25. marts 2023/1 Kommentar/i For sjov, Teknik /af StegemüllerFor sjov, Teknik

ChatGPT skal bruges med omtanke

ChatGPT tager også fejl

ChatGPT skal bruges med omtanke

Selvfølgelig måtte jeg også lege med ChatGPT, når “alle andre” gør, og det er ganske fascinerende, hvad værktøjet kan. Du kan hente det og lege med her: https://chat.openai.com/. Indtil videre er det ganske gratis.

Jeg stillede robotten forskellige spørgsmål, jeg med sikkerhed kendte svaret på. De drejer sig om

Lasse Sommer
Aspergers syndrom
Mig selv og min far.

Et par af svarene er direkte forkerte og et par af dem rummer begreber, jeg undrer mig over, da jeg aldrig har hørt dem før (men det er ikke nødvendigvis robotten, der er noget galt med). De sidste eksempler er rent volapyk.

Gårsdagens engelsksprogede udgave af El Pais bragte en form for anmeldelse af ChatGPT.

Budskabet i denne artikel er, at man skal passe meget på og ikke bevidstløst bruge værktøjet, selvom det er fristende at producere en masse indhold i løbet af nul komma fem. Faktisk kan jeg ikke helt se idéen med det.

Det skyldes:

Når man er nødt til på forhånd at kende svarene for at gennemskue fejlene, er der ingen grund til at spørge
Kender man ikke svarene, må man validere robottens svar, og så har man ikke fået noget ud af at spørge.

Jeg bliver bekymret, når jeg ser, hvad folk vil bruge robotten til

I går læste jeg følgende på Facebook

De nye AI værktøjer bliver en revolution, og det er bare med at komme med på vognen. I sær, hvis du arbejder med forskning, jura, medicin, eller andet videnstungt.

Jeg ville nødigt være den borger, der modtog en afgørelse truffet af ChatGPT. Jeg ville også nødigt være den patient, der blev tilset eller udredt af en læge, der havde bedt robotten diagnosticere mig.

De videnstunge områder mener jeg, man fortsat skal lade mennesker varetage. Selvom der forskes og udvikles i kunstig intelligens, vil der gå mange år, før jeg tør stole på resultaterne. Jeg er klar over, at synspunktet er “old-scool” og slet ikke følger med tiden; jeg undskylder mig med, at jeg runder de 60 i år.

Eduard Frederik Sommer aka Lasse Sommer

Jeg er fuldt bekendt med Lasse Sommers historie fra alle gængse kilder (kirkebøger, mindesten, Modstandsdatabasen, avisartikler, Dines Bogø og endelig min fars ungdomskæreste, der har kendt Lasse).

Lasse var bror til min fars første kones næste mand: Knud Sommer. Lasse var hans dæknavn; det virkelige navn var Eduard Frederik Sommer. Han blev skudt af Gestapo sammen med ti andre modstandfolk i Lauringe Mose, Rorup Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt den 9. august 1944 efter tortur i enten Vestre Fængsel eller Shellhuset.

Da jeg kender historien i detaljer, kan jeg gennemskue ChatGPTs fejl.

Her er to fejl:

Han er ikke født i 1917 men i 1922
Kodenavn/dæknavn var ikke “Flemming” men “Lasse”.

Jeg startede med at spørge på dæknavnet “Lasse Sommer”. Jeg overtrådte en politik, men er ikke klar over, hvad jeg generede robotten med.

Robottens svar er i dette tilfælde det rene Anders And. Der kan selvfølgelig have været andre aktive i modstandsbevægelsen, der hed Lasse Sommer. Modstandsdatabasen kender imidlertid ikke en sådan, og det hænger ikke sammen med, at der skulle være en Lasse Sommer, der var så kendt og anerkendt. Modstandsdatabasen er oparbejdet af Frihedsmuseet gennem mange, mange år – ofte af tidligere modstandsfolk. Jeg vil aldrig tvivle på dens resultater.

Aspergers syndrom

Dette ved jeg med sikkerhed også noget om; selvfølgelig ikke alt, men jeg har beskæftiget mig med det on and off siden 2003.

På mig virker følgende sært:

Jeg har aldrig hørt, at nogen kaldte det for en “lidelse”. Det kan selvfølgelig være en maskinoversættelse fra det britiske “disorder”
Jeg har aldrig hørt termen “neurodevelopmental”, men det kan være noget, der netop ikke er oversat, for på dansk kalder vi det en “udviklingsforstyrrelse”.

Det resterende ser rigtigt ud.

Robotten kan opstille slagplaner

Et område, hvor jeg ville turde bruge robotten aktivt, er dens evne til at foreslå videre arbejde; dvs. ikke komme med svarene på specifikke spørgsmål men opstille en slagplan fx slides.

Jeg bad robotten lave fem slides om Aspergers syndrom. Bortset fra (selvfølgelig) de samme overvejelser om oversættelser, synes jeg, det ser godt ud. Hvis jeg fx skulle holde et foredrag om Aspergers syndrom eller noget helt andet, ville jeg turde bede robotten hjælpe mig med disposition til slides eller en indholdsfortegnelse.

Dette er bare utrolig morsomt

Alt er vrøvl

Mere vrøvl

Nu blev det bare sjovt …

Jørgen var direktør for en tekstilvirksomhed og har aldrig nogensinde været læge. Han tog afgang fra Den Danske Væveskole i København i sommeren 1943.

Overskriften til artiklen var: “ChatGPT skal bruges med omtanke”. Hvis det ikke ødelagde links mv., ville jeg ændre den til “Hold dig væk fra ChatbotGPT. Det er ubrugeligt”.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

14. februar 2023/8 Kommentarer/i Hjemmeside, Teknik /af StegemüllerHjemmeside, Teknik

Hvad drejer siden sig om?

Ikke særlig SEO-egnet

Hvad drejer siden sig om?

I flere omgange har jeg forsøgt mig med søgemaskineoptimering (SEO) og hver gang har jeg givet op dels grundet sidens størrelse, dels fordi jeg ikke forsøger at sælge noget.

Næsten uanset hvor, man læser/lærer om SEO, ender man med, at søgemaskineoptimeringen skal øge salget. Man skal producere freebies (gratis ting og sager, der “kun koster” e-mailadressen) og lokke folk til nyhedsbrevet. Men jeg sælger absolut intet og kommer heller aldrig til det. Jeg har intet sælgergen og virksomheden ville give stort underskud hvert år.

Mit fokus er videndeling og læreprocesser. Og jeg skriver for mennesker ikke for robotter og algoritmer.

Når jeg har rådført mig med professionelle, har flere sagt, at siden spænder alt for vidt, altså savner den savner fokus. Og det er rigtigt, men da jeg skriver om mit liv og mine utallige meninger om hvad som helst, må det nødvendigvis være sådan. Der er en grund til, at undertitlen er “Stegemüllers vindue mod verden”.

Billedet herunder viser de 40 kategorier og lige til højre er antallet af artikler pr. kategori vist. Kategorierne er sorteret efter antallet af artikler. Der er altså flest artikler om “Sundhed & Sygdom”. Dernæst kommer “Psykiatri” osv.

Et billede af livet siden sommeren 2007

Den ældste eksisterende artikel er fra sommeren 2007. Domænet blev oprettet den 2. december 2004, men har gennem årene undergået adskillige konverteringer, nye webhoteller, nye skabeloner (temaer/themes) osv. De ældste artikler var helt Anders And at se på og jeg orkede ikke at rydde op i dem, så på et tidspunkt sanerede jeg og smed ud.

Det ville være rart, om man kunne finde en dato for, hvornår den enkelte kategori er oprettet, men det synes jeg ikke lige, jeg kan.

Med lidt SQL-gymnastik kan jeg dog blive lidt klogere. Bortset fra en enkelt afstikker i 2008, er alle artikler i kategorien “Psykiatri” tilføjet efter 13. juli 2014. Det siger ikke så lidt. Den første artikel i kategorien (bortset fra afstikkeren) er “Livstegn fra en psykiatrisk patient” – puh ha hvor så tilværelsen med al dens usikkerhed ud dengang. Det var rædsomt. Det er gudskelov 8½ år siden.

Yderligere sanering og døde links?

De nederste kategorier med ganske få artikler er inderligt uinteressante, og jeg burde muligvis slette dem. Men jeg gider ikke, fordi det sandsynligvis vil medføre endnu en proces: at rydde op i døde links for at undgå et væld af 404-sider (dvs. sider, hvor linket ikke virker længere). Det må være, som det er; og på en måde er de artikler jo også en del af livshistorien.

Selv er jeg tilstrækkeligt irriteret, når andre flytter på indhold, jeg linker til, for så skal jeg jo rydde op hos mig, hvis brugeren af min side ikke skal mødes af en 404-side. Storslemme er Danmarks Radio (men selvfølgelig kan de ikke gemme alt) og Retsinformation. Google bryder sig bestemt ikke om døde links, og jeg vil jo gerne hjælpe mastodonten (og mig selv) på vej.

Jeg bruger et plug-in ved navn “Broken Link Checker”, der to gange i døgnet holder øje med, om der er opstået nye døde links. Lige nu er der ikke fundet nogen døde links ud af 2.637 unikke URL’er i 4.950 links. Jeg er holdt op med at bruge “dybe links”, selvom det er irriterende for læserne, at de ikke bliver ført direkte til det, der er relevant. Alligevel vurderer jeg, at det er (lidt) bedre at blive ført til hovedsiden end til en 404-side.

Har du kommentarer til artiklen?

12. januar 2023/i Teknik /af StegemüllerTeknik

Varm anbefaling af Acronis

Når en Windowsopdatering fejler

Varm anbefaling af Acronis

Da jeg slukkede for computeren og gik ned for at handle, virkede alt, som det skulle. Da jeg tændte igen, var alt forkert. Det var som om, jeg skulle starte forfra med alt. Det var tydeligt, at der var en Windowsopdatering, der havde fejlet.

Jeg tager backup af hele systemet (simpelthen hele C-drevet) to gange i døgnet: den ene gang med destination til en ekstern harddisk på 5 TB og den anden gang til min spritnye NAS.

Nu ville jeg gerne tilbage til der, hvor jeg var før indkøbsturen. Jeg var klar over, at jeg ikke havde genereret nye data i dag, og derfor kunne jeg uden problemer lave en gendannelse af data fra i går. Jeg ville højst miste mails fra i dag. Det kan jeg leve med. Pyt med det.

Med Acronis er det simpelt: Udpeg den rigtige backup og tryk “Recovery”. Det tog ingen tid, før jeg havde de rigtige skærmbilleder tilbage. Der gik ikke en gang et par minutter. Pyh ha … Det er utrygt, når Windows fejler, for så kan man intet.

Jeg har bedt de forskellige jobs validere backuppen, hver gang jobbet er kørt. På den måde har jeg sikkerhed for, at backuppen rent faktisk virker. Jeg vil gerne sikre mig mod falsk tryghed. Det er ikke godt at tro, at man har backup og når den så skal bringes i anvendelse, virker den ikke.

Jeg gemmer en backup af C-drevet i 31 dage. Det vil sige, at jeg altid kan gå 31 dage tilbage.

Nu er jeg selvfølgelig spændt på, hvad der vil ske, når Windows endnu engang vil opdatere. Vil der så ske det samme? Men jeg er klar med en frisk backup!

Har du ikke allerede et backup-program?

Hvis du ikke allerede har et program til backup, vil jeg varmt anbefale Acronis. Det er så nemt og det er så trygt og overskueligt.

På billedet ser du mine jobs. Der er meget redundans men pyt med det. Jeg går gerne “med livrem og seler”, eftersom jeg er for doven til at lave arbejdet flere gange. Virker den ene ikke, virker den anden vel? Man er nødt til at tænke på, at noget kan fejle. Hvis man taber en ekstern harddisk, kan den blive ubrugelig. Der kan ske så mange mærkelige ting, som man ikke kunne forudse. Og man ved det først, når man har brug for backuppen.

Derudover kan det måske være nødvendigt at betale sig til hjælp med en “Ren installation” (kaldes også for en “Clean install”) og hvem ved, hvad der så kan gå galt?

Dyrebare slægtsdata

For mig er det selvfølgelig data i slægtsprogrammet Legacy, der er de mest dyrebare. De er sikrede på alle mulige måder, eftersom der er tale om 20 års arbejde. Jeg tror simpelthen ikke på, at jeg vil kunne miste data. Jeg læser alt for ofte om, at slægtsforskere mister data. Mistede jeg disse data, ville jeg miste dele af mit liv, og jeg er ikke sikker på, at jeg ville orke at begynde forfra. Et enormt tomrum ville opstå.

Hvis du overvejer Acronis men er i tvivl om, hvorvidt du kan finde ud af det, hjælper jeg gerne. Jeg kan kontaktes her.

Legacy og backup

Der er ingen grund til ikke at anmode Legacy om at tage backup hver eneste gang, programmet lukkes. Destinationen bør være en ekstern harddisk eller for eksempel et USB-stik, altså “et eller andet” uden for PC’en. Disken inde i PC’en er jo ikke meget værd, hvis den brænder sammen. Det vil være falsk tryghed. Herudover bør en backup befinde sig flere forskellige steder.

Jeg har valgt mange steder: en 1 TB disk, en 5 TB disk og min NAS. Herudover er Legacy en del af “Dokumenter” og selvfølgelig også en del af C-drevet. Jeg tror altså ikke, det kan gå galt. Næste skridt er at lægge et USB-stik hos naboen … Problemet med den slags er bare, at det er forældet i morgen.

24. december 2022/3 Kommentarer/i Teknik /af StegemüllerTeknik

Alle slægtsforskeres drøm er Synology NAS

Backup af slægtsdata

Alle slægtsforskeres drøm er Synology NAS

Formålet med denne artikel er – i menneskesprog og nede på jorden – at formidle nogle begyndererfaringer med Synology NAS, som andre slægtsforskere måske kan have glæde af.

Det ville være lyv at sige, at det er helt så “quick”, som denne (engelske) guide fortæller. Jeg måtte begynde forfra et par gange. Herefter sad det lige i skabet. Og nu er jeg tryg. De data og billeder, jeg har samlet gennem 20 år, er sikrede. Man skal nok synes, det er lidt sjovt at nørde med det, men hvem vil ikke gerne ofre nogle timer på at sikre adskillige års arbejde? Når man først er i gang, er det faktisk ret enkelt.

Hjælpen på skærmen er virkelig flot og oversættelserne til dansk er utrolig gode; det er ikke maskinoversættelser. Man er ikke på noget tidspunkt overladt til sig selv. Det er, hvad man må kalde brugervenligt.

Jeg måtte begynde forfra, fordi jeg ikke havde styr på kodeord og mistede overblikket over, hvor det var, jeg var på vej til at logge ind. Der kommer flere konti i spil med login hid og did og det kræver selvfølgelig lidt tålmodighed og opmærksomhed at forstå, hvad det egentlig er, man laver. Sådan er det med alt nyt.

Det der drillede

Når du har fået bestilt både “kassen” og diskene (og det er bestemt ikke altid tydeligt, at diskene ikke følger med “kassen”. De skal købes særskilt.), og begge dele er leveret, er det første, der skal ske, at du skal have lagt diskene i holderne og fikseret dem, så de ligger præcis, som de skal. Hvis de ikke ligger helt rigtigt, kan din PC ikke få kontakt til dem, og de kan formentlig heller skubbes rigtigt på plads i “kassen”. I tidligere versioner af NAS skulle man have skruetrækkeren frem; sådan er det i hvert fald ikke længere med DS220+.

Jeg baksede længe med den ene disk, og måtte til sidst opgive at få “sideklemmen” i den ene side til at klikke helt ind, hvor den skulle være. Til sidst besluttede jeg alligevel at prøve at skubbe den på plads i “kassen”. Og det gik fint. Jeg undrede mig over det, men glædede mig, for det betød, at jeg kunne komme videre i processen.

Instruktionsvideoer på fx YouTube

Noget af det, YouTube virkelig kan, er at vise instruktionsvideoer og der er millioner og atter millioner af dem. Jeg ser selv videoer om lidt “nørdede” emner, men jeg har en veninde, der finder tips og tricks om at fremstille smykker. Jeg har besluttet mig for, at jeg i en periode gerne vil betale 119 kr. om måneden for et Premiumabonnement, fordi jeg så slipper for reklamerne. Det gør det noget lettere at følge en instruktionsvideo, at man ikke konstant afbrydes af en tåbelig reklame.

Hvis et emne er helt nyt for mig, som fx NAS, ser jeg videoen et par gange, før jeg går i gang, fordi jeg så er forberedt på, hvad der vil komme. Når jeg går i gang for alvor, afspiller jeg videoen med adskillige stop, hvor jeg prøver at følge ophavsmanden. Jeg gør simpelthen det samme som ham. Det tager selvfølgelig sin tid, men jeg er ret sikker på at ende med noget, der er brugbart.

Forud for dette ligger selvfølgelig en proces med at udvælge videoer, man kan stole på. Karl Børge fra Sønder Bøvelse, der pludselig fik lyst at lave en video, skal man måske ikke stole på. Google er naturligvis en stor hjælp, men det gøres ikke uden en portion sund fornuft. Og her iblandt er at finde videoer, der har gode brugeranmeldelser og som drejer sig om den nyeste hardware og software; og præcis drejer sig om den version af hardware og software, jeg er på vej til at bruge.

For mig betyder det ikke så meget, om videoen er på dansk eller engelsk, men det kan være en parameter for nogle af jer. Fagudtryk, jeg ikke kender, slår jeg op med DeepL, der er mere præcis end Google Translate.

Lidt mere om versioner

Jeg fandt en 252 lang sider guide på dansk til DSM (Disk Station Manager). Som computeren har sit operativsystem, fx Windows, har også NAS sit operativsystem, der kaldes Disk Station Manager. Jeg tænkte, at det måtte være lige noget for mig. Først da jeg begyndte at søge efter “QuickConnect” og ikke fandt det, opdagede jeg, at guiden angik DSM 3.1, men den aktuelle version er 7.1.

Guiden har ingen datering, hvilket ofte ses, og hvilket er utroligt irriterende. Jeg forstår ikke, hvorfor folk ikke daterer deres ting.

Synology NAS rummer mange muligheder

Billedet herover stammer fra Acronis, der er et backupprogram. En af grundene til, at jeg bruger Acronis er, at det med et par museklik kan indstilles til altid at validere backuppen. Programmet undersøger så af sig selv, om backuppen vil virke, hvis der skulle blive behov for den. Ingen falsk tryghed her.

Jeg er (heldigvis) slet ikke færdig med at udforske mulighederne, for der er så mange, at det vil tage et stykke tid. Indtil videre har jeg – ved bare at følge videoen – fundet ud af, hvordan jeg laver en daglig backup af al min slægtsforskning og hele mit C-drev med Acronis og gemmer det på NAS. Det er bare et stykke kage (“piece of cake”). Man kan se resultatet med Stifinder med det samme. Selv kan jeg godt lide at kunne se tingene med det blotte øje frem for bare at regne med, at alt er i orden. Skal trygheden være falsk eller ægte?

Det kan fx se sådan ud:

Bemærk at Stifinder fortæller, at vi er på et netværk. Det er hele fidusen ved NAS. Når data ligger på et netværk, har man lavet sin egen private “sky”. Og man kan kigge på sine data alle mulige steder fra fx både telefon og tablet og selvfølgelig også alle andre computere. Har man behov for det, fx i forbindelse med support, kan man oprette en bruger, der må logge ind på netværket og se de data, man har liggende der. Det er altså smart.

RAID 0 eller RAID 1?

Jeg har købt to diske a 4 TB. Ud af dem kan jeg enten få 8 TB eller 4 TB plads til data. Forskellen ligger i, om man vælger RAID 0 eller RAID 1. I videoen, jeg refererer til ovenover, anbefaler han RAID 1, som betyder, at man får redundante data. Står disk 1 af, har man altid disk 2; med andre ord har man spejlede diske, og det skulle da være underligt, om de begge stod af på en gang. Så selv om jeg har betalt for 8 TB, har jeg “kun” 4 TB at arbejde på. 4 TB er dog alt rigeligt til mit behov.

Vælger man i stedet RAID 0, har man summen af begge diske (hos mig i alt 8 TB), men altså ingen redundans. DDO forklarer ordet redundans her.

Vælg altid de foreslåede indstillinger

Jeg gør, som han foreslår, da jeg helt sikkert ikke er dygtigere end ham. Han har i øvrigt en god betragtning om det med standarder: “Vælg altid det foreslåede”. Det gør jeg også altid selv, da jeg helt sikkert ikke er klogere end programmerne.

Jeg havde på et tidspunkt en TNG-bruger, der, i forbindelse med eksport af databasen fra TNG, valgte “Brugerdefineret – vis alle indstillinger” i stedet for bare “Hurtig – vis kun de minimale indstillinger”. Det betød, at han fik åbnet for mindst 25 muligheder, han ikke kendte betydningen af. Og det betød atter, at hans eksporter ikke kunne bruges til noget. De var en falsk tryghed.

Med tiden bliver man selvfølgelig (lidt) klogere og man får lært, hvad de forskellige indstillinger betyder. Når man ved, hvad man gør, kan det være relevant at lege med mulighederne.

Sidste trin for nu: Dropbox

Jeg tager backup af hele hjemmesiden hver nat og placerer den i Google Drev, men jeg er aldrig blevet gode venner med Google Drev, fordi det er så uoverskueligt. Derfor foretrækker jeg Dropbox.

Billedet herunder er en fin illustration af forskellen på NAS og Dropbox.

NAS er til salg. Man har betalt og har fuld kontrol. Prisen kan ikke pludselig stige. Ingen kan pludselig indeksere data på en ny “smart” måde. Ingen kan give tredjemand adgang til data osv.
Dropbox er til leje. Man bor til leje og skal betale en månedlig eller årlig leje, hvis man kommer udover de gratis 3,75 GB. Lejen har et fornuftigt niveau. For fx. 2 TB, der svarer til ca. 2.053 GB, er prisen ca. 900 kr. ved årlig betaling.

I min Dropbox har jeg de 2 TB at gøre godt med.

A) Selve datafilen fra Legacy (*.fdb) plus nogle filer, der formentlig hører til, uden at jeg er sikker, fylder hos mig 14,1 MB, for det er bare ren tekst i nogle tabeller. Det betyder, at jeg kvit og frit kunne gemme ca. 272 versioner af selve datafilen i Dropbox. Man har 3,75 GB i den gratis version. Det er en god forretning. Og der opstår jo ikke en ny version, hver gang man gemmer. Man arbejder i den samme fil og gemmer bare oveni, lige til man af en eller anden årsag gemmer som en ny fil.

B) Billederne er vigtige for alle slægtsforskere, sikkert fordi de gør datoerne til de mennesker, de var engang, så billederne skal også med til:

NAS
og derfra videre til Dropbox.

Lige nu har jeg 500 billeder. Legacy lægger dem i mappen “Media”, og der vil du finde dem, hvis du bruger Legacys standardindstillinger (hvilket anbefales, jfr. ovenfor).

I alt fylder min datafil (*.fdb), de små filer, der måske hører til samt billederne, lige knapt 84 MB.

NAS laver det hårde arbejde med at overføre til Dropbox, og det er ganske simpelt:

Gå til Pakkecenter ->
Cloud Sync ->
Dropbox ->
Tillad ->
Agree.

Det var det hele. Som en ekstra sikkerhed sender Dropbox en mail om, at man har forbundet en ny app til Dropbox.

Med mindre du har ændret på indstillingerne, vil du fra nu af altid have en synkroniseret version af backuppen af dine slægtsdata. Det giver god ro i maven.

Glædelig jul.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

[yop_poll id=”2″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Archive for category: Teknik

Her bor jeg