Færdig med 2.014/4.028 GPS-koordinater

Færdig med 2.014/4.028 GPS-koordinater

Jeg gør det aldrig mere

Men det skal jeg heller ikke, for det første jeg gjorde var at tage en sikkerhedskopi og gemme den op til flere steder. Der er i alt 2.014 forskellige steder, der nu alle har:

  • (Evt. lokalitet),
  • Sogn,
  • Herred,
  • Amt,
  • Land,
  • Breddegrad og
  • Længdegrad

Processen har været:

Det hele startede med, at jeg ryddede op i stederne i Legacy, så strukturen er helt ensartet for alle stederne. Jeg husker ikke hvornår, jeg begyndte på hele dette vanvittige projekt, men tid har det bestemt taget. Nu er der orden i mine stamdata, og det er rart. Og det er “once in a lifetime”.

Herefter har jeg for hver enkelt sted, sat GPS-koordinater på i TNG. TNG har et udvidelsesmodul ved navn “GeoCode Assistant”, der løser opgaven fantastisk godt i omkring 85 – 90 pct. af tilfældene. Hvis modulet kan løse opgaven kræves seks klik pr. sted. Kan modulet ikke løse opgaven, og koordinaterne derfor må søges frem manuelt fx. i Wikipedia, kræves formentlig ca. det dobbelte antal klik. Jeg vil gætte på, at jeg i hvert fald har klikket 20.000 gange. Det er mange…

Småfejl retter jeg, når jeg får øje på dem. Viser det sig, at der er større strukturelle fejl, fx. noget jeg helt har misforstået, dropper jeg helt kortene i TNG, for jeg gør ikke dette en gang til. Det vil ellers være ærgerligt, for det ser egentlig ret godt ud. Her kan du se et eksempel med min far, (rul et godt stykke ned i skærmbilledet), der kom lidt rundt i landet. Kortene giver et fint overblik.

 

Færdig med 2.014/4.028 GPS-koordinater

De købte slægtsbøger

De købte slægtsbøger

Mange familier køber slægtsbøger

Således også i min familie, hvor min morfar var med til at betale “Slægtsbog – Jens Frederik Schiøtt. Slægtsbog for efterkommere efter JOHANNES FREDERIK SCHIØTT, mølleejer i Hastrup Mølle, Thyregod Sogn, født 1800” hos Dansk Slægtsforskning i Fredericia i 1977.

Bøgerne koster en formue, men er i realiteten ret uinteressante, idet de mest (som titlen retfærdigvis også siger) beskæftiger sig mest med efterkommere til den udpegede hovedperson. De har form som en ambolt med en lille fod (forfædrene) og en stor bred top (efterkommerne). At jagte efterkommere er naturligt nok; der skal jo være nogen til at betale 🙂

Danmarks største slavehandler

I den nævnte slægtsbog, stopper de, før de får begyndt. De når aldrig til Danmarkshistoriens største slavehandler Jens Adolph Kiøge (~ 1746 – 1789), som jeg tidligere har skrevet en side om her. TNG oplyser: “Jens Adolph KIØGE er 6 x grandonkel til Hanne Baunsgård STEGEMÜLLER”. Slægtskabet er vist grafisk her. Du skal ikke lade dig forvirre af, at det ser ud som om, jeg er død – jeg lever i bedste velgående, men da jeg ellers ikke viser nulevende (GDPR mv.), er det nødt til at stå sådan, når jeg ønsker at vise mig selv 🙂

Det er mange år siden, jeg arbejdede med Jens Adolph Kiøge, men jeg husker stadig spændingen og glæden ved at læse litteraturen, jeg henviser til, et speciale fra Københavns Universitet og to romaner; den litteratur fandtes også, da Dansk Slægtsforskning i sin tid udarbejdede slægtsbogen, men den slags læsning er der selvfølgelig ikke råd til, når der skal betales i den anden ende. Det er kun os hobbygenealoger, der har råd til den slags.

At bruge Facebook i slægtsforskningen

Forleden aften sad jeg og søgte lidt med Facebook, og fik idéen at se, om der var grupper/sider, der havde noget med Thyregod Sogn i Nørvang Herred, Vejle Amt at gøre. Jeg har flere hundrede personer i databasen, der har relation til Thyregod. Det skyldes, at jeg, da jeg i 2003 begyndte på slægtsforskningen havde sjov ud af at lægge alle efterkommerne ind i Legacy, og adskillige af dem har relation til Thyregod. I dag ville jeg næppe gide at lægge alle de efterkommere ind.

Og sørme jo, der er en gruppe, der hedder “Thyregod og omegn”, og den har jeg nu meldt mig ind i, indsat links og spurgt til historier og/eller billeder. Det er spændende, om der er nogen, der bider på. Jeg går meget op i historierne om de implicerede mennesker, og ser mest datoerne fra de forskellige kirkelige handlinger som nødvendige forudsætninger for historierne. Det er også grunden til, at jeg kun har ca. 4.400 personer i databasen. Tiden er gået med at fortælle historierne.

Ergo: Jeg venter i spænding.

 

, ,

Elskede vanvittige projekter

Datafascinationen og Systemizer-testen SPQ

GPS-koordinater, amt og land

Titlen kan misforstås, som er det en beskrivelse af datiden, men det er det ikke. Det er den skinbarlige nutid.

I adskillige år har jeg ønsket mig at få ryddet op i mine lidt over 2.000 stedkoder i Legacy, så der kom orden og system på tværs af alle koderne/stederne, og det ikke var hulter til bulter. Ligefrem hulter til bulter var det ikke, men det kunne gøres bedre på tværs af landet.

Det har jeg så gjort, hvilket har krævet ufatteligt mange opslag rundt omkring, men så er det også blevet i orden. Opgaven var temmelig kedelig, men jeg kan let blive optændt af “hellig ild” og leve med det kedelige, fordi jeg ser slutmålet for mig.

Alle stedkoder i Legacy (slægtsforskningsprogrammet) har nu: lokalitet, sogn, herred, amt og land. Jeg forestiller mig, at det vil give gode søgemuligheder, når jeg engang bliver helt færdig og viser data i TNG.

GPS-koordinaterne

Jeg har også sat GPS-koordinater på ethvert sted, hvilket kræver mange opslag for bare at finde koordinaterne fx i Wiki eller på krak.dk, og dernæst mange gange cut’n paste for at få både længdegrad og breddegrad først kopieret og dernæst sat ind i de rette felter. Og masser af frem og tilbage mellem de forskellige faneblade…

Undervejs sad jeg og tænkte på, hvad jeg ville gøre, hvis det ikke virkede? Hvis kortene ikke blev vist i TNG? Så det var spændende at eksportere fra Legacy og importere til TNG.

Koordinaterne kom ikke med, tabellen i TNG var tom, og jeg var klar til at springe ud af vinduet. Trods fantastisk hjælp og sparring fra Legacy Forum, lykkedes det mig ikke at forstå, hvordan jeg skulle gøre, og hvordan jeg kunne undgå at lave ca. 6 – 8.000 cut’n paste om igen.

Nu har jeg fundet en anden metode: Alle 2.008 steder er korrekte, og kan importeres korrekt til TNG. Til TNG findes et lille tilføjelsesprogram ved navn “GeoCodeAssistant”, som med klik-og-peg nemt sætter 90 pct. af koordinaterne på. Jeg er allerede igennem 12,5 pct. Så hurtigt kunne jeg ikke have gjort det i Legacy.

Kortene i TNG bliver ganske pæne. Her er et eksempel med min oldefar på Brede.

Det næste vanvittige projekt

Jeg begyndte at slægtsforske i 2003, og dengang måtte man prioritere tiden ved mikrokortapparatet på arkivet, ugen i Viborg eller hvor mange kirkebøger, der var råd til at købe på mikrokort til det hjemlige mikrokortapparat. Jeg havde på forhånd lavet lange prioriterede lister, startede fra nr. 1 og skyndte mig mest muligt. Det vil sige, at der er en del, der ikke er efterset i de originale kilder, fx de slægtsbøger jeg tastede ind dengang (det ville jeg aldrig gide i dag), fordi jeg gerne ville træffe efterkommere.

Det næste vanvittige projekt bliver  at starte fra nr. 1, og så supplere med alt det, der nu er så nemt at finde på Arkivalier Online, i indtastede folketællinger eller på registrerede  gravsten.

Jeg fører en lille database til løbende opgaver, så jeg ikke glemmer dem. Dette projekt har fået udløbsdato 31. december 2024 🙂

,

Ikke hemmelighed at jeg er til

Ikke hemmelighed at jeg er til

Adopteret – men ingen mystik

Ikke hemmelighed at jeg er til

Billedet er vist nok det første, der eksisterer af min elskede far og jeg, kort tid efter de har hentet mig, så det må være ca. 1966.

Ikke hemmelighed at jeg er til

Jeg blev adopteret og kom til en rigtig god familie i Ringkøbing Amt efter at have været på børnehjemmet “Dear Home” Sofievej 26, i Hellerup i 2½ år. Der har altid været fuld åbenhed om, at jeg ikke var deres “rigtige” barn. Fx holdt min nye familie to fødselsdage for mig, så længe min far levede: 1) på selve min fødselsdag den 23. oktober og 2) på den dag, de (adoptivforældrene Jørgen Stegemüller og hans kone Jytte Baunsgaard Stegemüller (født Kristensen)) mente, de havde noget at fejre, nemlig den dag, de hentede mig fra Dear Home en gang i 1966. På børnehjemmet troede de, jeg havde en personlighedsforstyrrelse el. lign., fordi jeg lå så underligt sløvt og slapt hen. Faktisk troede de, jeg var retarderet, hvorfor de sendte mig seks måneder til Rigshospitalets Børneafdeling.

Mine adoptivforældre gjorde det helt rigtige: fuld åbenhed og ingen hemmelighedskræmmerier. Jeg husker ikke, at jeg ikke følte mig som deres “rigtige” barn, men at jeg selvfølgelig adskilte mig fra andre børn ved at at holde ikke bare en men to fødselsdage.

Kontakten til den biologiske familie

Når man er adopteret, er der alligevel en eller anden enorm nygerrighed efter at møde de “rigtige” forældre, uanset hvor godt/skidt man har haft det hos den nye familie:

For mere end 31 år siden (for det var mens, jeg boede på Amagerkollegiet  – derved kan jeg tidsfæste det), traf jeg begge mine biologiske forældre. Hvordan jeg har fundet frem til dem, husker jeg ikke, for det er mange år før, jeg fik indsigt i adoptionssagen, det skete først efter 2003:

  • Min biologiske far: ***. Vi mødtes på Brønnums, men der gik ikke lang tid, før han syntes, han skulle blande mig i, hvordan jeg skulle leve mit liv, og han ønskede at kontakte min adoptivmor, som jeg af forskellige årsager ikke havde kontakt til gennem en længere årrække. Det resulterede i, at jeg lagde kniv og gaffel og forlod Brønnums. Det var det. Sådan leger man ikke med mig!
  • Min biologiske mor og jeg arbejdede på en kontakt gennem længere tid, men det gik ikke. Jeg havde nok for store forventninger. Jeg ønskede mig en “mor”, men det hun kunne tilbyde var, at jeg var velkommen, hvis jeg kunne “glide ind i familien”. Begge synspunkter var selvfølgelig fine, og hun gjorde det bedste, hun kunne, men det matchede på en eller anden måde ikke. Jeg var ikke parat til bare at “glide ind”. Jeg trængte til en mor, men det kunne hun af mange årsager ikke levere. Hun havde sin egen nuværende familie med børn, der var seks og ti år yngre end mig. Det sluttede uden succesfuld kontakt.

Andre slægtsforskere – min rigtige familie!

Min biologiske mor har et lidt specielt fødenavn, og det har hendes forslægt selvfølgelig også, så man skal ikke have mange aner på bagen, før det er let at genkende navnet på gravsten og diverse profiler på Facebook. Man skal bare tro nok på sagen og være ihærdig nok, så lykkes det. Jeg husker det ikke, men min biologiske mor må have været så sød at låne mig en masse billeder fra sine forældres side, så jeg let har kunnet komme videre videre med kirkebøger, folketællinger og gravsteder.

På et tidspunkt dukkede der en anonym slægtsforsker op på geni.com., noget jeg ellers ikke bruger, og på Facebook med min biologiske mors specielle efternavn. Jeg vovede at anmode om “venskab”, men hørte ikke noget. Af hendes geni.com kunne jeg alligevel se, at jeg med 99 pct. sikkerhed kunne være sikker på, at hun hørte til i min biologiske familie. Jeg vovede at skrive hende et brev på 1½ side i Word og bede om hendes e-mail-adressse, for at kunne sende det. Jeg var meget forsigtig med, hvad jeg skrev, for et var, at jeg ønskede kontakt med hende; hvem kunne vide, om hun ønskede kontakt med mig?

Og såmænd fik jeg svar fra den, der er min biologiske moster. Det er stort! Jeg ved endnu ikke, hvor gammel hun er, men gætter på, at hun er født mellem 1939 og 1944 ud fra de fødsler, jeg ellers har registreret i familien. Jeg har sendt en del billeder, som hun vel egl. er bedst berettiget til, og jeg håber, hun på et tidspunkt har lyst at sende nogle retur. Hun har garanteret så meget af historien, som jeg higer efter at få.

Det mest fantastiske var, da hun skrev: “det har aldrig været nogen hemmelighed, du var til“. Tænk at min biologiske mor har fortalt om fødslen bag det blå klæde på Usserød Sygehus i 1963 og den umiddelbare overgivelse til “Dear home”. Jeg har stor respekt for, at hun ikke i stedet overgav sig til brun sæbe eller strikkepinde, som var almindelige dengang. Så havde jeg jo ikke kunnet siddet her og skrive i dag. Den respekt har jeg altid haft.

Min biologiske moster kan fortælle, at min biologiske mor døde tilbage i september 2015, stille og roligt på et hospice – vist i Hillerød. Jeg kondolerer! Og glæder mig over, at jeg trods alt har truffet hende, uagtet det er mange år siden, og uagtet det ikke var nemt!