, , ,

IT-boblen – ekstase og kollaps

IT-boblen - ekstase og kollaps

Internettets første dage

IT-boblen – ekstase og kollaps

DR1 er lige begyndt på en serie ved navn “IT-boblen – ekstase og kollaps”, der handler om internettets første dage fra 1995 og lidt frem. Afsnit 1 er tilgængeligt, og det er fascinerende at blive bragt 27-28 år tilbage.

Klaus Riskær og Martin Thorborg fortæller om, hvordan deres verden så ud dengang. Hidtil er vi kun nået til “ekstase”. “Kollaps” følger. I næste afsnit ser vi Jacob Risgaard, der var blevet smidt ud af skolen, fordi han lavede for meget ballade.

Det er ikke til at forstå, at vi dengang klarede os med opkaldsmodems. Hvis telefonen ringede, mens vi var på nettet, blev vi smidt af, eftersom det var den samme forbindelse. Det var dengang, modemmet sagde “telefon-lyde”, når vi ringede op til World Wide Wait.

Der var ikke meget ved at have en e-mailadresse, for der var næsten ingen at skrive til. Der var heller ikke så meget ved at være på nettet, for der var næsten ingen hjemmesider at besøge.

Eksperimenternes tid

I starten af 90’erne havde jeg en kæreste, der var bidt af teknik, så hun havde investeret en formue i en Apple-enhed, fordi hun eksperimenterede med Desktop Publishing (DTP), som det hed dengang. Enheden skulle startes ved hjælp af disketter. Alt var bygget sammen i et kabinet, der var ca. 45 cm højt og 25 cm bredt. Skærmen var af samme årsag mikroskopisk. Vi havde meget fornøjelse af at eksperimentere.

Det var en ny tid, og den var fascinerende. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg selv købte min første private computer. Det har formentlig været ca. år 2000.

Jeg registrerede mit domæne den 2. december 2004. Det var dengang, det tog en hel dag at lave en knap, for der var ikke noget, der hed WordPress, drag and drop eller temaer. I februar 2007 så siden sådan ud. Det havde taget lang tid bare at nå hertil. Jeg købte de små hæfter af Britt Malka til 27 kr. stykket og lærte mig den mest nødvendige html, så jeg i det mindste kunne skrue lidt indhold sammen om min hobby. Stor kunst var det ikke.

Jeg var med til at købe 300 computere

I foråret 1992 var jeg lige flyttet til Arbejdsskadestyrelsens sekretariat efter at have behandlet sager om kirurgiske skader i 1½ år. Vi havde fået et aktstykke (en særbevilling) igennem i Finansministeriet. Formålet var at købe computere til alle medarbejdere. De skrev på skrivemaskine …

Det vil sige, at som sagsbehandler skrev man i hånden på gule konceptark. Når man var klar, gav man arkene til “sin skrivedame”, der skrev dem af på skrivemaskine.

En af mine første opgaver var at udvikle og afholde kurser for medarbejderne, der af gode grunde aldrig havde set en computer før. “Min skrivedame” hed K.R, og var oppe i årene. Omstillingen var for stor for hende, så hun sagde op; så vidt jeg husker, var hun ikke den eneste.

Det er mærkeligt at tænke på ca. 31 år efter, hvor mange har op til flere computere, en smartphone og en tablet – og musikken i badeværelset (hvis man bruger den slags) kommer fra en streamingtjeneste.

Hvad bliver det næste?

Det næste er også, at jeg nu sender linket til nogle unge mennesker – så kan de sidde og undre sig over “gamle dage”.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, , ,

Teknologi forandrer måden, vi arbejder på

Teknologi forandrer måden, vi arbejder på

“Tech” kan altså noget

Teknologi forandrer måden, vi arbejder på

Introduktion

Teknologi har ændret vores liv på mange måder, herunder den måde vi arbejder på. Fra digitale værktøjer til fjernarbejde har teknologi revolutioneret arbejdsmetoderne og gjort det muligt for os at arbejde mere effektivt og produktivt end nogensinde før. Men hvordan påvirker teknologien vores arbejde, og hvad kan vi forvente os i fremtiden?

Fjernarbejde

Teknologien har gjort det muligt for mange at arbejde hjemmefra eller andre steder uden for kontoret. Det har ført til større fleksibilitet og mere work-life balance. Men det har også udfordret traditionelle hierarkier og kommunikationskanaler, og det kan være vanskeligt at opretholde teamånden i en fjernarbejdsopsætning.

Jeg har stort set afsluttet et projekt, hvor jeg har hjulpet GladTeknik lidt med deres hjemmeside. Jeg har udnyttet min personlige #Superkraft, som er, at jeg ser alle detaljer. Det er helt almindeligt for mennesker med Aspergers syndrom.

Det sjove er, at selvom jeg aldrig har mødt de mennesker, der arbejder hos GladTeknik, føler jeg mig alligevel lidt som en del af teamet. Det er også deres oplevelse, at jeg hører lidt til – og det glæder jeg mig selvfølgelig over.

Det betyder faktisk ikke noget, at vi kun kommunikerer pr. e-mail og holder et telefonmøde en gang ugentligt.

Læreprocesser

Jeg elsker læreprocesser. Det gælder både, når jeg selv skal lære men også, når jeg skal lære fra mig. Der har været meget af begge former i projektet. Vi er blevet klogere i fællesskab. Og det endda på distancen.

Jeg har skrevet et par guides, der mangler at blive testet. Det kan de kun selv gøre, og mangler der noget, skal jeg rette dem til. Når jeg skriver guides, starter jeg altid helt fra bunden og gennemfører alle trin for forhåbentligt at få det hele med. Men man kan ikke vide det, før en anden har testet dem.

Kunstig intelligens og automatisering

“Artificial intelligence” (AI), det vil sige kunstig intelligens, og automatisering har allerede ændret visse brancher, og det forventes at fortsætte med at påvirke arbejdsmarkedet i fremtiden. Mens nogle job kan blive overflødige, vil nye job opstå, og teknologien kan hjælpe med at optimere og automatisere rutineopgaver, så medarbejderne kan fokusere på mere komplekse og kreative opgaver.

Cloud computing og digitalt samarbejde – hvordan bevarer jeg overblikket?

Cloud computing og digitale samarbejdsplatforme gør det muligt for teams at arbejde sammen på tværs af geografiske placeringer og samarbejde i realtid. Det kan føre til større effektivitet og produktivitet, men det kan også skabe problemer med hensyn til sikkerhed og databeskyttelse.

Jeg har svært ved “Cloud computing”, som nærmest er at samarbejde i “skyen”. I det nævnte projekt ville de gerne samarbejde i fx Google Sheets (Googles svar på mit kære Excel).

Jeg kan naturligvis sagtens se, at det er smart ikke at sidde og sende filer til hinanden, men jeg har svært ved det. Det skyldes, at jeg mister overblikket over:

  1. Hvad er status?
  2. Hvad har vi allerede gjort?
  3. Hvad er næste skridt?
  4. Har vi fremdrift?

Jeg er mere tryg, når jeg kan arbejde i filsystemet på min PC. Her har jeg ejerskabet til alt, hvad der foregår, og ingen kan overskrive det, jeg skriver. Med et lidt mindre flatterende udtryk kunne man kalde det, at jeg har “magten over filerne”.

Unge mennesker tænker formentlig helt anderledes og er mere vant til, at alt nu til dags kan “deles”. I min generation, og i min tid på arbejdsmarkedet, skulle der altid kunne placeres et entydigt ansvar for fejl og mangler, og det var nok sværere, hvis alle kunne sidde og ændre i den samme Excelfil.

Personlig teknologi

Smartphones, tablets og andre personlige enheder har gjort det nemmere at arbejde på farten og at holde sig forbundet. Men det kan også føre til en tendens til konstant tilgængelighed og arbejdsrelateret stress.

Jeg er glad for de herlige enheder, der er kommet ind i min hverdag. Men tænker jeg tilbage på mit arbejdsliv, er jeg glad for, at de ikke var opfundet dengang. Et er, at jeg ofte gik meget sent hjem, hvilket du blandt andet kan høre om i denne podcast, et andet er, at jeg ville have besvaret e-mails, hvis jeg vågnede midt om natten.

Det havde ikke været sundt for mig. Bipolar affektiv sindslidelse og stress er en dårlig cocktail.

Konklusion

Teknologien har forandret arbejdsmetoderne i stigende grad, og det er sandsynligt, at denne udvikling vil fortsætte i fremtiden. Mens teknologien har ført til større effektivitet og produktivitet, er det også vigtigt at overveje de problemer, der kan følge med. Det er op til os selv at navigere i disse forandringer og udnytte teknologiens muligheder til at skabe en mere effektiv og tilfredsstillende arbejdsplads.

 


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Jeg har opdateret til Windows 11

Jeg har opdateret til Windows 11

Windows 11 er lækkert

Jeg har opdateret til Windows 11

Jeg troede ikke, det skulle ske, at jeg opdaterede til Windows 11 før sidste udkald den 14. oktober 2025. Men jeg har været nødt til at bruge den ene af mine reserve PC’er (begge Lenovo købt brugt for ca. 3.000 kr.) nogle dage, og de har begge Windows 11. Jeg indså, at det ikke var så slemt endda.

Derfor besluttede jeg at prøve – og Microsoft siger jo, at man kan rulle tilbage inden for ti dage, hvis man ikke bryder sig om Windows 11. Den slags løfter skal man nu tage med et gran salt, for hvem siger,  at det vil virke lige præcis på min PC? Man risikerer at stå med en fuldkommen ubrugelig PC, der ikke kan starte Windows.

Alt går hurtigere

Indtil videre er det min oplevelse, at alt går hurtigere, og er mere effektivt. Jeg er kort sagt begejstret. Det er egl. ikke fordi, det gik langsomt med Windows 10, men det tilskriver jeg nærmere min super-PC specialbygget af GladTeknik. Teknikeren hedder Jens. Det er rart at vide, hvem der har bygget ens PC.

Den højere hastighed skyldes sikkert en kombination af, at min PC netop har fået en indvendig rensning, ny kølepasta, en opdatering af BIOS og så en mere effektiv kodning af Windows 11 end af Windows 10. Selv Microsoft bliver klogere.

En ting, der ikke gik hurtigt, var selve installationen af Windows 11. På et tidspunkt meddelte programmet, at det ville vare to minutter, men jeg brugte godt en time på det. Men pyt med det – jeg skulle ikke nå noget, og to minutter er også et overdrevent positivt estimat.

Det nye design

Meget af det, man kan se, der er nyt i Windows 11, er designet. Eksempelvis er hjørnerne nu alle rundet af og startmenuen i proceslinjen er centreret. Alt det er jeg ligeglad med. Jeg leder efter funktionalitet. Jeg gider ikke alle de ting, der kan fare rundt på skærmen, skrivebordsbaggrunde der skifter og som kan installeres med et utal af farver osv.

Billedet herunder er manipuleret en smule. Jeg har klippet to stykker sammen, da det ellers ville blive for småt til, at du kan se det. Det er et billede af min proceslinje. I virkelighedens verden har jeg ladet ikonerne være i midten af skærmen ligesom standarden i Windows 11. Det er praktisk nok.

Jeg har opdateret til Windows 11

Jeg har installeret StartAllBack, der ankommer til sølle 36 kr. Programmet gør, at man selv kan “få lov” bestemme over sin proceslinje, hvis man ikke bryder sig om Microsofts diktater.

Jeg bryder mig eksempelvis ikke om, at ikonerne på proceslinjen er så store som standarden. Jeg bryder mig heller ikke om det store hvide, centrerede søgefelt, når det eneste, jeg har brug for, er luppen, der skal være ude til venstre, da den ikke er i brug så ofte som ikonerne.

Jeg har opdateret til Windows 11Jeg kan godt lide den runde old school-startknap, der stammer fra Windows 7, og jeg kan godt lide den ensfarvede skrivebordsbaggrund uden alt mulig hejs.

Jeg kan også godt lide den gode gamle menu, der giver mig det, jeg skal bruge og ikke alt muligt andet så som vejrudsigter og fodboldresultater.

Nogle mennesker har utrolig mange filer gemt på skrivebordet – det er et værre rod, der er umuligt at få overblik over. Det ser jeg ofte, når jeg yder support til The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG) via TeamViewer.

At gemme på skrivebordet er en dårlig idé, fordi computeren skal holde øje med filerne, selvom du ikke bruger dem. Det vil sige, at det sløver din PC en smule.

Mit skrivebord ser ud som på billedet nederst, da jeg godt kan lide det “nøgne look”, og jeg opfatter skrivebordet som næsten udelukkende værende et temporært sted at gemme en fil, inden den finder sin rette plads i mappesystemet eller ryger i papirkurven.

Dog har fire små filer, en genvej (og papirkurven), jeg bruger meget ofte, fået lov at blive liggende. For så vidt angår papirkurven er jeg ikke klar over, om man kan “få lov” af Microsoft til at flytte den.

Slet aldrig Edge

Som noget af det første slettede jeg Edge, fordi jeg ikke vil have programmer liggende, jeg aldrig bruger. Det skulle jeg imidlertid ikke have gjort. Jeg havde et værre bøvl med at få det installeret igen, også selvom jeg bare gendannede filerne fra papirkurven. Og det er stadig ikke lykkedes til fulde. Det kommer nok.

Nu må jeg leve med, at det findes på min PC, selvom jeg er et udpræget Firefox-menneske og har været det siden 2006.

Power Automate

Windows 11 ankommer med Power Automate, der, som navnet antyder, gør det muligt at automatisere en række ofte forekommende processer. Man opretter en række flows, som man selv definerer, og man kan tage udgangspunkt i en række skabeloner til flows og så selv tilpasse dem til sit behov.

Det ser jeg frem til at lege mere med. Jeg prøvede mig lidt frem med at sætte dato på alle billederne i en mappe vha. Power Automate. Det fungerede overraskende godt.

Jeg har opdateret til Windows 11

Mit skrivebord

Herunder har du mit nøgne skrivebord, hvor jeg let kan finde mine ting:

Jeg har opdateret til Windows 11


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Farvel til Google Analytics 2

Farvel til Google Analytics 2

Jeg prøver “Matomo On-Premise”

Farvel til Google Analytics 2

Jeg har tidligere skrevet om, hvor vanskeligt det er at slippe ud af Google Analytics (GA), når man først har implementeret det.

Farvel til Google Analytics 2Jeg tror, jeg har dræbt GA ved at nedlægge samtlige “Ejendomme”, men sikker er jeg på ingen måde. Ved at logge ind på GA, har jeg måske alligevel fundet svaret. Ejendommene er smidt i papirkurven den 10. april 2023 og slettes endeligt den 15. maj 2023.

Alternativer til Google Analytics (GA) og Cloudflare og GDPR

Denne artikel beskriver ret grundigt de eksisterende alternativer til GA.

Det er nødvendigt at forholde sig til, at tre landes datatilsyn har udtalt, at man ikke længere uden videre må bruge GA på sin hjemmeside, idet Googles servere står udenfor Europa, og så overholder man ikke reglerne i GDPR.

Det er endelig lykkedes at installere “Matomo” i den self hostede udgave, der kaldes “Matomo On-Premise“. Jeg har valgt den self hostede udgave, fordi jeg så selv har fuld kontrol over alt, hvad der foregår, og fordi jeg ved, at min udbyders servere befinder sig i Danmark. cHosting skriver blandt andet

Placeringen i Danmark garanterer dig kort afstand til dine data og beskyttelsen af din ret til sikker data, underlagt den danske lovgivning.

Opdateret 4. maj 2023: Jeg har undersøgt, at der ikke er GDPR-problemer, selvom min side kører via Cloudflare. De skriver:

Metadata Boundary.

The Customer Metadata Boundary ensures that the end user traffic metadata that can identify a customer stays in the European Union. This includes all the logs and analytics that a customer can see. This is done by ensuring that the end user metadata that can identify a customer flows through a single service at our edge, before being forwarded to one of our core data centers.

When the Metadata Boundary is enabled for a customer, our Edge ensures that any log message that identifies that customer (that is, contains that customer’s Account ID) is not sent outside the EU. It will only be sent to our core data center in the EU.

Farvel til Google Analytics 2Det var selvfølgelig ingen kunst at oprette databasen via cPanel og at uploade samtlige filer til en folder på hjemmesiden med FileZilla. Men herefter begyndte problemerne.

  • Herunder viser jeg data fra min installation, hvor jeg – af sikkerhedshensyn – har erstattet forskellige oplysninger med “xyz”. Du kan nok finde rundt alligevel.
  • Der var problemer med at finde og oprette det “token”, der skal bruges til at spore data om de besøgende på hjemmesiden
  • Der var problemer med password, så jeg måtte flere gange bede om et nyt. Browseren blev ved at brokke sig, men pludselig virkede det alligevel. Hvordan det endelig lykkedes, ved jeg ikke.
    • Jeg var i tvivl om, hvorvidt det skulle være password til hjemmesiden som sådan, eller om det skulle være et password til Matomo selv.
    • Så vidt jeg kan se, er det et password til Matomo selv.
  • Hvis du selv bokser med det, kan du måske finde hjælp i filen, der hedder “config.ini.php”, og som befinder sig i folderen:  /public_html/folderen du uploadede filerne til/config/. Øverst i filen står der:

[database]
host = “127.0.0.1”
username = “xyz” (databasebrugeren)
password = “zyz” (databasebrugerens password)
dbname = “xyz_xyz”
tables_prefix = “matomo_”
charset = “utf8mb4”

Mange interessante data

Nu skal Matomo selvfølgelig have tid til at samle data sammen, men allerede nu kan jeg se, at Matomo er langt lettere at finde rundt i end GA. Jeg blev aldrig gode venner med GA, fordi siden var overbroderet med tal, jeg ikke kunne finde en sammenhæng i. Et billede som nedenstående ved man da, hvad er.

Hvordan Matomo både kan overholde GDPR og finde data som disse, ved jeg ikke, for data stammer fra brugerens IP-adresse,

Brugerne får en unik id-kode i Google Analytics, hvor data om adfærd, demografi og erhvervelsesmetoder bliver overført til Googles moderselskab i USA. Din brug af Google Analytics sender derfor ufrivilligt europæisk brugerdata til USA.

Fordi EU mener, at overførsel af personlig data til amerikanske virksomheder, der ikke kan garantere dataenes sikkerhed fra amerikanske efterretningstjenester, er ulovligt, bør du tage stilling til det. Især efter Datatilsynet har stemplet Google Analytics som ulovligt.

Men det centrale problem er også nærmere, at GA sender data til USA. Det gør Matomo ikke, og dermed vil du med Matomo være “Compliant” og det gælder under alle omstændigheder, hvis du vælger den self hostede løsning “Matomo On-Premise”:

Farvel til Google Analytics 2


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.