Indlæg

,

En god proces

Det går fremad

Mine artikler til POV,  der gerne skal ende som en biografi, skrider godt fremad. Og det er en forrygende følelse at producere noget på skrift, som i hvert fald et menneske indtil videre kan lide. Dette menneske er journalisten, som jeg har hyret som facilitator til projektet i erkendelse af, at jeg godt kan skrive men på ingen  måde er professionel skribent. Jeg har lyst til ved slutningen at stå med et ‘værk’, der er på et højt niveau rent fortællemæssigt.

Skypemøde

Vi skulle have mødtes i går, men det kunne vi naturligvis ikke på grund af C-ordet, så vi holdt et to timer langt møde via Skype i stedet. Det havde jeg ikke prøvet før, men jeg må sige, at det fungerede forbilledligt. Det er bragende godt, at man kan se hinanden samtidig med, at man taler. Det bliver tydeligt, hvor meget kropssproget betyder. En telefonsamtale ville slet ikke give det samme.

Vi holdt møde om 2. revision af de første seks artikler. Jeg er nået til og med afslutningen på studiet. Journalisten havde på forhånd sendt sine kommentarer til mig ved hjælp af Words kommentarfunktion, som jeg heller ikke kendte til på forhånd.

Hun er bare så positiv og skriver og siger ligeud, at hun godt kan lide, hvad hun læser. Det er meget motiverende for mig som skribent. Rollerne mellem os er skarpt opdelte: det er mig, der skriver og hende, der faciliterer. Men selvfølgelig er der undtagelser. Hvis noget driller, tager jeg glad og gerne imod forslag til en sætning eller to, der kan forbedres.

Læreproces

Det er ikke alene et ‘bogprojekt’, det er også en læreproces, hvor jeg kan tage en masse om sprog med mig videre i livet. Fx skriver jeg ind imellem lidt for meget kancellisprog, sætninger og afsnit er af og til for lange, jeg sætter for mange kolonner, sætninger skal yderst sjældent starte med ‘og’, og jeg bør skrive forkortelserne helt ud. Jeg skal med andre ord gør mere for at tage læseren ved hånden.

Journalisten fortalte, at omkring halvdelen af danskerne er dårlige læsere, så der er rigtig mange, der skal tages ved hånden.

Don’t tell it – show it

En af mine store svagheder er, at jeg kommer til at efterrationalisere. Det vil sige, at noget som den lille Hanne oplevede beskrives med den voksne Hannes ord og meninger. Det bevirker, at det bliver til ‘Tell it – don’t show it’.

Et eksempel er, at min mors mand nummer to måske ikke var så begejstret for børn, fordi et barn kunne hindre dem i at rejse til Rom, London og hvor de ellers gerne ville hen. Derfor skriver jeg: ‘Jeg var nok en klods om benet…’ Det er en efterrationalisering, hvor jeg ikke bliver i barneuniverset. Der skal i stedet stå noget om, hvordan jeg som barn vidste, at de gerne ville ud at rejse, og hvordan jeg mærkede, at det ikke kunne lade sig gøre, hvis jeg var der. Så bliver det ‘show it – don’t tell it’. Jeg synes, det er i den svære afdeling.

Ingen deadline

Det er lidt underligt ikke at have en deadline men bare at kunne skrive, når jeg har tid og lyst. Jeg bilder mig ind, at det er godt for processen at kunne lade den være lystbetonet.

I dag skinner solen fra en stort set skyfri himmel, men jeg har alligevel mest lyst til at begrave mig i artikel nr. 2.

CSS kodesprog

Mit nye legetøj er CSS

CSS står for Cascading Style Sheets og er måden, man “styler” sin hjemmeside på. Jeg er fuldstændig novice, men har sat mig for at lære det helt fra bunden – og det er slet ikke så stort endda. Til det formål ligger der på W3Schools en herlig CSS Tutorial bestående af forklarende tekst til de forskellige elementer og hvert kapitel slutter med fire til fem små opgaver. Det er meget tilfredsstillende, når det lykkes at løse opgaverne uden at skulle kigge tilbage i manualen. Det sker flere og flere gange. Der er i alt 138 øøvelser spændende fra det helt simple til noget der er ret avanceret. Jeg er stadig i gang med det simple.

CSS er ikke et programmeringssprog med kan nok nærmere kaldes et kodesprog. Jeg har altid ønsket mig at kunne programmere, og er også begyndt at lære det en del gange, men det er som om min hjerne ikke rigtig er indstillet på programmering. CSS er nok det tætteste, jeg kommer på.

Jeg kan helt sikkert ikke huske alle koderne, men nu ved jeg, hvor de står og kan bruge dem som et bibliotek at vende tilbage til. Tak til dig Michael for at have introduceret mig til W3Schools.

Læreprocesser

Jeg kan godt lide udfordringer og læreprocesser. Begge dele gør, at jeg føler mig i live og rimeligt arbejdsduelig, selvom jeg ikke kan arbejde som før.  “Som før” er nu heller ikke noget at stræbe efter. Dengang gik jeg på arbejde og lavede ikke ret meget andet. Nu har jeg tid til fritidsinteresser og tid til indimellem bare at lave ingenting.

God weekend.

 

 

Arrays

Jeg har sat mig for, at nu skal jeg lære om arrays

Pyh ha; jeg synes, det er langhåret, at indlejre forskellige formler i hinanden, så de fx kommer til at se sådan fx ud: MAKS(HVIS(B:B=E7;HVIS(C:C<200000;C:C))) Jeg prøver at lære det ved at bruge funktionerne på mine egne ark, så det bliver virkelige situationer i stedte for kun Kaspers øvelsesfiler (Proximo). Ikke fordi der er noget galt med dem , men jeg har masser af ark, der kan forbedres.

Det, der driller, er især hvor semikolon og parenteser skal så, og om de overhovedet skal sættes. Men jeg finder vel ud af det, på et tidspunkt.

Et VBA-kursus hos Proximo

Det skal dog ikke underkendes, at det er sjovt at lære. Så sjovt at jeg stort set har tegnet mig for et VBA-kursus i efteråret. Der er et et enkelt lille VBA-kursus i den pakke ,jeg har nu, men det er slet ikke nok. Det er min fornemmelse, at man kan komme langt med VBA. Jeg er selvfølgelig klar over, at man lærer ved at øve, men det skal jeg nok tage mig sammen til. Især når det bliver virkeligt.

Indtil videre er jeg i hvert fald godt tilfreds. Og jeg morer mig. Det skal være sjovt at lære, især når man betaler for det!