, ,

Prøv at se en samtale med ChatGPT (AI)

Prøv at se en samtale med ChatGPT (AI)

Jeg er fascineret af ChatGPT

Prøv at se en samtale med ChatGPT (AI)

Man kan være lidt bange for “AI” (Artificial Intelligence), eller man kan være begejstret.

  • Hvis jeg var Google, ville jeg være bange.
  • Jeg er bruger, så jeg er begejstret.

Tænk om vi i en tid, hvor der mangler arbejdskraft, kunne få AI til at løse alle de opgaver, der ikke kræver menneskelig indsigt? Sygeplejersker, psykologer, psykiatere (for nu at blive i min egen lille verden) kræver mennesker og relationer, men vi mangler dem. Hvis nu alle “dumme-opgaverne” kunne løses af robotter/med kunstig intelligens, ville vi kunne frigøre menneskerne.

Retfærdighedens idé er et krav om lighed

En dag skrev en af mine læsere, at det indenfor juraens verden var en farlig vej at gå. Jeg er slet ikke enig.

Det skyldes den for længst afdøde professor Alf Roos, der allerede i 1953 (og i den uændrede udgave i 1966 som jeg læste efter i 1986 …) blandt andet skrev at: retfærdighedens idé er et lighedskrav. Lighedskravet medfører, at det lige skal behandles lige (“Om ret og retfærdighed” side 353). Mange mener, at en afgørelse er “uretfærdig”, når de ikke kan lide den – men det er noget sludder.

Forestiller man sig nu, at man sætter den unge fuldmægtig til at undersøge al retspraksis på et givent område, for at afgørelserne vil blive retfærdige = “lige”, bliver vedkommende jo aldrig færdig. Enhver, der modtager afgørelsen, kan helt berettiget tillade sig at tvivle på dens rigtighed, for har fuldmægtigen nu fået det hele med?

Stopper man løbende afgørelser med bagvedliggende årsager ind i et system af en eller anden slags, er sikkerheden, for at de fremtidige afgørelser bliver fuldkommen retfærdige, langt større. Systemet vil på halve sekunder kunne samle al præcedens og spytte en virkelig retfærdig afgørelse ud.

Vi mangler radiologer og radiografer

TV Avisen kl. 7 viste den store mangel på radiologer og radiografer. Vi har selve udstyret, men det står ubrugt hen i tomme lokaler. Hvis vi fodrede AI med al (eller i det mindste størstedelen) af deres viden, kunne flere mennesker blive undersøgt.

Lige nu er status, at man bliver nødt til at nedprioritere nogle patienter med store smerter, fordi fx mennesker, der har været ude for eksempelvis et trafikuheld, må komme først.

Jeg kan ikke se, hvorfor vi ikke skulle prøve at drage nytte af AI.

Amerikansk infiltration?

Nogle mener, at de AI-modeller, der findes lige nu, er amerikaniserede og dybt konservative. Det kan godt være, det ved jeg ikke noget om. Men man kan jo lade være at bede om svar, der forudsætter holdninger.

Indledningsvist var jeg også selv meget kritisk over for AI, men jo mere jeg bruger det, jo mere begejstret er jeg. Jeg fandt ret hurtigt ud af, at mine første spørgsmål var uegnede. Eksempelvis spurgte jeg, hvem min far var, og det kom der et temmelig forvrøvlet svar ud af.

Her har du mine andre artikler om ChatGPT.

Jeg er så glad for det, at jeg har besluttet mig for at betale $20 pr. måned for den mest kendte version: https://chat.openai.com/ der er bedst kendt under navnet ChatGPT. Ved at betale får man nyeste version.

Når man ikke kan skrive makroer, kan ChatGPT hjælpe

Jeg ville så gerne lære at skrive makroer i Excel, men det er som om, min hjerne ikke egner sig til det. Og når man ikke ved, hvad en given funktion kaldes, kan man heller ikke søge med Google. Men ChatGPT kan. Og den leverer svaret på under et sekund. Det vigtige er, at problemformuleringen er helt præcis. Det er jo trods alt bare en robot.

Det kan være, jeg gør noget helt forkert, men jeg kan ikke lade være med at skrive til maskineriet, som var det et menneske, for jeg får menneskelige svar retur. Herunder ser du min dialog med ChatGPT fra i formiddag. Det er bare for sjov, men det er fascinerende.


User:
Hej igen

Du har tidligere hjulpet mig med en makro i Excel, som jeg viser nederst og den fungerer meget fint!

Her prøver jeg at forklare, hvad “vi” allerede har, og hvilken udbygning, jeg ønsker din hjælp til.

Makroen tilbyder en rulleliste/drop down-liste i kolonne K, hvor den henter de mulige værdier i kolonne N. Det er supergodt! Jeg ved ikke, om du mener, vi skal udbygge den, eller hvad der er bedst at gøre. Det er årsagen til, at jeg viser den her.

I kolonne G skriver jeg et ID på mine direkte aner. På forhånd har jeg også listet alle de direkte aner, jeg på nuværende tidspunkt kender. De findes i kolonne B. I kolonne A har jeg bare skrevet ordet ”Ja” ud for alle de direkte aner.

Ved hjælp af fx denne indeks og sammenlign: =INDEKS(A:A;SAMMENLIGN(G996;B:B;0)) i kolonne H henter jeg ordet ”Ja” fra kolonne A. Dvs. hvis jeg i kolonne H har ”Ja” ved jeg, at det er en direkte ane. Dem formaterer jeg med lidt farve, så de er lette at se. På dansk kalder vi formateringen fra Excel for ”Bemærk”.

Problemet er: Når jeg ønsker at analysere filen ved fx at sortere værdierne lidt, er det som om, formateringen hænger ved cellen og ikke værdien. Jeg mener: Hvis jeg fx sorterer efter en dato fra kolonne L, så er det ikke længere den rigtige formatering. Hvis jeg fx har formateret E996:H996 med ”Bemærk” så er det stadig disse celler, der er formaterede, også selvom der ikke længere efter sorteringen står en direkte ane i række 996.

Det er lidt svært at forklare. Forstår du, hvad jeg mener?

Nu kunne jeg godt tænke mig, at formateringen ikke afhænger af rækken men af indholdet i kolonne H.

Kan det lade sig gøre?

Herunder finder du den makro, “vi” allerede har:

Private Sub Worksheet_Change(ByVal Target As Range)
‘Code by Sumit Bansal from https://trumpexcel.com
‘ To allow multiple selections in a Drop Down List in Excel (without repetition)
Dim Oldvalue As String
Dim Newvalue As String
Application.EnableEvents = True
On Error GoTo Exitsub
If Target.Column = 11 And Target.Row > 1 And Target.Row < 5001 Then
If Target.SpecialCells(xlCellTypeAllValidation) Is Nothing Then
GoTo Exitsub
Else: If Target.Value = “” Then GoTo Exitsub Else
Application.EnableEvents = False
Newvalue = Target.Value
Application.Undo
Oldvalue = Target.Value
If Oldvalue = “” Then
Target.Value = Newvalue
Else
If InStr(1, Oldvalue, Newvalue) = 0 Then
Target.Value = Oldvalue & “, ” & Newvalue
Else:
Target.Value = Oldvalue
End If
End If
End If
End If
Application.EnableEvents = True
Exitsub:
Application.EnableEvents = True
End Sub

ChatGPT:
Forstår godt problemet med formatering, der ikke følger med værdien ved sortering. I Excel er celleformatering standardmæssigt knyttet til cellen og ikke værdien i cellen, hvilket kan være frustrerende i nogle situationer som den, du beskriver.

En måde at løse dette på er at bruge en VBA-makro, der automatisk genanvender formateringen baseret på værdien i kolonne H. Dette kunne laves sådan, at hver gang værdierne i kolonnen ændrer sig (f.eks. ved sortering), tjekkes der for “Ja” i kolonne H, og den tilhørende række formateres passende.

Her er et forslag til, hvordan dette kan implementeres:

vba

Private Sub Worksheet_Change(ByVal Target As Range)
Dim cell As Range
Dim rng As Range

‘ Din eksisterende kode kan være her

‘ Tjekker kun kolonne H for ændringer
If Not Intersect(Target, Columns(“H”)) Is Nothing Then
Set rng = Intersect(Target, Columns(“H”))

‘ Gennemgår alle ændrede celler i kolonne H
For Each cell In rng
If cell.Value = “Ja” Then
‘ Formaterer cellerne fra E til H i den pågældende række
Range(“E” & cell.Row & “:H” & cell.Row).Interior.Color = RGB(255, 255, 0) ‘ Gul baggrund
Else
‘ Fjerner formatering
Range(“E” & cell.Row & “:H” & cell.Row).Interior.Color = xlNone
End If
Next cell
End If

‘ Gendanner event håndtering
Application.EnableEvents = True
End Sub

Denne makro vil køre, når der sker ændringer i kolonne H. Hvis en celle i kolonne H ændres til “Ja”, vil den tilsvarende række fra E til H få en gul baggrund. Hvis værdien ændres til noget andet, vil formateringen blive fjernet.

Du kan tilføje denne del til din eksisterende Worksheet_Change makro, eller lave det som en separat makro, afhængigt af hvad der passer bedst til din brug.

Håber det hjælper!

User
Tusind tak. Jeg tester og vender tilbage til dig.

ChatGPT
Det lyder godt! Tag dig endelig den tid, du har brug for til at teste det, og vend tilbage, hvis du har flere spørgsmål eller støder på problemer. God fornøjelse! 😊

User
Hvis jeg nu vil implementere dit forslag i den eksisterende makro, hvordan skal hele makroen så se ud (jeg er ikke god til VBA)

ChatGPT

Selvfølgelig, her er din eksisterende makro kombineret med den nye del, der håndterer formatering baseret på værdien i kolonne H:

VBA:

Private Sub Worksheet_Change(ByVal Target As Range)
Dim Oldvalue As String
Dim Newvalue As String
Dim cell As Range
Dim rng As Range

Application.EnableEvents = True
On Error GoTo Exitsub

‘ Din eksisterende kode for kolonne K
If Target.Column = 11 And Target.Row > 1 And Target.Row < 5001 Then
If Target.SpecialCells(xlCellTypeAllValidation) Is Nothing Then
GoTo Exitsub
Else
If Target.Value = “” Then
GoTo Exitsub
Else
Application.EnableEvents = False
Newvalue = Target.Value
Application.Undo
Oldvalue = Target.Value
If Oldvalue = “” Then
Target.Value = Newvalue
Else
If InStr(1, Oldvalue, Newvalue) = 0 Then
Target.Value = Oldvalue & “, ” & Newvalue
Else
Target.Value = Oldvalue
End If
End If
End If
End If
End If

‘ Ny kode for at håndtere formatering i kolonne H
If Not Intersect(Target, Columns(“H”)) Is Nothing Then
Set rng = Intersect(Target, Columns(“H”))
For Each cell In rng
If cell.Value = “Ja” Then
Range(“E” & cell.Row & “:H” & cell.Row).Interior.Color = RGB(255, 255, 0) ‘ Gul baggrund
Else
Range(“E” & cell.Row & “:H” & cell.Row).Interior.Color = xlNone
End If
Next cell
End If

Exitsub:
Application.EnableEvents = True
End Sub

Sub UpdateYellowBackgrounds()
Dim cell As Range
Dim LastRow As Long

LastRow = Cells(Rows.Count, “H”).End(xlUp).Row

For Each cell In Range(“H2:H” & LastRow)
If cell.Value = “Ja” Then
Range(“E” & cell.Row & “:H” & cell.Row).Interior.Color = RGB(255, 255, 0)
Else
Range(“E” & cell.Row & “:H” & cell.Row).Interior.Color = xlNone
End If
Next cell
End Sub

Indsæt denne samlede makrokode i din VBA-editor ved at erstatte den eksisterende Worksheet_Change makro. Dette skulle kombinere funktionaliteten af din eksisterende drop-down listehåndtering i kolonne K med den nye formateringshåndtering i kolonne H.

Håber det hjælper!

User
Fedt! Jeg tester

ChatGPT
Fantastisk! God fornøjelse med testningen, og tøv ikke med at vende tilbage, hvis du har yderligere spørgsmål eller støder på nogle udfordringer. 😊

User
Jeg tror, det fungerer super fint! Mange tak. Nu har jeg to udfordringer:

1) Jeg lavede en test, der viste, at de fik gul baggrund. Men der var også nogle streger omkring cellerne, jeg skulle have væk, derfor formaterede jeg alt tilbage til “Normal”.

2) Hvordan kører jeg bare makroen og får alle de gule felter tilbage?

ChatGPT
Fantastisk at høre, at det ser ud til at fungere!

Angående de uønskede streger omkring cellerne: De kan være et resultat af en tidligere formatering. Du kan fjerne dem ved at vælge de relevante celler, gå til fanen “Startside”, og under “Skrift” finde og klikke på ikonet for kantlinjer (det ligner en lille firkant med streger rundt om). Her kan du vælge “Ingen kantlinje”.

For at køre makroen på alle eksisterende celler i kolonne H og dermed få de gule felter tilbage, kan du tilføje en lille rutine til din eksisterende kode eller køre en separat makro, der går igennem alle rækkerne og tjekker værdierne i kolonne H. Her er et eksempel på, hvordan en sådan separat makro kunne se ud:

vba

Sub UpdateYellowBackgrounds()
Dim cell As Range
Dim LastRow As Long

LastRow = Cells(Rows.Count, “H”).End(xlUp).Row

For Each cell In Range(“H2:H” & LastRow)
If cell.Value = “Ja” Then
Range(“E” & cell.Row & “:H” & cell.Row).Interior.Color = RGB(255, 255, 0)
Else
Range(“E” & cell.Row & “:H” & cell.Row).Interior.Color = xlNone
End If
Next cell
End Sub

Du kan indsætte denne makro i samme VBA-modul som din eksisterende Worksheet_Change makro. Efter du har gjort det, kan du køre UpdateYellowBackgrounds manuelt for at opdatere de gule felter baseret på værdierne i kolonne H.

User
Det fungerer helt fantastisk. Tusind tak for hjælpen.

ChatGPT
Det var så lidt, jeg er rigtig glad for at høre, at det fungerer for dig! Hvis du har flere spørgsmål eller støder på nye udfordringer, er du altid velkommen til at vende tilbage.

God fornøjelse med dit Excel-projekt! 😊

 

Prøv at se en samtale med ChatGPT (AI)

 


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Enhver genealog bør bruge Notepad++

Enhver genealog bør bruge Notepad++

Simpelt og gratis – men med stor styrke

Enhver genealog bør bruge Notepad++

Vi kan forhåbentlig være enige om, at slægtsforskning uden angivelse af kilder er den rene mytologi, og intet har med slægtsforskning at gøre. Transskriptionerne skal naturligvis med sammen med kilderne, men du kan jo blive træt af at skrive “Sogn”, “Husmand”, “Indsidder” osv.

Det er her Notepad++ kommer ind i billedet.

Programmet husker nemlig, hvad du tidligere har skrevet. Vil du fx skrive “Indsidder” endnu en gang, behøver du kun skrive “Inds”, så regner programmet selv ud, at du nok vil skrive “Indsidder”, og så vælger du bare det ord på rullelisten.

Programmet er gratis, så der er ingen grund til ikke at prøve det. Det almindelige Notepad/Notesblok, der følger med Windows, har ingen hukommelse. Her er det altså forfra hver gang.

På min computers skrivebord har jeg en fil, jeg bare har kaldt Slægt-temp.txt. Temp minder mig om, at det bare er noget midlertidigt. Den fil bruger jeg til at skrive transskriptionerne i. Herefter kopierer jeg dem ind i Legacy sammen med den fulde kildeangivelse.

Notepad++ husker også stave- og slåfejlene

Når programmet husker, hvad du tidligere har skrevet, gentager det naturligvis også dine stave- og slåfejl. Programmet har ingen stavekontrol, og det kender ikke forskel på rigtigt og forkert.

Det vil sige, at hvis du fx har skrevet “Insidder”, som er forkert, (med mindre det faktisk var det, præsten skrev), så foreslår det dette næste gang. Jeg har endnu ikke fundet ud af at trække fejlene ud. Derfor sletter jeg af og til indholdet af den midlertidige fil og prøver at tage mig sammen til at stave rigtigt i fremtiden. Notepad++ viser antallet af linjer, så jeg sletter som regel, når jeg har ca. 1.000 linjer. Men det er helt op til dig.

Notepad++ har mange fordele

Kildeangivelser

Når kilderne skal angives, skal der stå alt det, der er brug for til entydigt at identificere notatet. Mange linker til kirkebogen, og det er selvfølgelig fint, og det går godt, lige til Rigsarkivet ændrer lidt på deres filstruktur, hvilket vi ikke kan hindre dem i … Så er dine links ikke noget værd mere. Du må tage turen forfra med dine måske tusindvis af links. God fornøjelse.

Når du bruger http://ao.salldata.dk/ sammen med Notepad++ er det simpelt at kopiere fx: “Ribe Amt, Vester Horne, Ål, 1902-1915, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 47 af 216 opslag” fra Lars’ øverst linje. Du skal ganske vist selv indsætte opslagsnummeret (her de 47). Resten følger gratis med, og nu kan Rigsarkivet gøre, hvad de vil. Du kan læne dig tilbage, for du har alt, hvad du skal bruge i al evighed.

Sortering af linjer

Det er vigtigt at notere alt; også alt det du har forsøgt men ikke har haft succes med. Et ikke-fund er også et fund, og så behøver du ikke kigge efter det samme igen om måske flere år. Havde jeg dog bare tænkt på det for 20 år siden.

Hvis du fx har prøvet følgende vanvittige eksempel, ville det jo være rart at få dem sorteret, så det er lettere at overskue:

Vejle Amt, Nørvang, Thyregod, 1892-1907, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Vejle Amt, Nørvang, Brande, 1948-1954, KM, Konfirmerede, Viede, Døde
Vejle Amt, Nørvang, Brande, 1892-1898, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Vejle Amt, Nørvang, Thyregod, 1885-1891, KM, Døde mænd

Det klarer Notepad++ som en mis, hvis du markerer de fire rækker > vælger Rediger > Linjehandlinger > Sorter alfabetisk. Resultatet er på sekundet:

Vejle Amt, Nørvang, Brande, 1892-1898, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Vejle Amt, Nørvang, Brande, 1948-1954, KM, Konfirmerede, Viede, Døde
Vejle Amt, Nørvang, Thyregod, 1885-1891, KM, Døde mænd
Vejle Amt, Nørvang, Thyregod, 1892-1907, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde

Du behøver ikke gemme og du kan have flere faner åbne ad gangen

Du har hermed mine varmeste anbefalinger af Notepad++. Prøv det. Du vil blive glad for det.

Som det sidste nævner jeg, at du kan have mange faner (filer) åbne på en gang, og du behøver ikke en gang at gemme indholdet af dem. De er, hvor du forlod dem, næste gang du åbner programmet.

Hent Notepad++

Hvis du vil hente programmet, gør du det her.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

På kursus mhp. podcast om psykiatrien

På kursus mhp. podcast om psykiatrien

Positiv – Podcast – Psykiatrien

På kursus mhp. podcast om psykiatrien

Der bliver rigeligt med pustelyde at fjerne …, når den tid engang kommer.

Foreløbigt faldt jeg over FOFs nye kursuskatalog og så, at de har et podcasting-kursus for begyndere. Det starter den 19. september lige ved Nørreport, og man betaler for 10 lektioner af 3 timer og 15 minutter. Det bringer timeprisen ned i et særdeles fornuftigt leje på ca. 58,31 kr. Jeg har meldt mig til og betalt. Det kunne jeg ikke stå for.

Jeg glæder mig meget til den 19. september. Inden da er en af de små bærbare computere opdateret og i næsten sublim stand.

De skriver blandt andet:

På dette kursus lærer du at skabe medrivende podcasts – fra uformelle samtaler til skarpt redigerede fortællinger. Vi kommer omkring idéudvikling, udstyr, optage- og interviewteknik, lydredigering, dramaturgiske greb, speak, brug af musik samt distribution via podcastfeeds.

Kurset veksler mellem undervisning, lytteeksempler, diskussion og praktiske øvelser, der til sidst munder ud i produktionen af en kort podcast-dummy, så du er klar til at møde en verden af lyttere.

Forudsætninger: Du skal være vant til at bruge en computer og have både gåpåmod og fortælleglæde.

Tænk gerne over en idé til en podcast, du har lyst til at udvikle på kurset.

Det vil altså sige, at man skal:

  1. Kunne bruge en computer
  2. Have gåpåmod
  3. Have fortælleglæde
  4. Gerne have tænkt over en podcast, man vil udvikle.

De krav kan jeg godt leve op til. Og jeg må vænne mig til, at folk nu til dags ikke læser men lytter, som en medarbejder på 808 bankede ind i hovedet på mig, for at jeg kunne have et projekt, jeg forsigtigt kunne starte under indlæggelsen og så jeg havde noget spændende at komme hjem til, som kunne pege frem i tid. Det var godt set af hende. Tak til M. – hvis du altså læser med her!

På kurset kan jeg endda risikere at møde andre med samme forkærlighed for kommunikation, formidling, læreprocesser og teknik som mig selv.

Alle Pat Flynns videoer på YouTube

Søger man på navnet “Pat Flynn” (uden anførselstegnene), får man denne imponerende liste med hans produktioner. Og han har adskillige, der retter sig mod begyndere.

Jeg er faldet for denne, idet den varer lige lidt over en time, men der er adskillige, så det er bare at starte fra en ende af.

På kursus mhp. podcast om psykiatrien

Pat Flynn lægger vægt på, at man ikke er født med/til at kunne dette her, men at det svarer til at lære at samle Ikea-skabe (forhåbentlig er det en del nemmere). En af hans beskrivelser lyder fx:

In this video, I’ll be sharing the top 5 reasons podcasts fail. I don’t want you to fail, so whether you’re a beginner or you’ve been doing this for a while now, please be sure to watch all the way to the end.

Den slags falder jeg altså (også) for.

Det eneste problem, jeg har med hans podcasts, er, at han taler meget hurtigt, men så må jeg jo høre dem flere gange. Og det kan også være, man lærer at “lytte hurtigere”, når man har hørt nogle stykker.

På kursus mhp. podcast om psykiatrien


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

ChatGPT får travlt med psykiatrien

ChatGPT får travlt med psykiatrien

Den kommende podcast

ChatGPT får travlt med psykiatrien

Eftersom jeg aldrig har stået bag en podcast før, spurgte jeg ganske enkelt ChatGPT om tips. Jeg spurgte:

Hvordan laver man en god podcastserie? Mit overordnede tema er psykiatri i alle facetter

Jeg fik dette svar:

“At lave en god podcastserie om psykiatri i alle facetter kræver grundig planlægning, forskning og udførelse. Her er nogle trin, der kan hjælpe dig med at komme i gang:

  1. Definer dit mål og formål: Beslut dig for, hvad du ønsker at opnå med din podcastserie. Ønsker du at informere, oplyse, skabe bevidsthed eller starte en samtale? Definér også din målgruppe og tænk på, hvad de vil være interesserede i at høre.
  2. Lav en oversigt over emner: Psykiatri er et bredt emne, så det kan være nyttigt at lave en liste over relevante emner, du gerne vil dække. Dette kan omfatte forskellige psykiske lidelser, behandlingsmetoder, historiske perspektiver, personlige historier og meget mere. Organisér dine emner i en logisk rækkefølge for at sikre en sammenhængende fortælling.
  3. Gennemfør forskning: Dyk ned i hver af dine emner og udfør grundig forskning for at opbygge en solid viden om psykiatriens forskellige facetter. Læs bøger, undersøg videnskabelige artikler, lyt til eksperter og interview folk, der har erfaring inden for psykiatriområdet. Det er vigtigt at sikre, at dine oplysninger er nøjagtige og troværdige.
  4. Planlæg episoderne: Lav en detaljeret plan for hver episode. Definér hovedemner, underemner og vigtige pointer, du ønsker at dække. Dette vil hjælpe dig med at strukturere dine episoder og sikre, at du holder fokus og undgår at afvige for meget.
  5. Skab et engagerende format: Overvej hvilket format der vil fungere bedst for din podcastserie. Vil du have en fortællende stil, interviews med eksperter eller personlige historier? Variation i dit format kan være med til at fastholde lytterne og holde dem interesserede.
  6. Optagning og redigering: Anskaf et kvalitetsmikrofon- og optagelsesudstyr for at sikre god lydkvalitet. Optag dine episoder i et stille rum og sørg for, at alle deltagere er klart hørlige. Når optagelserne er færdige, redigerer du dem omhyggeligt for at fjerne unødvendige pauser, støj og fejl. Vær også opmærksom på at tilføje passende musik og lydeffekter for at forbedre lytteoplevelsen.
  7. Udgivelse og markedsføring: Vælg en pålidelig podcastværttjeneste, hvor du kan uploade og distribuere dine episoder. Opret en visuel identitet for din podcast med et professionelt coverbillede og en beskrivelse, der fanger lytternes interesse. Promover dine episoder på sociale medier, i relevante online fællesskaber og ved at invitere gæster eller eks”

Det slutter lidt sært med “eks”, som jeg ikke ved, hvad der menes med. Men pyt med det.

Herefter spurgte jeg:

Kan du foreslå hvilket kvalitetsmikrofon og -optageudstyr, der er bedst? Hvad skal jeg gå efter?

Jeg fik dette svar:

“Der er mange gode mikrofoner og optageudstyr til rådighed på markedet, og valget afhænger af dine specifikke behov og budget. Her er nogle populære mikrofoner og optageudstyr, der ofte anbefales til podcasting:

  1. Mikrofoner:
    • Audio-Technica ATR2100x-USB: En alsidig dynamisk mikrofon med både USB- og XLR-forbindelse, der giver mulighed for tilslutning til computeren eller lydinterface.
    • Shure SM58: En klassisk dynamisk mikrofon, der er kendt for sin holdbarhed og fremragende lydkvalitet.
    • Rode PodMic: En dynamisk mikrofon specielt designet til podcasting, der leverer klare og fyldige stemmeoptagelser.
    • Blue Yeti: En kondensatormikrofon med USB-forbindelse, der er let at bruge og leverer god lydkvalitet.
  2. Lydinterface:
    • Focusrite Scarlett 2i2: Et populært valg til podcasting med to indgange og gode mikrofonforforstærkere.
    • PreSonus AudioBox USB 96: Et pålideligt lydinterface med to indgange og en simpel betjening.
    • Behringer U-Phoria UM2: Et prisvenligt lydinterface med en mikrofonindgang og en instrumentindgang.
  3. Tilbehør:
    • Boom-arm: En justerbar arm, der monteres på dit bord og holder mikrofonen i den ønskede position.
    • Popfilter: En skærm, der monteres foran mikrofonen for at reducere uønskede plosiver og luftstøj.
    • Shock mount: En montering, der reducerer støjen fra vibrations og håndtering, når mikrofonen er monteret på en boom-arm eller stativ.

Det er vigtigt at bemærke, at lydkvaliteten også afhænger af din optagemiljø og efterbehandling. Sørg for at optage i et lyddæmpet rum uden forstyrrelser og overvej at bruge en lydisolering eller akustisk behandling for at forbedre lydens kvalitet.”

Der er sparet mange søgninger med Google

Det havde taget lang tid at Google de tilsvarende resultater. ChatGPT svarede på sekunder. Jeg er er fascineret af Artificial Intelligence (AI), der er meget bedre til at svare, end jeg havde været til at spørge med Google.

Projektet kommer til at koste lidt, men det går nok. Hele eller dele af udstyret kan muligvis skaffes brugt.

Deltagere

Jeg har fået mange gode tilsagn om deltagelse: en professor, en overlæge, en farmaceut, en medarbejder i Distriktspsykiatrien/FAC-T, en psykolog osv. Jeg gætter på, at de har sagt ja, fordi de tror, at det kan blive et seriøst projekt.

Det bliver spændende. Jeg regner med at præsentere en blanding af min personlige historie og så deltagernes faglighed.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.