/2 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Nyhedsbrev

Som årene dog går…

Jeg registrerede mit domæne i januar 2004 for at kunne dele mine slægtsforskningsresultater, og det havde jeg meget sjov med, og der var mange fællesskaber knyttet til det.

I 2006 oprettede jeg den første blog, vist nok en Nucleusside, der skulle fungere som et ugentligt nyhedsbrev om resultater i slægtsforskningen. Indholdet på bloggen bredte sig dog ret hurtigt til alt mulig andet. I 2008 oprettede jeg derfor et nyhedsbrev hos MailChimp, og det fungerede indtil 2010.

Jeg har genoptaget nyhedsbrevet, bare for sjov, og jeg er glad for at se, at der kun er tre af mine dengang 97 abonnenter, der nu har klikket nej tak til flere nyhedsbreve fra mig her otte år efter, de sidst fik en mail. Så er der 94 tilbage, og det er sådan set meget godt. På siden her er der et stykke nede en formular, hvor man kan tilmelde sig, og så kommer der et nyhedsbrev to gange om måneden. Der vil helt sikkert være et stort overlap med bloggen.

MailChimp er både genialt og gratis, og for søren da hvor er der kommet meget ny funktionalitet til på de otte år jeg var fraværende. Det kan simpelthen alt, og jeg forstår ikke, hvordan de kan gøre det gratis.

Jeg brugte en del tid på at lave skabelonen, for der er så mange muligheder, at det er svært at vælge til og fra. Indtil videre er jeg landet på dette.

Hjemmesiden

Jeg tror, den er ved at have fundet sit endelige leje, for der er kun ganske få hængepartier – bortset fra de søgbare gravstene på 14 kirkegårde understøttet af 11.000 billeder, Dansk KirkegårdsIndex og mine egne slægtsdata, som jeg skal have ekstern bistand til.

De tre punkter herunder kan jeg ikke klare, men jeg kender nogen, der kan.

  1. Kan man bede menupunktet “Blog” hoppe ned til teksten “Om alt mellem himmel og jord”. Jeg har forsøgt mig med “anker-links”, men jeg kan ikke få det til at fungere.
  2. Nøgleord/Tags fungerer ikke.
  3. Hvordan indsættes en “Tabsection” fra “Layout elements”, når jeg også vil have en side bar? Når jeg prøver ryger sidebaren bare nederst.

 

 

 

/5 Kommentarer/i , , /af , ,

Adoptionssagen

Ombygningen

Det er helt sjovt at se de gamle sider med slægtsforskning igen. Hold da op hvor har jeg været flittig dengang, men jeg brugte også ti år på det, og det var det eneste, der optog mig. Jeg blev vist helt habil til sidst

I mange af historierne har jeg indsat billeder fra protokoller osv. Dengang kunne jeg læse den gotiske skrift fra bladet, men det er en færdighed, man skal holde vedlige, og det har jeg ikke gjort, så nu forstår jeg intet af det.

Jeg døjer noget med menuerne: fordi der netop er så meget indhold, løber det “ud over kanten” og jeg kan ikke lige finde ud af at bryde en kolonne op. Det kommer nok.

Jørgen havde problemer med at have sendt en kommentar, og jeg havde også svaret, men pludselig blev de ikke vist. Jeg har testet på en ny testpost, og der lykkedes det fint. Jeg vil være glad, hvis du vil prøve at lægge en kommentar eller to til dette indlæg. Det skal virke!

Jeg kom med posten?

En af de sider jeg var lidt overrasket over at læse igen er denne: Jeg kom med posten, hvor min adoptionssag er beskrevet.

Pludselig kunne jeg se, at jeg gennem de første 2½ år havde været indlagt seks måneder på Rigshospitalets børneafdeling, fordi man troede, jeg var “psykisk og motorisk retarderet”, fordi jeg var så underligt sløv og slap. I første omgang fik mine adoptivforældre da også kun plejetilladelse, fordi det “vil være blodig synd for adoptanterne, hvis det (altså jeg, red.) er retarderet”. Heldigvis var der en socialrådgiver hos Mødrehjælpen, der mente, at “det barn bare trængte til et almindeligt hjem og nogle forældre efter så langt et ophold på en institution.”

Alt det havde jeg lykkeligt glemt, og det er såmænd nok også meget godt.

/6 Kommentarer/i , , , , /af , , , ,

Oprydning

At rydde op

Jeg rydder op på alle fronter: I går tandlægen, i dag psykologen og i morgen øjenlægen. Jeg ender vel med at få styr på det hele – og at hitte ud af, hvem jeg egentlig er.

For så vidt angår øjenlægen er jeg lidt nervøs for, at han siger “grå stær” Jeg kan ikke se oplysninger på betalingskort, NemID, varedeklarationer, ordbøger, Krak-kort (men dem bruger man jo ikke mere), jeg har ofte en lup fremme, kan ikke se Facebook på iPad, som om øjnene skal “vågne” om morgenen og ekstremt lysfølsomt; kan ikke se blade der er skrevet med fx hvid skrift på grå baggrund, jeg kan næsten ikke gå ude, når solen skinner. Nu må vi se 🙂

cHosting

Jeg er gået i gang med processen med at skifte webhotel/vært/host/udbyder, nu hvor jeg har vundet en lille sejr over Meebox. Indledningsvist havde jeg 70 GB data, som er sindssyg meget. cHosting – den nye host – tilbød at gennemgå det for at se, om det tal kunne reduceres. De fandt ret hurtigt 40 GB i skraldespanden (Trash), som jeg aldrig har interesseret mig for. Selv kunne jeg bidrage med en database, der kunne slettes. Så kom vi ned på 27 GB. Jeg er lidt imponeret over cHosting. Det havde jo været så uendeligt let og bekvemt for dem at sige, at jeg havde de 70 GB og så måtte jeg betale for det. Nu hjalp de med at rydde op og reducerede dermed prisen ganske betragteligt.  Det er god service.

Det er meget tænkeligt, at der nu vil komme lidt stilstand på bloggen, når nu alting skal flyttes. Der er nemlig en del arbejde ved det.

Vi ses.

Identitet

Vi kommer alligevel til at ses. Se bare billedet her: alle siger, at vi på billedet ligner hinanden – måske ikke min farfar og jeg, men så i hvert fald min far og jeg.  Billedet er: farfar, far og mig. Jeg synes, det er helt rigtigt, når det gang på gang påpeges, at vi ligner hinanden.

Billedet hænger i min entre, så der er tit nogle, der påpeger ligheden.

Jeg er stolt af at ligne min far. Han døde, da jeg var ni, og psykologen fortæller, at alle de grundlæggende værdier dannes/gemmes op til man er tre år gammel. Jeg var på børnehjem det meste af den tid (til jeg var 2½), så hvem skulle jeg så spejle mig i?

Jeg slås lidt med at finde ud af, hvem jeg så egentlig er. Det er fint at gå igennem processen, samtidig er det svært at finde ud af, hvilke roller henholdsvis far og mor spillede. Det er trods alt så mange år siden, at det er svært at finde ud af, hvad der er op og ned.

Det var min far, der “havde bukserne på” og som ønskede at adoptere. Han var infertil, og skulle det lykkes at adoptere, skulle det ske, forinden han blev før 40. De nåede det lige. Tilligemed var der den regel, at der ikke måtte være mere end mellem 14 år mellem ægtefællerne. Han rummede mange feminine træk (broderede i sin ungdom – jeg har dækkeservietterne); han var en smuk mand, der ønskede at gøre noget ud af sig selv. Rummede han bare en rummelighed? Var han i stand til at se ud over sig selv? Han var direktør for en stor tekstilvirksomhed i Brande: Martensens Fabrikker. Han tog mig med om aftenen, vi legede mellem klædet, der hang til tørre. Vi pendlede mellem arbejderne og fik sodavand hos hver af dem.

Min mor spiller gennem hele mit liv en tilbagetrukken rolle. Hun ville mig aldrig. Psykologen siger meget rigtigt “Hun straffede dig fordi, hun ikke selv ville dig, men fordi din far ville dig”. Det giver god mening. Jeg var delvist uønsket, og 100 pct. uønsket, da han døde i november 1972.

Normalt har pigebørn spejlbilleder i deres mor, og på den baggrund opbygger de deres kønsidentitet. Sådan har det aldrig været for mig. Min mor har aldrig betydet noget som helst for mig. Det er min far, der har betydet det hele for mig. Han døde i 1972 50 år gammel.

Henvisning

Dette her er så svært og indviklet, at jeg har bedt egen læge om en ny henvisning til psykologen. Egen læge er så sød, så den har hun uden videre bevilget det. Tusind tak Dorte Ramsing i Vanløse.

Indviklet

Nuvel – det hele er indviklet. Men jeg skal nok komme igennem det… Men jeg må sige, at jeg godt tænke mig at have haft et liv, der var bare lige udadtil. Jeg har kun oplevet op ad bakke.