, ,

Forskel på god og dårlig kundeservice

Forskel på god og dårlig kundeservice

Nul kundeservice hos Proshop a/s

Forskel på god og dårlig kundeservice

I virkeligheden er jeg et særdeles fredeligt menneske, nærmest sådan et der dyrker kruspersille i haven, men det kan hænde, at jeg bliver rasende. Det er typisk, når jeg får dårlig kundeservice. Og jeg må desværre sige, at begrebet kundeservice snart er ukendt i Danmark.

I går var jeg ude for to interessante eksempler, der forklarer det.

Logi Support og mit – af og til – døde tastatur

I november 2022 købte jeg hos Proshop a/s et lækkert trådløst tastatur, der ikke befinder sig i den billige ende. Det hedder: “Logitech MX Keys Advanced Wireless Illuminated Key” til 607 kr. plus moms.

Gennem et par måneder har jeg døjet med, at det af og til – faktisk temmelig ofte – “dør ud”. Det kan ske midt i et ord eller en funktion, fx kopiering af et stykke tekst, eller når data skal gemmes. Det varer fra sekunder op til et par minutter. I den tid, kan jeg intet foretage mig, der involverer tastaturet. Det er ulideligt. Jeg må bare vente, til det kommer til live igen. Jeg kan ikke finde et mønster i, hvornår det dør, og hvornår det vågner.

Jeg har forsøgt med den 188 sider lange manual, hvor jeg fandt råd om at prøve forskellige placeringer af det lille medfølgende USB-stik, der vist kaldes en “reciever”. Problemet kan være, at stikket befinder sig for langt fra tastaturet, så forbindelsen mistes.

Min PC er en stationær model. Først sad stikket bagpå kabinettet. Så flyttede jeg det op på toppen af kabinettet for til sidst at sætte det bagpå skærmen. I ingen af tilfældene er der mere end ca. 80-90 cm mellem tastatur og stik.

Jeg kontaktede Logi Support telefonisk, og fik fat i et meget venligt menneske, der efter forskellige spørgsmål og svar konstaterede, at tastaturet er fejlbehæftet og dækket af garantien.

Jeg forklarede, at det (selvfølgelig) hører til en stationær PC, og at jeg ikke kan arbejde, hvis jeg ikke har et tastatur. Jeg behøvede jo ikke fortælle, at jeg ikke har et lønarbejde. Han sagde, at det slet ikke var et problem. Han ville bare sende en mail, hvoraf det fremgik, at det var defekt og skulle ombyttes. Den mail skulle jeg bare sende til Proshop = sælger, så ville de tage hånd om det.

Mailen fra Logi Support indehold primært følgende:

Based on the information you have provided, we have determined that your product is defective and warranty support is needed. In order to obtain warranty support, please refer the product to the point of purchase.

We recommend you include a copy of this email, for confirmation that your product has been found to be defective.

Det læser jeg som, at der ikke er tvivl om, at tastaturet er defekt: “confirmation that your product has been found to be defective”.

Den manglende support hos Proshop a/s

Jeg henvendte mig til Proshop, hvor jeg har været kunde i mange år. Jeg skrev blandt andet følgende:

Kære Proshop

Jeg har været i kontakt med Logi Support, der medgiver at mit tastatur er fejlbehæftet, at det er omfattet af garantien, og at jeg skal have leveret et nyt. Se venligst Logi Supports e-mail længere nede. De var så søde og hjælpsomme!

Jeg vedhæfter købsbeviset.

Nu har jeg som mangeårig god kunde hos Proshop brug for at vide, at I vil sende mig et nyt tastatur af samme type, før end jeg returnerer det defekte tastatur til jer. Jeg har talt med den relevante medarbejder hos jer, der ikke kunne hjælpe men anbefalede at sende en e-mail.

Da det (naturligvis) drejer sig om en stationær PC, er jeg afskåret fra at udføre mit arbejde, hvis jeg skal vente flere dage på et nyt tastatur. Det har jeg ikke mulighed for.

Det kunne ikke lade sig gøre! De vil have tastaturet ind for at teste det og bekræfte, at det er defekt. Altså anser de sig selv for klogere end Logi Support. Og den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er ca. to uger …

“7. Når vi har modtaget produktet, vil vores tekniske afdeling behandle sagen og du vil løbende få opdateringer via mail. Reklamationssager har en behandlingstid på 2 uger. Det kan dog godt tage lidt længere, hvis der f.eks. er tale om en periodisk fejl, som ikke viser sig særligt ofte.”

Mistro, mistro og atter mistro.

Med hensyn til problemet med ikke at kunne arbejde i gennemsnitligt to uger var deres svar, at man “altid må have et ekstra tastatur, hvis det første ikke virker”.

Jeg beskrev mit problem for den flinke medarbejder hos Logi Support med kopi til Proshop a/s. Han replicerede: “Do not worry. I shall try my best to help you out.” Han skulle bare have svar på sin mail, kopi af købsbeviset samt lidt yderligere oplysninger. Det værste er altid serienummeret, som jeg simpelthen ikke kan se; heller ikke med hjælp fra en lup.

Jeg er spændt på næste skridt. Ind til videre har jeg fået god kundeservice hos Logi Support. Proshop a/s kunne lære noget af dem – og mon ikke, jeg kan finde en anden leverandør?

Min skærm begyndte at tale til mig

I et stykke tid har jeg hørt stemmer! De kom heldigvis udefra.

Skærmen begyndte at fortælle, hvad den foretog sig, når PC’en blev tændt og slukket. Og jeg blev lige forskrækket hver gang. Jeg havde ikke ændret på nogen indstillinger. Der er et meget avanceret menusystem, som jeg nærmest holder mig fra, da jeg er bange for ikke at kunne “komme tilbage igen”. Det går dog bedre, efterhånden som jeg har rodet med det.

Jeg fandt på et tidspunkt en mulighed for at slå lyden fra. Men det viste sig at være al lyd. Og så kunne jeg jo ikke se en TV Avis eller andet. Altså levede jeg med stemmerne et stykke tid mere.

I går blev det bare nok. Altså ringede jeg til Samsung Support. På ingen tid slog han op i deres videnbase, vendte tilbage og guidede mig gennem menusystemet. Hurra! Nu hører jeg ikke længere stemmer.

Nu har jeg også fået god kundeservice hos Samsung. I Danmark kunne vi lære noget.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Diagrammer og VBA-koder styrer slægtsdata

Diagrammer og VBA-koder styrer slægtsdata

Lav diagrammer med ChatGPT

Diagrammer og VBA-koder styrer slægtsdata

Advarsel: Denne artikel er endog meget “nørdet”.

Jeg rydder stadig op i slægtsdata – og jeg er stadig fascineret af ChatGPT. I går blev jeg opmærksom på, at der findes mange gratis tilføjelsesprogrammer (plug-ins) til ChatGPT, og jeg installerede “Diagrams: Show Me”.

Lige nu har jeg den betalte version af ChatGPT, dvs. version 4. Om tilføjelsesprogrammerne også findes til ChatGPT version 3.5, er jeg ikke klar over.

For at styre oprydningen har jeg lavet en Excelfil.

Billederne i denne artikel er svære at se, med mindre du vha. CTRL + zoomer ind med din browser.

Diagrammer og VBA-koder styrer slægtsdata

Og for at finde på en både sjov og nyttig anvendelse af “Diagrams: Show Me”, besluttede jeg at bede ChatGPT lave et diagram over den samlede proces fra data i Legacy til markering af direkte aner i Excelfilen.

  • Måske kan du bruge nogle af ideerne og koderne?
  • Måske får du mod på selv at lege med ChatGPT?

Der er stort set intet af alt det nedenstående, jeg har lavet selv, for jeg kan ikke kode. ChatGPT har gjort det for mig, og jeg har bygget det op over et par måneder, når jeg har fået en ny idé til noget, der kunne være dejligt at få med. Læg mærke til, at ChatGPT er dygtig til at indsætte forklarende kommentarer i VBA-koden. Kommentarerne er de linjer, der starter med en “pling” – dvs. et enkelt anførselstegn: ‘

Det virkelig interessante er, at man kan skrive til ChatGPT, som var den et menneske. Man behøver ikke kende de rigtige termer, som man ville skulle, hvis man ville opbygge det ved at søge med Google. Hvis jeg var Google, ville jeg ryste i bukserne af skræk. De har lavet deres egen Artificial Intelligence-model (AI-model), som kaldes “Gemini”, men af forskellige årsager, vil det vare flere år, før den kommer til Europa. Så vidt jeg husker, skyldes det noget med “Gætte-Per” (GDPR).

Med Gemini sætter Google nu stort ind på at vippe ChatGPT, som indtil videre er førende inden for sprogmodeller, af pinden. Chatbotten, der er udviklet af firmaet Open Ai, fik på blot to måneder 100 millioner brugere, og slog dermed rekorden for flest nye brugere på kortest tid.

Kilde: dr.dk, 7. december 2023

Det får du retur

Du får et meget flot diagram og en beskrivelse af diagrammet med menneskeord.

Jeg synes, der mangler nogle trin i forhold til det, jeg bad om (se nederste afsnit “Her er hvad jeg skrev til ChatGPT”). Det skyldes formentlig, at jeg ikke har været tydelig nok i min beskrivelse. Det er jo trods alt bare en robot – og den kan ikke levere noget retur, som den ikke har fået input om. Det kan kun mennesker tænke sig til. Men det er jo nemt at øve sig i at blive mere tydelig i sin “kravspecifikation” og så simpelthen bare spørge en gang mere.

Menneskeordene følger her

sequenceDiagram
participant Legacy as “Legacy Software”
participant CSV as “CSV File (DirekteAner-2.csv)”
participant VBA as “VBA Macro (SplitNames)”
participant Excel as “Excel File (Gennemgang af slægtsfil.xlsm)”
participant Macro as “VBA Macro (MatchAndHighlight)”

Legacy->>CSV: 1) Start Legacy
Legacy->>CSV: 2) Vælg Fokusgruppe
Legacy->>CSV: 3) Søg, Forskelligt, Fokusgruppe
Legacy->>CSV: 4) Vælg ‘Aner’ i direkte linje
Legacy->>CSV: 5) Lav liste over direkte aner
Legacy->>CSV: 6) Vælg ‘Udskriv’
Legacy->>CSV: 7) Vælg ‘Kommasepareret fil’
Legacy->>CSV: 8) Klik ‘Opret’
Legacy->>CSV: 9) Gem som ‘DirekteAner-2.csv’

CSV->>VBA: Importer til Excel
VBA->>Excel: Kør ‘SplitNames’ makro
Excel->>VBA: Opdel navne i felter

VBA->>Excel: Kopier data til ‘Gennemgang af slægtsfil.xlsm’
Excel->>Macro: Placer data i kolonner B, C, D
Macro->>Excel: Kør ‘MatchAndHighlight’ makro
Excel->>Macro: Farv direkte aner gule
Macro->>Excel: Markér direkte aner med ‘Ja’

Her kommer diagrammet

Diagrammer og VBA-koder styrer slægtsdata

Her er hvad jeg skrev til ChatGPT

Jeg har fået fortalt af en ven, at det kan betale sig at “tale pænt” til robotten, så det gør jeg. Og jeg må sige, at jeg altid får pæne svar retur.

“Hej igen

Du er så dygtig til at lave diagrammer. Kan du lave et diagram over nedenstående? Jeg er i tvivl om, hvilken diagramtype, der er bedst, men jeg tror, at et procesdiagram vil være mest velegnet. Er du enig?

Diagrammet skal starte med følgende, som ikke står i VBA-koden, da det er fra et andet program, der hedder Legacy, som er et program til slægtsforskning.

1) Start Legacy
2) Vælg en “Fokusgruppe”, der rummer direkte aner
3) Det kan du gøre sådan:
3a) Søg
3b) Forskelligt
3c) Fokusgruppe
3d) Klik på knappen “Fokusgruppe” og i vinduet der, klikkes på knappen “Tilføj en person og aner”.
4) Der skal du så kun have markeret “Aner” i direkte linje (fjern eventuelle flueben nedenfor).
5) Nu har du lavet Fokusgruppen og kan klikke på knappen nederst “Lav liste”. Så har du en liste over de direkte aner
6) Vælg “Udskriv”
7) Sæt mærke i “Kommasepareret fil”
8) Klik “Opret”
9) Gem filen med navnet “DirekteAner-2.csv” (den kan selvfølgelig hedde alt muligt andet – så skal du bare selv konsekvensrette nede i makroens linje, hvor der står: Set ws = ThisWorkbook.Worksheets(“DirekteAner-2”)

Det første vi skal gøre med filen er at køre makroen “SplitNames”. Den sørger for at RIN-nr (Legacys ID-nr.), for- og mellemnavne og så efternavne står pænt i hvert sit felt, idet Legacy skriver det hele i ét felt, fx “1,Stegemüller, Hanne B.”. Det kan vi ikke bruge.
Koden er:

Option Explicit

Sub SplitNames()
Application.ScreenUpdating = True
Dim ws As Worksheet
Dim LastRow As Long
Dim i As Long
Dim ID As String
Dim FirstName As String
Dim LastName As String
Dim SplitEntry() As String
Dim Names As String

' Definer hvilket regneark du arbejder med
Set ws = ThisWorkbook.Worksheets("DirekteAner-2")

' Find sidste række med data i kolonne A
LastRow = ws.Cells(ws.Rows.Count, "A").End(xlUp).Row

' Gennemgå alle rækker med data
For i = 1 To LastRow
' Først, rens cellen for anførselstegn
ws.Cells(i, "A").Value = Replace(ws.Cells(i, "A").Value, """", "")
' Split ID og navne-delen på komma
SplitEntry = Split(ws.Cells(i, "A"), ",", 2) ' Splitter kun ved det første komma

' Sørg for at der er et element at tildele til ID
If UBound(SplitEntry) >= 0 Then
ID = Trim(SplitEntry(0)) ' ID er altid til stede før det første komma
Else
ID = ""
End If

' Tjek om der er yderligere oplysninger udover ID
If UBound(SplitEntry) >= 1 Then
' Der er mere end bare et ID
Names = Trim(SplitEntry(1))
' Find sidste komma, som adskiller efternavn og fornavn
Dim LastComma As Integer
LastComma = InStrRev(Names, ",")
If LastComma > 0 Then
FirstName = Trim(Mid(Names, LastComma + 1))
LastName = Trim(Left(Names, LastComma - 1))
Else
' Hvis der ikke er et komma, antager vi at hele strengen er fornavnet
FirstName = Names
LastName = ""
End If
Else
' Hvis der ikke er yderligere information, er navnefelterne tomme
FirstName = ""
LastName = ""
End If

' Placer værdier i de ønskede celler
ws.Cells(i, "B").Value = ID
ws.Cells(i, "C").Value = FirstName
ws.Cells(i, "D").Value = LastName

' Tilføj dette for at se værdierne i det umiddelbare vindue
Debug.Print "Row: " & i & "; ID: " & ID & "; FirstName: " & FirstName & "; LastName: " & LastName
Next i

MsgBox "Navneopdeling fuldført!"
End Sub

Når navneopdelingen er fuldført, står data pænt i det rigtige felter. De skal kopieres ind i den anden fil, hvor du holder øje med, hvor langt du er nået med din gennemgang af slægtsdata. Den anden fil har jeg kaldt for “Gennemgang af slægtsfil.xlsm”. Det er vigtigt, at filen gemmes som typen .xlsm, for eller kan den ikke rumme makroen.

I “Gennemgang af slægtsfil.xlsm” skal du gøre følgende:

Placer data fra “DirekteAner-2” i kolonnerne B (ID-nummeret), C (for og mellemnavne) og D (Efternavn(e)).

I kolonne A skriver du bare ordet “Ja” foran alle navnene.

Kolonne E skal være tom for at skabe lidt overblik.
Kolonne F skal rumme Fornavn(e)
Kolonne G skal rumme Efternavn(e)
Kolonne H skal rumme RIN-nr., dvs. Legacys ID-nummer
Kolonne I skal rumme ordet “Ja”, hvis det er en direkte ane.

Er det ikke en direkte ane, skal du selv udfylde felterne F, G og H

Er det en direkte ane, skriver du ID-nummeret i kolonne H og kører makroen herunder. Den henter data fra kolonnerne A, B, C og D og farver felterne F, G, H og I gule, så det er nemt at se, at dette er en direkte ane.

Her er makroen, du skal køre – bemærk at fanen skal hedde “Ark1”.
Du kan kalde fanen noget andet, men så skal du konsekvensrette i koden, hvor der står “Set ws = ThisWorkbook.Worksheets(“Ark1″)”:

Sub MatchAndHighlight()

Dim ws As Worksheet
Dim rngToSearch As Range, rngToMatch As Range
Dim cell As Range, matchCell As Range
Dim matchFound As Boolean
Dim lastRow As Long

' Sæt arbejdsark
Set ws = ThisWorkbook.Worksheets("Ark1")

' Definer områderne for matchning
Set rngToSearch = ws.Range("H2:H" & ws.Cells(ws.Rows.Count, "H").End(xlUp).Row)
Set rngToMatch = ws.Range("B2:B" & ws.Cells(ws.Rows.Count, "B").End(xlUp).Row)

' Nulstil farvning og "Ja"
lastRow = ws.Cells(ws.Rows.Count, "I").End(xlUp).Row
ws.Range("F2:I" & lastRow).Interior.Color = xlNone
ws.Range("I2:I" & lastRow).Value = ""

' Loop igennem hver celle i rngToSearch for at finde match i rngToMatch
For Each cell In rngToSearch
matchFound = False
If cell.Value <> "" Then
For Each matchCell In rngToMatch
If cell.Value = matchCell.Value Then
ws.Range("F" & cell.Row & ":I" & cell.Row).Interior.Color = vbYellow
ws.Cells(cell.Row, "I").Value = "Ja"
ws.Cells(cell.Row, "F").Value = ws.Cells(matchCell.Row, "C").Value ' Kopier fornavn
ws.Cells(cell.Row, "G").Value = ws.Cells(matchCell.Row, "D").Value ' Kopier efternavn
matchFound = True
Exit For
End If
Next matchCell

If Not matchFound Then
ws.Cells(cell.Row, "I").Value = ""
ws.Range("F" & cell.Row & ":I" & cell.Row).Interior.Color = xlNone
End If
End If
Next cell

MsgBox "Matchning fuldført!"

End Sub"

 


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Backup er vejen frem

Backup er vejen frem

Af og til tænker jeg mig ikke nok om

Backup er vejen frem

Jeg har opdateret min TNG-side, som er siden, hvor jeg viser slægtsdata, hundredvis af gange. Det sidder virkelig på rygmarven, og der er intet svært  ved det.

  • Data udlæses ved hjælp af en eksport fra slægtsprogrammet Legacy til GEDCOM-formatet (et internationalt anerkendt format for alle slægtsforskningsprogrammer)
  • Data indlæses ved hjælp af en import i The Next Generation of Sitebuilding (TNG) .

Det er alt sammen logik for perlehøns og letbegavede gymnasieelever. 

I forbindelse med oprydningen i slægtsdata sletter jeg af og til personer i Legacy, fordi de virkelig ikke har noget med mig at gøre. Men de skulle jo også gerne forsvinde fra TNG. Når de først er inde i databasen, forsvinder de ikke bare at sig selv. Man er nødt at få dem til at forsvinde på en anden måde. Eksempelvis har en tip tip oldefars søster Maren Olesdatter og Niels Christensen ikke længere børn i Legacy. Så skal de selvfølgelig heller ikke længere have børn i TNG. 

Den rigtige måde er at tømme de relevante tabeller via redskaberne i cPanel i det, der hedder phpMyAdmin, og så indlæse en ny fil fra Legacy, for på en måde at “begynde forfra”. Jeg var imidlertid for hurtig og slettede tabellerne i TNG. Fjols. Det skulle jeg aldrig har gjort.

Tjek på databaserne – filerne …?

En installation består typisk af to ting:

  • En database
  • En samling filer

Jeg tager backup af databasen hver nat kl 02:00 sammen med WordPress-siden og den kunne jeg let fiske ud, men eftersom problemet ikke var selve databasen men en funktion i TNG, måtte jeg have fat i Webhotellet. Jeg bruger cHosting, de gør det godt. Eksempelvis fik jeg svar på dagens supportspørgsmål på gennemsnitligt fire minutter. Webhotellet havde filerne. Det havde jeg ikke selv.

“Vi” gendannede først test-siden for at se, om det var vejen at gå, og herefter live-siden. Nu spiller det igen bortset fra et par småting.

Problemet ville ikke være selve filerne, for de ville kunne hives ned fra udviklerens side. Problemet ville heller ikke være tabellerne i databaserne, for de ville nemt kunne gendannes. Gerne via en ny GEDCOM-fil

Problemet ville være de ca. 3.200 stedkoder, der alle har to GPS-koder samt koblingen mellem billeder og personer. Den slags må der mennesker til. Det er ikke data, der uden videre kan fyldes i en tabel. Og en ting er sikker: Jeg geokoder aldrig mere over 3.000 steder. Det var et hestearbejde en sommer for et par år siden. Et tilsvarende arbejde ville det være at koble billeder og personer.

Alt synes nu at være plads.

Det var “a lesson learned”

Jeg har altid masser af backups af TNG-databasen, men jeg har aldrig tænkt over fx en ugentlig download af alle filerne. Det er nu lagt ind som en tilbagevendende opgave sammen med en tilbagevendende opgave med at opdatere testsiden.

At være bange for tab af data er nemlig slet ikke rart – men heldigvis har ræven flere udgange …


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Lærerigt VBA-kursus hos Proximo

Lærerigt VBA-kursus hos Proximo

Jeg elsker læreprocesser

Lærerigt VBA-kursus hos Proximo

Efter at have brugt mange timer “i selskab med” ChatGPT fik jeg endnu en gang lyst til at dykke ned i VBA’s mysterier, fordi jeg gerne vil kunne selv, og fordi jeg gerne vil kunne gennemskue bare lidt af det, ChatGPT spytter ud. Nu til dags er tilgang til viden ikke et enten/eller men et både/og.

Jeg har tidligere opgivet megen programmering, fordi min hjerne “lissom” ikke egner sig, nu var jeg bare inspireret til at prøve igen. Men hvad skal man vælge, og hvad er et rimeligt prisniveau?

Jeg kiggede på Proximos hjemmeside om VBA Masterclass for at finde ud af:

  1. Om jeg havde de rette forudsætninger?
  2. Om det var det rette kursus for mig – eller om jeg skulle sigte lavere, når jeg starter fra bunden?
  3. Om prisen var rimelig?

Siden gav ikke svarene, men firmaet er et af de få, man kan ringe til, så jeg ringede og fik en snak med Kasper Langmann selv. For fem år siden forsøgte jeg mig også med VBA. Det kan du læse om her. Der er løbet meget vand i stranden siden da. Heldigvis.

Kasper kunne – i modsætning til mig – huske, at jeg allerede da havde købt en livsvarig licens til VBA Masterclass, så han sendte da lige login-oplysningerne igen …

Det havde han jo slet ikke behøvet. Han kunne sagtens have solgt den samme vare en gang mere. Det kalder jeg kundeservice!

Det er VBA velegnet til

Det er utrolig spændende, og det er et fint kursus. Jeg er ikke nået længere end til at kunne kopiere nogle celler inkl. formatering og til at kunne farve dem røde(re) bagefter… alligevel føler jeg, at jeg har lært en masse, der vil kunne automatisere mange af de processer, jeg foretager gang på gang. Det er lige præcis det, VBA er velegnet til.

Fx laver jeg gang på gang en eksport af fx direkte aner fra Legacy og bearbejder data. En makro vil helt sikkert kunne hjælpe med det. Jeg har en VBA-kode, som ChatGPT har skrevet, så den kan jeg jo bare bruge, men når jeg er færdig med kurset, kan jeg forhåbentlig forstå lidt af, hvad den gør. og måske selv lave mindre ændringer.

Et andet eksempel er, at jeg, efter i mange år at have levet af at lave økonomistyring i statsinstitutioner, slet ikke kan leve uden at lave en månedlig budgetopfølgning. Det ligger i kalenderen til den 2. i måneden, men der kan ofte gå lang tid, før jeg får det lavet, fordi det er både kedeligt og besværligt at se, hvor pengene blev af. Det er ikke desto mindre vigtigt for næste års budget, der tager udgangspunkt i regnskabet. VBA vil sikkert også kunne hjælpe budgetopfølgningen på vej.

Det er også svært at huske alle de mange kommandoer, men herregud der var jo også engang jeg ikke kunne genvejstasterne i Officeprogrammerne. Det er bare så længe siden, jeg var begynder der. Nu har jeg glemt, at det var svært at huske CTRL + S , CTRL + O og lignende. Efter at have brugt genvejene en million gange, sidder de jo i fingrene.

Hjernens betydning for læreprocesserne

Kasper går meget op i, at man skal lære det ordentligt på hans kurser, og at man lærer ved at øve. Jeg kan jo ikke uden videre huske fx: Range(“c4”).PasteSpecial xlPasteValues.

I en af de første lektioner forklarer han dette billede:

Lærerigt VBA-kursus hos Proximo

Engang indtil 1960’erne troede man, at vi mennesker blev født med et vist antal hjerneceller, og at det var, hvad vi havde at gøre godt med livet igennem, Nyere hukommelsesforskning fra ca. 1990 og frem har heldigvis vist, at hjernen er i stand til at danne nye nerveceller langt op i voksenalderen. Kilde: “En bog om hukommelsen” af Thomas Thaulov Raab & Peter Lund Mdsen, 2013.

En “standardhjerne” består af ca. 100.000 neuroner.

Neuroner er de grundlæggende celler i nervesystemet, og de kommunikerer med hinanden via forbindelser kaldet synapser. Når man lærer noget nyt, som fx VBA-kode, sker der forandringer i netværket af neuroner og synapser i hjernen. Processen kaldes “plastiskhed” og gør, at hjernen kan tilpasse sig nye informationer.

Når man gentager en handling styrkes de synaptiske forbindelser mellem de relevante neuroner. Det bliver lettere for signalerne at passere, og informationen “lagres” således mere effektivt i hjernen. Dette er grundlaget for hukommelse og indlæring.

Så når man prøver at lære fx VBA, træner man specifikke neurale netværk til at genkende og udføre bestemte kodningsmønstre. Hukommelse er en central del af dette, fordi det er den mekanisme, der gør, at man kan trække på tidligere erfaringer for hurtigt at løse nye problemer.

Lidt populært kan man sige, at neuroner og synapser er hjernens hardware, mens indlæring og hukommelse er den software, der bliver bedre, jo mere man øver sig.

Jeg vil se, om jeg kan lære det denne gang, for jeg elsker jo læreprocesser.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.