Indlæg

, , ,

Backup

Backup 1

Pyh ha

Jeg arbejder på at få integreret min slægtsdataside integreret i min helt almindelige side (pt. https://stegemueller.dk), så den kan få header, sidebar og footer som alle de andre sider. Det skal se ud som nedenstående:

 

Backup 3Jeg tester det på min testside. Jeg skal ikke risikere noget. Selvfølgelig kan alting genskabes, men der er en risiko hver gang.

Den slags indebærer en hel del kopiering frem og tilbage af filer og tabeller. På en eller anden måde lykkedes det mig at slette denne side… Jeg må sige, at jeg blev noget hed om ørerne. Jeg har naturligvis en daglig/natlig backup, men hvad hjælper det, når man har slettet hele WordPress installationen, så har man jo netop ikke det plug-in, backuppen er dannet med. Gys og gru.

Mit webhotel tager også backup, så jeg prøvede deres. Det tog et godt stykke tid, hvor der ikke var nogen synlig fremdrift, så jeg var meget glad, da jeg så min side igen. Jeg synes ellers, jeg er uhyre forsigtig, når jeg laver den slags operationer, men det kan åbenbart let gå galt.

At teste

Jeg er altid omhyggelig med at teste på mit testsite, og i denne situation, hvor jeg forsøger at integrere to vidt forskellige instanser, er jeg tilstrækkelig meget en kylling, til at gå direkte på. Bloggen er mit hjertebarn, og slægten repræsenterer 10 års arbejde. Der skal byttes rundt på stier, filer osv. Jeg tør ikke. Måske er det slet ikke så indviklet?

The Next Generation of Genealogy Sitebuilding er et meget alsidigt og fleksibelt program, som jeg har brugt i mange år. Jeg kan næsten installere det i søvne. Det er pænt at se på, og kan alt det, jeg gerne vil med slægten på nettet.

Det skal bare ikke gå galt!

, ,

Integration

Reel integration

Forleden hørte jeg om verdens bedste integration. Om den fandt sted i en af Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker eller i en af de andre organisationers genbrugsbutikker, husker jeg ikke – og det er egentlig også ligegyldigt. Det er processen og målet, der er vigtigt.

Substansen

To unge syriske mænd på 18 og 20 år er blevet tilknyttet en genbrugsbutik. Der er mange forskelligartede opgaver i en genbrugsbutik, fx at sortere tøjet, prissætte det, udstille i vinduer, sætte labels på, tale med donorer osv. Disse opgaver kan man løse uden at kunne så meget dansk. Men ved at man løse dem, bliver man langsomt bedre til dansk. Det er at komme ind i en positiv spiral.

Der, hvor det rykker, er, at “damerne” i butikken (typisk lidt ældre kvinder) har tillid og tålmodighed til at hjælpe de to gutter i gang med at lære dansk, få et ben indenfor i det lokale foreningsliv – fodbold, bordtennis, skydning mv., blive kendt i lokalområdet, få et netværk mv. Det er integration, der rykker. “Damerne” bringer sig selv spil, og hjælper alt det de kan, og de ved, hvilke knapper, der skal trykkes på. De har accepteret at hjælpe gutterne i gang, og de kan se, det virker. Det er integration, der lykkes.

Det er integration, der rykker!

,

Hej

Jeg bor på Københavns Vestegn i Hvidovre, og her er dejligt at bo, og jeg har boet her siden november 2007.

Vi har mange mennesker med anden etnisk baggrund end dansk – men her er altså ingen vold, voldtægter, slagsmål, knivstikkerier, overfald, indbrud eller alt det andet, som de etnisk danske hadprædikanter prædiker om. Faktisk er her rigtig fredeligt og dejligt.

Jeg færdes meget på Facebook, og jeg er rystet over den forfærdelige tone i asyldebatten fx: “De skal ikke integreres, de skal sendes hjem så hurtigt som muligt”, “Skyd de perkere”, “De voldtager vores kvinder”, “Det er deres skyld, at der ikke gøres noget for de hjemløse, de fattige, de gamle og de syge”, “De tager vores boliger”, “De lorte”, “Smykkeloven viser bare, at det er velfærdsmigranter” osv. osv. (I parentes bemærket blev smykkeloven vedtaget for fire måneder siden, og nu er den for første gang blevet brugt, og der er konfiskeret 79.600 kr., som tilhørte fem personer tilsammen.)

Som et led i det man kunne kalde hverdagsintegration og som min egen lille private protest mod de danske hadprædikanter, er jeg begyndt at sige “Hej”, hver gang jeg møder en kvinde med tørklæde. Jeg har nok sagt hej 50 gange nu, og det er ikke én gang sket, at de ikke har lyst op i et stort smil og kvitteret med et hej. De er nok ikke rigtig vant til det.

Gad vide hvad der ville ske, hvis vi var flere, der sagde hej?