Danmarks største slavehandler

Det påstår i hvert fald forfatteren Thorkild Hansen i bogen “Slavernes kyst” (Gyldendal, 1967). Jens var fra Svendborg, var min tip^5-oldemors bror, født i 1746, og døbt den 6. november 1746 i Sct. Nicolai Kirke i Svendborg, og var søn af Corporal Gert Jensen Kiøge og Sophia Pedersdatter. Efter sin afskedigelse på Guineakysten i 1788 rejste han hjem til Danmark efter 23 år i troperne, heraf de otte som guvernør, og de første 15 som købmand, og han gifter sig den 27. februar 1789 med Magdalene Schönberg i Roskilde Domsogn.

Thorkild Hansen skriver på side 100, at han “giftede sig med pomp og pragt i Roskilde Domkirke”. Det er ikke helt korrekt! Af kirkebogen fremgår nemlig direkte: “Anno 1789, den 27. Febr. Efter Kongl. Allernaadigst Tilladelse er Hr. Oberstlieutnant Jens Adolph Kiøge og Jomfruen Sophie Magdalene Schönberg Copoleret ____ i Huuset af Hans velærværdige Hr. Baagöe.”

Ægteskabet med Magdalene Schönberg blev kortvarigt, idet Jens Adolph Kiøge dør som 43-årig i oktober 1789, og den 9. oktober begraves fra Garnisions Kirke i København. En pudsig tanke er, at det år Jens Adolph dør, tager den franske revolution sin begyndelse i Paris.

Han havde tre søstre, der alle blev født i Svendborg 1) Helene Maria Gertsdatter Kiøge (1744-1779), 2) Anna Cathrine Gertsdatter Kiøge (1748- ) og 3) Karen Kiøge (1750- ).

Billedet af Jens Adolph Kiøge til højre stammer fra Det kongelige Bibliotek, håndskrevet kartotek ved Kay Larsen “Dansk Vestindiske og Guineiske personalia og data”, som Lise Merete Blüthgen (f. Johannesen), der i 1966 skrev et speciale om Kiøge, har været så utrolig venlig at sende til mig.

Min interesse i sagen:

Det er søsteren Karen, der satte mig på sporet af Jens Adolph. Karen Kiøge er min tip⁵oldemor. Jens optræder som fadder ved sin nevø Hans Wentzels dåb i Trinitatis Kirke i december 1777, og ved niecen Adolphine Helene Wentzels dåb i Trinitatis Kirke i København den 9. august 1786. Ved Adolphine Helene Wentzels dåb fremgår følgende af kirkebogen om ham: “Hr. Major Jens Adolph Kjøge, Guvernør på Kysten Guinea.” Så fine mennesker i det store udland på den tid er ikke slet ikke uinteressante for en slægtsforsker! Allerede tidligt i processen fandt jeg følgende om Jens Adolph på Internettet:

Danskerne på Guldkysten

I 1600-tallet anlagde danskerne de første forter på Guineakysten. Frederiksborg, som senere blev afhændet til englænderne, og i 1661 Christiansborg nær Accra. Senere fulgte Augustaborg lidt længere østpå og i 1736 opføres Fredensborg endnu længere mod øst. I slutningen af 1700-tallet under Guvernør Jens Adolph Kiøge kommer forterne ved Voltadeltaet til, Kongensteen og Prindsensteen. Af de danske forter er kun Christiansborg tilbage. Det er præsidentpalads i det moderne Ghana og skarpt bevogtet. Ruinerne af Prindsensteen ved Keta kan stadig besigtiges. Halvdelen af det oprindelige fort er skyllet i havet, men ny kystsikring skulle gerne forhindre at resten af fortet følger efter.

Jens Adolph deltog altså i “trekantshandlen” i Danmarks florissante (dvs. blomstrende) periode. Trekantshandlen startede i 1672. Ideen var at åbne en trekantssejlads mellem Danmark, Guinea og Vestindien, sagen var ligetil: skibene skulde gaa fra København med varer, der i Guinea skulde ombyttes med slaver, der i Vestindien skulde ombyttes med raasukker, der i København skulde sælges for kontanter (Thorkild Hansen, s. 23)

Hvad har sukker med kolonier at gøre?

“Kolonialvarer betyder egl. “varer fra kolonierne”. Hertil regnede man kaffe, the, kakao, tobak og ikke mindst sukker – et sødemiddel, som blev udvundet af sukkerrøret. Der blev dyrket sukkerrør i Nærorienten i middelalderen, kort efter opdagelsen af Amerika blev det udplantet på de caribiske øer, og et hastigt stigende forbrug i Europa førte til oprettelsen af en række kolonier, ene og alene baseret på en intensiv dyrkelse af sukkeravl. Da indianerne ikke egnede sig som arbejdere i sukkermarkerne – de hævnede sig på plantageejerne ved at dø i titusindvis – gav europæerne sig til at importere negerslaver i stedet, som kunne stå for det hårde arbejde i den brændende sol.” (“Den levende Danmarkshistorie” baseret på Erik Kjersgaards Danmarkshistorie).

“… I de hektiske år der fulgte (efter 1784), mens titusinder af negre blev sejlet over atlanterhavet på danske skibe, traadte to mænd frem og fik afgørende indflydelse på begivenhederne. De var vidt forskellige mennesker, i karakter, i handlemaade, og i forudsætninger. Det forhindrede ikke, at der opstod et varmt venskab mellem dem. Men det medførte, at de kom til at trække udviklingen i hver sin retning. Den første hed Jens Adolph Kiøge. Han blev Danmarks største slavehandler. Den anden hed Paul Erdmann Isert. Han blev den første bekæmper af den danske slavehandel.” (Thorkild Hansen s. 77).

En mand giver simpelthen op

Han var guvernør i 8 år og nåede i den periode at udføre ligeså mange negre, som der blev indskibet i de første 50 år af den danske slavehandels historie. Samtidig grundlagde han fire forter og gennemførte tre felttog. Ikke ringe!

Efter et stort felttog udnævnte Christian den 7. ham til oberstlieutenant, den højeste titel nogen dansker modtog i Guinea. Regeringen i København var tilfreds med hans indsats. Da den Nordamerikanske Frihedskrig sluttes med freden i Versailles, sejler de engelske og franske skibe atter paa trekantsruten, og genoptager altså de markedsandele, som danskerne har haft ‘lånt’, mens de andre var i krig. Endnu i 1784 kan slavehandlen give 10 pct. i udbytte til de fornuftige aktionærer; men så går det galt og selskabet må likvideres i 1787, uagtet at kongen har pumpet 2 mio. rigsdaler i den synkende skude. Engænderne overtager handlen og sejladsen og i 1788 giver Jens Adolph op.

Kilde: Johannesen, Lise Merete: “Jens Adolph Kiøges administrationspolitik over for afrikanerne i Guinea 1766-1788”:

Årstalsliste

• 1746-04-11: Født i Svendborg, Fyn
• 1766-30-06: Ansat i Guineisk Kompagni som underassistent med 10 rd. Månedlig i løn
• 1766-06-07: Afsejler fra København på fregatten “Christiansborg”
• 1766-18-10: Ankommer til Guldkysten
• 1767-22-11: Sendes til fortet Fredensborg som assistent ved handelen dér
• 1768-__-__: Procureur Bangs assistent ved logerne
• 1769-__-__: Forestår handelen ved Fredensborg for købmand von Scheven
• 1769-25-11: Udnævnt til virkelig assistent, 12. rd. Månedlig
• 1770-28-03: Får forvaltningen af Fredensborg på guvernørens ansvar
• 1770-02-07: Faktor ved Ada og Keta logerne og rådsmedlem, 14 rd. Månedlig. Mens Kiøge er ved logerne, sørger han for istandsættelse af Ada og Keta bygningerne og opførelse af loger ved Way og Lille Popo
• 1770-__-12: Får stiftet fred mellem Ada og Awuna (Kiøge er da 24 år gammel)
• 1772-29-03: Kiøge afslutter igen en palaber mellem Ada og Awuna
• 1772-30-04: Kiøge får lov til at lægge en handelsstation ved Way
• 1772-__-07: Tale om at Kiøge skal være overkøbmand ved Christiansborg, men han kan ikke undværes ved logerne
• 1772-18-08: Opfører loge ved Lille Popo
• 1773-__-06: Kiøge belejres ved Ada af fjendtlige Krepe folk
• 1773-15-08: Kiøge foreslår, at et skib skal sejle fra St. Croix til Guldkysten med rom
• 1773-24-11: Igen afgjort palaber mellem Ada og Awuna
• 1773-31-12: Interims overkøbmand ved Christiansborg, 33½ Rd. Månedlig. Anerkendes af direktionen d. 30.4.1774
• 1774-10-06: Afsendes til logerne for at ordne forskellige palabre og regnskaber; er væk cirka 2 måneder
• 1776-20-02: Afsendes til Ada for at prøve at berolige de opsætsige Ada folk
• 1776-25-06: Kæmper mod de hollandske afrikanere, fra Prøvestenen ved Christiansborg
• 1776-11-07: Agent med kammerrådsrang
• 1777-23-05: Forsvarer igen de danske afrikanere og fortet fra Prøvestenen, bliver alvorligt såret
• 1779-__-__: Guldmedalje pro meritis
• 1780-07-12: Interims-guvernør efter guvernør Hemsens død
• 1781-26-09: Kgl. Konfirmation af udnævnelsen til guvernør
• 1782-__-04: Kiøge holder sig neutralt afventende i krigen mellem hollænderne og englænderne
• 1782-__-05: Kiøge går ikke med til at forlænge våbenstilstanden med hollænderne
• 1782-02-07: Byerne Tessing, Små Ningo (tidligere hollandsk), Orsu og Labadi lover troskab mod danskerne, bekræftet ved fetish-spisning
• 1782-28-12: De tidligere hollandske Accra folk sværger danskerne troskab
• 1783-__-01: De tidligere hollandske Ponny og Temma folk går ligeledes i alliance med danskerne
• 1783-21-08: Udnævnt til major
• 1783-__-__: Kiøge indgår forbund med en række afrikanske nationer mod Awuna
• 1783-15-10: Fortet “Kongensten” ved Ada grundlagt
• 1784-25-03: Felttoget mod Awuna begynder
• 1784-18-06: Fredslutning mellem danskerne og Awuna efter flere træfninger. Awuna accepterer at lade danskerne bygge et fort ved Keta, have fri passage gennem deres land, og at Awuna kun må handle med danskerne
• 1784-22-06: Grundsten lagt til fortet “Prinsensten” ved Keta. Loge anlagt i Aflahu, Awunas hovedstad
• 1785-11-05: Udnævnt til oberstløjtnant af infanteriet som påskønnelse for nidkærhed, mod og konduite i krigen mod afrikanerne
• 1787-__-__: “Augustenborg” fort anlagt ved Tessing (Teshie), “Isegraa” (eller “Isegram”) ved Ponny (Kpone)
• 1788-21-04: Kiøge forlod Guldkysten efter at have søgt afsked på grund af svagelighed
• 1789-21-01: Kgl. Resolution: Kiøge entledigt med 1000 Rd. i årlige ventepenge
• 1789-27-02: Gift med Sophie Magdalena Schiønberg i Roskilde Domsogn
• 1789-04-10: Jens Adolph Kiøge dør, kort før sin 43 års fødselsdag
• 1789-09-10: Begravet på Garnisons Kirkegården

Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek.. Lise Merete Johannesen (nu Blüthgen) oplyser, at specialet er fra 1966.

Kiøge, J.A. – et udvalg af særlige dokumenter om/af/til ham

1770-28-08 GK “solo”-skrivelse, ikke en del af en protokol

1770-10-10 GK “solo”-skrivelse

1772-12-06 GK Brevbøger 3: Kiøge hilsen, også fra kone (og børn?) til fortet Chr.borg

1772-24-12 & 27-12, GK Brevbøger 9: 2 breve om og fra vred Kiøge

1773-21-05 GK “solo”-skrivelse

1773-15-08 GK “solo”-skrivelse: Bitter, forbigået Kiøge, opremser hele sin karriere

1773-31-12 GK Kystdokumenter, Kiøge om ejendomsforhold/-ret på kysten

1774-25-01 GK “solo”-skrivelse

1774-08-06 GK “solo”-skrivelse: Kiøge om handel og evt. plantageanlæg

1777-16-01 GK “solo”-skrivelse

1777-18-01 GK “solo”-skrivelse

1782-31-05 D.f.u.A. solo: Kiøge skrevet ca. 10 sider

1784-xx-xx D.f.u.A.: Beretning (lang) fra København (?) til Kiøge, bl.a. om Kiøge og Kiøges egne beretninger (særligt side 2 og 4)

1785-14-01 D.f.u.A.

Notationer/forkortelser: GK = Guineisk Kompagni og D.f.u.A. (Dir. f.udenrigske Anligg.?)

Adresseavisen & og Adressekontorets efterretninger i 1789

1789, 17-07: Adresseavisen, anno 1789 no. 154:

Indsendt af J.A.Kiøge (ses af Adresseavisen 1789 20.10.) der skriver om sin afdøde ven og medarbejder på Guldkysten lægen Poul Erdman Isert, som ingen har begrædt, folk har kun leet af ham og spottet. Men (for Kiøge) smerter tabet, “dine intentioner var redelige..” “Af sand forbindtlighed og ømhed taler jeg her offentlig, da alle tier, til dit velfortjænte eftermæle. Hvor megen nød og elendighed du har udstået med mig er kuns få danske bekendte, derfor… da vi ikke mere ses her, sender jeg min varme brændende tak efter dig! Tak for al din møje hos mig – tak for din flid og utrættelighed hos mig. Tak for din ufortrødne nidkærhed på pladsen Dudubei d. 30.3.1784 Tak for din kærlighed og omhu d. 13.5. s.a., hvor du hindrede, at jeg ikke løb til en pludselig voldsom død, ved min overilelse. Tak fordi du styrkede mig den store næste dag ved at overtale mig til at nyde nogen vederkvægning, som din omhu fra den brave Astrup havde besørget, da du vidste, at jeg i 2 dage intet havde nydt uden slet vand. Du ædle! – har sagt: at jeg reddede dig, da du samme store dag dånende segnede ned iblandt disse døde og døende. Hvor følende erindrer jeg endnu! Efter denne ømme scene med dig, den derpå følgende sjælekrænkelse. Din ven fyrsten Attiamboe var i stor nød og forlangte hjælp, den jeg og sendte ham; men kostede i samme øjeblik mange værdige venners liv. Ak! Du og jeg skulle overleve alt dette…” (Det var dog skade at Isert døde så hastigt) “Dog! Bedre at være død, end leve sig selv til smerte, eller i undertrykkelse”. (Er skrevet kort inden Kiøges død. Der var som altid mange retssager m. krav og påstand om svindel, når en guvernør vendte hjem – og stillede krav om opsparede penge, pension. Det var nærmest normen for de hjemvendte!)

1789, 12-10: Adressekontorets efterretninger, anno 1789 no. 224

På pladen af hr. oberstløjtenant Kiøges kiste: Herudi gemmes – den forkrænkelige del af menneskevennen – højædle og velbårne – hr. Jens Adolph Kiøge – oberstløjtenant af infanteriet – og – guvernør over etablissementerne på kysten Guinea. – Fød i Svendborg i Fyen den 4. november 1746 – givt i 7 måneder og 5 dage med – jomfru Sophia Magdalena Schiønberg – Død i København d. 4. oktober 1789 – nedsat til hvile – i Garnisons Kirkens Urtegård den 9. oktober 1789 – Gennemgik i Afrika med sandt mod – adskillige feltslag – livsfarer, møje og fortrædeligheder – Men – havde ikke styrke nok til at tåle uventede stød – som – mødte ham – i hans kære fædreland – hans – bekendte menneskekærlige og følgeværdige vandel – behøver ingen lovtale; – thi hos alle retskafne taler den for sig selv!

1789, 12-10: Adressekontorets efterretninger, anno 1789 no. 224

V. J.A.Kiøges jordefærd Kbhv. Fredag 9.10.1789 – udtaler sig “en ven fra landet” (en ven fra Kbhv.) i lang skrivelse og i meget svulstige vendinger om vennen J.A.Kiøges kvaliteter – og sørgelige slut m. “fortrædeligheder”

1789, 14-10: Adressekontorets efterretninger, anno 1789 no. 226

“Blandede tanker ved afdøde hr. oberstløjtenant Kiøges grav”… “Nylig besang du (Kiøge) med vemod og rørelse din elskede bortdøde ven, den brave ædle kaptajn Isert…” Opremsning af K.s gode egenskaber… og planer på kysten.

1789, 20-10: Adressekontorets efterretninger, anno 1789 no. 229

Venner – og broder? – taler i rosende vendinger – og begræder også hvor svært det var for Kiøge at komme hjem til alle fortrædelighederne – slutter “Ak smerte at høre dig selv sige: Bedre at dø end leve sig selv til smerte og undertrykkelse” (se den saliges tanker over Isert, Adresseavisen no. 154)Etc. Etc. Underskrevet C.B.

1789, 23-10: Adressekontorets efterretninger, anno 1789 no. 232

“Herunder hviler – Jens Adolph Kiøge – en helt, en christen og en menneskeven – beundret – endog af sine fjender, – elsket af alle dem, der vidste at skønne – på sjældne dyder; hans minde være velsignet! – Hans been hvile i fred! – C. F. Hansen.

Per Eilstrup og Niels Eric Boesgård: “Fjernt fra Danmark”. Billeder fra vores Tropekolonier, Slavehandel og Kinafart:

Kongen af Danmark mod Awuna

Mens guldet strømmede ned i private og offentlige kasser i København, blev det dansk-dominerede område i Guinea en “rigtig” koloni. Handelen havde hidtil været baseret på kontakter med lokale magthavere, selv forterne stod på lejet grund. Nu underlagde man sig betydelige landområder og tvang høvdinge til at sværge den danske konge troskab.

Lederen af det afrikanske “pacificerings-projekt” var Jens Adolph Kiøge, der i 1766 var kommet til Guldkysten som underassistent med en gage på 10 rigsdaler om måneden. Han var en administrator af hidtil ukendt format. 1781 udnævntes han til guvernør.

Kiøges militære magtmidler var ikke store; af europæiske soldater havde han kun det nødvendige til at holde forterne besat. Men hans evne til at spille stammerne ud mod hinanden slog sjældent fejl, og når det endelig skete, hvervede Kiøge store styrker af stammekrigere til at håndhæve, hvad guvernøren anså for at være den danske konges ret.

Denne fremgangsmåde benyttede Jens Adolph Kiøge til løsningen af de politiske forviklinger i området omkring Rio Volta.

Awuna øst for floden var i strid med Ada på øen i flodmundingen, og de gentagne overfald på øfolket generede den danske handel. Henstillinger havde ikke nyttet, awuna’erne udplyndrede varetransporter til den danske loge i Quitta og fremsatte trusler ledsaget af bloddryppende forklaringer om, hvad de agtede at gøre ved guvernør Kiøge, når de fik fat i ham.

I oktober 1783 lod Kiøge anlægge grundstenen til et fort vest for Volta – fort Kongensten. Hvervede krigere fra en række stammer bevogtede byggepladsen.

21. marts 1784 rykkede danskerne ind i det endnu ikke færdigbyggede fort. 25. marts indledte Kiøge felttoget mod awuna’erne. I spidsen for 2.000 krigere satte han over Rio Volta.

Afpillede hoveder og bitter fred

Felttoget varede 4 måneder. Guvernør Kiøge var ledsaget af lægen Paul Erdmann Isert, der fortæller: Vore ada’er og reviernegre gjorde et mesterstykke af tapperhed. Med geværet i munden og deres øvrige sager på hovedet vadede de igennem vandet på et sted, awuna’erne ikke havde tænkt sig det. De gik i næsten til skulderen og angreb derpå modigt fjenden. En så livlig kraft kunne fjenden ikke udholde ret længe, men greb efter tre kvarter flugten. Vore råbte hurra på deres manér, og så snart hele vor armé var kommet over på den anden side (af Volta) satte den i største hast efter fjenden.

Vi havde ved denne kamp nogle og fyrre skadede, hvoraf flere døde. Mange af kvæstelserne skyldtes at Hellebæk-musketterne sprang efter nogle få skud. 13 døde fjender blev fundet på valpladsen, og de måtte alle efter negerskik af med hovedet.”

Jagten på awuna’erne fortsatte. Stammens byer blev afbrændt og plyndret, og mens danskernes krigere sad i strandkanten og pillede kødet af de utallige hoveder, de havde taget som trofæer, dikterede Kiøge sine fredsbetingelser:

Awuna skulle acceptere, at danskerne byggede er i fort i Quitta (Keta), Awuna skulle give afkald på at handle med andre end danskerne, Awuna skulle aflevere ti fremtrædende mænds sønner som godsler og garantere for fredsaftalen.

Awuna’erne modtog betingelserne “krybende på alle fire”. “De hvide mands våben kan vi umuligt modstå”, sagde en af deres forhandlere.

Den udødelige fortbygger

Jens Adolph Kiøge fik et ry som ingen anden dansker på Guinea-Kysten. Skibet fra Danmark, der bragte efterretning om hans død, blev af strømmen drevet ned øst for Rio Volta – og stammerne ved floden var sikre på, at Kiøges ånd var ombord, og at genfærdet nu sammen med andre mægtige mænds ånder levede på Volta-sletten “endnu lystigere end i deres første liv”.

Kiøge eksporterede flere slaver end nogen anden enkelt dansk slavehandler. Fra 1777 til Kiøges hjemrejse i 1789 udskibedes i alt 12.060 slaver fra de danske etablissementer i på Guldkysten. 9.679 fragtedes på kongelige eller kompagniskibe, som desuden opkøbte 7.434 slaver andre steder på kysten. 6.229 slaver blev afsat i Dansk Vestindien, 8.178 på andre øer i Det caraibiske Hav. Resten – 2.706 – døde undervejs.

Anden læsning:

• Gyldne kæder / Kelvin Lindemann. – 1. udgave, 1. oplag. – Kbh. : Høst, 2001. – 679 sider
• Huset med det grønne træ: Slægtsroman om en købmandsfamilies liv og virke i København og i de danske tropekolonier i den florissante handelstid i 1700-tallets slutning