/i , , /af , ,

På kursus mhp. podcast om psykiatrien

På kursus mhp. podcast om psykiatrien

Positiv – Podcast – Psykiatrien

På kursus mhp. podcast om psykiatrien

Der bliver rigeligt med pustelyde at fjerne …, når den tid engang kommer.

Foreløbigt faldt jeg over FOFs nye kursuskatalog og så, at de har et podcasting-kursus for begyndere. Det starter den 19. september lige ved Nørreport, og man betaler for 10 lektioner af 3 timer og 15 minutter. Det bringer timeprisen ned i et særdeles fornuftigt leje på ca. 58,31 kr. Jeg har meldt mig til og betalt. Det kunne jeg ikke stå for.

Jeg glæder mig meget til den 19. september. Inden da er en af de små bærbare computere opdateret og i næsten sublim stand.

De skriver blandt andet:

På dette kursus lærer du at skabe medrivende podcasts – fra uformelle samtaler til skarpt redigerede fortællinger. Vi kommer omkring idéudvikling, udstyr, optage- og interviewteknik, lydredigering, dramaturgiske greb, speak, brug af musik samt distribution via podcastfeeds.

Kurset veksler mellem undervisning, lytteeksempler, diskussion og praktiske øvelser, der til sidst munder ud i produktionen af en kort podcast-dummy, så du er klar til at møde en verden af lyttere.

Forudsætninger: Du skal være vant til at bruge en computer og have både gåpåmod og fortælleglæde.

Tænk gerne over en idé til en podcast, du har lyst til at udvikle på kurset.

Det vil altså sige, at man skal:

  1. Kunne bruge en computer
  2. Have gåpåmod
  3. Have fortælleglæde
  4. Gerne have tænkt over en podcast, man vil udvikle.

De krav kan jeg godt leve op til. Og jeg må vænne mig til, at folk nu til dags ikke læser men lytter, som en medarbejder på 808 bankede ind i hovedet på mig, for at jeg kunne have et projekt, jeg forsigtigt kunne starte under indlæggelsen og så jeg havde noget spændende at komme hjem til, som kunne pege frem i tid. Det var godt set af hende. Tak til M. – hvis du altså læser med her!

På kurset kan jeg endda risikere at møde andre med samme forkærlighed for kommunikation, formidling, læreprocesser og teknik som mig selv.

Alle Pat Flynns videoer på YouTube

Søger man på navnet “Pat Flynn” (uden anførselstegnene), får man denne imponerende liste med hans produktioner. Og han har adskillige, der retter sig mod begyndere.

Jeg er faldet for denne, idet den varer lige lidt over en time, men der er adskillige, så det er bare at starte fra en ende af.

På kursus mhp. podcast om psykiatrien

Pat Flynn lægger vægt på, at man ikke er født med/til at kunne dette her, men at det svarer til at lære at samle Ikea-skabe (forhåbentlig er det en del nemmere). En af hans beskrivelser lyder fx:

In this video, I’ll be sharing the top 5 reasons podcasts fail. I don’t want you to fail, so whether you’re a beginner or you’ve been doing this for a while now, please be sure to watch all the way to the end.

Den slags falder jeg altså (også) for.

Det eneste problem, jeg har med hans podcasts, er, at han taler meget hurtigt, men så må jeg jo høre dem flere gange. Og det kan også være, man lærer at “lytte hurtigere”, når man har hørt nogle stykker.

På kursus mhp. podcast om psykiatrien

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i , /af ,

ChatGPT får travlt med psykiatrien

ChatGPT får travlt med psykiatrien

Den kommende podcast

ChatGPT får travlt med psykiatrien

Eftersom jeg aldrig har stået bag en podcast før, spurgte jeg ganske enkelt ChatGPT om tips. Jeg spurgte:

Hvordan laver man en god podcastserie? Mit overordnede tema er psykiatri i alle facetter

Jeg fik dette svar:

“At lave en god podcastserie om psykiatri i alle facetter kræver grundig planlægning, forskning og udførelse. Her er nogle trin, der kan hjælpe dig med at komme i gang:

  1. Definer dit mål og formål: Beslut dig for, hvad du ønsker at opnå med din podcastserie. Ønsker du at informere, oplyse, skabe bevidsthed eller starte en samtale? Definér også din målgruppe og tænk på, hvad de vil være interesserede i at høre.
  2. Lav en oversigt over emner: Psykiatri er et bredt emne, så det kan være nyttigt at lave en liste over relevante emner, du gerne vil dække. Dette kan omfatte forskellige psykiske lidelser, behandlingsmetoder, historiske perspektiver, personlige historier og meget mere. Organisér dine emner i en logisk rækkefølge for at sikre en sammenhængende fortælling.
  3. Gennemfør forskning: Dyk ned i hver af dine emner og udfør grundig forskning for at opbygge en solid viden om psykiatriens forskellige facetter. Læs bøger, undersøg videnskabelige artikler, lyt til eksperter og interview folk, der har erfaring inden for psykiatriområdet. Det er vigtigt at sikre, at dine oplysninger er nøjagtige og troværdige.
  4. Planlæg episoderne: Lav en detaljeret plan for hver episode. Definér hovedemner, underemner og vigtige pointer, du ønsker at dække. Dette vil hjælpe dig med at strukturere dine episoder og sikre, at du holder fokus og undgår at afvige for meget.
  5. Skab et engagerende format: Overvej hvilket format der vil fungere bedst for din podcastserie. Vil du have en fortællende stil, interviews med eksperter eller personlige historier? Variation i dit format kan være med til at fastholde lytterne og holde dem interesserede.
  6. Optagning og redigering: Anskaf et kvalitetsmikrofon- og optagelsesudstyr for at sikre god lydkvalitet. Optag dine episoder i et stille rum og sørg for, at alle deltagere er klart hørlige. Når optagelserne er færdige, redigerer du dem omhyggeligt for at fjerne unødvendige pauser, støj og fejl. Vær også opmærksom på at tilføje passende musik og lydeffekter for at forbedre lytteoplevelsen.
  7. Udgivelse og markedsføring: Vælg en pålidelig podcastværttjeneste, hvor du kan uploade og distribuere dine episoder. Opret en visuel identitet for din podcast med et professionelt coverbillede og en beskrivelse, der fanger lytternes interesse. Promover dine episoder på sociale medier, i relevante online fællesskaber og ved at invitere gæster eller eks”

Det slutter lidt sært med “eks”, som jeg ikke ved, hvad der menes med. Men pyt med det.

Herefter spurgte jeg:

Kan du foreslå hvilket kvalitetsmikrofon og -optageudstyr, der er bedst? Hvad skal jeg gå efter?

Jeg fik dette svar:

“Der er mange gode mikrofoner og optageudstyr til rådighed på markedet, og valget afhænger af dine specifikke behov og budget. Her er nogle populære mikrofoner og optageudstyr, der ofte anbefales til podcasting:

  1. Mikrofoner:
    • Audio-Technica ATR2100x-USB: En alsidig dynamisk mikrofon med både USB- og XLR-forbindelse, der giver mulighed for tilslutning til computeren eller lydinterface.
    • Shure SM58: En klassisk dynamisk mikrofon, der er kendt for sin holdbarhed og fremragende lydkvalitet.
    • Rode PodMic: En dynamisk mikrofon specielt designet til podcasting, der leverer klare og fyldige stemmeoptagelser.
    • Blue Yeti: En kondensatormikrofon med USB-forbindelse, der er let at bruge og leverer god lydkvalitet.
  2. Lydinterface:
    • Focusrite Scarlett 2i2: Et populært valg til podcasting med to indgange og gode mikrofonforforstærkere.
    • PreSonus AudioBox USB 96: Et pålideligt lydinterface med to indgange og en simpel betjening.
    • Behringer U-Phoria UM2: Et prisvenligt lydinterface med en mikrofonindgang og en instrumentindgang.
  3. Tilbehør:
    • Boom-arm: En justerbar arm, der monteres på dit bord og holder mikrofonen i den ønskede position.
    • Popfilter: En skærm, der monteres foran mikrofonen for at reducere uønskede plosiver og luftstøj.
    • Shock mount: En montering, der reducerer støjen fra vibrations og håndtering, når mikrofonen er monteret på en boom-arm eller stativ.

Det er vigtigt at bemærke, at lydkvaliteten også afhænger af din optagemiljø og efterbehandling. Sørg for at optage i et lyddæmpet rum uden forstyrrelser og overvej at bruge en lydisolering eller akustisk behandling for at forbedre lydens kvalitet.”

Der er sparet mange søgninger med Google

Det havde taget lang tid at Google de tilsvarende resultater. ChatGPT svarede på sekunder. Jeg er er fascineret af Artificial Intelligence (AI), der er meget bedre til at svare, end jeg havde været til at spørge med Google.

Projektet kommer til at koste lidt, men det går nok. Hele eller dele af udstyret kan muligvis skaffes brugt.

Deltagere

Jeg har fået mange gode tilsagn om deltagelse: en professor, en overlæge, en farmaceut, en medarbejder i Distriktspsykiatrien/FAC-T, en psykolog osv. Jeg gætter på, at de har sagt ja, fordi de tror, at det kan blive et seriøst projekt.

Det bliver spændende. Jeg regner med at præsentere en blanding af min personlige historie og så deltagernes faglighed.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , , , /af , , ,

IT-boblen – ekstase og kollaps

IT-boblen - ekstase og kollaps

Internettets første dage

IT-boblen – ekstase og kollaps

DR1 er lige begyndt på en serie ved navn “IT-boblen – ekstase og kollaps”, der handler om internettets første dage fra 1995 og lidt frem. Afsnit 1 er tilgængeligt, og det er fascinerende at blive bragt 27-28 år tilbage.

Klaus Riskær og Martin Thorborg fortæller om, hvordan deres verden så ud dengang. Hidtil er vi kun nået til “ekstase”. “Kollaps” følger. I næste afsnit ser vi Jacob Risgaard, der var blevet smidt ud af skolen, fordi han lavede for meget ballade.

Det er ikke til at forstå, at vi dengang klarede os med opkaldsmodems. Hvis telefonen ringede, mens vi var på nettet, blev vi smidt af, eftersom det var den samme forbindelse. Det var dengang, modemmet sagde “telefon-lyde”, når vi ringede op til World Wide Wait.

Der var ikke meget ved at have en e-mailadresse, for der var næsten ingen at skrive til. Der var heller ikke så meget ved at være på nettet, for der var næsten ingen hjemmesider at besøge.

Eksperimenternes tid

I starten af 90’erne havde jeg en kæreste, der var bidt af teknik, så hun havde investeret en formue i en Apple-enhed, fordi hun eksperimenterede med Desktop Publishing (DTP), som det hed dengang. Enheden skulle startes ved hjælp af disketter. Alt var bygget sammen i et kabinet, der var ca. 45 cm højt og 25 cm bredt. Skærmen var af samme årsag mikroskopisk. Vi havde meget fornøjelse af at eksperimentere.

Det var en ny tid, og den var fascinerende. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg selv købte min første private computer. Det har formentlig været ca. år 2000.

Jeg registrerede mit domæne den 2. december 2004. Det var dengang, det tog en hel dag at lave en knap, for der var ikke noget, der hed WordPress, drag and drop eller temaer. I februar 2007 så siden sådan ud. Det havde taget lang tid bare at nå hertil. Jeg købte de små hæfter af Britt Malka til 27 kr. stykket og lærte mig den mest nødvendige html, så jeg i det mindste kunne skrue lidt indhold sammen om min hobby. Stor kunst var det ikke.

Jeg var med til at købe 300 computere

I foråret 1992 var jeg lige flyttet til Arbejdsskadestyrelsens sekretariat efter at have behandlet sager om kirurgiske skader i 1½ år. Vi havde fået et aktstykke (en særbevilling) igennem i Finansministeriet. Formålet var at købe computere til alle medarbejdere. De skrev på skrivemaskine …

Det vil sige, at som sagsbehandler skrev man i hånden på gule konceptark. Når man var klar, gav man arkene til “sin skrivedame”, der skrev dem af på skrivemaskine.

En af mine første opgaver var at udvikle og afholde kurser for medarbejderne, der af gode grunde aldrig havde set en computer før. “Min skrivedame” hed K.R, og var oppe i årene. Omstillingen var for stor for hende, så hun sagde op; så vidt jeg husker, var hun ikke den eneste.

Det er mærkeligt at tænke på ca. 31 år efter, hvor mange har op til flere computere, en smartphone og en tablet – og musikken i badeværelset (hvis man bruger den slags) kommer fra en streamingtjeneste.

Hvad bliver det næste?

Det næste er også, at jeg nu sender linket til nogle unge mennesker – så kan de sidde og undre sig over “gamle dage”.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i , , , /af , , ,

Teknologi forandrer måden, vi arbejder på

Teknologi forandrer måden, vi arbejder på

“Tech” kan altså noget

Teknologi forandrer måden, vi arbejder på

Introduktion

Teknologi har ændret vores liv på mange måder, herunder den måde vi arbejder på. Fra digitale værktøjer til fjernarbejde har teknologi revolutioneret arbejdsmetoderne og gjort det muligt for os at arbejde mere effektivt og produktivt end nogensinde før. Men hvordan påvirker teknologien vores arbejde, og hvad kan vi forvente os i fremtiden?

Fjernarbejde

Teknologien har gjort det muligt for mange at arbejde hjemmefra eller andre steder uden for kontoret. Det har ført til større fleksibilitet og mere work-life balance. Men det har også udfordret traditionelle hierarkier og kommunikationskanaler, og det kan være vanskeligt at opretholde teamånden i en fjernarbejdsopsætning.

Jeg har stort set afsluttet et projekt, hvor jeg har hjulpet GladTeknik lidt med deres hjemmeside. Jeg har udnyttet min personlige #Superkraft, som er, at jeg ser alle detaljer. Det er helt almindeligt for mennesker med Aspergers syndrom.

Det sjove er, at selvom jeg aldrig har mødt de mennesker, der arbejder hos GladTeknik, føler jeg mig alligevel lidt som en del af teamet. Det er også deres oplevelse, at jeg hører lidt til – og det glæder jeg mig selvfølgelig over.

Det betyder faktisk ikke noget, at vi kun kommunikerer pr. e-mail og holder et telefonmøde en gang ugentligt.

Læreprocesser

Jeg elsker læreprocesser. Det gælder både, når jeg selv skal lære men også, når jeg skal lære fra mig. Der har været meget af begge former i projektet. Vi er blevet klogere i fællesskab. Og det endda på distancen.

Jeg har skrevet et par guides, der mangler at blive testet. Det kan de kun selv gøre, og mangler der noget, skal jeg rette dem til. Når jeg skriver guides, starter jeg altid helt fra bunden og gennemfører alle trin for forhåbentligt at få det hele med. Men man kan ikke vide det, før en anden har testet dem.

Kunstig intelligens og automatisering

“Artificial intelligence” (AI), det vil sige kunstig intelligens, og automatisering har allerede ændret visse brancher, og det forventes at fortsætte med at påvirke arbejdsmarkedet i fremtiden. Mens nogle job kan blive overflødige, vil nye job opstå, og teknologien kan hjælpe med at optimere og automatisere rutineopgaver, så medarbejderne kan fokusere på mere komplekse og kreative opgaver.

Cloud computing og digitalt samarbejde – hvordan bevarer jeg overblikket?

Cloud computing og digitale samarbejdsplatforme gør det muligt for teams at arbejde sammen på tværs af geografiske placeringer og samarbejde i realtid. Det kan føre til større effektivitet og produktivitet, men det kan også skabe problemer med hensyn til sikkerhed og databeskyttelse.

Jeg har svært ved “Cloud computing”, som nærmest er at samarbejde i “skyen”. I det nævnte projekt ville de gerne samarbejde i fx Google Sheets (Googles svar på mit kære Excel).

Jeg kan naturligvis sagtens se, at det er smart ikke at sidde og sende filer til hinanden, men jeg har svært ved det. Det skyldes, at jeg mister overblikket over:

  1. Hvad er status?
  2. Hvad har vi allerede gjort?
  3. Hvad er næste skridt?
  4. Har vi fremdrift?

Jeg er mere tryg, når jeg kan arbejde i filsystemet på min PC. Her har jeg ejerskabet til alt, hvad der foregår, og ingen kan overskrive det, jeg skriver. Med et lidt mindre flatterende udtryk kunne man kalde det, at jeg har “magten over filerne”.

Unge mennesker tænker formentlig helt anderledes og er mere vant til, at alt nu til dags kan “deles”. I min generation, og i min tid på arbejdsmarkedet, skulle der altid kunne placeres et entydigt ansvar for fejl og mangler, og det var nok sværere, hvis alle kunne sidde og ændre i den samme Excelfil.

Personlig teknologi

Smartphones, tablets og andre personlige enheder har gjort det nemmere at arbejde på farten og at holde sig forbundet. Men det kan også føre til en tendens til konstant tilgængelighed og arbejdsrelateret stress.

Jeg er glad for de herlige enheder, der er kommet ind i min hverdag. Men tænker jeg tilbage på mit arbejdsliv, er jeg glad for, at de ikke var opfundet dengang. Et er, at jeg ofte gik meget sent hjem, hvilket du blandt andet kan høre om i denne podcast, et andet er, at jeg ville have besvaret e-mails, hvis jeg vågnede midt om natten.

Det havde ikke været sundt for mig. Bipolar affektiv sindslidelse og stress er en dårlig cocktail.

Konklusion

Teknologien har forandret arbejdsmetoderne i stigende grad, og det er sandsynligt, at denne udvikling vil fortsætte i fremtiden. Mens teknologien har ført til større effektivitet og produktivitet, er det også vigtigt at overveje de problemer, der kan følge med. Det er op til os selv at navigere i disse forandringer og udnytte teknologiens muligheder til at skabe en mere effektiv og tilfredsstillende arbejdsplads.

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.