Slettede næsten 1.408 billeder i 21 mapper
Slet aldrig “Galleri” i Stifinder
Indholdsfortegnelse
Slettede næsten 1.408 billeder i 21 mapper
Jeg er helt hysterisk med backup, og det viser sig af og til at være fornuftigt – således også i dag.
Jeg bryder mig ikke om alle mulige forudindstillinger, som Windows har defineret for mig. Det er min PC – ikke Microsofts, og det indebærer også, at jeg foretrækker selv at bestemme over mapper og over, hvor filer skal gemmes.
Mange elsker alt det prædefinerede og synes, det er så dejlig nemt. Jeg hader det, da Microsoft og jeg ikke bruger samme logik. Så jeg synes, det er meget sværere.
I dag fik jeg øje på “Galleri”, som er markeret på billedet til højre. Da jeg helt sikkert aldrig har oprettet en mappe med det meningsløse navn “Galleri”, trykkede jeg på slet. Og jeg trykkede en gang mere på slet for at bekræfte valget.
Det skulle jeg aldrig have gjort, for det viste sig, at “Galleri” er en form for links til billederne i mine egne mapper. Så da jeg slettede galleriet, slettede jeg også selve billedfilerne.
Jeg har aldrig kigget i “Galleri” før, og jeg undrer mig også noget over, at der er oplysninger om filer helt tilbage fra november 2003. Det ser ud til, at datoerne er datoerne, hvor billederne blev taget.
En moderne form for hedetur
Den slags bliver jeg noget hed om ørerne over. Heldigvis lå der en backup af billeder til X-drevet fra kl. 10:00, og så var det jo bare at få den fisket frem. Heldigvis virkede den. Det kan man aldrig vide sig helt sikker på, heller ikke selvom jeg har sat backupprogrammet (Acronis) til at validere kørslen hver eneste gang.
Jeg har kun de 1.408 billeder, og det er jo ingenting set med nutidens øjne. Nu foreviger mange alt med den allestedsnærværende smartphone. I 2003 rendte jeg rundt med et dejligt stort spejlreflekskamera af mærket Canon EOS, der senere blev udskiftet med et Nikon D7.
Da det var dyrt at tage billeder
Dengang trykkede man ikke bare på knappen, for det kostede en bondegård at få dem fremkaldt på godt fotopapir eller at få dem lavet til dias og sat i rammer, så man kunne invitere vennerne på diasaften på det store lærred. Jeg har lagt mange penge hos Jørn Hansen på Falkonér Allé.
Jeg undrer mig over, hvor alle rejsebillederne er blevet af, men de er nok gået al kødets gang i forbindelse med dels en flytning, dels digitaliseringen som de så åbenbart ikke kvalificerede sig til. Det var (også) dumt, og det fortryder jeg.
Hvis jeg ikke havde haft en fungerende backup, ville jeg have mistet de mindre end to håndfulde billeder, jeg har fra barndom og ungdom. Det havde været meget, meget trist, for billeder er med til at fortælle historie.
Billedet med katten er ikke specielt godt, men det fortæller mig en historie om nogle skønne år.
Det er fra 1982 på Amagerkollegiet, og katten hed Jason. Han var verdens dejligste. Han var vellidt af alle og gik frit ind og ud hos de øvrige kollegianere. Når jeg åbnede min dør, kunne han frit løbe på musejagt på Kalvebod Fælled.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.
Trackbacks & Pingbacks
-
[…] Blandt de billeder, jeg ikke fik slettet ved en fejltagelse, er dette, som jeg havde med til psykologen i marts måned i år. Hun er – i modsætning til mig – vældig dygtig til at se på billeder. […]
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
Stegemüller 
Hanne B. Stegemüller 
En af de første uger, jeg overhovedet ejede en PC, slettede jeg i ungdommeligt overmod en lang række filer, jeg bestemt ikke mente at have nogen brug for overhovedet. Det endte med, at jeg måtte have systemet genoprettet hos telefonbutikken, hvor jeg havde købt maskinen.
Den oplevelse gjorde mig en kende forsigtig, når det kom til sletning af mapper og filer, og jeg lovede mig selv, at jeg aldrig mere ville slette en folder uden lige at klikke på den for at se, hvad der er i først. Fiffet hermed givet videre uden omkostninger, velbekomme!
Når det er sagt, så må jeg sige, at filsystemet på iPad er ganske anderledes obskurt, men jeg tror, det er for at beskytte maskinen mod sådan nogen som mig.
@ Henny
(Opfører cachen sig bedre nu? Jeg har sat den ned fra en time til to minutter hos Cloudflare).
Åh jo, det har jeg også prøvet. Og for ikke så længe siden faldt jeg over en af dine ældgamle kommentarer hos mig, hvor du skrev, at jeg eksperimenterede med – og brugte – min PC, som du gjorde engang for mange år siden. Det var vist i forbindelse med, at jeg oprettede noget dual-boot, så jeg også kunne lege med Ubuntu. Det kostede en clean install på værkstedet … Og det er jo altså ikke gratis.
Du har fuldkommen ret! Jeg burde have klikket, inden jeg bekræftede sletningen. Tak for det gratis tip. Hvis vi en gang mødes, giver jeg kaffen! Jeg vil gerne møde dig, der er bare pokkers langt til Hj******
Jeg kan slet ikke med det der iPad-cirkus, der siges at være så nemt. Jeg elsker min iPad, men jeg kan ikke arbejde på den. Jeg nøjes med at se på den. Man gemmer et billede, man ser i nattens mulm og mørke, men hvor i alverden bliver det gemt? Jeg aner ikke, hvor jeg skal lede. Så kan jeg alligevel med Bill Gates’ idéer til, hvordan jeg har lov at bruge mit udstyr.
Åh, ja, Windows’ forkærlighed for at ooprette tossede foldere OG lægge mine filer derhen, hvis jeg ikke aktivt forhindrede det. I starten slettede jeg også Dokumenter, Billeder, Videoer og Favoritter hele tiden. Men næste gang jeg tændte computeren, var de der igen. Så satte jeg mine programmer op til at gemme dér hvor jeg ville have dem til det og glemte alt om de tåbelige foldere – det er mig der bestemmer her, sådan næsten da.
@ Charlotte
Nej man kan ikke slippe for standardmapperne Dokumenter, Billeder, Videoer osv. Men du gjorde da et hæderkronet forsøg … Lige til det gik op for dig, at de genopstod ved næste start af Windows.
Nu hvor jeg har overgivet mig til de foldere, du nævner der, kan jeg på en måde godt se, der kan være noget praktisk i det – fx hvis PC’en skal til service, Teknikeren ved uden videre, hvad han skal passe på osv. Men jeg synes ikke, Windows var så diktatorisk i begyndelsen (altså for vel omkring 20 år siden), det er noget, der er opstået i de senere år.
Helt selvbestemmende bliver vi først, når vi gå over til Ubuntu el.lign.