Indlæg

,

Ærlig snak om SEO

Svært at finde eksperter i SEO?

Jeg har egentlig opgivet at søgemaskineoptimere, fordi det er så frygtelig kedeligt; på den anden side set, synes jeg selv, jeg har et fremragende og validt indhold med solide kilder 🙂 , så jeg vil gerne ligge bedre på Google især på søgeordet ‘Bipolar lidelse’, som jeg har gjort meget ud af at skrive om, så især ny-diagnosticerede kan få større indsigt i, hvad, det hele går ud på, og hvor de kan finde hjælp og information. Man kan kalde det ‘Bipolar for begyndere’. Lige nu ligger jeg vel på side 100 i Google, så mine sider bliver aldrig fundet ved organisk søgning.

Derfor har jeg brugt en del tid på at undersøge markedet og også rettet henvendelse til flere firmaer, der tilbyder at hjælpe med at søgemaskineoptimere. Det koster nogle penge, men jeg bruger ikke penge på dyr bil, nyt køkken, make-up, middage i byen, dyre ferier og hvad folk ellers har i deres budget. Derfor ville det kunne forsvares som en engangsudgift. Min side har ingen egentlige ‘kunder’, da jeg ikke  sælger noget og heller aldrig kommer til det. Det har slet ikke min interesse. Min interesse er at informere om forskellige emner, som jeg selv synes er interessante og har opbygget erfaring med gennem mange år.

De firmaer, jeg har haft kontakt med, fatter ikke, at jeg gerne vil lære kunsten og så selv lave det hårde arbejde. Jeg kan ikke forklare dem, at jeg selv kan en del, og har en side med et indhold, jeg har styr på. Herudover et Google min gode ven, og der kan jeg, med en lidt kritisk tilgang, finde meget hjælp.

Hvis jeg virkelig ikke kan finde svarene selv og har prøvet alt – for jeg vil helst selv, det er det sjoveste – har jeg som ‘livline’ Michael Storm fra https://instance.dk/. Ham har jeg handlet hos i mange år, og jeg kan se, jeg får en absolut god pris. Han er meget dygtig og meget hurtig. Han får min bedste anbefaling.

Nej, det er ikke svært at finde ‘eksperter’

Markedet for søgemaskineoptimering er enormt! Der er masser af såkaldte ‘eksperter’. Og de må tjene godt, for det er sindssygt dyrt. Overfor et af firmaerne angav jeg et budget – de ringede og spurgte, om det var pr. måned? Jeg var ved at falde ned af stolen. Nogle firmaer finder hurtigt ud af, at jeg har for få kvalitetsfyldte danske såkaldte ‘backlinks’ og for mange udenlandske af lav kvalitet. Det forstår jeg slet ikke, men jeg accepterer, at en optimering af disse ville kunne bringe mig til et bedre placering på Google.

Alle disse ‘eksperter’ vil enormt gerne trække penge ud af mig, og det er selvfølgelig fair nok, det er jo deres job, og de skal også leve, men de tilbyder et arbejde, jeg selv kan lave, hvis de lige lærer mig, hvordan det gøres. Jeg er godt klar over, at det ikke er i deres interesse, og at de herved udhuler deres egen platform.

En undtagelse er https://webwoman.dk/

Lisbeth Scharling driver https://webwoman.dk/ og har virkelig meget godt og gratis indhold på sin side. Jeg har læst mange af hendes artikler og synes, der er meget at lære. Vi er enige om, at sproget og kommunikationen på en hjemmeside skal være det bærende element for indholdet. Teknikken skal ikke være nummer et, men selvfølgelig skal siden fungere bedst muligt. Og det er sjovt (for mig) at nørde med det, da jeg elsker læreprocesserne.

Om søgemaskineoptimering har hun disse spændende artikler, der ganske vist er fra 2018, men som stadig er relevante.

For et godt stykke tid siden ringede jeg til hende, og spurgte om hun kunne hjælpe mig til en bedre placering på Google ud fra søgeordet ‘Bipolar lidelse’.  Vi har talt sammen nogle gange i længere tid, og hun er ærlig og ikke bange for at afgive tips. Hun siger ligeud, at hun næppe kan hjælpe mig til bedre resultater på Google, da mine ‘konkurrenter’ på det foretrukne søgeord fx er sundhed.dk, Psykiatrifonden og Depressionsforeningen. De skal selvfølgelig komme først, og de har pengene til at betale for søgeordsoptimeringen. Uanset hvad jeg gør, vil jeg aldrig kunne konkurrere med dem.

Hun siger også, at hun naturligvis kunne sige ja til opgaven og tjene pengene, uagtet hun på forhånd ville vide, at succesraten ville være ringe.

Det sker ikke ret ofte, at jeg anbefaler udbydere her på siden, da de selv må klare deres markedsføring; det er ikke min opgave. Af og til er der bare plads til undtagelser. Her har du fået et par af dem.

, ,

Alt godt fra havet

Sikke et roderi!

Dette er et forsøg på opdukken til overfladen fra jordens største computerroderi. Indlægget er nok forbeholdt (andre) nørder 🙂

Gamle data

Harddisken er taget ud af PC’en og sendt til England, hvor de vil tage data ud i et såkaldt ‘clean room’. Det er spændende, om det lykkes. Tidsestimatet er kommet op på tre til fire uger.

Jeg har brugt meget tid på at rode rundt i diverse skylagre, og det er gået op for mig, at jeg absolut intet overblik har over, hvad der ligger hvor, og at der er mange data, der er stærkt forældede og lige til at smide ud. De filer, jeg har brug for, er der til gengæld ikke. Fx kan jeg ikke finde en aktuel udgave af budgettet, som jeg ikke bryder mig om ikke at have present. Så det er forfra også med det.

Jeg overvejer at opsige nogen af abonnementerne og holde mig til et af dem. Det bedste overblik findes i Jottacloud, som jeg gerne vil anbefale. Det er med sine 770 kr./årligt for ubegrænset plads noget billigere end Dropbox, og har som sagt en noget bedre overskuelighed.

OneDrive er til at få pip af, for det vil bestemme alting. Det bryder jeg mig ikke om. Til gengæld er det en del af Office 365 og dermed ‘gratis’, når man vel at mærke har betalt for Office.

PC’en er retur

Jeg har fået selve PC’en retur, og det er dejligt. Den kører som en drøm. Nu har jeg brugt dagevis på at få installeret programmer, printere osv. Og jeg er ved at være der, hvor jeg omsider kan begynde at bruge den. Det har været en god læreproces. Som eksempel kunne jeg ikke få laserprinteren til at virke og måtte prøve adskillige gange med Windows’ fejlfindingsingsværktøj. Tilsidst meddelte ‘HP Smart’, at der manglede drivere. Da først de var hentet ned, var der ingen problemer. Jeg har ikke tidligere rodet med drivere, så jeg var stærkt tilfreds, da det lykkedes.

Slægtsforskningsprogammet Legacy er sat op, og rå data og billeder er hentet ud af e-Boks, hvor de er godt gemt. Alt vises, som det skal og programmet er dejligt let at finde rundt i. Var det ikke lykkedes, ville det have været utrolig ærgerligt, men data findes på nettet, hvor det eneste aber dabei er, at billederne ikke har samme kvalitet som på PC’en.

Jeg har primært installeret de programmer, jeg kender og kan huske, og som jeg ved, jeg kommer til at bruge igen. Resten må komme efterhånden, som behovet opstår.

Nye tjenester er kommet til

Alt foregår efterhånden online med både fordele og ulemper, men der er flere fordele end ulemper.

Dashline: Dashline er en tjeneste, der håndterer sikre kodeord. Tjenesten genererer koderne, når man vil logge ind et sted, og gemmer dem automatisk på en ens konto. Når man næste gang vil logge ind det pågældende sted, gå man bare til den relevante hjemmeside, og Dashline klarer resten. Man behøver som regel ikke engang at trykke på login-knappen. I gratisudgaven håndterer det 50 sikre koder. Har man behov for flere koder, og hvem har ikke det?, er prisen 3,99 USD pr. måned, men betaler man årligt, får man 20 pct. i rabat. Man kan prøve det i 30 dage inden man beslutter sig for evt. at købe det. Jeg har ikke købt det endnu, men er efter nogle dages brug ikke i tvivl om, at jeg vil hive VISA-kortet frem. Tidligere brugte jeg KeePass, der også er rigtig udmærket, men slet ikke så smart. Til gengæld er det gratis uanset antallet af gemte koder.

Feedly: Feedly er en Google-tjeneste, som man kan bruge til at gemme de blogs, man følger. Man lægger linket til siden ind og trykker gem. Når man vil læse nyhederne, trykker man på linket. Mere hokus pokus er der ikke i det. Tidligere brugte jeg en anden tjeneste, der sådan set var udmærket, men som havde den svaghed, at den ikke blev opdateret særlig ofte, og det er ikke godt. Jeg kan desværre, eller måske heldigvis, ikke huske, hvad det hed.

Bøvl med hjemmesiden

Jeg har også bøvlet med hjemmesiden, hvor jeg pludselig ikke kunne installere nye plug-ins, og hvor WordPress spyttede mange, mange linjer fejl ud, hvis jeg satte den i ‘debug mode’. Jeg er ikke videre skrap til den slags, så jeg måtte spørge i øst og vest, fx min host cHosting, der altid er utrolig hjælpsomme, en stor god Facebookgruppe osv. De konkluderede samlet, at det var helt galt med installationen, og at jeg skulle indlæse en backup. Jeg tager backup hver nat kl. 03:00, for hjemmesiden er dyrebar.

Inden jeg gik i gang med at indlæse en backup, kontaktede jeg Michael Storm fra Designunivers, hvor jeg har klippekort til support, hvis jeg virkelig ikke kan klare mig selv. Det tog ham 14 minutter at analysere sig frem til, at det skyldtes, at jeg havde installeret PHP-version 8.0 for tidligt. Så snart jeg valgte en lavere version, var der ingen problemer. Så blev jeg så klog. Jeg troede, det var bedst altid at have de nyeste versioner af alting. Michael forklarede, at det er for tidligt at opdatere, fordi det er de færreste plug-ins, der er omskrevet til version 8.0.

Ny mulighed for at følge bloggen

Helt oppe til højre på siden er der nu indsat en funktion, der gør, at du kan taste din e-mail-adresse ind og få en mail, når der er nye indlæg her på bloggen. Funktionen har sådan set eksisteret i flere år, men var baseret på et plug-in, der ikke blev opdateret og ikke havde ret mange brugere (det hed vist ‘WP post’). Derfor var det på tide at kigge efter noget mere solidt. Jeg fandt plug-inet ‘Subscribe2’, der er virkelig velfungerende, opdateret, har 400.000 brugere og tilmed er gratis.

Og nu skal dette indlæg vist ikke være længere 🙂 Du må have en dejlig lørdag aften og kommende søndag.

Her kan du tilmelde dig og få en mail, når der er nyheder:

[subscribe2]

 

 

 

 

,

En god proces

Det går fremad

Mine artikler til POV,  der gerne skal ende som en biografi, skrider godt fremad. Og det er en forrygende følelse at producere noget på skrift, som i hvert fald et menneske indtil videre kan lide. Dette menneske er journalisten, som jeg har hyret som facilitator til projektet i erkendelse af, at jeg godt kan skrive men på ingen  måde er professionel skribent. Jeg har lyst til ved slutningen at stå med et ‘værk’, der er på et højt niveau rent fortællemæssigt.

Skypemøde

Vi skulle have mødtes i går, men det kunne vi naturligvis ikke på grund af C-ordet, så vi holdt et to timer langt møde via Skype i stedet. Det havde jeg ikke prøvet før, men jeg må sige, at det fungerede forbilledligt. Det er bragende godt, at man kan se hinanden samtidig med, at man taler. Det bliver tydeligt, hvor meget kropssproget betyder. En telefonsamtale ville slet ikke give det samme.

Vi holdt møde om 2. revision af de første seks artikler. Jeg er nået til og med afslutningen på studiet. Journalisten havde på forhånd sendt sine kommentarer til mig ved hjælp af Words kommentarfunktion, som jeg heller ikke kendte til på forhånd.

Hun er bare så positiv og skriver og siger ligeud, at hun godt kan lide, hvad hun læser. Det er meget motiverende for mig som skribent. Rollerne mellem os er skarpt opdelte: det er mig, der skriver og hende, der faciliterer. Men selvfølgelig er der undtagelser. Hvis noget driller, tager jeg glad og gerne imod forslag til en sætning eller to, der kan forbedres.

Læreproces

Det er ikke alene et ‘bogprojekt’, det er også en læreproces, hvor jeg kan tage en masse om sprog med mig videre i livet. Fx skriver jeg ind imellem lidt for meget kancellisprog, sætninger og afsnit er af og til for lange, jeg sætter for mange kolonner, sætninger skal yderst sjældent starte med ‘og’, og jeg bør skrive forkortelserne helt ud. Jeg skal med andre ord gør mere for at tage læseren ved hånden.

Journalisten fortalte, at omkring halvdelen af danskerne er dårlige læsere, så der er rigtig mange, der skal tages ved hånden.

Don’t tell it – show it

En af mine store svagheder er, at jeg kommer til at efterrationalisere. Det vil sige, at noget som den lille Hanne oplevede beskrives med den voksne Hannes ord og meninger. Det bevirker, at det bliver til ‘Tell it – don’t show it’.

Et eksempel er, at min mors mand nummer to måske ikke var så begejstret for børn, fordi et barn kunne hindre dem i at rejse til Rom, London og hvor de ellers gerne ville hen. Derfor skriver jeg: ‘Jeg var nok en klods om benet…’ Det er en efterrationalisering, hvor jeg ikke bliver i barneuniverset. Der skal i stedet stå noget om, hvordan jeg som barn vidste, at de gerne ville ud at rejse, og hvordan jeg mærkede, at det ikke kunne lade sig gøre, hvis jeg var der. Så bliver det ‘show it – don’t tell it’. Jeg synes, det er i den svære afdeling.

Ingen deadline

Det er lidt underligt ikke at have en deadline men bare at kunne skrive, når jeg har tid og lyst. Jeg bilder mig ind, at det er godt for processen at kunne lade den være lystbetonet.

I dag skinner solen fra en stort set skyfri himmel, men jeg har alligevel mest lyst til at begrave mig i artikel nr. 2.