/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Farvel til Google Analytics

Farvel til Google Analytics

Google Analytics overholder ikke GDPR

Farvel til Google Analytics

Siden den 21. september 2022 har det ikke været lovligt at bruge Google Analytics (GA). Det skyldes, at man ikke uden videre har sikkerhed for, at personoplysninger ikke lander udenfor Europa, når Googles servere står i USA. En IP-adresse anses for en personoplysning.

Uden IP-adresser vil GA eksempelvis ikke være i stand til at fortælle hvilket land, hjemmesidens besøgende komme fra. Det er sagen i kortest mulige træk.

Denne side forklarer sagen og anbefaler også fem alternativer, hvormed man får nogenlunde de samme informationer samtidig med, at man overholder GDPR.

Tre datatilsyn (Frankrigs, Østrigs og Danmarks) har udtalt sig om det, og de er alle enige:

… hvis man bruger Google Analytics, skal man lægge en plan for at lovliggøre sin brug ved at træffe supplerende foranstaltninger.

(Kilde: Datatilsynet)

Jeg orker ikke at sætte mig ind i de “supplerende foranstaltninger”, og jeg orker heller ikke at få vrøvl med en eller flere offentlige myndigheder. Jeg har derfor slettet GA fra min side.

Sletningen af GA var mere indviklet end at sætte en helt ny WordPress-side op. Sletningen vil vist nok have effekt fra begyndelsen af maj (dog i år). Det er flere uger siden, jeg fjernede GA, men deres cookies var der stadig. Nu har jeg prøvet at slette dem manuelt. Om det har effekt, ved jeg først efter en fornyet scanning.

Tabet er ikke stort

For mig er tabet af GA ikke stort, for jeg blev aldrig gode venner med GA. Jeg har aldrig forstået sammenhængen i de mange forskellige tal. På et tidspunkt fandt jeg en der – mod betaling – ville hjælpe.

På forhånd havde jeg fortalt, at jeg havde 20 spørgsmål. Da jeg sendte 25 spørgsmål, hørte jeg aldrig mere. Mit gæt er, at han heller ikke forstod sammenhængene.

Googles sider er på flere måder venlige: de har mange links. Men når en side er overbroderet med links, farer jeg vild. Hvad var det, jeg ledte efter? hvor ender og begynder jeg?

En erstatning, der overholder GDPR

Det er selvfølgelig rart at kunne følge med i hjemmesidens succes eller mangel på samme. Hvilke artikler bliver læst? Hvor længe opholder de besøgende sig på hjemmesiden? Hvilken effekt har knapperne? Og meget mere.

Når man lægger mange timer i at skrive, er det rart at vide, om man har læsere eller ej, og hvad der hitter. Fx hitter artiklerne om “Servicekat” måned efter måned. Her har jeg ramt en åre og skriver om noget, man ikke kan finde andre steder. Søger man med Google efter “Servicekat”, ligger jeg på førstepladsen; det kan selvfølgelig skyldes noget så simpelt, som at jeg er den eneste, der bruger ordet. Men nogle får dog idéen om at søge på det.

Jeg har besluttet at prøve det gratis statistikværktøj ved navn “Matomo”. Hvis jeg kan få det til at fungere, kan jeg afbestille abonnementet på CookieYes, der er dyrt, når man har en stor side. Hver person i The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG) tæller vist for en side, og dem har jeg knapt 5.000 af.

De skriver, at det tager fem minutter

“Matomo” hed engang “Piwik” og var noget skrammel, der satte tonsvis af koder ind på siden.

Hver gang browseren skal læse en kode, får den travlt med det, den er “anderswo engagiert” og så daler hastigheden, hvormed siden vises for brugeren. Pr. gang drejer det sig om millisekunder, men når der er nok af dem, betyder det noget. Og jeg vil jo gerne bevare mit A på GTmetrix. GTmetrix måler hastigheden på hjemmesiden og foreslår også, hvordan man kan løse mange almindelige problemer.

“Matomo” skriver, at det er nemt at implementere; det kan gøres på fem minutter. Mit første forsøg på testsiden var nu ikke videre nemt. Måske vil det gå lettere på live-siden?

Så er jeg “anderswo engagiert”

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/5 Kommentarer/i /af

Stigende begejstring for ChatGPT

Stigende begejstring for ChatGPT

Kunstig intelligens (AI) er ikke dumt

Stigende begejstring for ChatGPT

Tidligere har jeg skrevet en kritisk artikel om ChatGPT. Jeg står selvfølgelig ved, hvad jeg skrev i marts måned, men siden har jeg udforsket ChatGPT yderligere, og kan nu se, at der er områder, hvor det fungerer fantastisk. Det sparer masser af tid med Google, hvis man stiller fx medicinske eller teknologiske spørgsmål.

Eksempelvis sad jeg lige nu og undrede mig over, hvorfor koblingen mellem min Synology NAS og Dropbox tilsyneladende ikke var intakt. Så jeg bad ChatGPT om hjælp i stedet for at gå i gang med Google. ChatGPT svarede på sekunder følgende:

Stigende begejstring for ChatGPT

Det er jo langt lettere og meget hurtigere end at arbejde med Google. Jeg har testet svaret, og det er korrekt. Nu fungerer koblingen mellem NAS og Dropbox, helt som den skal. Man skal bare stille de rigtige spørgsmål.

Hvilke data rummer ChatGPT?

De primære træningsdata til ChatGPT blev indsamlet af OpenAI i 2020.

Som en AI-baseret sprogmodel indeholder ChatGPT store mængder sproglig viden og information. ChatGPT er trænet på en enorm mængde tekstdata, herunder bøger, artikler, websider og andre skriftlige materialer på internettet. Disse data giver ChatGPT mulighed for at forstå og generere menneskelignende sprog og besvare spørgsmål og give forslag til løsninger på en lang række emner.

Som en del af sin træning har ChatGPT også lært om grammatik, syntaks, semantik og kontekst. Det betyder, at modellen kan forstå, hvordan ord og sætninger hænger sammen og bruges i forskellige sammenhænge. ChatGPT kan også huske tidligere interaktioner og bruge denne information til at levere mere relevante og præcise svar.

Dialogen med ChatGPT

Især dette er fascinerede:

ChatGPT kan også huske tidligere interaktioner og bruge denne information til at levere mere relevante og præcise svar.

Det vil sige, at hvis jeg ikke havde fået svar mit spørgsmål om NAS og Dropbox, kunne jeg have spurgt yderligere til problemstillingen i samme “tråd”. Det kunne være, at jeg gerne ville vide mere om “appens avancerede indstillinger”, som den har fortalt om, så kunne jeg have spurgt til dem.

Herunder kommer svaret:

Stigende begejstring for ChatGPT

Robotten har ret igen.

Spørgsmål og svar gemmes automatisk

En yderligere fordel er, at man kan gemme sine “tråde”, det sker faktisk automatisk. Så det er let at finde sine gamle spørgsmål og svar frem igen. Jo mere jeg bruger robotten, jo mere respekt får jeg for den. Det er altså smart.

Kan AI øge retfærdigheden?

I min første artikel kom jeg med en række eksempler på, hvad man ikke kan bruge robotten til. Og jeg mener fortsat ikke, at robotten er anvendelig til at træffe afgørelser med et juridisk indhold.

På den anden side set: Hvis vi nu fastholder Alf Ross’ definition på retfærdighed, som er, at “de lige tilfælde behandles ens”, og hvis robotten tilføres store mængder af afgørelser, vil den være hurtigere og mere præcis end et menneske.

Den vil på et splitsekund kunne finde gamle afgørelser, der matcher den nye problemstilling fuldkommen, og så bliver afgørelsen pr. automatik “retfærdig”. Resultaterne skal naturligvis gennemgås af et menneske, inden afgørelsen sendes til borgeren, men sandsynligheden, for at den er “retfærdig”, er stor.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/1 Kommentar/i , /af ,

ChatGPT skal bruges med omtanke

ChatGPT skal bruges med omtanke

ChatGPT tager også fejl

ChatGPT skal bruges med omtanke

Selvfølgelig måtte jeg også lege med ChatGPT, når “alle andre” gør, og det er ganske fascinerende, hvad værktøjet kan. Du kan hente det og lege med her: https://chat.openai.com/. Indtil videre er det ganske gratis.

Jeg stillede robotten forskellige spørgsmål, jeg med sikkerhed kendte svaret på. De drejer sig om

  • Lasse Sommer
  • Aspergers syndrom
  • Mig selv og min far.

Et par af svarene er direkte forkerte og et par af dem rummer begreber, jeg undrer mig over, da jeg aldrig har hørt dem før (men det er ikke nødvendigvis robotten, der er noget galt med). De sidste eksempler er rent volapyk.

Gårsdagens engelsksprogede udgave af El Pais bragte en form for anmeldelse af ChatGPT.

Budskabet i denne artikel er, at man skal passe meget på og ikke bevidstløst bruge værktøjet, selvom det er fristende at producere en masse indhold i løbet af nul komma fem. Faktisk kan jeg ikke helt se idéen med det.

Det skyldes:

  • Når man er nødt til på forhånd at kende svarene for at gennemskue fejlene, er der ingen grund til at spørge
  • Kender man ikke svarene, må man validere robottens svar, og så har man ikke fået noget ud af at spørge.

Jeg bliver bekymret, når jeg ser, hvad folk vil bruge robotten til

I går læste jeg følgende på Facebook

De nye AI værktøjer bliver en revolution, og det er bare med at komme med på vognen. I sær, hvis du arbejder med forskning, jura, medicin, eller andet videnstungt.

Jeg ville nødigt være den borger, der modtog en afgørelse truffet af ChatGPT. Jeg ville også nødigt være den patient, der blev tilset eller udredt af en læge, der havde bedt robotten diagnosticere mig.

De videnstunge områder mener jeg, man fortsat skal lade mennesker varetage. Selvom der forskes og udvikles i kunstig intelligens, vil der gå mange år, før jeg tør stole på resultaterne. Jeg er klar over, at synspunktet er “old-scool” og slet ikke følger med tiden; jeg undskylder mig med, at jeg runder de 60 i år.

Eduard Frederik Sommer aka Lasse Sommer

Jeg er fuldt bekendt med Lasse Sommers historie fra alle gængse kilder (kirkebøger, mindesten, Modstandsdatabasen, avisartikler, Dines Bogø og endelig min fars ungdomskæreste, der har kendt Lasse).

Lasse var bror til min fars første kones næste mand: Knud Sommer. Lasse var hans dæknavn; det virkelige navn var Eduard Frederik Sommer. Han blev skudt af Gestapo sammen med ti andre modstandfolk i Lauringe Mose, Rorup Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt den 9. august 1944 efter tortur i enten Vestre Fængsel eller Shellhuset.

Da jeg kender historien i detaljer, kan jeg gennemskue ChatGPTs fejl.

ChatGPT skal bruges med omtanke

Her er to fejl:

  1. Han er ikke født i 1917 men i 1922
  2. Kodenavn/dæknavn var ikke “Flemming” men “Lasse”.

Jeg startede med at spørge på dæknavnet “Lasse Sommer”. Jeg overtrådte en politik, men er ikke klar over, hvad jeg generede robotten med.

ChatGPT skal bruges med omtanke

Robottens svar er i dette tilfælde det rene Anders And. Der kan selvfølgelig have været andre aktive i modstandsbevægelsen, der hed Lasse Sommer. Modstandsdatabasen kender imidlertid ikke en sådan, og det hænger ikke sammen med, at der skulle være en Lasse Sommer, der var så kendt og anerkendt. Modstandsdatabasen er oparbejdet af Frihedsmuseet gennem mange, mange år – ofte af tidligere modstandsfolk. Jeg vil aldrig tvivle på dens resultater.

Aspergers syndrom

Dette ved jeg med sikkerhed også noget om; selvfølgelig ikke alt, men jeg har beskæftiget mig med det on and off siden 2003.

ChatGPT skal bruges med omtanke

På mig virker følgende sært:

  1. Jeg har aldrig hørt, at nogen kaldte det for en “lidelse”. Det kan selvfølgelig være en maskinoversættelse fra det britiske “disorder”
  2. Jeg har aldrig hørt termen “neurodevelopmental”, men det kan være noget, der netop ikke er oversat, for på dansk kalder vi det en “udviklingsforstyrrelse”.

Det resterende ser rigtigt ud.

Robotten kan opstille slagplaner

Et område, hvor jeg ville turde bruge robotten aktivt, er dens evne til at foreslå videre arbejde; dvs. ikke komme med svarene på specifikke spørgsmål men opstille en slagplan fx slides.

Jeg bad robotten lave fem slides om Aspergers syndrom. Bortset fra (selvfølgelig) de samme overvejelser om oversættelser, synes jeg, det ser godt ud. Hvis jeg fx skulle holde et foredrag om Aspergers syndrom eller noget helt andet, ville jeg turde bede robotten hjælpe mig med disposition til slides eller en indholdsfortegnelse.

ChatGPT skal bruges med omtanke

Dette er bare utrolig morsomt

Alt er vrøvl

ChatGPT skal bruges med omtanke

Mere vrøvl

Nu blev det bare sjovt …

Jørgen var direktør for en tekstilvirksomhed og har aldrig nogensinde været læge. Han tog afgang fra Den Danske Væveskole i København i sommeren 1943.

Overskriften til artiklen var: “ChatGPT skal bruges med omtanke”. Hvis det ikke ødelagde links mv., ville jeg ændre den til “Hold dig væk fra ChatbotGPT. Det er ubrugeligt”.

ChatGPT skal bruges med omtanke

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/8 Kommentarer/i , /af ,

Hvad drejer siden sig om?

Hvad drejer siden sig om?

Ikke særlig SEO-egnet

Hvad drejer siden sig om?

I flere omgange har jeg forsøgt mig med søgemaskineoptimering (SEO) og hver gang har jeg givet op dels grundet sidens størrelse, dels fordi jeg ikke forsøger at sælge noget.

Næsten uanset hvor, man læser/lærer om SEO, ender man med, at søgemaskineoptimeringen skal øge salget. Man skal producere freebies (gratis ting og sager, der “kun koster” e-mailadressen) og lokke folk til nyhedsbrevet. Men jeg sælger absolut intet og kommer heller aldrig til det. Jeg har intet sælgergen og virksomheden ville give stort underskud hvert år.

Mit fokus er videndeling og læreprocesser. Og jeg skriver for mennesker ikke for robotter og algoritmer.

Når jeg har rådført mig med professionelle, har flere sagt, at siden spænder alt for vidt, altså savner den savner fokus. Og det er rigtigt, men da jeg skriver om mit liv og mine utallige meninger om hvad som helst, må det nødvendigvis være sådan. Der er en grund til, at undertitlen er “Stegemüllers vindue mod verden”.

Billedet herunder viser de 40 kategorier og lige til højre er antallet af artikler pr. kategori vist. Kategorierne er sorteret efter antallet af artikler. Der er altså flest artikler om “Sundhed & Sygdom”. Dernæst kommer “Psykiatri” osv.

Hvad drejer siden sig om?

Et billede af livet siden sommeren 2007

Den ældste eksisterende artikel er fra sommeren 2007. Domænet blev oprettet den 2. december 2004, men har gennem årene undergået adskillige konverteringer, nye webhoteller, nye skabeloner (temaer/themes) osv. De ældste artikler var helt Anders And at se på og jeg orkede ikke at rydde op i dem, så på et tidspunkt sanerede jeg og smed ud.

Det ville være rart, om man kunne finde en dato for, hvornår den enkelte kategori er oprettet, men det synes jeg ikke lige, jeg kan.

Med lidt SQL-gymnastik kan jeg dog blive lidt klogere. Bortset fra en enkelt afstikker i 2008, er alle artikler i kategorien “Psykiatri” tilføjet efter 13. juli 2014. Det siger ikke så lidt. Den første artikel i kategorien (bortset fra afstikkeren) er “Livstegn fra en psykiatrisk patient” – puh ha hvor så tilværelsen med al dens usikkerhed ud dengang. Det var rædsomt. Det er gudskelov 8½ år siden.

Yderligere sanering og døde links?

De nederste kategorier med ganske få artikler er inderligt uinteressante, og jeg burde muligvis slette dem. Men jeg gider ikke, fordi det sandsynligvis vil medføre endnu en proces: at rydde op i døde links for at undgå et væld af 404-sider (dvs. sider, hvor linket ikke virker længere). Det må være, som det er; og på en måde er de artikler jo også en del af livshistorien.

Selv er jeg tilstrækkeligt irriteret, når andre flytter på indhold, jeg linker til, for så skal jeg jo rydde op hos mig, hvis brugeren af min side ikke skal mødes af en 404-side. Storslemme er Danmarks Radio (men selvfølgelig kan de ikke gemme alt) og Retsinformation. Google bryder sig bestemt ikke om døde links, og jeg vil jo gerne hjælpe mastodonten (og mig selv) på vej.

Jeg bruger et plug-in ved navn “Broken Link Checker”, der to gange i døgnet holder øje med, om der er opstået nye døde links. Lige nu er der ikke fundet nogen døde links ud af 2.637 unikke URL’er i 4.950 links. Jeg er holdt op med at bruge “dybe links”, selvom det er irriterende for læserne, at de ikke bliver ført direkte til det, der er relevant. Alligevel vurderer jeg, at det er (lidt) bedre at blive ført til hovedsiden end til en 404-side.

Hvad drejer siden sig om?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.