Tag Archive for: Læreprocesser

Er lyset for de lærde blot

Er lyset for de lærde blot

Bare den jeg er

Er lyset for de lærde blot

Jeg kom til at tænke på Grundtvigs skønne “Er lyset for de lærde blot“. Han skrev den i 1839, men den har stadig værdi her knapt 200 år senere. Sangen står i Højskolesangbogen og på YouTube findes en herlig rytmisk version med Sankt Annæ Gymnasiekor. Det er desværre ikke muligt at linke til YouTube, så du må selv søge med Google.

For Grundtvig handlede “oplysning” om at blive klogere på livet. Livsoplysning og dannelse er ikke kun forbeholdt den lærde, men retter sig også mod bonden. Bonden er i denne forbindelse og for mig min morfar Carl Frederik Kristensen 1899 – 1982.

Måske er det svært at afkode denne artikel og at se sammenhængen, men for mig står den ret klart: Jeg bliver klogere på livet ved at komme hos psykologen. Jeg kommer med kaos og går ud med en orden, hvor tankerne atter vender den rigtige vej. Det er godt! Psykologen siger sin mening ligeud. Det kan jeg godt lide, idet jeg ikke er god til en “poleret overflade”, for der bliver så meget at fortolke.

Jeg er forskellig fra de fleste, men det er okay bare at være den, jeg er. Nogle synes, jeg er besværlig, irriterende, anderledes, for meget, forkert og for dum – men det må de om. Jeg har et godt liv. Jeg har rejst mig fra at være psykiatrisk patient til faktisk at leve et godt liv med styr på mig selv, økonomi, bolig og fremtid uden hverken ECT eller ret meget medicin. Jeg tager stadig 150 mg. Quetiapin, men det er primært for at styre søvnen. Jeg har klare billeder af egne styrker og svagheder; jeg ved, hvad jeg kan og ikke kan. Jeg vælger til og fra, står ved mine valg og kender konsekvenserne af dem. Dummere er jeg altså ikke.

Jeg er ærlig “ind til benet”. På den måde kan jeg komme til at overskride andres grænser. Det vil aldrig være intentionelt, og det beklager jeg på forhånd!

“Bolle, bøf, bolle”

Når man skal skrive en vanskelig besked, kan man med fordel bruge modellen med “Bolle, bøf, bolle” og det er en god model, fordi man kan få sagt svære ting på en ordentlig måde, fordi de bliver “pakket ind”.

Problemet kan være, at ens egne følelser bliver væk, og det kan komme til at se ud som om, afsenderen er en form for robot. Det kan også komme til at se ud som om, det er den anden, der er hele problemet.

Hold da op tænker jeg, så bliver “det relationelle” da enormt besværligt og det ved jeg slet ikke, om jeg orker at være en del af.

Jeg kan ikke gætte, hvad andre føler, og jeg orker heller ikke at forsøge – hvordan skulle jeg dog kunne det? Og er der ikke også noget om, at man skal “blive hos sig selv” og undgå at gætte på, hvad andre føler/oplever/mærker?

Det betyder ikke, at jeg ikke forsøger at være et ordentligt og empatisk menneske. For det gør jeg faktisk, og jeg arbejder på at blive bedre til det. En del af at komme hos psykologen er læreprocessen. Men det skønne idiom “It takes two to tango” fortæller alt. Jeg er ikke alene om at lave kaos i relationerne.

Hvis livet består af relationer?

For mange/de fleste mennesker består livet af relationer. Se bare på det der sker, når folk får børnebørn. Jeg kender en, der beskriver tiden med sit nu syv måneder gamle barnebarn som en “tidslomme”, hvor dagligdagens stress og problemer, inflationen, situationen i Iran og krigen i Ukraine simpelthen forsvinder for en stund, fordi samværet med barnet er det vigtigste i verden. Det er da smukt!

Det er helt almindeligt, at autister har det bedst i deres eget selskab, fordi samvær er super svært og man er på overarbejde rent mentalt. Selv har jeg det sådan, at jeg fint kan deltage i et samvær nogle timer, hvis grænserne er klare, for så kender jeg reglerne og ved, hvordan jeg skal være og gøre.

Når reglerne derimod er uklare, er overarbejdet endnu større. Der er en ligefrem årsag til, at jeg på det to-årige studenterkursus elskede latin, tysk og matematik, til at jeg elskede at studere og til at jeg blev jurist: Jeg elsker regler, for de er så uendeligt befriende. De efterlader typisk nul fortolkningsproblemer og nul tydningsproblemer.

I triste stunder tænker jeg, at jeg stort set kun kender mennesker, der får penge for at tale med mig. Der er en indbygget ensomhed i det.

I normale stunder er det helt fint at være alene. Jeg har fx kontakt til en 10 år yngre tidligere medpatient, der er så glad for muligvis endelig at have fundet en kæreste. Jeg lytter tålmodigt til fortællingen om den potentielt spirende forelskelse og tænker samtidig “Godt det ikke er mig!”.

“Folk” synes, jeg er kategorisk/firkantet/stejl/kompromisløs/sort-hvid og hvad de nu ellers har sagt gennem årene. Det må de om. Jeg synes, jeg er okay med tilføjelsen, at jeg arbejder på at forbedre mig. Mere kan man vel egentlig ikke forlange af et menneske?


Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

TNG og god oplevelse af at yde support

FAQ til TNG samt support

TNG og god oplevelse af at yde support

I relation til min TNG-side har jeg opbygget en FAQ (FAQ betyder “Ofte stillede spørgsmål”) med hjælp til at komme i gang med TNG (TNG står for “The Next Generation of Genealogy Sitebuilding”). Idéen bag FAQ’en er: dansk hjælp til selvhjælp.

Når man har læst artiklerne i FAQ’en, skulle man gerne være langt med at danne sin hjemmeside, og man skulle også gerne være klar over, at det ikke er gjort på en eftermiddag. Går man i stå med et emne, yder jeg glad og gerne gratis support under fem forudsætninger, der er beskrevet her. Supporten er gratis.

Forudsætningerne kan lyde lidt “hårde”, men sådan må det så være. Jeg gider ikke hjælpe med noget, man kunne have læst sig til fx bare ved at læse, hvad der står på skærmen. Af og til har jeg overvejet at lukke supportmuligheden, fordi jeg har haft alt for mange dårlig oplevelser, hvor jeg nærmest skulle agere “staveplade” for folk. Eller problemformuleringen lød “Det virker ikke” eller “Jeg har gjort, som du har skrevet”. Altså skulle jeg gætte mig til resten. Det falder i kategorien “Jeg gider ikke …”.

I dag have jeg en virkelig god oplevelse

Lene bookede mig i aftes, og vi talte sammen ca. 1½ times tid i dag og brugte samtidig TeamViewer. Hun havde problemer med billederne, hvilket er helt almindeligt. De kan meget let drille, også selv om man synes, man har gjort alt korrekt og tjekket og dobbelttjekket.

Ni af hendes billeder ville bare ikke blive vist, og det var hinsides al logik. Alt så rigtigt ud. Vi fik løst problemet med to af dem og fandt et mønster i det. Nu kan hun komme videre; og der er vist ikke andet at gøre end at arbejde med et ad gangen. Jeg ved ikke, hvor mange der var i alt, men et gæt er, at der var minimum 300. Så det er billigt sluppet med ni, der bøvler.

Hendes problemformulering var perfekt. Hun beskrev nøje, hvad hun selv havde forsøgt. Alt lød helt korrekt. Eftersom hendes problemformulering og beskrivelse af egen indsats var perfekt, kunne jeg på forhånd tænke over, hvordan jeg bedst kunne hjælpe. På den måde opstår den slags samarbejde, jeg holder af, og som gør det sjovt og udfordrende. Det er der, hvor jeg synes, jeg kan bidrage med noget. Jeg har intet problem med at sige “Det ved jeg simpelthen ikke, men lad os prøve igen, så jeg kan se det!”

Lene er velkommen igen.

Det er en proces og der er ingen magi

Alt for mange mennesker tror, at man lave en hjemmeside på en eftermiddag ved at trykke på et par knapper. Når de ikke kan nøjes med at trykke på et par knapper, vælger de i stedet pengemaskinen MyHeritage. Det er synd.

Sandheden er, at der skal meget mere end et par tastetryk til. Hvis man har slægtsforsket i fx 20 år, og har indsamlet nærmest millioner af data, er det helt sikkert, at data ikke er ensartede. Mine data er heller ikke ensartede. Men det vil de blive – om et par år …

Et program som fx TNG, men det gælder alle programmer, forventer en vis logik, for at man kan få det til at ske, man gerne vil have til at ske. Det kan være at vise billeder, vise folketællinger, vise dokumenter m.v. Det vil så også sige, at bag en velfungerende hjemmeside, der gør som forventet, ligger et stort arbejde med at “rydde op”, og med rydde op mener jeg “standardisere”. Folketælling nummer 1 skal skal se ud som folketælling nummer 995 osv.

En ting er sikkert: Der ligger ingen magi bag en hjemmeside. Alt er baseret på logik (og det er det, jeg elsker):

  1. Man starter i sit slægtsprogram, der for mit vedkommende hedder “Legacy”, og som spiller meget fint sammen med TNG,
  2. man eksporterer til en GEDCOM-fil, som så rummer det, der står i fx Legacy,
  3. man importerer GEDCOM-filen til TNG, og
  4. TNG viser derfor det, der står i GEDCOM-filen.
  5. Det vil sige: Er der noget galt i TNG, så skal jeg tilbage til Legacy. Det er her “ingen magi” viser sig.

Det med de nulevende

Jeg viser kun én nulevende, og det er mig selv, for jeg orker ikke bøvl med GDPR, Datatilsynet m.v. For at få det til at virke, når jeg generelt kalder nulevende for “Nulevende”, har jeg markeret mig selv som afdød – men jeg lever altså i bedste velgående.

Slægtsforskere må gerne vise banale data om nulevende. Datatilsynet skriver i sin årsberetning for år 2000 temmelig meget om slægtsforskning. Det er interessant og lærerigt at læse. Derfra har jeg tyvstjålet dette:

Datatilsynet har i sin praksis udtalt, at slægtsforskere som udgangspunkt godt må offentliggøre stamtræer med ganske ufølsomme (banale) oplysninger såsom navne, fødsels og dødsår uden samtykke fra de registrerede. Dette skyldes, at slægtsforskernes legitime interesser i at offentliggøre stamtræet i disse situationer som udgangspunkt overstiger de registreredes interesser.

Problemet er, at man måske på et tidspunkt registrerer en oplysning i sit slægtsprogram, der ikke kan henføres til kategorien “ufølsomme (banale) oplysninger”. Et helt almindeligt eksempel kunne være oplysninger fra en faderskabssag. Den er ikke-banal.

Når man eksporterer til GEDCOM og dernæst importerer den i TNG, vil disse ikke-banale oplysninger selvfølgelig komme med. Og det må man ikke.

Så kunne man selvfølgelig gemme oplysningerne fra faderskabssagen et andet sted for stadig at vise de banale oplysninger om nulevende. Det orker jeg bare ikke. Jeg vil have alle data ét sted, for ellers kan jeg ikke overskue alle min data. Og så er konsekvensen, at jeg må undlade at vise nulevende.

Jeg håber, denne argumentation og forklaring er logisk. Ellers er du velkommen til at spørge via en kommentar til denne artikel.

, , ,

Skriftsprog og kodesprog

Skriftsprog og kodesprog

Læreprocesser: sql, php og css

Skriftsprog og kodesprog

Vi tager skriftsproget (og talesproget) først

Databasen har du som altid her. Den er opdateret.

1. Woke: Det er som om, alting er “Woke” lige for tiden. DDO har dog kendt ordet siden 2017, men jeg har først nu fundet ud af, at det er datid af “Wake”, og at det er noget positivt, fordi det skal forstås som: “er blevet bevidst om og optaget af social uretfærdighed, racisme, manglende ligestilling el.lign”.

Så måske er det et godt ord, man bør implementere i sit vokabularium? Indtil videre har jeg dog placeret det i kategorien “Irriterende” (lige som “implementere” og “Vokabularium”).

2. “Kære sig om at gøre noget ved de dårlige arbejdsforhold”. Sætningen stammer fra en kendt kandidat til Folketinget. Der skulle selvfølgelig have stået “Kere sig om …”, men det er formentlig et fast udtryk, der kun kendes af os gamle, og jeg forestiller mig, at udtrykket vil forsvinde fra sproget.

På et tidspunkt arbejdede jeg på en hjemmeside sammen med folk, der var ca. 30 år yngre end mig. Og når jeg skrev “Kere sig om”, skrev de tilbage og bad mig rette stavefejlen. Så holdt jeg op med det.

3. “Onboarding”: Onboarding er et udtryk for den proces, der finder sted, når en ny medarbejder starter og skal introduceres til arbejdspladsen, fx. ved at sikre medarbejderen en god introduktion til virksomhedens kultur og sikre relationen til de nye kolleger. Helt sikkert i kategorien “Sproglig biksemad”.

4. Danmarks Radio, TV Avisen 18:30: “Politikerne har skelnet meget til …”. Kommentarer er unødvendige.

5. Folk skriver ofte “Ironi kan forekomme”, når de har skrevet noget, de helt sikkert mener ironisk. Hrm … en anden mulighed ville være, at de udtrykte sig så præcist med ord, at der ikke var noget at tage fejl af, og at en forklaring derfor var unødvendig. Derfor havner det i “Sære udtryk”.

6. “Efterspørgsel på gratis madvare, tror at alle hjælpende organisation løber rigtig hurtigt.” Jeg har lagt det i kategorien “Præsens part.” (altså lang tillægsform) på grund af ordet “hjælpende”, men i realiteten kunne det også lægges i kategorien “Ingen mening”, for det giver faktisk ikke mening, før man begynder at gætte sig til en.

7. “… sur på ham, der skød hende to gange i field’s.” Man kan blive skudt i fx ryggen, men hvor fields sidder, ved jeg ikke.

8. “De blev spidset af med for lidt …” Det var vist sygeplejerskerne, der blev spist af med et for lille lønløft.

9. “Hvor har du egentlig rat” springer helt af sig selv ned i kategorien “Lydskrift”.

10. “friwe-ekend” Der er ikke mange eksempler på problematisk orddeling, formentlig fordi programmerne selv kan finde ud af det. Her er endelig et.

11. Stavekontrollen kunne let have hjulpet med “Astronauten”: Andreas Mogensen, austrunauten, skal en tur ud i rummet.

12. “De store leder som Gobajov er væk.” Selvfølgelig måtte Gorbatjov afgå ved døden på et eller andet tidspunkt; alligevel blev jeg rørt, da jeg så klippene fra 1987 og 1991 samt hørte ordene “Glasnost” og “Perestrojka” igen. De er symboler på en tid, hvor vi troede, det var slut med krig: “Peace in our time”, som stammer fra Neville Chamberlains tale i München den 30. september 1938. Siden 24. februar 2022 har vi måttet sande, at det var et falsum.

13. “Jeg er ret blød med …” Jeg tror, det skal forstås som modsætning til “At have det stramt med …” og det er muligt, at skribenten var humoristisk indstillet; alligevel er det et sært udtryk.

14. “Noob” har været kendt siden 2005, men jeg slog det op i går. DDO fortæller: Jargon for en person, der netop er begyndt at beskæftige sig med noget, typisk vedr. computere og internet.

15. “Italesættelse” er kendt siden 1978 … Det ville jeg aldrig have troet.

16. Jeg kan ikke huske, hvor jeg fiskede dette op “Årsagerne der ligger bag …”, men det var helt sikkert en professionel sprogbruger. Udtrykket kunne lige så vel være landet i kategorien “Pleonasmer”, men efter princippet om “Den største synder”, har jeg valgt “Professionelle”; det kan selvfølgelig diskuteres. Kategoriseringen er slet ikke så let.

17. Danmarks Radio igen: “Der mangler en redegørelse af …”. Nej, man redegør for noget.

18. Det er pudsigt, at jo længere ude på højrefløjen folk befinder sig, jo ringere formulerer de sig. Hvad kom mon først: hønen eller ægget? “Du er syg og du skal ikke lave forbud mit land …” Eksemplet havde noget med det meget væsentlige problem “muslimske tørklæder” at gøre.

Kodesprog – her er jeg helt sikkert “noob”

Det er adskillige år siden, jeg købte de første bøger om at kode i forskellige sprog (html, sql, php og css). Det var, mens jeg boede i Vanløse, dvs. det har været før november 2007, hvor jeg flyttede til Hvidovre. Jeg registrerede domænet i 2005, hvor internettet knapt var opfundet. Det gik fint at lære html, og det var, hvad jeg havde brug for, men jeg brugte en hel dag på at indsætte en dato og lave en knap på en side. Det var knapt så motiverende.

Så kom CMS’erne, og især WordPress, hvor alting er så dejlig nemt og ikke mindst hurtigt at skabe resultater med. Så gled det med at lære at kode i baggrunden. Der var ikke behov for det mere.

Nu har jeg så besluttet at prøve at lære noget sql, php og css, som jeg har opgivet så mange gange tidligere. Det er bestemt ikke her mine spidskompetencer findes. Jeg tør ikke fortælle, hvor lang tid jeg har været om at få sprogdatabasen til at vise antallet af poster pr. dags dato, som jo faktisk er en ret nyttig information til læseren.

Når det endelig lykkes, er glæden stor. Det er ikke bare at få vist antallet af poster, for det er ingen kunst at spørge databasen om det. Kunsten er at få placeret det på hjemmesiden – vel at mærke det rigtige sted. Både tallet og datoen skal se ud som resten af teksten. Det brugte jeg lang tid på.

Min kode er bestemt ikke køn – men det virker. Og jeg har lært en hel masse grundlæggende ting, som kan bruges overalt. Koden kan smukkeseres senere, når jeg har fundet ud af, hvordan man gør det rigtigt. Jeg har installeret XAMPP på min egen PC, så jeg kan øve mig her.

Hvis du har forslag til noget, databasen også burde vise, hører jeg gerne om det. Det sjoveste er at have et projekt, så man kan se, om det lykkes eller ej. Du skal bare ikke bede mig om at gøre den brugbar på telefon og tablet, for jeg aner endnu ikke, hvordan det gøres.

Det, at få noget til at virke, er motiverende for at gå videre med et af kurserne på W3 Schools, hvor man kan lære utrolig mange ting ganske gratis. Jeg er begyndt på php – og har indtil videre 7 rigtige øvelser ud af 47. Et sprog ad gangen. Det drejer sig om at øve, øve, øve og øve igen. Man kunne jo heller ikke gå, den dag man besluttede sig for at prøve på det.

Nogle skriver, at man i startfasen skal regne med at bruge fire timer pr. dag. Denne gang har jeg besluttet ikke at give op, men det er altså svært at huske, hvor der skal sættes { }, kommaer og semikoloner.

Happy coding!

Skriftsprog og kodesprog

Skriftsprog og kodesprog

, ,

Database med sprog er færdig, nu mangler data

Database med sprog er færdig, nu mangler data

392 eksempler på dårligt sprog

Database med sprog er færdig, nu mangler data

Når jeg tæller dagens 10 eksempler med, rummer databasen 392 eksempler på dårligt sprog. Klik dig lidt omkring og få et billigt grin sammen med mig.

Eric har nærmest fået sin egen kategori: “Sproglig biksemad”. Det samme har Danmarks Radio, for jeg kunne huske en del af dem, fra kategorien “Professionelle”, reelt stammede fra Danmarks Radio. Jeg tror, jeg sender dem et link. Så må de da kunne se, at de har et (stort) problem. Jeg kan ikke være det eneste gamle menneske, der undrer mig over deres rod og sjusk.

Jeg har gået alle poster igennem en gang mere for at se, om de kunne kategoriseres bedre. Det vil sige, at mange poster nu er havnet i en anden kategori. Kategorien “Mellemrum” har taget navneforandring til “Mellem rum”. Det passer bedre. Men nu gider jeg heller ikke mere.

Ser eller hører du noget på din vej gennem medielandskabet, der kunne være sjovt at få med, vil jeg være glad for nye eksempler. Jeg foretrækker at få dem som kommentarer på hjemmesiden. På Facebook forsvinder de alt for nemt.

Eksempler fra private skal naturligvis være anonyme. Jeg ønsker er ikke at hænge nogen ud! Stammer dine eksempler fra professionelle, vil jeg gerne vide det. Og kommer de fra fra Danmarks Radio, vil jeg også gerne vide det.

Min trofaste væbner Michael Storm fra Designunivers har kodet rullelisten/dropdown-listen.

Rullelisten/dropdown-listen er en funktion, der bevirker, at man nu kan vælge en kategori ved hjælp af en knap over tabellen og udelukkende se poster i den ønskede kategori. Det ville have taget mig evigheder at finde ud af det, og det kunne jeg ikke vente på. Michael er simpelthen så dygtig. Han leverer det, man beder om – i lyntempo – og vender altid tilbage, når man henvender sig hos ham. Det er det bestemt ikke alle i branchen, der gør. Jeg har haft klippekort hos ham i årevis, og hans priser er absolut rimelige. Så har du en dag noget, der ikke kan klares i WordPress eller med et plug-in til WordPress, så tag en snak med ham. Det vil du aldrig nogensinde fortryde.

Du har databasen her og “Sprog” har også fået sin egen knap i menuen. Der finder du dels databasen, dels samtlige poster om sprog. Så har du dem lige ved hånden.

Database med sprog er færdig, nu mangler data

Dagens eksempler

  1. Jeg har købt en bog, og det er ellers hemmeligt. Titlen er nemlig “Endelig ikke-ryger”. Vinduespudseren anbefalede den varmt. Han læste den fem gange, og så var han klar. Jeg prøver en gang til. Men altså boghandlen skrev i fakturaen: “Vi har registreret følgende omkring dit køb.” Ord er ikke nødvendige. Jeg handler aldrig hos dem igen 🙂
  2. Jeg har oprettet en kategori ved navn “Præsens participium” (lang tillægsform) og jeg ved godt, at det bruges til verber/udsagnord, men her er et substantiv/navneord jo faktisk ændret til et verbum: … og så de klip de viste af psykiatriordførende som kommenteret på mødet.
  3. Helt det samme sker her: … men hvor er socialministeren og socialordførende?
  4. “Hvordan laver man en landsby på beboernes premisser?” Man kunne fx starte med at bede dem slå stavekontrollen til.
  5. Dette må simpelthen skyldes telefonen, men den er alligevel sjov: islam kan lige som mange andre regioner tolkes på flere måder.
  6. Dette har jeg kategoriseret under “Sære udtryk”. DDO har kendt det siden 1993: “Har hun tabt sutten?” Det er da noget mærkeligt noget at sige.
  7. Ingen tvivl; lige til “Mellem rum”: …. den er ikke bruger venlig og det er umuligt at …
  8. Denne er udenfor kategori – men det er et skønt ord, jeg fluks vil tage til mig: En dygtig politisk strategiker …
  9. Lydskrift: Ja tak til ydrings frihed.
  10. Jeg har lagt mærke til, at der næsten ikke “indgås” aftaler længere, de “landes” i stedet: “Lande en aftale”. Det gav naturligvis god mening i forbindelse med konflikten mellem SAS og piloterne, men ellers undrer det mig. Jeg har lagt den i kassen med “Sære udtryk”.