Indlæg

Julebrev “From All of Us to All of You”

Julebrev "From All of Us to All of You"

Glædelig jul!

Julebrev “From All of Us to All of You”

Risalamanden er klar. Jeg ved godt, hvem der får mandlen. Jeg har købt en Kvik Jul hos Aarstiderne, så menuen er traditionel med and, de to typer kartofler, den gode sovs og rødkål.

Jo ældre jeg bliver, jo mere synes jeg, at julen er børnenes fest. Jeg har hørt om et barnebarn på tre år, der har syntes, at det var spændende, at nissen boede ude på trappen og skulle have grøden, der blev stillet frem. Nu venter hun på julemanden, der helt sikkert kommer forbi. Sådan skal det også være.

Julebrev "From All of Us to All of You"Da jeg var barn, og mens min far levede, var det største faktisk Walt Disneys Juleshow, og jeg elskede Chip og Chap. Min morfar kom med lyntoget fra Odense, og sammen tændte vi for fjernsynet kl. 16:00. Det var hyggeligt.

Nu har jeg det lidt svært med alt det, der er så koncentreret i december. Folk skal nå det hele på den halve tid, og alt det, der er bygget op til, er overstået kl. 23:00.

Jeg har aldrig brudt mig om hverken pakkeleg eller julefrokoster, men jeg var nødt til at deltage, mens jeg var på arbejdsmarkedet, for eller var jeg for sær. Og de år jeg var chef, kunne jeg slet ikke undlade at deltage.

Jeg har talt med flere voksne, der i virkeligheden ikke rigtig orker juleaften. Da jeg gik mine daglige 5.500 skridt i dag, mødte jeg flere, der gik afsted med de blå ikea-poser fyldt med gaver. Det var svært at se, om de nød det.

Selvfølgelig ville jeg lyve, hvis jeg ikke synes, det er lidt svært, og at jeg føler mig en smule marginaliseret. Jeg er vant til at være alene og er glad for det, men den 24/12 kan føles lidt ensom, men jeg ved, det går over, og i morgen er det helt sikkert ovre. Det værste er den særlige julestilhed mellem 16:00 og 18:00. Men det overstås også.

Det er en fin aftes til at gøre status – hvorfor vente til den 31.?

Det har været et godt år.

Særligt har jeg glædet mig over mine mange trofaste læseres mange kommentarer til artiklerne her på siden. Det er en vældig god måde at være i kontakt med omverdenen på. Og det er et godt fællesskab om min særinteresse “Slægtsforskning”. Jørgen prøver tålmodigt at lære mig om magien ved lægdsrullerne og en eller anden dag, lykkes det mig vel at gennemskue metoden. Jeg kan godt lide læreprocessen, og jeg har i mange år været næsten flov over ikke at have gennemskuet dem. Nu skal det altså være.

En af mine mest trofaste læsere og kommentatorer (med 597 kommentarer) gennem 10 år, Henny Stewart, gik bort i september 2024. Især da jeg var syg, skrev Henny mange indsigtsfulde og til tider opmuntrende kommentarer. Tak for dem alle Henny!

Julebrev "From All of Us to All of You"I 2024 har jeg udgivet 260 artikler, hvis ellers koden vist til højre er rigtig, så det har også været et produktivt år. Hver artikel tager typisk et par timer alt inklusive herunder at finde illustrationer og give dem en passende størrelse plus to gange korrekturlæsning, og alligevel overser jeg altid noget.

Det svarer faktisk til 23,8 pct. af en fuldtidsstilling 🙂 Jeg nyder skriveprocessen og synes, emnerne står i kø. Jeg har altid noget at skrive om, og jeg nyder det. Når man øver sig, bliver man typisk også lidt bedre til det.

Jeg har fået lov at skrive et par artikler til bladet “Slægtsforskeren”, der udgives af Danske Slægtsforskere, og hvor vores redaktør Kathrine Tobiasen er meget inspirerende, og det er tydeligt, at hun gennemgår tilsendte udkast grundigt. Hun forholder sig virkelig til det, man skriver og foreslår ofte udvidelser, der kan gøre artiklen mere læseværdi. I næste nummer vil du finde en artikel om at bruge interviews som led i slægtsforskningen.

Jeg fik fem frieksemplarer af nr 4/2024, så hvis du (endnu) ikke er medlem, men gerne vil læse bladet, kan jeg sende et eksemplar til dig. Du skal selv betale portoen.

Oprydningen i slægtsdatabasen går godt. I år har jeg haft fat i 583 personer, for der er så mange muligheder nu. Jeg kan næsten ikke forestille mig, hvordan livet som slægtsforsker tog sig ud for 20 år siden.

Jeg har lavet et regneark, der hjælper mig med at holde styr på, hvem jeg har haft fat i. Det er faktisk ret velfungerende. Et udsnit af arket er vist næstnederst. Den vigtigste kolonne er ‘Stikord om “nyt”‘, som viser noget af alt det, man nu kan sidde hjemme ved skrivebordet og tilføje. De gule er aner.

Regnearket har også en rulleliste med de “lovlige” stikord, for ellers ville der ikke være konsistens. Jeg kan kun indsætte de stikord, listen viser. Udsnit af rullelisten er vist nederst.

Og så fik jeg malet! Det var virkelig tiltrængt efter 17 år uden, men det var en hård tid uden mine daglige sysler. Jeg var glad, da det var overstået, og jeg kunne vende tilbage til mit eget liv.

Endnu en gang: Glædelig jul!

Julebrev "From All of Us to All of You"

 

Julebrev "From All of Us to All of You"

 

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Slægtsforskning er meget mere end datoer

Slægtsforskning er meget mere end datoer

Slægtsforskning er min særinteresse

For at høre til i diagnosekassen F84.5 , hvilket vil sige, at man har en “Gennemgribende udviklingsforstyrrelse” nærmere betegnet Aspergers syndrom, skal man have en eller flere særinteresser. Bogen “De psykiatriske diagnoser” fra Psykiatrifondens Forlag skriver blandt andet

Aspergers syndrom (F84.5)

Her ses ikke forstyrret sprogudvikling, men afvigende socialt samspil og indsnævret stereotyp adfærd eller usædvanlige og intense særinteresser.

Jeg kan huske, at den søde og dygtige psykiater Pia Bohn Christiansen, der udredte mig i 2019, var meget interesseret i arbejdet med at fotografere gravsten og i min slægtsforskning. Hun stillede mange spørgsmål til begge dele, og jeg var kun glad for at indvie hende i svarene.

Hvorom alting er, så befinder jeg mig særdeles godt i 84.5. Jeg har aldrig haft det så godt, som efter jeg har accepteret diagnosen og viet mit liv til min særinteresse.

Mennesker med Aspergers syndrom har typisk et skarpt blik for detaljer, og det er en nyttig kompetence som slægtsforsker, for hele puslespillet skal passe sammen. Begravelsen skal helst ligge efter dødsfaldet, og vaccinationsdatoen ved vielsen skal være den samme som ved konfirmationen. Sådan noget opdager jeg for det meste.

Jeg har også opgaver med korrekturlæsning, og jeg er ikke hurtig, men jeg finder de fleste fejl.

Jeg har en klassisk Systemizer-profil, da jeg får 137 point, dvs. næsten det dobbelte af det “nødvendige”. Du kan se mine testresultater her.

Personer med en klassisk Systemizer profil får 70+ point
At være klassisk Systemizer betyder, at man har en større evne eller lyst til at løse faglige arbejdsopgaver og en væsentlig mindre evne eller lyst til at tilpasse sig socialt, end de fleste mennesker i befolkningen.

Fra testresultatet, der passer godt til slægtsforskning

Du er meget opmærksom på alle detaljer omkring dig og har en ekstra høj standard i forhold til at informationer skal være korrekte og at ting skal være i orden. I bestemte sammenhænge, hvor der ikke er så meget fokus på detaljen, skal du bruge ekstra mange kræfter på at holde på dig selv, for ikke at kommentere alt hvad du lægger mærke til. Du bliver høj af energi, når alle detaljer er på plads og alle ting er i orden. Du gør, hvad der skal til, for at detaljerne kommer på plads, selvom det kræver en ekstra indsats fra din side.

Slægtsforskning er meget mere end datoer

Da jeg begyndte at slægtsforske, troede jeg (selvfølgelig), at det lige drejede sig om at udarbejde min anetavle, og at det kunne jeg nok hurtigt blive færdig med. Men med tiden jeg blev klogere.

En dag meddelte Rigsarkivet, at der ikke var forbindelse til billedoplysninger. Jeg var helt handicappet men tænk en gang: for bare nogle få år siden eksisterede billedoplysningerne slet ikke. Vi lever altså i en god tid.

Slægtsforskning er meget mere end datoer

Jeg begyndte i stedet på denne artikel.

Det er også læreprocesser

Det første, jeg vil nævne, er læreprocesserne. Jeg synes, jeg lærer noget nyt hver eneste dag. Aldrig har jeg vidst så meget om Danmarks historie. Det ville selvfølgelig være rart, hvis det lærte blev siddende, men når det ikke gør, er det blevet nemt at slå det op igen. På et eller andet tidspunkt bliver det vel hængende.

Det er skønt at kunne finde informationer online, men af og til tyer jeg til opslagsbøger, fordi jeg har brug for det visuelle overblik. Et eksempel er: Jeg slår Højby Sogn op på krabsen.dk og får at vide, at det ligger i Ods Herred, Holbæk Amt (det vidste jeg godt på forhånd). krabsen.dk fortæller selvfølgelig ikke om nabosogne.

Til det brug synes jeg bogen “Sogn Herred Amt” er uundværlig. Jeg har typisk bogen liggende på skrivebordet og kan hurtigt se, hvilke sogne, der grænser op til Højby. Trap Danmark fortæller også om det, men her er intet billede. Her får man dog at vide, at Højby både er herredets og landets største sogn. Det er som om, jeg husker det lærte bedre, hvis jeg slår op i en fysisk bog end online.

Så dum kan man være: For kort tid siden flyttede en anes efterkommere stort set alle til Vig Sogn, hvorefter de forsvandt for mig. Jeg jagtede dødsdatoer i det temmelig store sogn uden resultat, men de kunne jo ikke alle sammen være døde efter 1969 eller flytte. Et eller andet gjorde jeg altså forkert. Trap Danmark kunne fortælle, at annekssognet var det lille Nørre Asmindrup Sogn. Var jeg begyndt med at slå op her, kunne jeg have sparet mange timers bladren.

Der var ganske vist ikke gevinst i Nørre Asmindrup, men jeg havde lært noget, og nu har jeg simpelthen skrevet følgende på Holbæk amts side i “Sogn Herred Amt”

Hvis “forsvinder” fra Vig > Husk annekssognet Nørre Asmindrup.

Det er også hjælp

Slægtsforskere er ualmindeligt hjælpsomme mennesker. Det bedste eksempel er for mig Danske Slægtsforskeres Forum. Når jeg ikke kan læse kilderne, spørger jeg de kloge mennesker i “Hjælp til tydning af tekster m.v.”. De sover vist aldrig, for der er altid lynhurtigt svar (selv om natten), og de er vildt dygtige.

Da jeg i foråret forsøgte at finde mine tyske aner, havde jeg også meget glæde af forum og af siden om Tyskland, idet den offentlige forvaltning er meget forskellige fra den danske. Siden trænger dog til lidt opdatering, da den senest er opdateret for fem år siden (december 2019). Som eksempel går udviklingen på Archion – de tyske originale kirkebøger – stærkt.

Siden kunne måske også med fordel rumme en henvisning til Birgit Flemming Larsens fremragende – men også informationstunge og lidt svære – artikel “Slægtsforskning i Tyskland” i Personalhistorisk Tidsskrift 2, 2004? Artiklen kan hentes i Danskernes Historie Online.

DIS Wiki har en meget fin tysk ordliste, som jeg havde meget glæde af. Især forkortelserne drillede mig. Vi er så vant til m.f.P, s.f.B, sst., Bmd., Hmd. osv. Men hvad skrev de i Tyskland?

Det er også samarbejde

Jeg har en meget dygtig slægtsforskerkollega, og i fællesskab vil vi opbygge en database, der danner overblik over de centrale søgemuligheder, der nu findes. Hvor leder man bedst efter hvad?

Selv sidder jeg nemlig ofte og glemmer, hvor jeg også kan søge information, fordi mulighederne nu er mangfoldige. Databasen vil begynde helt banalt med at spørge “Hvad leder du efter?” Det kan fx være dødsfald, aftægtskontrakt, skifte, adoption, plejeforhold, lovgivning osv.

Ved du fx hvad “4/4-55” handler om? August Roesens bog “Dansk Kirkeret” fra 1975 leverede svaret. Det drejer sig om sognebåndsløsere altså mennesker, der foretrak en anden præst end ham i deres bopælssogn. Det er en uundværlig bog, der fortæller alt om ministerialbøgernes førelse. Jeg købte mit eksemplar antikvarisk til en billig penge.

Ud for hvert emne lister vi simpelthen svarene, som er de kilder, vi selv bruger. Hvis jeg kan finde ud af det, vil du få mulighed for at indsende egne bidrag. Målet er at skabe overblik, så vi medtager ikke “alt”, for så er vi ikke nået videre. Når vi en gang om et års tid er “færdige”, forærer vi databasen til Danske Slægtsforskere, hvis de vil have den, og ellers forbliver den bare på min egen hjemmeside, hvilket vil betyde, at den lever og dør med mig. Hvis den bliver brugbar for andre end os selv, er det måske ærgerligt? Problemet med den slags er selvfølgelig, at det konstant skal ajourføres, hvis det skal have værdi. Men det findes der nok en løsning på.

Selv hjælper jeg folk i gang med TNG, der er en slægtsdatabase, du lægger på din hjemmeside. TNG er en forkortelse for “The Next Generation of Genealogy Sitebuilding”. Jeg laver ikke arbejdet for dig, for så kunne jeg få nok at gøre, men jeg lærer dig, hvordan du selv gør.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

Vær glad hvis dine børn er videbegærlige

Vær glad hvis dine børn er videbegærlige

Sådan lærte jeg at læse

Vær glad hvis dine børn er videbegærlige

Hvis jeg havde børn, ville jeg være glad, hvis de var videbegærlige og stillede spørgsmål om alverdens ting. Jeg ville med glæde besvare alle mulige spørgsmål.

Jeg ville være glad, hvis jeg fx kunne svare på, hvor langt der er fra Bagdad til Tel Aviv og hvis ikke, ville jeg slå op på det allestedsnærværende internet og fortælle, at der var 1.600 km. Jeg ville være glad for at finde et atlas frem, så vi sammen kunne få en visuel forståelse af den enorme afstand, bomberne fra præstestyret skulle tilbagelægge, før de kunne nå israelske mål. Det ville være en læreproces for os begge.

En globus er ganske vist ikke videre køn, men måske ville jeg alligevel købe en og stille den i en afkrog, men glæde mig over at tage den frem, når de stillede andre spørgsmål om alverdens riger og lande.

Det ville selvfølgelig tage tid, men sådan er det med børn. Det må man finde sig i. Til tider har man ikke tiden, men så man sige “Det ser vi på senere/i morgen”.

En del af videbegærligheden, er læsningens magi.

Jeg kunne læse, før jeg kom i skole

Vær glad hvis dine børn er videbegærlige

Jeg kunne læse, før jeg kom i skole, og jeg tror, en af årsagerne var, at begge min forældre – før november 1972 – var virkelig dygtige til at læse højt for mig. Jeg havde en samling af tre røde læderindbundne (måske var det en slags plastik?) eventyrbøger, men de bedste var bøgerne om missemor og hendes mange killinger.

Missemor bagte kager og hængte vasketøj op, hvilket der var illustrationer af. Jeg kan stadig se tegningerne for mig. De stammede fra Pixi-bøgerne, som jeg havde en stor samling af. Pixi-bøger er en bogserie fra min tid (da man brugte bue og pil), og havde en længde, der passede godt som godnathistorier.

Min far og mor havde tiden, eller også tog de sig tiden, til hver eneste aften at læse en eller to Pixi-bøger for mig. Især min mors stemme husker jeg; hun læste godt op. Misserne blev sprællevende og fik en personlighed. Hendes stemme skiftede fra kat til kat, så jeg ikke var i tvivl om, hvem der var i fokus, selvom jeg til tider lå ned og ikke kunne følge med på billederne.

Præcis sådan lærte jeg at læse

Når mine forældre var gået, og det var meningen, jeg skulle sove, kiggede jeg i stedet selv i bøgerne, der var sat med ret store typer og ikke havde mere end tre eller fire linjers tekst pr. side. Eftersom jeg stadig kunne høre høre det oplæste inde i hovedet, kunne jeg næsten sætte bogstaverne (som jeg kunne på forhånd) sammen til ord og sætninger. Det var de mange, mange gentagelser af de samme oplæsninger, der gjorde, at jeg nogenlunde vidste hvilke ord, der stod hvor.

En aften byttede vi roller, så jeg læste – eller gættede – så godt jeg kunne for enten min far eller mor. De hjalp med de ord, jeg ikke selv kunne. Langsomt blev alle bogstaverne til ord, og jeg læste rent faktisk uden bare at gentage eller gætte, det jeg havde hørt så ofte. Det var sådan, jeg lærte at læse. Da jeg en aften, samme med min far, opdagede, at jeg rent faktisk læste, var jeg utrolig stolt men også forbavset over miraklet. Hvordan var det dog sket? Også min far var vanvittig stolt og måtte straks gå ud og fortælle det til min mor.

Læseeventyret fortsatte senere med Troldepus og Peter Pedal. Troldepus havde havde en passende længde til godnatlæsning, men jeg foretrak “Manden med den blå hat”.

Aftenen efter miraklet var min far og jeg “en smut” nede på fabrikken, og alle arbejderne fik at vide, at nu kunne jeg læse selv.

Bilen herunder er en “Morris Minor 1000 Traveller”, som vi kaldte “Trækassen”. Ligesom som alle vores andre aflagte biler, fik jeg den at lege i, da den ikke længere kunne køre. Den transporterede os ned på fabrikken.

Vær glad hvis dine børn er videbegærlige

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Slægtsforskning er også samarbejde

Slægtsforskning er også samarbejde

Ikke kun at bladre i ensomhed

Slægtsforskning er også samarbejde

Slægtsforskning anses af nogle for at være en ensom hobby hjemme ved skærmen, nu hvor vi ikke længere så ofte skal på arkiv. Og det er også rigtigt, men det er også samarbejde på mange forskellige plan. Jeg elsker at stille spørgsmål om det, jeg selv har kæmpet med. Det er så skønt, når andre har et svar på det, jeg ikke selv kan, når jeg vel at mærke selv først har forsøgt mig. Sådan lærer jeg hele tiden noget nyt, og som bekendt elsker jeg også læreprocesser.

Jeg bokser lige p.t. med nogle 300 år gamle tyske inskriptioner fra byen Kulmbach, som er en by i delstaten Bayern, altså er vi i Sydtyskland. Jeg leder efter en 4*tipoldefars fødsel og dåb, han skal hedde Christoph Heinrich Steg(e)müller, og jeg har ikke den fjerneste idé om, hvornår det ca. sker. Jeg gætter bare på, at han er på alder med den kvinde, han gifter sig med i 1746 i byen Kaunas, som er Litauens største by, og som en passant ligger ca. 1.100 væk. Var det hest og vogn?

Det er ikke nemt. Problemet er ikke (kun) at læse det, problemet er lige så meget at finde ud af, hvem der er hvem. Hvem er faderen, hvem er barnet, hvem er præsten, er jordemoderen nævnt osv.? Moderen kan man som regel være ret sikker på. Og hvorfor er der ingen faddere? Min ven er præst, ganske vist i Danmark, men jeg har alligevel spurgt hende, om det er noget, hun ved noget om eller kan finde ud af? Hun vil tjekke sin litteratur – og måske kender hun også andre præster?

Jeg har en anden ven på det jyske fastland, som jeg endnu ikke har mødt, men glæder mig meget til at møde. Sammen har vi opstillet en form for »skelet« for inskriptioner i Kulmbach, men vi var enige om, at det var bedst at forelægge den for Danske Slægtsforskeres forum. Ulempen ved et sådant »skelet« er selvfølgelig, at det kun gælder for dette sogn. Den næste præst i det næste sogn havde sikkert også sine egne idéer om, hvad der var bedst – helt som det var her indtil 1814, hvor der endelig kom styr på tingene med faste skemaer i kirkebøgerne.

Fejl når man sidder selv

Når man sidder mutters alene i sit lønkammer, er der også risiko for fejl. Er man to eller flere, kan den anden/de andre sige “Nej det har der altså aldrig stået”. Det kan jeg virkelig godt lide, og jeg kan se, at det faktisk også finder sted blandt de skarpe tydere i forum.

Jeg er altid bange for at køre videre ad et galt spor og indføre 100 personer i databasen, for det er ikke alene spild af tid, det er også stort set umuligt at få dem udryddet igen. Det er yderligere en god grund til at arbejde sammen – og derudover skal man jo ikke underkende »hyggeeffekten« og det, at idéerne pludselig kommer dumpende ned fra himlen. Jeg har da fx aldrig tænkt på, om jordemoderen kunne være skrevet ind i kirkebogen.

Det er så fedt – næsten lige så fedt som at bladre. Det elsker jeg også; måske mest af alt det lille gib, det giver, når man finder ham/hende, man ledte efter.

Jeg har indsendt følgende til forum

Jeg har indsendt nedenstående billede og foreslået denne skabelon, men der er alt for mange spørgsmålstegn. Jeg håber, de skarpe tydere kan hjælpe mig videre:

Margin: Løbenummer og bydel. Når man slår op i Wikipedia på Kulmbach er der en masse bydele men ikke en, der hedder noget med “Wunder …”

Nr. 11:

Moderens navn – eller havde ugedagene personnavne i stedet for fx tirsdag, onsdag osv.?, barnets køn, faderens erhverv og navn? (Mst. Joh.) Wäse___ og noget med en bydel S (fortsætter næste linje)
dorf u. Junwohers (?) zu Wunder___ igen. og han er ægtefødt
barnets fornavn? Anna barnets efternavn?, blev født + dato
klokkeslæt mellem den ene og anden klokketime Uhr., næstfølgende dag
her døbt og af Von + den samme som første ord + Mst. Martin hvem er han? faderen?
zu Aggenborg (ikke en bydel i Wiki) ehel. = ægte + resten?

Nr. 12

Moderens navn? barnets køn [Mst. Joh. Heinrich Bogendorf] det interessante er, at vi også havde det navn “Bogendorf” ovenover”
Sch___ zu Wunder___ og hans ægtefødte konens navnm
Dorothea Josefine, ward gebohren = fødte dato og klokkelæt
og blev døbt her den næstfølgende dag og af Anna Tür___ hvem ert hun? Dienst Mag___
zu Hei ___

Tilføjelse:

Forum foreslår følgende, som jeg vældig godt kan lide, og jeg spørger mig selv, hvorfor jeg ikke havde overvejet, at barnet var den førstnævnte – men det havde jeg altså ikke.

Barnets navn og køn
Faderens navn og profession i ‘bynavn’
Moderens navn (og om gift – ehelicher)
Barnets fødselstidspunkt
– dåbstidspunkt og sted
– bærer til dåben

Slægtsforskning er også samarbejde

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.