Agile og scrum
Fremmede ord
Jeg er et ordmenneske, for jeg kan godt lide ord! De må gerne være gammeldags, fremmede, sjældne og så skal de ligge godt i munden.
Jeg blev ved at støde på to, jeg ikke kendte “Agile” og “Scrum”, og besluttede derfor at finde ud af, hvad de stod for. Teknologisk Institut har denne fine video (6:47), der forklarer begreberne relativt grundigt.
Ny vin på gamle flasker? – eller omvendt?
Agile og scrum lyder indlysende og fornuftigt. Hvem kender ikke projekter, hvor projektdeltagerne lukker sig inde i projektrummet, når planen er godkendt af direktionen, for først at komme ud igen et halvt år senere, og hvor ledelsen så ser, at de egentlig hellere ville have haft et andet produkt/resultat?
Agile og scrum tilsiger, at der leveres mindre leverancer konstant, og at de/der løbende justeres efter ledelsens ønsker. Når en leverance er godkendt, arbejdes der på næste lille leverance.
Jeg tænker bare på, at jeg ikke kan se forskellen til det, vi kaldte iterative processer, da jeg i fortiden var projektleder:
Hvor “Iterativ” betyder gentagne cykliske tiltag i betydningen små frem-og-tilbage skridt, der dog går fremad mod en forandring.
Den helt store forskel er måske det med “scrum-master” altså projektets “udenrigsminister”. Det lyder som en god idé, idet det som projektleder kan være svært at holde skansen både ind- og udadtil. Den faglige ledelse af projektdeltagerne går ikke altid hånd i hånd med det at holde direktionen fra dørene.
Gør jeg det selv?
Filmen får mig til at tænke på, om jeg selv begår helt samme fejl, når jeg siger til min arbejdsgiver, at det er bedst at gøre hele hjemmesiden helt færdig i et testmiljø og først dernæst gøre den offentligt tilgængelig?
De er begyndt at spørge, hvornår de ser nogle resultater, og det er måske forståeligt, når jeg har brugt 71:22 timer? Jeg tror, jeg vil genoverveje min strategi. Alle med en hjemmeside ved, at det er noget pillearbejde. Der er ting, der ikke virker. Der er ting, der skal analyseres, fejlsøges og rettes op. Korrekturlæsning er også pillearbejde, når det skal gøres så godt som muligt, og alle kommaerne skal placeres bare tilnærmelsesvist korrekt.
Hjemmearbejde
Når vasketøjet om lidt er hængt op, skal jeg levere ugens fire timers hjemmearbejde. Noget med noget TLS, der udfases, og som jeg intet ved om, men det passer mig storartet. Det passer fint til hjemmearbejde, da jeg nok skal bruge en høj grad af koncentration. Jeg har meget svært ved at koncentrere mig på arbejdspladsen, da der er støj, som gør direkte ind i centrum af min hjerne.
Mange med “arbejde-hjemme-plads” (som ikke er det samme som “hjemmearbejdsplads”) fremhæver, at det er fint, for så kan de lige hænge vasketøj op, når maskinen er færdig. Det gør jeg ikke.
Når jeg har sat stopuret i gang, laver jeg intet privat. Ingen læsning eller besvarelse af mails, ingen Facebook eller andet, der vedrører mit privatliv. Ringer telefonen, slukker jeg stopuret. Jeg har det bedst med at holde helt strikte grænser. Jeg arbejder, når uret kører, og når uret ikke kører, har jeg fri. Risikoen er ellers, at jeg leverer for mange timer og ikke kan finde ud af at holde fri, og den fælde har jeg ikke lyst til at havne i (igen). Og her er det ikke bare mig, der ikke kan finde ud af det. Det er nemlig det mest kendte problem ved “distancearbejde”.
Når livet er et puslespil