/i , , /af , ,

Færdig FAQ til TNG

Færdig FAQ til TNG

Det har taget tid

Færdig FAQ til TNG

Hold da op hvor har jeg brugt meget tid på det, men FAQ (Ofte Stillede Spørgsmål) til TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding) er langt om længe færdig. Du finder FAQ’en her. Den øverste sektion er for brugere. Den nederste sektion er for administratorer (in spe).

Sektion for administratorer

Sektionen er skrevet til mennesker, der aldrig har lavet en hjemmeside før, og som måske har købt TNG hos Darrin Lythgoe og nu sidder med en bunke filer, de ikke ved, hvad de skal stille op med. En sådan henvendelse har jeg faktisk haft.

Jeg forklarer det hele stille og roligt. Sektionens første videoguide drejer sig om den grundlæggende installation. Følger du guiden, der varer 28 minutter, ender du med en hjemmeside. Det vil jeg faktisk godt garantere. For på forhånd at udrydde misforståelser: det betyder ikke, at du laver en hjemmeside på 28 minutter.

Der er ingen magi knyttet til det at etablere en hjemmeside; det er alt sammen uhyre logisk – men det er alting selvfølgelig, når man først har lært det. Der er derimod tale om en spændende læreproces.

Du kan spare tusindvis af kroner hvert år ved at lave din egen hjemmeside fremfor at betale til fx MyHeritage.

Den anden videoguide handler om at bruge FileZilla, der er et FTP-program. FileZilla bruges til at sende filer til hjemmesiden, hente filer fra hjemmesiden og også til at sætte rettigheder. FileZilla kalder rettigheder for “Filtilladelser”. Man kan sige, at FileZilla sørger for, at du har forbindelse med omverdenen – her konkret din hjemmeside/din server. Det er let at huske, at FTP kan siges at betyde “FilTransportProgram”.

Inspiration fra virkelighedens verden

Selv har jeg brugt TNG siden august 2006. Det betyder, at de emner, FAQ’en behandler, har jeg god erfaring med. Det betyder selvfølgelig også, at jeg har glemt, hvad det var, der drillede dengang for 15½ år siden.

Her har jeg haft god inspiration af at bistå Steen Riis Thomsen, der p.t. knokler med sin side, for når man lige går i gang, er der naturligvis mange ting, der skal bringes på plads. Trin for trin – og en ting ad gangen. Der er ikke andet at gøre. Steen har ikke tidligere arbejdet med hjemmesider, så alt er selvfølgelig nyt. Vi graver os igennem det og løser et problem ad gangen. Det skal nok blive godt.

Vi gik i gang den 11. januar (dog i år), og han har ryddet op i mange ting. De fleste vil skulle rydde op i stedkoder, og mange kan have glæde af at omdøbe billedfilerne, så navnene bliver konsistente.

Oprydning i stedkoder

Steen har fx reduceret antallet af steder til cirka det halve og sørget for, at der nu er tale om steder Google Maps eller en anden kortplotter på et tidspunkt kan forstå, og at tilføjelsen til TNG, der hedder “GeoCode Assistant“, vil kunne hjælpe med længde- og breddegrad i 95 pct. af tilfældene, så mormors død ikke pludselig placeres et sted på det afrikanske kontinent men faktisk i “Hårby Sogn, Båg Herred, Odense Amt, Denmark”og begravelsen her: “Brande Østre Kirkegård, Brande Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark”.

Steder bør efter min opfattelse have denne struktur: (Evt. lokalitet), Sogn, Herred, Amt, Land. Mine ser eksempelvis sådan ud: “Brede, Kongens Lyngby Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Denmark” eller “Vedbæk Kirkegård, Vedbæk Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Denmark”.

Mange er kildetro, når de opretter nye steder. Det er efter min opfattelse helt forkert at være kildetro i datafelter.

  1. For det første fordi man vil havne med tusindvis af overflødige steder, der dækker over det samme, da myndighedspersonerne jo ikke skrev dem ens. Man kan ikke engang være sikker på, at den samme præst altid skrev sit eget sogn efter samme mønster. Så “Thyregod” er måske samtidig “Tÿregod” og “Tyregod”, men de dækker jo over det samme sogn, og det er der ingen logik i. Man skal selvfølgelig være kildetro i den tekst, man taster ind, altså selve transskriptionen, men ikke i et datafelt.
  2. For det andet fordi GeoCode Assistant formentlig ikke kan løse opgaven med at tilknytte længde- og breddegrader på de underlige stedsangivelser. Og så ligger der en stor og ikke videre interessant opgave foran dig med selv at slå dem op et eller andet sted.

Omdøbning af billedfilerne?

Indledningsvist: TNG er fuldkommen ligeglad med, hvad du kalder dine billeder. Et filnavn er et filnavn. Derfor er det følgende bare et tip, du kan følge, hvis du vil have en fælles systematik for alle billedfilernes navne, som gør det meget lettere at finde rundt i dem:

Hvis du har samlet billeder i 20 år eller måske flere, er det mere end sandsynligt, at du ikke har en fælles systematik i navngivningen af dem. Nogle hedder måske “Oldefar i krigen 1864”, “farmor og farfar” osv.

Mit forslag er, at du tager fat i hvert billede og omdøber det efter følgende systematik:

  1. Efternavn komma fornavn(e).
  2. Er der flere personer på billedet, navngives filen fx således med personerne fra venstre mod højre. Et eksempel er: “Stegemüller, Fritz Felix, Pedersen, Gunhilda Elisabeth Pouline, Christiansen, Clara Jensine og Stegemüller, Robert Rickardt.jpg”. Det er dem, du ser på billedet i toppen af dette indlæg.

Hvis du løser denne (ret kedelige) opgave, får du et væsentlig bedre overblik over dine billeder. Det er de omdøbte billeder, du skal hente ind i slægtsprogrammet, for det er det nye filnavn, der skal inkluderes i GEDCOM-filen. Men igen: TNG er ligeglad med, hvad du kalder billederne. Kan du selv finde rundt i dem, er der måske ikke grund til at ændre filnavnene?

Support

Jeg yder support til TNG i rimeligt omfang. Jeg laver ikke arbejdet for dig men lærer dig, hvordan du selv løser de problemer, der måtte opstå. Det er en forudsætning, at du på forhånd har gennemlæst FAQ’ens poster for administratorer, da jeg regner med, at en mængde spørgsmål kan afklares allerede ad den vej. Det er i hvert fald intentionen.

Hvis du vil i kontakt med mig om TNG, skal du bruge dette link. Jeg besvarer konsekvent ikke SMS’er, henvendelser via Messenger eller lignende tjenester.

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Læreprocesser i forbindelse med slægtsforskning

Læreprocesser i forbindelse med slægtsforskning

Jeg kan lære fra mig

Læreprocesser i forbindelse med slægtsforskning

Af og til søger jeg for sjov med Google efter tidligere kolleger fra diverse styrelser eller naboer i min pensionskasses ejendomme (for ellers kan man næsten ikke leje en lejlighed i København) – bare for sjov og for at se, hvad der er blevet af dem. Og så kan jeg se, at de er blevet til noget: dommere, kontorchefer, aafdelingschefer osv. Den næste naturlige tanke er: “Og hvad er jeg selv blevet til?” Svaret er “pensionist 10 år før tid”. Det kan forekomme lidt nedslående og er ikke befordrende selvtilliden.

Der er imidlertid noget, der peger i den anden retning: Jeg har opdaget, at jeg kan lære fra mig.

Jeg hjælper en bruger med The Next Generation of Genealogy Sitebuilding

Jeg har kontakt med Steen, der har slægtsforsket i 30 år, og nu vil han gerne lave en hjemmeside med TNG. Han er ingeniør, så vi tænker lige lineært. Det er så dejlig nemt. Hans foreløbige resultater kan ses her. Han kontaktede mig første gang den 11. januar i år og spurgte, om jeg ville hjælpe. Det ville jeg selvfølgelig gerne. Klikker du på linket, kan du se, at han allerede er langt i sin proces.

Det nemme, og meget hurtigere, ville være, at jeg brugte min administratoradgang til lige at lave nogle forskellige ændringer for ham. Det gør jeg med vilje ikke, for det lærer han ikke noget af, men bliver i stedet afhængig af mig. Det er ikke godt for nogen af os: han bliver ikke dygtigere, lærer ikke noget, og jeg “hænger på ham” til evig tid.

Jeg prøver i  stedet at vise eller beskrive, hvad han selv kan/skal gøre. Og indtil videre har han ikke brokket sig. I modsætning til mange andre er han fuldt ud klar over, at hvis man har en hjemmeside, har man altid en opgave, der venter, og at det er en proces at få den stablet på benene. Et skridt ad gangen.

Af og til tager vi en time eller halvanden på TeamViewer, og så kan han komme videre på egen hånd et par uger. TeamViewer er et program, der gør, at jeg kan overtage hans PC hjemme fra mit eget skrivebord. Efter halvanden time er vi vist begge lidt maste, for vi arbejder konstant – ingen småsnak, og ender begge med en lang liste af ting, der skal følges op på. Jeg tror imidlertid, at det ender med en vældig fin hjemmeside.

De farlige forslag

Jeg havde nogle forslag til, hvad han kunne gøre ved sin forside. Jeg er altid forsigtig med forslag, for nogle opfatter det som kritik, og sådan er det jo på ingen måde ment. Jeg prøver bare at formidle det, jeg har lært mig selv gennem snart mange år. Hvis jeg kan komme med et tip eller se en detalje, er der jo ingen grund til, at han også skal gå over åen efter vand, som jeg selv har gjort det. Han tager det positivt og er glad. Det er befordrende for selvtilliden.

Mere om læreprocesser

Jeg har lært utrolig meget i de næsten 20 år, jeg har slægtsforsket

1) Et af de første spæde skridt var at prøve at lære det gotiske alfabet. Uha, det var svært, og jeg er på ingen måde færdiguddannet, men “Übung macht den Meister”. Lige disse dage er jeg på vej gennem kirkebogen for “Københavns amt, Sokkelund, Sankt Nikolaj, 1767-1797, EM, Døde”, fordi det irriterer mig grusomt, at der er en person, jeg ikke kan finde. Han skal være død efter 1/2-1787 og før 1/2-1801 (datoerne, hvor man holdt folketællinger). Det gjorde man de første år altid om vinteren, for så var der større chance for, at folk var hjemme, når tællingskommissæren bankede på og skulle vide, hvem der boede på matriklen. Godt tænkt.

Det er blevet en principsag at finde Anton Peter Atzersens død. Det er nærmere hieroglyffer end gotisk, der er skrevet i den kirkebog, men for hvert eneste blad, jeg vender, går det lidt bedre. Man vænner sig til skriften, finder systemet og lærer præstens (eller degnens?) tankegang at kende. Selv stillingsbetegnelserne kan jeg efterhånden tyde. Jeg undrer mig dog over, at der er så mange “Arbejdsmand”. Havde man virkelig den stillingsbetegnelse i 1794 – eller kan jeg bare ikke læse det? Og så er det selvfølgelig interessant at se, hvor mange der døde af “Gigt”, “Tæring”, “Forrådnelsesfeber”, “Brystsyge”, “Kopper”, “Skarlagensfeber” osv.

2) Det næste skridt (eller var det det 25.?) var at skubbe resultaterne ud over rampen på nettet. De første skridt var ærlig talt rærlige. Det kan man se med Waybackmachine. Internettet var nærmest ikke opfundet, der var ikke noget hjælp at hente på nettet, og det var dengang, man skulle skrive alle koderne “i hånden”. Det tog mig en eftermiddag bare at lave en kasse, der viste en dato. Nuvel, min hjerne bliver aldrig egnet til at skrive kode, men det var altså besværligt og svært i forhistorisk tid.

Jeg investerede en masse penge i amerikanske lærebøger om at kode. Jeg har dem stadig, men jeg tror snart, de ryger ud, for omend de ser hyggelige og kloge ud, samler de bare støv, og den viden, der findes i dem, er forældet, da de er fra 2005 – 2007.

3) Gad vide hvad næste skridt bliver?

Billedet herunder

Sådanne trykte lapper fra 1796 og 1795 findes der adskillige eksempler på i den omtalte kirkebog. Det er sådan noget, der er sjovt, og som fortæller historie.

Læreprocesser i forbindelse med slægtsforskning

Læreprocesser i forbindelse med slægtsforskning

/3 Kommentarer/i , , /af , ,

Video om at komme i gang med TNG

Video om at komme i gang med TNG

Det tog oceaner af tid

Video om at komme i gang med TNG

Jeg bliver så harm, når jeg ser og læser, hvad folk betaler for fx MyHeritage for at præsentere deres slægtsdata, når det kan gøres for allerhøjst 20 pct. af prisen ved selv at oprette en hjemmeside. Der er så mange (især ældre) mennesker, der er vanvittig dygtige slægtsforskere, og som har oceaner af fine data samlet gennem måske 30-40 år, men som aldrig har arbejdet med en hjemmeside før.

De hopper ikke lige ud i at lave en hjemmeside, for de ved ikke, hvordan man gør. De har ikke den ringeste idé om, hvordan man får data fra egen computer og “ud på nettet”. Og hvor skulle de også vide det fra? De har måske læst om TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding), men tør ikke gå i gang.

Andre igen har købt TNG og sidder med en pakke filer undrende over, hvordan de kommer videre. De mennesker har jeg af og til kontakt med. Derfor har jeg nu lavet en video, der på 28 minutter stille og roligt gennemgår hele den grundlæggende installation.

Jeg prøver at tage magien ud af det. Hvis du selv er vant til at arbejde med hjemmesider, vil du kede dig grusomt over at se den. Den er beregnet for absolutte novicer. Det meste kan læses i en af filerne i den købte pakke, men både udviklerens og min erfaring er, at folk ikke læser filen, selvom den hedder readme.html (“Læs mig”). Og selvom de gør, er der meget, der ikke er selvindlysende.

Nu foregår det hele på dansk

Der er masser af hjælp til TNG rundt om på nettet, men den er som absolut hovedregel på engelsk, som nogle ældre viger tilbage fra – og det gælder selvfølgelig især alle de mere tekniske udtryk.

Jeg har sørget for, at den vigtige fil (readme.html) nu også findes på dansk – og derudover kan det hele nu ses på 28 minutter i videoen. Du finder videoen her, når du ruller ned i sektionen med overskriften “Sektion for administratorer – sektionen er under udarbejdelse”.

Ser det vel svært ud?

Det er min første videoguide og video i det hele taget

Der er helt bestemt stadig ting, der kunne blive bedre, men et sted skal man starte, og jeg er virkelig begyndt forfra mange gange. Nu må det være godt; jeg gider ikke mere og det bliver ikke bedre lige nu. Fx var der i de første versioner alt for meget tekst på hver af de ni slides. Så manglede der bogstaver eller kommaer. Så havde jeg maksimeret PowerPoint, så jeg ikke kunne skifte mellem programmerne. Så glemte jeg at fortælle, hvordan data importeres. Så var der for mange “øh” og så videre. Der var hele tiden noget galt. Nu synes jeg selv, det er acceptabelt.

Jeg kan mærke, at det bestemt ikke er min sidste video(-guide), for måske er videoer virkelig den rette vej frem for så vidt angår guides? De kan næppe erstatte det skrevne ord, men de kan formentlig supplere det. Og videoer vinder helt sikkert frem – folk er så vant til, at vil de vide noget om noget, går de til YouTube, hvor der vitterligt også er mange gode guides. Selv vil jeg gerne se en video og dernæst læse noget tekst. Sådan lærer jeg bedst og hurtigst.

Får jeg modet til det, vil der også komme blogposter via video en sjælden gang imellem. Der skal jeg bare lige over et par hurdler mere. Jeg er ikke vant til at vise mig frem på nettet.

Kærligheden til det skrevne ord vil dog aldrig forsvinde.

Videoer om at lave videoer

Som led i processen frem mod det første spæde, offentliggjorte forsøg har jeg set en del videoer om at lave videoer. Jeg har vel set 15 og fundet lidt brugbart i halvdelen af dem, så nu har jeg en liste med tips af gå frem efter. Det vanskelige ved at finde brugbare videoer er, at utrolig mange af dem, for nu ikke at sige de fleste, fokuserer på salg. Udgiveren vil lære mig at sælge et produkt. Mit lille foretagende er jo fuldkommen altruistisk, så 75 pct. af idéerne er uinteressante. Derfor > videre > næste. Der er heldigvis nok at tage af.

 

/i , , , , /af , , , ,

Test af udvidelser til TNG

Test af udvidelser til TNG

Kobling af alm. nørderi med sprognørderi

Test af udvidelser til TNG

Jeg er kommet med i en gruppe på i alt ni personer, der tester nye udvidelser (officielt kaldet MODs) til TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding). Det er sjovt og spændende. For det første får man selvfølgelig udvidelsen som en af de første og for det andet, får man indflydelse på, hvordan den skal fungere.

Der findes lige nu 286 udvidelser til den nyeste version af TNG, og har man først selve TNG, kan man kvit og frit hente og installere alle de udvidelser, man lyster. Det er helt fantastisk. Selv holder jeg lidt igen af hensyn til svartiden. For hver udvidelse, der skal ”gøre noget”, vil selvfølgelig indvirke på den tid, det tager at hente siden frem i en browser.

Jeg kan godt lide den nødvendige analytiske tilgang og jeg kan bruge en masse af de metoder, arbejdslivet har lært mig. Korrespondancen på engelsk med de øvrige testere udvider langsomt mit ordforråd. Det er rigtig rart. Herudover er jeg begyndt at skrive lidt i privaten med Rick fra New Zealand. Vi har aftalt at mødes, når Corona-helvedet engang er helt ovre. Jeg kom til at skrive til ham, at ”We’ll go and have a bear”. Det havde vi en del sjov ud af.

Oversættelser

De forskellige udvidelser skal selvfølgelig også oversættes til dansk, og da jeg er den eneste aktive dansker i TNG-fællesskabet, har jeg naturligvis påtaget mig opgaven med at oversætte. Det er normalt hurtigt gjort, da det er korte tekststrenge.

Af og til kan der være lidt problemer med at forstå, hvad det er udvikleren gerne vil udtrykke, men så er det bare at spørge i gruppen af testere. Det har jeg meget sjov med, skønt det kan være indviklet, når udviklerens eget modersmål er fransk (den flittigste udvikler bor i Belgien), og han prøver at skrive på engelsk fx ”If they are both alive, indicates since how many times they are married.” Mit nysproglig-fransk er glemt for 40 år siden, men jeg føler mig overbevist om, at det, han prøver at skrive på engelsk, er ”Hvis de begge er i live, hvor længe har de så været gift?” og ikke ”Hvis de begge er i live, hvor mange gange har de så været gift”, for det giver ingen mening. Mit forslag er ”Hvis de begge er i live, hvor længe har ægteskabet så varet?”, så er der ingen tvivl.

Eksempler på udvidelser (MODs)

Som eksempler på, hvad udvidelserne kan, er her et udsnit af de udvidelser, jeg selv har installeret indtil videre. Der kan ses et eksempel med min far her.

  1. Vis personens søskende på samme billede som personen selv. Giv evt. ”udgangpunktet” en særlig baggrundsfarve.
  2. Vis personens alder ved en begivenhed. Det kunne fx være alder ved vaccination, konfirmation mv.
  3. Vis parternes alder ved vielsen.
  4. Lignende navne: Vis navne, der staves næsten ligesom personens eget navn. Fx er jeg også interesseret i at finde mennesker, der hedder ”Stegmüller” (det hed vi som skomagermestre i 1700-tallets Kaunas – den største by i Litauen), og i at vise de adskillige bogstaveringer af navnet ”Schiøtt”, for der er virkelig mange muligheder.
  5. Fold lange noter sammen og beslut selv, hvor lange de må være, inden de foldes sammen. Så vises en pil i venstre side, og noten foldes ud, når man klikker på pilen.
  6. Tæl antallet af kendte forfædre og efterkommere.
  7. Dan et sitemap til Google og/eller andre søgemaskiner.
  8. Få hjælp til at generere GPS-koordinater til Google Maps, så mormors gravsted ikke havner i Afrika, når det ligger i Brande.
  9. Vis også kvinders giftenavne. Min mor hed fx Jytte Baunsgaard STEGEMÜLLER (født KRISTENSEN).
  10. Vis forældrelinjen: de registrerede direkte aner delt op på sværdside og spindeside.
  11. En udvidelse, der fortæller, om der er kuk i filer/database.
  12. Vis hvor mange gange en kilde er anvendt.
  13. Vis hvor mange og hvilke billeder der findes på siden, men ikke (længere) er anvendt af TNG.

Kun ét problem: jeg er ikke hurtig nok

Der er kun ét problem, og det er, at de andre otte er meget hurtigere end mig, og tager fat i en ting ad gangen, mens jeg samler al feedback op i én post. Hver gang, de poster en ny kommentar, siger PC’en ”bling”, og jeg kan ikke selv både skrive feedback og læse, hvad de skriver. Det er lidt stressende, og jeg må have lavet en aftale med dem om, hvordan det bedst håndteres. Jeg er først lige kommet med, og vil gerne blive, så jeg må selvfølgelig også prøve at finde ind i deres rutiner.