Tag Archive for: Backup

, ,

Backup er vejen frem

Backup er vejen frem

Af og til tænker jeg mig ikke nok om

Backup er vejen frem

Jeg har opdateret min TNG-side, som er siden, hvor jeg viser slægtsdata, hundredvis af gange. Det sidder virkelig på rygmarven, og der er intet svært  ved det.

  • Data udlæses ved hjælp af en eksport fra slægtsprogrammet Legacy til GEDCOM-formatet (et internationalt anerkendt format for alle slægtsforskningsprogrammer)
  • Data indlæses ved hjælp af en import i The Next Generation of Sitebuilding (TNG) .

Det er alt sammen logik for perlehøns og letbegavede gymnasieelever. 

I forbindelse med oprydningen i slægtsdata sletter jeg af og til personer i Legacy, fordi de virkelig ikke har noget med mig at gøre. Men de skulle jo også gerne forsvinde fra TNG. Når de først er inde i databasen, forsvinder de ikke bare at sig selv. Man er nødt at få dem til at forsvinde på en anden måde. Eksempelvis har en tip tip oldefars søster Maren Olesdatter og Niels Christensen ikke længere børn i Legacy. Så skal de selvfølgelig heller ikke længere have børn i TNG. 

Den rigtige måde er at tømme de relevante tabeller via redskaberne i cPanel i det, der hedder phpMyAdmin, og så indlæse en ny fil fra Legacy, for på en måde at “begynde forfra”. Jeg var imidlertid for hurtig og slettede tabellerne i TNG. Fjols. Det skulle jeg aldrig har gjort.

Tjek på databaserne – filerne …?

En installation består typisk af to ting:

  • En database
  • En samling filer

Jeg tager backup af databasen hver nat kl 02:00 sammen med WordPress-siden og den kunne jeg let fiske ud, men eftersom problemet ikke var selve databasen men en funktion i TNG, måtte jeg have fat i Webhotellet. Jeg bruger cHosting, de gør det godt. Eksempelvis fik jeg svar på dagens supportspørgsmål på gennemsnitligt fire minutter. Webhotellet havde filerne. Det havde jeg ikke selv.

“Vi” gendannede først test-siden for at se, om det var vejen at gå, og herefter live-siden. Nu spiller det igen bortset fra et par småting.

Problemet ville ikke være selve filerne, for de ville kunne hives ned fra udviklerens side. Problemet ville heller ikke være tabellerne i databaserne, for de ville nemt kunne gendannes. Gerne via en ny GEDCOM-fil

Problemet ville være de ca. 3.200 stedkoder, der alle har to GPS-koder samt koblingen mellem billeder og personer. Den slags må der mennesker til. Det er ikke data, der uden videre kan fyldes i en tabel. Og en ting er sikker: Jeg geokoder aldrig mere over 3.000 steder. Det var et hestearbejde en sommer for et par år siden. Et tilsvarende arbejde ville det være at koble billeder og personer.

Alt synes nu at være plads.

Det var “a lesson learned”

Jeg har altid masser af backups af TNG-databasen, men jeg har aldrig tænkt over fx en ugentlig download af alle filerne. Det er nu lagt ind som en tilbagevendende opgave sammen med en tilbagevendende opgave med at opdatere testsiden.

At være bange for tab af data er nemlig slet ikke rart – men heldigvis har ræven flere udgange …


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Varm anbefaling af Acronis

Varm anbefaling af Acronis

Når en Windowsopdatering fejler

Varm anbefaling af AcronisVarm anbefaling af Acronis

Da jeg slukkede for computeren og gik ned for at handle, virkede alt, som det skulle. Da jeg tændte igen, var alt forkert. Det var som om, jeg skulle starte forfra med alt. Det var tydeligt, at der var en Windowsopdatering, der havde fejlet.

Jeg tager backup af hele systemet (simpelthen hele C-drevet) to gange i døgnet: den ene gang med destination til en ekstern harddisk på 5 TB og den anden gang til min spritnye NAS.

Nu ville jeg gerne tilbage til der, hvor jeg var før indkøbsturen. Jeg var klar over, at jeg ikke havde genereret nye data i dag, og derfor kunne jeg uden problemer lave en gendannelse af data fra i går. Jeg ville højst miste mails fra i dag. Det kan jeg leve med. Pyt med det.

Med Acronis er det simpelt: Udpeg den rigtige backup og tryk “Recovery”. Det tog ingen tid, før jeg havde de rigtige skærmbilleder tilbage. Der gik ikke en gang et par minutter. Pyh ha … Det er utrygt, når Windows fejler, for så kan man intet.

Jeg har bedt de forskellige jobs validere backuppen, hver gang jobbet er kørt. På den måde har jeg sikkerhed for, at backuppen rent faktisk virker. Jeg vil gerne sikre mig mod falsk tryghed. Det er ikke godt at tro, at man har backup og når den så skal bringes i anvendelse, virker den ikke.

Jeg gemmer en backup af C-drevet i 31 dage. Det vil sige, at jeg altid kan gå 31 dage tilbage.

Nu er jeg selvfølgelig spændt på, hvad der vil ske, når Windows endnu engang vil opdatere. Vil der så ske det samme? Men jeg er klar med en frisk backup!

Har du ikke allerede et backup-program?

Hvis du ikke allerede har et program til backup, vil jeg varmt anbefale Acronis. Det er så nemt og det er så trygt og overskueligt.

På billedet ser du mine jobs. Der er meget redundans men pyt med det. Jeg går gerne “med livrem og seler”, eftersom jeg er for doven til at lave arbejdet flere gange. Virker den ene ikke, virker den anden vel? Man er nødt til at tænke på, at noget kan fejle. Hvis man taber en ekstern harddisk, kan den blive ubrugelig. Der kan ske så mange mærkelige ting, som man ikke kunne forudse. Og man ved det først, når man har brug for backuppen.

Derudover kan det måske være nødvendigt at betale sig til hjælp med en “Ren installation” (kaldes også for en “Clean install”) og hvem ved, hvad der så kan gå galt?

Dyrebare slægtsdata

For mig er det selvfølgelig data i slægtsprogrammet Legacy, der er de mest dyrebare. De er sikrede på alle mulige måder, eftersom der er tale om 20 års arbejde. Jeg tror simpelthen ikke på, at jeg vil kunne miste data. Jeg læser alt for ofte om, at slægtsforskere mister data. Mistede jeg disse data, ville jeg miste dele af mit liv, og jeg er ikke sikker på, at jeg ville orke at begynde forfra. Et enormt tomrum ville opstå.

Hvis du overvejer Acronis men er i tvivl om, hvorvidt du kan finde ud af det, hjælper jeg gerne. Jeg kan kontaktes her.

Legacy og backup

Der er ingen grund til ikke at anmode Legacy om at tage backup hver eneste gang, programmet lukkes. Destinationen bør være en ekstern harddisk eller for eksempel et USB-stik, altså “et eller andet” uden for PC’en. Disken inde i PC’en er jo ikke meget værd, hvis den brænder sammen. Det vil være falsk tryghed. Herudover bør en backup befinde sig flere forskellige steder.

Jeg har valgt mange steder: en 1 TB disk, en 5 TB disk og min NAS. Herudover er Legacy en del af “Dokumenter” og selvfølgelig også en del af C-drevet. Jeg tror altså ikke, det kan gå galt. Næste skridt er at lægge et USB-stik hos naboen … Problemet med den slags er bare, at det er forældet i morgen.

Alle slægtsforskeres drøm er Synology NAS

Alle slægtsforskeres drøm er Synology NAS

Backup af slægtsdata

Alle slægtsforskeres drøm er Synology NAS

Formålet med denne artikel er – i menneskesprog og nede på jorden – at formidle nogle begyndererfaringer med Synology NAS, som andre slægtsforskere måske kan have glæde af.

Det ville være lyv at sige, at det er helt så “quick”, som denne (engelske) guide fortæller. Jeg måtte begynde forfra et par gange. Herefter sad det lige i skabet. Og nu er jeg tryg. De data og billeder, jeg har samlet gennem 20 år, er sikrede. Man skal nok synes, det er lidt sjovt at nørde med det, men hvem vil ikke gerne ofre nogle timer på at sikre adskillige års arbejde? Når man først er i gang, er det faktisk ret enkelt.

Hjælpen på skærmen er virkelig flot og oversættelserne til dansk er utrolig gode; det er ikke maskinoversættelser. Man er ikke på noget tidspunkt overladt til sig selv. Det er, hvad man må kalde brugervenligt.

Jeg måtte begynde forfra, fordi jeg ikke havde styr på kodeord og mistede overblikket over, hvor det var, jeg var på vej til at logge ind. Der kommer flere konti i spil med login hid og did og det kræver selvfølgelig lidt tålmodighed og opmærksomhed at forstå, hvad det egentlig er, man laver. Sådan er det med alt nyt.

Det der drillede

Når du har fået bestilt både “kassen” og diskene (og det er bestemt ikke altid tydeligt, at diskene ikke følger med “kassen”. De skal købes særskilt.), og begge dele er leveret, er det første, der skal ske, at du skal have lagt diskene i holderne og fikseret dem, så de ligger præcis, som de skal. Hvis de ikke ligger helt rigtigt, kan din PC ikke få kontakt til dem, og de kan formentlig heller skubbes rigtigt på plads i “kassen”. I tidligere versioner af NAS skulle man have skruetrækkeren frem; sådan er det i hvert fald ikke længere med DS220+.

Jeg baksede længe med den ene disk, og måtte til sidst opgive at få “sideklemmen” i den ene side til at klikke helt ind, hvor den skulle være. Til sidst besluttede jeg alligevel at prøve at skubbe den på plads i “kassen”. Og det gik fint. Jeg undrede mig over det, men glædede mig, for det betød, at jeg kunne komme videre i processen.

Instruktionsvideoer på fx YouTube

Noget af det, YouTube virkelig kan, er at vise instruktionsvideoer og der er millioner og atter millioner af dem. Jeg ser selv videoer om lidt “nørdede” emner, men jeg har en veninde, der finder tips og tricks om at fremstille smykker. Jeg har besluttet mig for, at jeg i en periode gerne vil betale 119 kr. om måneden for et Premiumabonnement, fordi jeg så slipper for reklamerne. Det gør det noget lettere at følge en instruktionsvideo, at man ikke konstant afbrydes af en tåbelig reklame.

Hvis et emne er helt nyt for mig, som fx NAS, ser jeg videoen et par gange, før jeg går i gang, fordi jeg så er forberedt på, hvad der vil komme. Når jeg går i gang for alvor, afspiller jeg videoen med adskillige stop, hvor jeg prøver at følge ophavsmanden. Jeg gør simpelthen det samme som ham. Det tager selvfølgelig sin tid, men jeg er ret sikker på at ende med noget, der er brugbart.

Forud for dette ligger selvfølgelig en proces med at udvælge videoer, man kan stole på. Karl Børge fra Sønder Bøvelse, der pludselig fik lyst at lave en video, skal man måske ikke stole på. Google er naturligvis en stor hjælp, men det gøres ikke uden en portion sund fornuft. Og her iblandt er at finde videoer, der har gode brugeranmeldelser og som drejer sig om den nyeste hardware og software; og præcis drejer sig om den version af hardware og software, jeg er på vej til at bruge.

For mig betyder det ikke så meget, om videoen er på dansk eller engelsk, men det kan være en parameter for nogle af jer. Fagudtryk, jeg ikke kender, slår jeg op med DeepL, der er mere præcis end Google Translate.

Lidt mere om versioner

Jeg fandt en 252 lang sider guide på dansk til DSM (Disk Station Manager). Som computeren har sit operativsystem, fx Windows, har også NAS sit operativsystem, der kaldes Disk Station Manager. Jeg tænkte, at det måtte være lige noget for mig. Først da jeg begyndte at søge efter “QuickConnect” og ikke fandt det, opdagede jeg, at guiden angik DSM 3.1, men den aktuelle version er 7.1.

Guiden har ingen datering, hvilket ofte ses, og hvilket er utroligt irriterende. Jeg forstår ikke, hvorfor folk ikke daterer deres ting.

Synology NAS rummer mange muligheder

Alle slægtsforskeres drøm er Synology NAS

Billedet herover stammer fra Acronis, der er et backupprogram. En af grundene til, at jeg bruger Acronis er, at det med et par museklik kan indstilles til altid at validere backuppen. Programmet undersøger så af sig selv, om backuppen vil virke, hvis der skulle blive behov for den. Ingen falsk tryghed her.

Jeg er (heldigvis) slet ikke færdig med at udforske mulighederne, for der er så mange, at det vil tage et stykke tid. Indtil videre har jeg – ved bare at følge videoen – fundet ud af, hvordan jeg laver en daglig backup af al min slægtsforskning og hele mit C-drev med Acronis og gemmer det på NAS. Det er bare et stykke kage (“piece of cake”). Man kan se resultatet med Stifinder med det samme. Selv kan jeg godt lide at kunne se tingene med det blotte øje frem for bare at regne med, at alt er i orden. Skal trygheden være falsk eller ægte?

Det kan fx se sådan ud:

Alle slægtsforskeres drøm er Synology NAS

Alle slægtsforskeres drøm er Synology NAS

Bemærk at Stifinder fortæller, at vi er på et netværk. Det er hele fidusen ved NAS. Når data ligger på et netværk, har man lavet sin egen private “sky”. Og man kan kigge på sine data alle mulige steder fra fx både telefon og tablet og selvfølgelig også alle andre computere. Har man behov for det, fx i forbindelse med support, kan man oprette en bruger, der må logge ind på netværket og se de data, man har liggende der. Det er altså smart.

RAID 0 eller RAID 1?

Jeg har købt to diske a 4 TB. Ud af dem kan jeg enten få 8 TB eller 4 TB plads til data. Forskellen ligger i, om man vælger RAID 0 eller RAID 1. I videoen, jeg refererer til ovenover, anbefaler han RAID 1, som betyder, at man får redundante data. Står disk 1 af, har man altid disk 2; med andre ord har man spejlede diske, og det skulle da være underligt, om de begge stod af på en gang. Så selv om jeg har betalt for 8 TB, har jeg “kun” 4 TB at arbejde på. 4 TB er dog alt rigeligt til mit behov.

Vælger man i stedet RAID 0, har man summen af begge diske (hos mig i alt 8 TB), men altså ingen redundans. DDO forklarer ordet redundans her.

Vælg altid de foreslåede indstillinger

Jeg gør, som han foreslår, da jeg helt sikkert ikke er dygtigere end ham. Han har i øvrigt en god betragtning om det med standarder: “Vælg altid det foreslåede”. Det gør jeg også altid selv, da jeg helt sikkert ikke er klogere end programmerne.

Jeg havde på et tidspunkt en TNG-bruger, der, i forbindelse med eksport af databasen fra TNG, valgte “Brugerdefineret – vis alle indstillinger” i stedet for bare “Hurtig – vis kun de minimale indstillinger”. Det betød, at han fik åbnet for mindst 25 muligheder, han ikke kendte betydningen af. Og det betød atter, at hans eksporter ikke kunne bruges til noget. De var en falsk tryghed.

Med tiden bliver man selvfølgelig (lidt) klogere og man får lært, hvad de forskellige indstillinger betyder. Når man ved, hvad man gør, kan det være relevant at lege med mulighederne.

Sidste trin for nu: Dropbox

Jeg tager backup af hele hjemmesiden hver nat og placerer den i Google Drev, men jeg er aldrig blevet gode venner med Google Drev, fordi det er så uoverskueligt. Derfor foretrækker jeg Dropbox.

Billedet herunder er en fin illustration af forskellen på NAS og Dropbox.

  • NAS er til salg. Man har betalt og har fuld kontrol. Prisen kan ikke pludselig stige. Ingen kan pludselig indeksere data på en ny “smart” måde. Ingen kan give tredjemand adgang til data osv.
  • Dropbox er til leje. Man bor til leje og skal betale en månedlig eller årlig leje, hvis man kommer udover de gratis 3,75 GB. Lejen har et fornuftigt niveau. For fx. 2 TB, der svarer til ca. 2.053 GB, er prisen ca. 900 kr. ved årlig betaling.

Alle slægtsforskeres drøm er Synology NAS

I min Dropbox har jeg de 2 TB at gøre godt med.

A) Selve datafilen fra Legacy (*.fdb) plus nogle filer, der formentlig hører til, uden at jeg er sikker, fylder hos mig 14,1 MB, for det er bare ren tekst i nogle tabeller. Det betyder, at jeg kvit og frit kunne gemme ca. 272 versioner af selve datafilen i Dropbox. Man har 3,75 GB i den gratis version. Det er en god forretning. Og der opstår jo ikke en ny version, hver gang man gemmer. Man arbejder i den samme fil og gemmer bare oveni, lige til man af en eller anden årsag gemmer som en ny fil.

B) Billederne er vigtige for alle slægtsforskere, sikkert fordi de gør datoerne til de mennesker, de var engang, så billederne skal også med til:

  1. NAS
  2. og derfra videre til Dropbox.

Lige nu har jeg 500 billeder. Legacy lægger dem i mappen “Media”, og der vil du finde dem, hvis du bruger Legacys standardindstillinger (hvilket anbefales, jfr. ovenfor).

I alt fylder min datafil (*.fdb), de små filer, der måske hører til samt billederne, lige knapt 84 MB.

NAS laver det hårde arbejde med at overføre til Dropbox, og det er ganske simpelt:

  1. Gå til Pakkecenter ->
  2. Cloud Sync ->
  3. Dropbox ->
  4. Tillad ->
  5. Agree.

Det var det hele. Som en ekstra sikkerhed sender Dropbox en mail om, at man har forbundet en ny app til Dropbox.

Med mindre du har ændret på indstillingerne, vil du fra nu af altid have en synkroniseret version af backuppen af dine slægtsdata. Det giver god ro i maven.

Alle slægtsforskeres drøm er Synology NAS

Glædelig jul.


Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

10 ting folk hader ved Windows 11

10 ting folk hader ved Windows 11

Windows 11 og Synology® NAS

10 ting folk hader ved Windows 11

14. oktober 2025 drager Windows 10 sit sidste suk efter at have været i live i 10 år. Til den tid er der ingen vej udenom; så må jeg installere Windows 11. Jeg kunne let gøre det allerede nu, da min PC selvfølgelig opfylder kravene. Mange klager over, at kravene til PC’en er så strenge, at de er nødt til at købe en ny PC. Det er ikke rimeligt.

Når jeg venter, skyldes det, at jeg er begejstret for Windows 10 og er ligeglad med nye farver, ikoner og alle de andre ligegyldige nye ting så som fx hvor startmenuen befinder sig (centreret eller til venstre). Vigtigere endnu skyldes det, at jeg ikke gider lege betatester for Microsoft; det må de selv ligge og rode med, da det ikke er gratis. Min tanke er, at hvis jeg venter til oktober 2025 er alle børnesygdommene ryddet af vejen. Selvfølgelig kan der så være opstået andre fejl, men dem må jeg tage med. Jeg synes selv, min strategi er god.

Selvfølgelig kunne jeg forsøge at installere Windows 11 og så “rulle tilbage”, hvis jeg ikke bryder mig om det. De siger, der ligger en “rulle tilbage-funktion”, og så er det selvfølgelig sandt, men hvem siger, at det virker på lige præcis min PC? Det har man aldrig sikkerhed for. Og går det galt, kan man være på Herrens mark og en hel reinstallation (også kaldet “clean install” eller “ren installation”) kan være nødvendig. Her mister man ikke data, når man sætter fluebenet det rette sted (og man har i øvrigt sikret sig, at man har en frisk backup, der virker, før man piller ved den slags i computerens “mave”), men alle programmer skal installeres på ny, og har man mange, kan der let gå et par dage med det. Og hvor er det nu, man har licensnøgler, adgangskoder osv.?

Du skal være opmærksom på, at du kun har kun 10 dage til at rulle tilbage fra Windows 11 til Windows 10. Derefter skal du udføre en ren installation. Jeg synes ikke selv, det er værd at rode med.

Hvilken version af Windows har du?

Det er enkelt at finde ud af, hvilken version af Windows, du har. Nede i venstre hjørne, skriver du “Om” (uden anførselstegnene), og så føres du direkte til Systemoplysninger, og du får et billede, der minder om dette, hvor jeg både viser enhedsspecifikationer og Windows-specifikationer:

10 ting folk hader ved Windows 11

Når du alligevel er inde og kigge efter, så se også om din PC kan køre Windows 11. Det gør du ved at trykke på “Start” (huset oppe til venstre) -> Opdatering og sikkerhed -> Til højre vises det, om din PC kan køre Windows 11.

10 ting folk hader ved Windows 11Du bør nok trykke på “Kontroller enhedens specifikationer”, som fører dig til denne side. Selv synes jeg, det er temmelig uoverskueligt, og at jeg ikke bliver meget klogere, men nu er du i hvert fald opfordret til det.

Mere interessant er “Se, om den er klar til at blive installeret”, der giver klar besked på et par sekunder og tilbyder at gå i gang med det samme. Min opfordring er dog, at du lige trækker vejret og tænker over det, til du har sovet mindst en gang.

En anden mulighed for at finde frem til din version af Windows er, at du nede i venstre hjørne skriver “Winver” (uden anførselstegnene), og så får du kun det, det hele handler om og som er vist på billedet til højre.

Det vigtige er, hvad der står lige efter version. Hos mig står der fx 22H2. Det betyder, at min version er fra andet halvår 2022. Når du har tjekket det, kan du slå op på denne side, hvor Microsoft fortæller, hvor længe de understøtter netop din version af Windows 10.

Og hvad er det så, folk hader ved Windows 11?

Denne artikel er ganske vist fra marts 2022, men mange senere artikler skriver nogenlunde det samme, brugerne er ikke blevet meget gladere, og denne artikel er den mest overskuelige.

De ti ting er her:

  1. Windows 11’s hardwarekrav er for strenge
  2. Ændring af standardapps i Windows 11 er for svært
  3. Du skal logge ind på en Microsoft-konto for at bruge Windows 11
  4. Startmenuen i Windows 11 er mindre anvendelig end Windows 10’s
  5. Windows 11’s proceslinje er mindre nyttig end Windows 10’s
  6. Windows 11 “tvinger” dig til at bruge Edge som browser – alene det …
  7. Windows 11 fjerner handlingscenteret, og dets erstatninger stinker
  8. Windows 11 er et skridt tilbage for tablets
  9. Du har stadig brug for tredjeparts antivirus med Windows 11
  10. Windows 11 er ikke innovativt

Synology® NAS: Værdifuld slægtsforskning og backup

Min slægtsforskning er det mest værdifulde, jeg har. Det hele kan brænde ned om ørerne på mig, det dækker forsikringen, men hvis mine data pludselig er væk, ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre. Det vil være mit liv, der er væk. For ca. et år siden brændte hele tagetagen på huset på den anden side af gaden. Flere blev med et hjemløse. Det er heller ikke længe siden en hel ejendom i Vanløse brændte, så det kan altså ske, og det er slet ikke så utænkeligt.

De fleste sikrer sig ved at lægge data et eller andet sted i skyen. Det kan fx være i Dropbox, i Google Drive, i OneNote eller i en af alle de andre skytjenester. Der findes adskillige. Selv har jeg bare en eller anden modstand mod det, og det er måske nok dumt. Jeg bliver bare altid så forvirret over, hvor jeg så har nyeste version, hvor jeg aktuelt gemmer mine ting osv. Og tjenesterne er heller ikke billige, bare man har en vis mængde data. Tager man fx billeder med telefonen og gemmer dem i OneNote, er de medfølgende fem gigabytes hurtigt brugt op. Og der er i hvert fald ikke plads til en kopi af hele systemet fra C-drevet.

Eksterne harddiske kan blive tabt. C-drevet kan gå til de evige jagtmarker af adskillige grunde. At få data genskabt hos en professionel koster kassen, da det skal foregå i et såkaldt “clean room”. Ofte kan din leverandør ikke klare det selv, fordi der kun er ganske få clean rooms her i landet. Eksempelvis har jeg selv haft en harddisk sendt til England, men data kunne ikke genskabes. Jeg havde selvfølgelig backups andre steder, men det var en del penge ud af lommen.

Alle ulykkerne kan næppe ske på en gang – men alligevel. Ræven skal altid have flere (helst mange) udgange. Data bør altid befinde sig flere steder: Mindst på PC’en og på en ekstern harddisk og i skyen. Så må der da være noget af det, der virker. Det er formentlig de færreste af os, der en gang imellem tester, om vores backups 1) overhovedet findes og 2) om de virker. Pludselig skal man bruge dem, men de findes ikke … Det vil sige, man har levet i falsk tryghed.

Jeg har slægtsforsket i 20 år, dvs. ca. 7.300 dage. Og nu har jeg taget en stor beslutning: Jeg har investeret i en Synology® NAS DS220+ – og den kommer i aften samme med to 4 TB-diske. Prisen pr. dag bare til slægtsforskningen kan siges at være 0,62 kr. Det er (for) mange penge her og nu, men tryghed er også penge værd.

Hvis du evt. vil investere i en NAS, skal du være opmærksom på, at selve NAS’en kun er “kassen”, som diskene skal sættes ind i. Du skal også bestille 1, 2, 7 (eller hvor få/mange du ønsker) diske. Det er forhandlerne ikke ret søde til at informere om på deres hjemmesider. Selv måtte jeg lave en feberredning hos Proshop, der er min foretrukne leverandør af diverse dimser. Jeg vidste simpelthen ikke, at diskene skulle bestilles særskilt. Det kunne de godt have skrevet.

NAS er en forkortelse for et netværkstilsluttet datalager (fra det engelske “Network-attached storage”). NAS er en filbaseret lagerenhed tilsluttet et datanet, der giver adgang til data for klienter tilsluttet netværket.

Jeg regner med, at jeg selv kan finde ud af at sætte det op. Jeg har fundet denne gode video, der er næsten 20 minutter lang, hvor David Bombal forklarer hele processen. Vi deler i øvrigt ubehaget ved skyen.

Den opmærksomme læser vil tænke: “Ja, og når lejligheden er brændt, så er din NAS også brændt”. Det er rigtigt tænkt, og derfor vil jeg – trods ubehaget – kopiere til Dropbox fra min NAS. Den har et utal af muligheder, som jeg glæder mig til at udforske. En af dem er at åbne for fx Dropbox.

Man kan så selvfølgelig sige “Hvorfor så gå via NAS?”. Det er også rigtigt, og der er en (minimal) risiko for datatab, hver gang man kopierer data. Men at lege godt i juleferien, og inden andestegen, er også penge værd.

Den endelige løsning har jeg endnu ikke overblik over. Det kræver lidt flere studier alias hyggestunder.

Hvis du nu overvejer, om NAS også er noget for dig, så er denne artikel et godt sted at starte.

10 ting folk hader ved Windows 11


Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.