, , ,

Backup

Indholdsfortegnelse

Pyh ha

Jeg arbejder på at få integreret min slægtsdataside integreret i min helt almindelige side (pt. https://stegemueller.dk), så den kan få header, sidebar og footer som alle de andre sider. Det skal se ud som nedenstående:

 

BackupJeg tester det på min testside. Jeg skal ikke risikere noget. Selvfølgelig kan alting genskabes, men der er en risiko hver gang.

Den slags indebærer en hel del kopiering frem og tilbage af filer og tabeller. På en eller anden måde lykkedes det mig at slette denne side… Jeg må sige, at jeg blev noget hed om ørerne. Jeg har naturligvis en daglig/natlig backup, men hvad hjælper det, når man har slettet hele WordPress installationen, så har man jo netop ikke det plug-in, backuppen er dannet med. Gys og gru.

Mit webhotel tager også backup, så jeg prøvede deres. Det tog et godt stykke tid, hvor der ikke var nogen synlig fremdrift, så jeg var meget glad, da jeg så min side igen. Jeg synes ellers, jeg er uhyre forsigtig, når jeg laver den slags operationer, men det kan åbenbart let gå galt.

At teste

Jeg er altid omhyggelig med at teste på mit testsite, og i denne situation, hvor jeg forsøger at integrere to vidt forskellige instanser, er jeg tilstrækkelig meget en kylling, til at gå direkte på. Bloggen er mit hjertebarn, og slægten repræsenterer 10 års arbejde. Der skal byttes rundt på stier, filer osv. Jeg tør ikke. Måske er det slet ikke så indviklet?

The Next Generation of Genealogy Sitebuilding er et meget alsidigt og fleksibelt program, som jeg har brugt i mange år. Jeg kan næsten installere det i søvne. Det er pænt at se på, og kan alt det, jeg gerne vil med slægten på nettet.

Det skal bare ikke gå galt!

2 Svar
  1. Eric
    Eric siger:

    Pyha, sikken opgave! I forbindelse med flytningen af mit webhotel og skiftet fra http til https (SSL) downloadede jeg et gratis WordPress plugin til søg & erstat i databasen. Det virker fortræffeligt, men er nok ikke sofistikeret nok til dit brug.
    Før man ændrer noget, kan man downloade en backup af databasen, og hvis man kom til at fjerne hele WordPress-installationen, kunne man “bare” (bare, min bare …) kunne reinstallere WordPress og plugin’et.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Eric

      Jeg kender godt de forskellige search and replace, og jeg sad faktisk også og kiggede i nogle af dem, men jeg synes ikke rigtig, jeg kunne finde ud af det. Jeg fik nemlig siden og tabellerne vist, men uden styling, selvom det rigte theme var brugt, og links pegede tilbage på livesiden og ikke til testsiden. Og det er jo det, der er så fedt ved en reel migrering: det hele klares uden videre. Det viste sig efter lang tid søgen og fejlfinding: Da jeg bare have kopieret, havde rettet wp-config og databasen men det er drillede var .htaccess.

      Herudover har du selvfølgelig ret mht. databasen og plug-inet, men test og live har hver sin db, og jeg kunne ikke komme i kontakt med plug-inet, da jeg ikke kunne tilgå backend. Hver gang jeg prøvede at logge ind på testsiden, lavede WP et redirect ud i verdensrummet. WPbeginner er min ven, og den er god at søge i. Det var så banalt som: clear cache. Så var den der, og så kunne jeg migrere fra live til test.

      Alt dette tog mig lang tid, men jeg plejer jo at skilte med, at jeg elsker læreprocesser. Jeg har sandelig lært meget i dag.

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.