, ,

Overskriften er “Oprydning”

Oprydning

Oprydning i ejendele

Jeg har boet på min nuværende adresse siden november 2007 og har god plads med mange skuffer og skabe. Og dem har jeg så bare stuvet ind i i de 14 år, der gået… Det bliver til en del.  Fx har jeg en hel skuffe med diverse kabler, som jeg stort ikke ved, hvad er til sammen med en “Serio” powerbank på 13.000 mAh med to udgange. Den er vist købt i forbindelse med en indlæggelse for flere år siden. Den må jeg hellere selv beholde 🙂

En veninde sagde, at den bedste måde at få ryddet ud i skuffer og skabe er at flytte. Det har hun ret i, det er bare både dyrt og besværligt, og jeg er jo glad for at bo, hvor jeg bor. I stedet har jeg meldt mig ind i Facebookgruppen “Ganske gratis i Hvidovre”, hvor folk sætter ting, de ikke længere skal bruge, til afhentning. Det er et krav, at tingene skal være gratis. Både giver og modtager skal også bo i Hvidovre. Det er tillige forbudt at aftage ting for derefter at sælge dem med fortjeneste. Hamstring for profit bortvises. Det er yderst rimelige regler.

De ting, jeg har i overskud, er fine og brugbare. Jeg bruger dem bare ikke længere, da interesserne har ændret sig. Fx kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst har slæbt rundt på mit Nikon D40 med alskens tilbehør eller læst i fotobøgerne af Thomas Nykrog. Nu blev Kenneth i stedet mægtig glad.

I skabene lå også et par for længst udgåede “Æbleting”, som jeg ikke ved om virker længere, men det gør de garanteret, da ting fra Apple er langtidsholdbare og god kvalitet. Dem fik Kenneth med i posen. Virker de ikke, kender han nogen, der reparerer og herefter giver dem til flygtninge, der ikke selv kan finansiere en telefon eller en tablet.

Puslespillene (mindst 10) har jeg allerede givet til præsten. Så er der også ryddet op under skabene. Jeg var et fjols til at lægge puslespil, og havde ikke den fornødne tålmodighed.

Jeg har en jysk ven, der måske ville være blevet glad for “Æbletingene”, men det er ganske enkelt for besværligt og dyrt at sende ting, så derfor giver jeg dem hellere væk til fremmede mennesker, der endda selv kommer og henter dem – i dag.

Der kan på ingen måde blive tale om at smide tingene i containeren, for de er fine og gode. Det ville i øvrigt være noget frygteligt miljøsvineri.

Oprydning i data

Jeg stræber altid efter det sublime, så jeg har nu brugt 1½ døgn på at rydde op i “begivenheder” i Legacy og TNG, og oversat dem til både engelsk og tysk efter bedste evne. Og endelig at få data synkroniseret.

Det synes måske efterhånden som om, mine data er et syndigt rod med al den oprydning, jeg skriver om. Det er de nu ikke, men alting kan optimeres.

Der er bare det, at jeg ikke kan få det til at fungere. Det er som om, det TNG viser for brugerne, ikke er det samme, jeg taster ind i den bagvedliggende database. Jeg begriber det ikke.  Det er også som om, der opstår “kopier” af begivenhederne, og det er kopien, der knyttes data til. Fx har folketællinger både ID 7 og 101. 101 er selvfølgelig den forkerte, da det er en begivenhed, man bruger tidligt i sin slægtsforskning.

Begivenheder, der findes på flere sprog, vises ikke altid på andet end dansk. Jeg har altid svært ved at forstå, når sådanne ting ikke er konsekvente.

Der findes et meget fint fællesskab (community) om TNG, hvor jeg i aftes efter bedste evne prøvede at forklare problemet og hvordan jeg har prøvet at løse det. Det er nu 11 timer siden, og ingen har reageret. Det er virkelig mærkeligt. Jeg må ty til udvikleren Darrin Lythgoe. Jeg passer altid på med at skrive til ham, for han får garanteret millioner af mails.

,

Slægtsroderi og luksusliv

Oh hvilket luksusliv

Slægtsroderi og luksusliv

Tænk at have tankens (sådan nogenlunde da) fulde kraft, og at kunne bruge den til det, man helst vil. Det kan vel kun siges at være en form for luksus?

Billedet i toppen er omkring 98-99 år gammelt og forestiller fra venstre: Min farmor Karen født Sørensen, min tante/faster Kirsten, min far Jørgen og så kan man lige se min farfar Rudolph Reinholdt Felix til højre for min far. Hvem der holder hestens hoved, ved jeg ikke. Det er ikke en fra familien, for de havde kun de to børn.

En personlig side om Aspergers syndrom

I et par år har jeg haft idéen om at ville udvide psykiatridelen af hjemmesiden med en personlige beretning om Aspergers syndrom. Jeg kender en meget dygtig sygeplejerske fra psykiatrien, som selv har Infantil Autisme (så vidt jeg husker), der også er en såkaldt “Gennemgribende udviklingsforstyrrelse” på samme måde som Aspergers syndrom er det, og som for længe siden har sagt, at hun gerne ville agere “second opinion” på den del.

Jeg har også idéer til et par andre fagfolk, jeg har truffet gennem årene, der sikkert gerne vil komme med rettelser og input. Det, man finder på mine sider, skal være så korrekt som muligt.

Nu har jeg faktisk fået skruet et vældigt Worddokument sammen, som jeg har sendt til min “første-læser”. Umiddelbart kunne hun godt lide det, hun så. Det er jo ikke nogen videnskab, men mere en form for videndeling og et forsøg på at skabe noget, andre kan måle sig op ad, hvis de også går i 10 år tænker over, om der “kunne være noget om snakken.”. Så længe gik jeg faktisk og tænkte over det og undersøgte sagerne for og i mod, og der gik 16 år, fra jeg første gang havde fået tanken og skrev en uopfordret ansøgning til stifteren af “Specialisterne”, til jeg havde diagnosen i hånden. Fra 2003 til 2019. Psykiatrien spurgte adskillige gange, hvad jeg ville med det. Jeg kunne ikke rigtig få forklaret, at en gennemgribende udviklingsforstyrrelse ikke bare er noget, man går og finder på, og at jeg gerne ville veksle tvivl til vished.

Oversættelser af visse slægtssider

Slægtsroderi og luksuslivI meget lang tid har det generet mig, at man kan få vist mine TNG-sider med de rå data på tre sprog (dansk, engelsk og tysk), men selve fortællingerne om de liv, der gemmer sig bag de rå data, findes kun på dansk. Det er ikke så professionelt, når jeg nu altid har gået mest op i historierne og ser datoerne som nødvendige forudsætninger for, at historierne bliver placeret korrekt på en tidslinje. Så nu er jeg gået i gang med at oversætte de historier, der gemmer sig her.

Billedet til højre, der er fra dengang børn skulle være små voksne, forestiller min farfar i midten, broderen Valther Robert til venstre og søsteren Lydia Frida Martha til højre.

Det tager sin tid og indbefatter en frygtelig masse kopiér og sæt ind. Det bliver heller ikke de mest fremragende/fejlfrie oversættelser, da jeg må støtte mig til Google Translate, der fx har svært ved ord som “alimentationsbidrag”, “fødehjemstedsret” og den slags, men det er bedre end ingenting, og så er det rigtig hyggeligt. Og det kunne være fantastisk at få kontakt til nogle nulevende Stegemüller evt. Stegmüller i enten Tyskland eller Letland, hvor de første (af mig) kendte Stegemüller blev født midt i 1700-tallet. At komme bare et skridt bagud ville også være stort.

For så vidt angår Letland har jeg faktisk fået en direkte mailadresse på lederen af statsarkivet der fra formanden/-kvinden for dansk-lettisk venskabsforening, som er min tidligere tysklærer på studenterkurset (alle kneb gælder). Arkivarerne i de tre baltiske lande har et samarbejde, så hvis jeg er heldig, kan der komme noget ud af det. Jeg skrev til arkivlederen den 14. juli uden at have fået svar, men folk på arbejdsmarkedet har jo selvfølgelig holdt ferie.

Og så går jeg og glæder mig

På et eller andet tidspunkt mellem 10 og 25 arbejdsdage målt fra den 28. juli kommer min nye PC – GladTeknik A/S skal lige have delene hjem fra leverandørerne først. Den bliver det vildeste af det vilde, fx med ekstra støjsvagt kabinet, to TB plads, vandkøling og formentlig driftssikker i omkring ti år. Der er masser af udvidelsesmuligheder og det er ikke en maskine, man smider ud, når den begynder at vise svaghedstegn. Ergo: Både godt for miljøet og mig.

De skal klone (er lig kopiere) de gamle diske og det går godt i 99 pct. af tilfældene. Jeg gør min del til en succesfuld kloning fx ved at rydde mest muligt op, sikre licensnøgler og backups osv. Al slægtsforskning og gamle billeder er for længst røget til Google Drev.

Det kunne være dejligt, hvis de bare kommer og sætter stikket i og så kører det. Men det er nok næsten for meget at håbe på, selvom de har lovet at sætte deres dygtigste tekniker på sagen.

Psykologens sommerferie er slut

Og jeg har fået en tid til den 17. august. Det ser jeg også frem til. Jeg må have en at vende mine tanker med og hun er den mest “valide”, hvis man da kan bruge det ord i den sammenhæng.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Færdig med 2.014/4.028 GPS-koordinater

Færdig med 2.014/4.028 GPS-koordinater

Jeg gør det aldrig mere

Men det skal jeg heller ikke, for det første jeg gjorde var at tage en sikkerhedskopi og gemme den op til flere steder. Der er i alt 2.014 forskellige steder, der nu alle har:

  • (Evt. lokalitet),
  • Sogn,
  • Herred,
  • Amt,
  • Land,
  • Breddegrad og
  • Længdegrad

Processen har været:

Det hele startede med, at jeg ryddede op i stederne i Legacy, så strukturen er helt ensartet for alle stederne. Jeg husker ikke hvornår, jeg begyndte på hele dette vanvittige projekt, men tid har det bestemt taget. Nu er der orden i mine stamdata, og det er rart. Og det er “once in a lifetime”.

Herefter har jeg for hver enkelt sted, sat GPS-koordinater på i TNG. TNG har et udvidelsesmodul ved navn “GeoCode Assistant”, der løser opgaven fantastisk godt i omkring 85 – 90 pct. af tilfældene. Hvis modulet kan løse opgaven kræves seks klik pr. sted. Kan modulet ikke løse opgaven, og koordinaterne derfor må søges frem manuelt fx. i Wikipedia, kræves formentlig ca. det dobbelte antal klik. Jeg vil gætte på, at jeg i hvert fald har klikket 20.000 gange. Det er mange…

Småfejl retter jeg, når jeg får øje på dem. Viser det sig, at der er større strukturelle fejl, fx. noget jeg helt har misforstået, dropper jeg helt kortene i TNG, for jeg gør ikke dette en gang til. Det vil ellers være ærgerligt, for det ser egentlig ret godt ud. Her kan du se et eksempel med min far, (rul et godt stykke ned i skærmbilledet), der kom lidt rundt i landet. Kortene giver et fint overblik.

 

Færdig med 2.014/4.028 GPS-koordinater

De købte slægtsbøger

De købte slægtsbøger

Mange familier køber slægtsbøger

Således også i min familie, hvor min morfar var med til at betale “Slægtsbog – Jens Frederik Schiøtt. Slægtsbog for efterkommere efter JOHANNES FREDERIK SCHIØTT, mølleejer i Hastrup Mølle, Thyregod Sogn, født 1800” hos Dansk Slægtsforskning i Fredericia i 1977.

Bøgerne koster en formue, men er i realiteten ret uinteressante, idet de mest (som titlen retfærdigvis også siger) beskæftiger sig mest med efterkommere til den udpegede hovedperson. De har form som en ambolt med en lille fod (forfædrene) og en stor bred top (efterkommerne). At jagte efterkommere er naturligt nok; der skal jo være nogen til at betale 🙂

Danmarks største slavehandler

I den nævnte slægtsbog, stopper de, før de får begyndt. De når aldrig til Danmarkshistoriens største slavehandler Jens Adolph Kiøge (~ 1746 – 1789), som jeg tidligere har skrevet en side om her. TNG oplyser: “Jens Adolph KIØGE er 6 x grandonkel til Hanne Baunsgård STEGEMÜLLER”. Slægtskabet er vist grafisk her. Du skal ikke lade dig forvirre af, at det ser ud som om, jeg er død – jeg lever i bedste velgående, men da jeg ellers ikke viser nulevende (GDPR mv.), er det nødt til at stå sådan, når jeg ønsker at vise mig selv 🙂

Det er mange år siden, jeg arbejdede med Jens Adolph Kiøge, men jeg husker stadig spændingen og glæden ved at læse litteraturen, jeg henviser til, et speciale fra Københavns Universitet og to romaner; den litteratur fandtes også, da Dansk Slægtsforskning i sin tid udarbejdede slægtsbogen, men den slags læsning er der selvfølgelig ikke råd til, når der skal betales i den anden ende. Det er kun os hobbygenealoger, der har råd til den slags.

At bruge Facebook i slægtsforskningen

Forleden aften sad jeg og søgte lidt med Facebook, og fik idéen at se, om der var grupper/sider, der havde noget med Thyregod Sogn i Nørvang Herred, Vejle Amt at gøre. Jeg har flere hundrede personer i databasen, der har relation til Thyregod. Det skyldes, at jeg, da jeg i 2003 begyndte på slægtsforskningen havde sjov ud af at lægge alle efterkommerne ind i Legacy, og adskillige af dem har relation til Thyregod. I dag ville jeg næppe gide at lægge alle de efterkommere ind.

Og sørme jo, der er en gruppe, der hedder “Thyregod og omegn”, og den har jeg nu meldt mig ind i, indsat links og spurgt til historier og/eller billeder. Det er spændende, om der er nogen, der bider på. Jeg går meget op i historierne om de implicerede mennesker, og ser mest datoerne fra de forskellige kirkelige handlinger som nødvendige forudsætninger for historierne. Det er også grunden til, at jeg kun har ca. 4.400 personer i databasen. Tiden er gået med at fortælle historierne.

Ergo: Jeg venter i spænding.