikipedia. Legacy har også en fil med danske koordinater, men det lykkedes ikke for mig at koble det med TNG, så visningerne i TNG blev forkerte. Det er sikkert mig, der gjorde et eller andet forkert.
    • Udvidelsen kan naturligvis ikke forstå, hvad diverse øvrighedspersoner har skrevet gennem de seneste 400 år. I det hele taget skal du tænke på IT-programmer, databaser mv. som “dumme”, idet de bare opfatter, at her er tale om noget tekst/nogle datoer, der kan stå i snorlige rækker. Det er slet ikke sikkert, udvidelsen er klar over, at “Tÿregod” faktisk er det samme som “Thyregod”. Og har du både “Tÿregod” og “Thyregod”, har du fluks to angivelser af det, der reelt kun er ét enkelt sted. Du vil ende med tusindvis af (overflødige) steder.
    • Du får med andre ord et sandt mareridt med at vise kortene korrekt, hvis du ikke gør “noget”, som udvidelsen kan forstå. Jeg har selv ryddet op i ca. 2.200 stedkoder og sat GPS-koordinater på. Det er ikke videre spændende men nødvendigt, hvis du ikke vil have mormor begravet et sted i Afrika, når det skulle være i “Brande Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark”.
    • Følgende er (som alt resten) en smagssag: Jeg kører med minimum fire niveauer, men typisk fem:
      1. Sogn
      2. Herred
      3. Amt
      4. Land (Relevant når man laver en hjemmeside, der kan ses af alverden)
      5. Og som det første sikkert en “findeling” af sognet. Måske gade hvis det er i en stor by som København, ofte en specifikation, hvis/når et sogn indeholder mange steder fx, “Ellinge Kongepart, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark” (og ordene Sogn, Herred, Amt og landet med stort), så det ser pænt ud i TNG. Pludselig publicerer du for alverden; så må det gerne se pænt og ordentligt ud. Og hver gang du sætter et helt galt komma et eller andet sted, skaber du et nyt sted, og det er garanteret ikke din mening.
    • Hvis du vil have en TNG-side, er stringens en forudsætning, da TNG ellers ikke kan finde ud af at vise dine data ordentligt.
    • Slå man ordet “stringens” op i DDO får man følgende forklaring: “logisk konsekvens eller klarhed; streng præcision eller nøjagtighed vedr. fx tekster, tankegange eller ideer“. Omsat til fx stedregisteret betyder det, at du skal beslutte dig for, hvad der er mest rigtigt og så følge det. Jeg har fx besluttet, at mine steder skal rette sig efter Danmarks administrative inddeling, som den så ud lige før kommunalreformen af 1. januar 1970. Jeg er tindrende ligeglad med, at det af og til er noget formørket sludder. Efter den dato forsvandt herrederne, der er kommet nye amter, kommuner er lagt sammen osv. Før den dato kan det også af og til være forkert, men det vil som hovedregel være korrekt, og det vil bevirke, at der er en logisk og gennemskuelig kobling mellem langt hovedparten af dine kildeangivelser og dine steder.
    • Herudover kan steder ud fra dette princip slås op på krabsen.dk, som er et fantastisk værktøj. Det kan være, det er forkert – men det fås ikke bedre, og jeg ved præcis, hvad jeg gør. Alternativet er noget, jeg så på en og samme geni-side en dag vedrørende en og samme familie:
        1. Skravevej, Rødding, Syddanmark, Danmark
        2. Føvling, Midtjylland, Danmark
        3. Grindsted, Syddanmark, Denmark (Danmark
        4. Sonder Felding, Central Denmark Region, Denmark (Danmark)
        5. Sønder-Omme, Syddanmark, Denmark (Danmark)
        6. Sønder-Omme, Syddanmark, Danmark
        7. Borris, Ringkøbing-Skjern Municipality, Central Denmark Region, Denmark (Danmark)
      • Jeg ved ikke, hvilke muligheder, geni tilbyder, men jeg ved, at sådan noget er noget roderi. Hvis nogen – måske udlændinge – finder din TNG-side, og vil kigge dig i kortene, hvilket de jo altid bør, er det ikke let at koble din kildeangivelse fra AO/salldata med “Skravevej”, “Sonder Felding” eller “Ringkøbing-Skjern Municipality”.

Og så er der billederne

Jeg havde mange, der hed “Far-1”, “Mormor-2”, “Med Bjarne på fisketur” osv. Det bliver besværligt at huske, hvad man kaldte billedet, hvad det næste billede af far derfor skal hedde osv. – og det bliver bøvlet at udpege det rigtige billede, hvis man ikke har et fast kodeks for navngivningen. Så jeg gik i gang fra en ende af og døbte dem alle om efter følgende system:

Efternavn, fornavne evt efterfulgt af et tal, hvis der var flere med samme personer på, og altid fra venstre mod højre. Det vil sige, at jeg nu fx har:

  • Stegemüller, Jørgen og Kristensen, Jytte Baunsgaard 1.jpg
  • Stegemüller, Jørgen og Kristensen, Jytte Baunsgaard 2.jpg

Indrømmet: Dette er helt ligegyldigt for visningen i TNG. Det er mest for din egen fornøjelses skyld.

Jeg ærgrer mig gul og grøn over, at jeg ikke i Legacy har noteret, hvem jeg har fået/lånt billedet af og hvornår. Det ville jeg gøre om, hvis det var muligt. Det er det bare ikke, men jeg har nået lidt af mit mål med denne post, hvis du lærer af mine fejl.

Herunder vises et af de fantastiske billeder, jeg ikke ved, hvor kommer fra – og ikke mindst den oversigt, der vises nedenunder med navnene. Billedet stammer fra guldbryllup på “Hvelplundgård” i Sønder Omme Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt den 6. april i 1909. Guldbrudeparret findes her. Jeg ville gerne kunne takke ophavsmanden/-kvinden bedre (eller bare igen):

 

Pres det hele ud af kirkebogen

Pres det hele ud af kirkebogen

/i , /af ,

En spørgeskemaundersøgelse

En spørgeskemaundersøgelse

Jeg tror ikke på, jeg kun kun får ét svar

En spørgeskemaundersøgelse

Jeg lagde et link til en lille spørgeskemaundersøgelse på Facebook for 1½ time siden, men jeg har kun fået et eneste svar – det kan simpelthen ikke passe, da jeg fra statistikkerne ved, jeg har en pænt stor, fast læserskare.

Jeg tror, de berømte og berygtede “fællesskabsregler” har sat en stopper for undersøgelsen. Jeg giver imidlertid ikke op så let.

Jeg skrev følgende på Facebook

“Jeg har haft hjemmesiden mange år og nyhedsbrevet et par år.

Nu vil jeg gerne vide, om der er emner, du ønsker flere af eller færre af i det år, der ligger blankt og vårfrisk foran os. Jeg lover ikke at opfylde dine ønsker, men vil gerne bede om en retningsgivende strømpil.

Derfor har jeg udarbejdet et kort spørgeskema, du måske har tid og lyst at udfylde? Du finder det her.

Du slipper ikke for at afgive din e-mail-adresse, hvilket medfører, at du vil få nyhedsbrevet mandag morgen ca. kl. 06:00.

Jeg lover dog, at det er meget let at slippe af med det igen. Det kræver blot et enkelt klik med musen i det første nyhedsbrev på mandag.

På forhånd tusind tak.

Venlig hilsen

Hanne B. Stegemüller”

Hvis du udfylder spørgeskemaet, mens jeg går ned og handler, bliver jeg så glad, og jeg vil tage hvert eneste svar under seriøs overvejelse. Og det er som nævnt let at slippe af med det (ellers interessante) nyhedsbrev, du tegner dig for.

/i , /af ,

Sjov med SEO og de evige bitmarker

Sjov med SEO og de evige bitmarker

Det ruller med mit enorme SEO-projekt

Sjov med SEO og de evige bitmarker.

Søgemaskinen Google er lidt dum og skal have tingene at vide ret mange gange for virkelig at forstå, at min side handler om psykiatri, og at det er søgeord relateret til “Bipolar affektiv sindslidelse” og “Aspergers syndrom” jeg mest ønsker at rangere godt på.

Jeg er i dag blevet færdig med poster og sider med disse mærkater (tags):

I tallene er der taget højde for, at nogle poster rummer flere af mærkaterne. Det vil sige, at jeg har forholdt mig til i alt 233 poster/sider, og jeg vil tro, jeg har lavet nye billeder til 90 pct. af dem, fordi de gamle havde den forkerte størrelse og helt sikkert manglede den beskrivende mærkat (alt tagget). Det er altså godt og vel et par hundrede ny billeder.

De 10 poster, der gik til de evige bitmarker, var helt uden tvivl inderligt uinteressante for andre mennesker. Så ud med dem.

119 poster har fået mere intelligente titler og URL’er (hjemmesideadresser). Hvor har jeg dog været dårlig til at give siderne nogle beskrivende og sigende titler. Fx bare alle dem med “Diverse”. Det er dog let at rette op på.

At være stringent

Jeg føler mig ikke sikker på, at jeg på alle sider inden for hvert tag har være helt 100 pct. konsekvent, altså lavet dem ensartet, men 90 pct. kan vel også gøre det?

Måske kan jeg finde nogle måder nemt at tjekke det? Det vil være sygt at slå siderne op en efter en endnu engang, så jeg skal finde ud af, hvordan jeg gør det i selve databasen (og det er så sjovt, når det lykkes). Jeg tager backup først og øver mig på testsiden.

I går fik jeg idéen at linke til professor Poul Videbechs sider om ECT, da han er den i Danmark, der ved mest om emnet. Da jeg fik idéen, var jeg igennem over halvdelen af 44 poster med mærkaten ECT, og jeg orkede ikke finde dem frem igen. Det lykkedes at sætte denne på i bunden af alle poster om ECT. Jeg fortæller så helst ikke, at på den tid, jeg brugte på at finde ud af at gøre det maskinelt, kunne jeg have gjort det manuelt. Det havde bare ikke være nær så tilfredsstillende. Det fikse ved det er selvfølgelig, at jeg nu har en lille stump kode, jeg bare skal ændre en anelse på, så kan den bruges igen og igen. Og så er går der ingen tid.

Vil du virkelig vide noget om ECT

Linkbuilding (et finere ord for at bytte links)

Hvis man kan få indgående links, fra sider, der rangerer højt hos Google, rykker man også selv opad på listen. Min vejleder Simon fra WebGain har ganske vist sagt, at linkbuilding er det absolut sidste, man bør interessere sig for. Alligevel har jeg ikke kunnet lade være at skrive til professor Poul Videbech for at høre, om han vil bytte lidt med mig, når jeg nu kvit og frit har foræret ham 44 indgående links.

Han skal bare på sin patientfeedbackside linke til mit tag om ECT. Jeg er spændt på, hvad han svarer. Han plejer at være sød til at svare på diverse forespørgsler.

Morningscore

Jo mere jeg lærer Morningscore at kende, jo mere begejstret bliver jeg for det. Det er ikke udviklet til at lave smarte, hurtige løsninger, som mange af de amerikanske værktøjer er. Det fokuserer derimod på at stille de værktøjer til rådighed, man har brug for, for at vide, hvor man skal sætte ind for at forbedre Googles ringe fatteevne: altså hvad skal der til, for at Google bedre kan forstå ens side. De leverer det, der skal til, for at man kan analysere sin side og få et overblik.

Da min side er enorm, er antallet af problemer pr. parameter også enormt, fx “1.361 sider har for korte metabeskrivelser“, men min strategi holder og jeg holder mig til den. Jeg glemmer det, min vejleder siger, jeg kan glemme og holder mig til resten.

I tre uger har jeg dog kæmpet med at forstå, hvorfor i alverden Morningscore fortæller: “2.988 billeder mangler alt tags”. Firmaet siger, det er ligegyldigt, men jeg har bare set mig sur på problemet, idet jeg kun har 1.166 billeder i mediebiblioteket. Altså måtte det være noget, der kunne ligne et mere strukturelt problem.

Den dag, det lykkedes mig at finde problemet, var jeg tilfreds. Morningscore tilbyder udlæsning til CSV-filer af fejl, og lidt filtrer og sorter i Excel afslørede nemt og enkelt 2.988 forekomster af det samme billede, nemlig det billede, der vises ude i højre sidepanel under “Mest læste seneste 30 dage”,  hvis der ikke er et andet billede at vise. Det billede har altså alt tags, så der er fejl i det tilføjelsesprogram/plug-in, der danner “Mest læste seneste 30 dage”. Jeg har skrevet til udvikleren, om han vil hjælpe, og det vil han gerne. Desværre har han først tid på et tidspunkt denne weekend. Jeg glæder mig til en dag at se meldingen “0 billeder mangler alt tags”.

SEO er et langt sejt træk

Søgemaskineoptimering er et arbejde, der kræver stor tålmodighed, mange analyser og der kan gå måneder, før man kan se effekten af indsatsen. Min vejleders erfaring er, at der vil gå omkring tre til fire måneder, når der er tale om en stor side. Men følger jeg hans metode (og det gør jeg slavisk) kan jeg være forholdsvis sikker på gode placeringer, også selvom mine konkurrenter er fx Psykiatrifonden og Netdoktor. Mange mennesker er interesserede i personlige beretninger om de to diagnoser, og dem finder de ikke på Netdoktor og får heller ikke hos psykiateren. Her kan min side spille en rolle.

Morningscore tilbyder 200 søgeord i mit abonnement, men indtil videre har jeg kun udnyttet de 27 herunder. Tabellen viser bevægelser siden 16. september.

Og der er allerede nogle bevægelser i den rigtige retning. Bevægelser blot nogle få pladser opad, skal man se som noget meget positivt, siger min vejleder. Fx er “aspergers syndrom hvad betyder det for mig” rykket 23 pladser op og min side lander nu på side fire i Googles søgeresultater, hvor der er plads til 10 resultater pr. side. Det er faktisk rigtig godt. Der er langt til bare side to, men jeg tror på det.

De allerbedste placeringer er dog dem, der ikke har nogen søgninger. Det gælder fx Aspergers syndrom f 84.5 (f 84.5 er WHO’s klassifikation i ICD-10). Her ligger min side nummer 1, og det er jo herligt; der er bare kun 0 søgninger pr. måned. “bipolar affektiv sindslidelse og ect-behandling” er rykket mere end 68 pladser op, men igen er der ingen, der søger på det.

Søgeordene med hukommelse og kognition har jeg først tastet ind i dag, og det er først i dag, jeg har gjort optimeringen af de poster færdig, så jeg vil tro, at de dårlige resultater ≥ 100 har en naturlig forklaring, og at tallene vil ændre sig, når diverse værktøjer opdager, der er sket noget.

Det skal nok komme – det handler om det lange seje træk.

 

Søgeord Søgninger/md. Position Tidligere position Ændring
aspergers syndrom 3.800 87 ≥ 100 Mere end 13
aspergers syndrom  f 84.5 0 1 ≥ 100 Mere end 100
aspergers syndrom hos voksne 20 ≥ 100 ≥ 100
aspergers syndrom hvad betyder det for mig 10 35 58 23
aspergers syndrom icd-10 10 37 ≥ 100 Mere end 63
aspergers syndrom symptomer 70 ≥ 100 ≥ 100
aspergers syndrom test 140 33 83 50
aspergers syndrom voksne kvinder 50 >=100 ≥ 100
bipolar affektiv sindslidelse 720 56 77 21
bipolar affektiv sindslidelse behandling 10 66 70 4
bipolar affektiv sindslidelse blandingstilstand 10 ≥ 100 34 Nedad: mere end 66
bipolar affektiv sindslidelse ect-behandling 0 34 ≥ 100 Mere end 66
bipolar affektiv sindslidelse icd-10 10 ≥ 100 ≥ 100
bipolar affektiv sindslidelse og ect-behandling 0 32 ≥ 100 Mere end 68
bipolar affektiv sindslidelse type 1 70 41 36 -5
bipolar lidelse 2.900 ≥ 100 ≥ 100
ect 1.600 ≥ 100 ≥ 100
ect-behandling 1.000 ≥ 100 ≥ 100
electrokonvulsiv terapi 0 ≥ 100 ≥ 100
elektrochok 720 ≥ 100 ≥ 100
elektrokonvulsiv behandling (ect) 0 ≥ 100 ≥ 100
hukommelse 1.000 ≥ 100 ≥ 100
hukommelsesproblemer 50 ≥ 100 ≥ 100
hukommelsesproblemer og ect 0 29 ≥ 100 Mere end 71
kognition 1.600 ≥ 100 ≥ 100
kognitive problemer 110 ≥ 100 ≥ 100
kognitive udfordringer 90 ≥ 100 ≥ 100
/i , , /af , ,

Jeg kan se en pixel

Jeg kan se en pixel

En udpræget sans for detaljer

Billederne til hjemmesidens forside skal være 665 * 531 pixels; hverken mere eller mindre. De 531 definerer jeg med billedbehandlingsprogrammet “GIMP” (skønt gratis program). For samtidig at ramme præcist de 665 uden at forvrænge noget, bruger jeg et andet program “Icecream Screen Recorder”, der kan lave et meget fint udsnit af det aktuelle billede.

For ikke at havne med en eller anden streg for oven eller for neden, som virkelig generer mig, da jeg kan se en pixel (eller er det mon rettere en dot i en DPI?), som ellers ikke er ret stor, har jeg fundet den lette løsning bare at sætte Screen Recorderen til kun at klippe 665 * 530 pixels ud. Voila. Der er ingen overflødige streger blandt de fire billeder, der udgør forsiden.

Screen Recorderen placerer sig som hovedregel meget præcist, men det sker, at jeg er nødt til selv at trække den en pixel ned eller skubbe den en pixel op for at undgå et stykke med bart for neden eller for oven. Det kræver et godt øjemål og rolige hænder. Det var aldrig gået med Parkinsonismen.

Det er naturligt for en med Aspergers syndrom

Jeg kender ingen med Aspergers syndrom, der ikke er detaljeorienterede. Selv hører jeg vist til i den værste kategori, men jeg generer ikke nogen med det. Det var værre, hvis jeg havde en partner, som jeg hele tiden korrigerede. Stakkels hende.

Resten er blandede bolsjer

1) Ren installation/clean install

Min højt besungne nye PC ville pludselig ikke indlæse Windows. Og så er der jo ikke meget ved en PC, når man altså ikke er til Linux – det har jeg prøvet. Det var ingen succes. Altså måtte jeg ud i en ren installation/clean install. Den del ordnede GladTeknik. Problemet var, at der ikke er lavet en ren installation/clean install siden Windows 7, så nu kunne den ikke mere.

Du milde et arbejde der var til mig selv efterfølgende. Jeg tror, jeg brugte samlet set et døgn, inden alle programmer og tilpasninger var på plads igen, for nu slet ikke at tale om den tid, der gik med at fjerne alt det overflødige pjat, der følger med en standard Windowsinstallation. Jeg skal nok selv bestemme min browser, mit e-mail-program, mit billedbehandlingsprogram, jeg gemmer ikke i OneDrive, jeg handler ikke i Microsofts store, jeg skal ikke have Netflix osv. Det skal Microsoft ikke blande sig i.

Det er min maskine og ikke Microsofts.

2) Kampen med Microsoft

Jeg har nu kæmpet en måned med Microsoft support for at få en dialog om, at de skal godtgøre mig den udgift, jeg havde, da de slettede brugeren, og maskinen nærmest ikke var min længere og i hvert fald var ubrugelig. De lukker bare sagen, og så sker der ikke mere. Jeg har rykket for svar 10 gange (bogstaveligt talt), men har intet hørt. Den gode Zofia har simpelthen bare ikke sendt et svar.

I torsdags ringede jeg til dem for at få et svar. Der blev oprettet en ny sag af en ny medarbejder, der meget beklagede, at jeg ikke havde hørt noget. Jeg har bedt om at tale med en overordnet, der har kompetence til at indgå i en dialog. Han lovede, at jeg ville få et svar. Efter et par timer kom der en mail fra Zofia, som oplyste, at den første sag var lukket. Jeg måtte svare hende, at det var jeg klar over, og at det jo var det, der var problemet. Jeg bad endnu engang om at tale med en overordnet med større beføjelser.

Efter et stykke tid kom der endnu en mail med et link til en eller anden formular. Jeg udfyldte ikke formularen, men svarede, at jeg ville tale med et menneske.

I dag kom der en mail om, at også sag nr. to er lukket. Det svarede jeg følgende på:

Kære Microsoft support

Af hvilken grund har I nu også lukket denne sag?

Jeg har dags dato modtaget denne meddelelse:
Serviceanmodning nr.: 1029335537
itel på serviceanmodning: IVR Ticket
Dato for lukning: 10/1/2021 11:52:36 AM UTC

Sagen skal IKKE lukkes. Jeg ønsker dialog med en overordnet medarbejder, der kan løse det problem, der opstod i Case #:1027761639 den 3. september 2021, og hvor jeg har rykket for svar 10 gange den seneste måned.

Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller

Det er nok en svær kamp, men jeg giver ikke op. De spørger, hvad status er nu? Status er fremragende – men det skyldes jo i hvert fald ikke Microsoft support! At der nu måtte laves en ren installation/clean install har intet at gøre med, at de slettede brugeren for en måned siden.

3) Søgemaskineoptimering (SEO)

Jeg overvejer, om SEO-projektet er det rene vanvid? På den anden side set kan jeg se af diverse værktøjer, at arbejdet faktisk bærer frugt; og jeg har det jo hyggeligt og forsømmer intet. Der er bare så lang vej til målet, også selv om jeg virkelig har skåret projektet ind til benet, at det kan føles fuldkommen uoverskueligt.

Jeg har lavet nogle Excelark, som hjælper med at bevare overblikket over de mere end 1.600 poster og over 110 sider samt at holde fokus. For at lave dem måtte jeg lave nogle SQL-udtræk direkte fra databasen, for WordPress er ikke født med gode udtræksmuligheder. Det forudsatte en del forespørgsler med Google, for det er ikke noget, jeg har på rygmarven; det lykkedes at få trukket det ud af databasen, jeg skulle bruge. Jubi – endnu engang er jeg begejstret for at lære noget (nyt).

Status lige nu er, at jeg har optimeret 70 ud af i alt 136 poster med mærkaten “Bipolar affektiv sindslidelse” plus et ukendt antal af nogle andre sider. Jeg begyndte den 26. september (i år).

4) Min “bund” er forsvundet

Da jeg ikke har tid at rode med hjemmesiden andet end at optimere enkeltsider, begriber jeg ikke, hvor  min “bund” på hjemmesiden er blevet af. Bunden er det hvide felt under “Kontakt mig”, hvor jeg til venstre linker til firmaer, man kan stole på og til højre har en rullemenu med kategorier under overskriften “Jeg skriver om” og allernederst det felt, der kaldes “footeren”, som blandt andet rummer et link til cookie- og privatlivspolitikken, og sådan en skal man jo have, og så en lille kort menu,  ikoner til mail, Facebook og lidt andet

Alle elementerne findes i temaet, som de skal, men de vises ikke. Meget mærkeligt. Jeg har vel fumlet med et eller andet, for de kan vel ikke bare forsvinde af sig selv? Der er trods alt ting, jeg ikke er begejstret for at lære 🙂

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.