/i , , , /af , , ,

Sprog-ting og det store puslespil

Sprog-ting og det store puslespil

Jeg har samlet nogle “sprog-ting”

Sprog-ting og det store puslespil

“bedari”. Den er sød. Det varede lidt, før jeg regnede ud, at det betyder “batteri”

“univervistet”. Den er også sød, idet man jo bliver undervist på et universitet og har man valgt det rette studie, drejer undervisningen sig om universet.

“soldatekamarater”

“kolaraa”

Nyhedsbrev fra Udlændinge- og Integrationsministeriet den 22. november 2021: “Udfordringerne med at finde lærepladser til unge med ikke-vestlige rødder er desværre en problematik, mange genkender…” Hvorfor skal “problemer” erstattes af “udfordringer” og hvorfor er en “problematik” finere end et “problem” i moderne dansk sprogbrug?

https://www.radio-danmark.dk/podcasts/p4-radioavisen: “Lyt til den sidste episode:” Det håber jeg virkelig ikke, for det er en god udsendelse. Mon ikke de mener “den seneste episode”?

Det helt store puslespil

Sprog-ting og det store puslespil

Jeg gav alle mine fysiske puslespil til præsten, da hun holder meget af at lægge sådanne. Det blev aldrig rigtig noget for mig, og jeg var ikke videre god til det. Når man er en hel formiddag om at lægge fire brikker, går gassen af ballonen hos mig. Jeg har behov for fremdrift.

Hvor det med sproget mest er en form for irritationsmoment, er puslespillet med slægtsdata en utrolig stor glæde og fornøjelse. Åh hvor jeg dog elsker at finde en person i en kirkebog eller en anden primær kilde og kontrollere om alle de nye informationer passer med det, jeg har i forvejen, for det hele skal passe sammen, ellers har jeg fumlet med det foregående. Det sker en sjælden gang imellem, at det er kirkebogsføreren, der har fumlet eller skrevet forkert af efter en af sine kolleger.

Jeg elsker det lille gib, det giver, når jeg finder en, jeg har ledt efter. Sådan en form for “Yes”. Det samme gib fremkommer, når det lykkes at slå direkte ned på den rigtige kirkebogsside og konstatere, at her stod vedkommende lige præcis, hvor vedkommende burde stå.

Når man er vild med kontrol og detaljer, har man det sjovt

Det er sjovt at kontrollere slægtsbogen fra 1977. Jeg er heldigvis kun nået til nr. 158 af 372.

For 44 år siden tog man det ikke helt så højtideligt, hvem der var far til børnene. I går havde jeg et eksempel, hvor jeg for flere år siden havde undret mig over, at faderen hed Willy ANDREASSEN og moderen Ellen Margrethe NIELSEN men en datter hed HANSEN? Hvordan kunne hun komme til det?

Slægtsbogen oplyste ganske vist, at moderen havde været gift før, men det spor havde jeg aldrig tidligere forfulgt. Det gjorde jeg nu og ganske rigtigt: Datteren hed HANSEN, fordi hendes far hed Helge Rosendahl HANSEN. Det var med ham, Ellen Margrethe NIELSEN indgik det første ægteskab.

Der var også en datter født tidligere end hende med Hansen til efternavn, og hun hed NIELSEN ANDREASSEN til efternavn. Det kunne jo ikke passe nogen steder. Ganske rigtigt: Hun var født uden for nogen som helst ægteskaber; før både det med Willy og før det med Helge, og hendes far var Kristian Finnemann WIUFF.

Hun er altså født med efternavnet “Wiuff”, men hun ændrer navn til “Nielsen Andreassen” med hjemmel i Lov nr. 131 af 7. Maj 1937 om Børn uden for Ægteskab § 2, stk. 3.

Stk. 3. Har Moderen indgaaet Ægteskab med en anden en Barnets Fader, kan Stiffaderen med Moderens Samtykke, for saa vidt hun har Forældremyndigheden over Barnet, tillægge dette sit Familienavn ved Anmeldelse til vedkommende Ministerialbog ( Personregister ). Hvis Barnet har faaet Faderens Navn, kan Stiffaderen dog ikke tillægge Barnet sit Navn, medmindre Faderen giver sit Samtykke, eller Overøvrigheden på Barnets Opholdssted, efter saa vidt muligt at have indhentet Erklæring fra Faderen, meddeler Tilladelse dertil. Er Barnet over 18 Aar, kan Stiffaderen med Barnets Samtykke tillægge dette sit Familienavn.

Alt det står der ikke et ord om i slægtsbogen, så det er sjovt at grave frem. Alting bliver i bogen på en måde finere og bedre, end det var i virkeligheden. Det er som om, folk selv har skrevet bogen og har beskrevet verden, som de ønskede, den så ud og ikke, som den så ud i virkeligheden.

Sjove erhverv

Man bør altid medtage erhvervene, som jo er brikker i det store puslespil og som fortæller noget om menneskene bag de tusindvis af databidder, der udgør brikkerne i puslespillet, som kan kaldes slægtens liv.

Af og til dukker helt nye erhverv op. Den omtalte Ellen Margrethe NIELSEN var “Linierske” i Kolding. Jeg troede, jeg tydede det forkert, men ODS kom til hjælp:

“Linierer, en. den, hvis virksomhed det er at liniere (forretningsbøger olgn.), som er ansat i ell. indehaver af en linieranstalt”, jfr.: ODS: https://ordnet.dk/ods/ordbog?query=linierer

Jeg er stadig lidt i tvivl om, hvad hun lavede. Sad hun mon og tegne linjerne i forretningsbøger og lignende i Kolding i både 1944 og 1948? Nå – det gør heller ikke så meget. Det er bare en sjov detalje sammen med loven om børn født uden for ægteskab, som jeg medtager her for at vise, hvad slægtsforskning også er.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Jeg fik pludselig meget travlt

Jeg fik pludselig meget travlt

At tage Arkivlovens § 23 alvorligt

Jeg fik pludselig meget travlt

Tanken har af og til strejfet mig, hvordan jeg kunne offentliggøre data vedrørende min biologiske far men ikke vedrørende min biologiske mor. Jeg tror, jeg har tænkt, at det måtte jeg godt, idet han er død for mere end 21 år siden. Men hun er i mellemtiden også død, så det var der ingen logik i.

Pludselig kom jeg til at tænke på, at jeg selv så sent som i går citerede Statens Arkivers hjemmeside:

“Familieretslige sager indeholder oplysninger om rent private forhold og er omfattet af en tilgængelighedsfrist på 75 år.

Eksempler på familieretslige sager:

  • Adoptionssager
  • Faderskabssager”

Der var jo en faderskabssag, altså gælder fristen på 75 år. Herudover sad han i Nyborg Statsfængsel, da faderskabssagen kørte og på straffesager er der også en frist på 75 år. Så var det, jeg fik meget, meget travlt med at angive ham som “privat” i databasen og revidere det, jeg viser af min egen dåbsindtegning. For pokker da.

Nu står der:

[Arkivloven § 23. Arkivenheder, som indeholder oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold, er tilgængelige, når de er 75 år gamle.] Adoptionsforældre: appreturmester Jørgen Stegemüller, født i Lyngby Sogn, Københavns Amt, 17. maj 1922 og hustru Jytte Baunsgaard Kristensen, født i Blåhøj Sogn, Vejle Amt, 7. maj 1935. Park Alle 4, Skjern. Borgerligt ægteforenede for sognefogeden i Brande: 22. oktober 1955. Navngivet den 11. december 1965 af adoptivfaderen til Skjern Sogn.

Jeg ved simpelthen ikke, hvorfor jeg aldrig har tænkt over det eller fulgt eventuelle tanker til dørs. Problemet vil nu være, at oplysningerne helt sikkert er brugt af mange andre. Jeg har ingen mulighed for at vide af hvem og kan derfor ikke gøre afbigt. På den anden side kan jeg ikke være ansvarlig for hvad andre eventuelt offentliggør men alene for, hvad jeg selv stiller til rådighed. Men der er ingen tvivl: det er mig, der har begået den første fejl. ØV.

Klage til Datatilsynet

Jeg har klaget til Datatilsynet over den hjemmeside, jeg fandt, hvor min biologiske mors data er vist sammen med koblingen til min biologiske far og mig. Jeg kan ikke længere tilgå siden, da jeg er smidt ud på r** og albuer, så jeg kan ikke kontrollere, om data er slettede. Ejeren ønskede vist ikke dialog med mig…

Når jeg ikke selv kan tilgå siden, kan Datatilsynet heller ikke, men der er håb om, at hjemmesideejeren svarer dem, når han ikke svarer mig.

Herudover har jeg klaget over, at data vedrørende mig selv ikke er slettede. Det er de måske nok nu, men jeg kan som nævnt ikke se det. Jeg er helt ligeglad med, at data vedrørende mig vises; det gør jeg jo også selv. Problemet er koblingen mellem mig og de biologiske forældre.

Jeg ved ikke, om Datatilsynet overhovedet orker at se på den slags, men jeg tror, de er nødsagede til det, når man studerer deres ret flotte og informationsrige hjemmeside.

Det er kun godt, vi har fået Persondataforordningen/GDPR, selvom det ind imellem giver anledning til noget besvær.

 

/i /af

Det ligger nok til familien

Det ligger nok til familien

På min vej gennem Sankt Markus’ kirkebøger

Det ligger nok til familien

Tilfældighedsfund: På min vej gennem verifikation af slægtsbogen vedrørende møllerslægten fra Hastrup Mølle i Thyregod (Kristian Thulesen Dahls hjemstavn) stødte jeg i aftes på Aage Vilhelm AHM JØRGENSEN, der er min biologiske grandonkel født i 1916 på Lolland. Slægtskabet til mig er vist grafisk her.

Han bliver i 1939 far til et barn uden for ægteskab, altså uægte, hvor Anna Magerda Thomsen, fra Læsø, er moderen. Det barn er min biologiske fars kusine. Hu hej Så var jeg straks vågen igen og så gik den vilde jagt, for på en måde kan man sige, at alle disse verifikationer er lidt kedelige, de skal bare til, hvis det, man viser på nettet, skal bære bare et gran af soliditet.

Mange af de data, jeg efterprøver eller i det hel taget finder, kan ikke ses af andre end mig selv, da de vedrører personer, der måske er nulevende. Jeg må for så vidt gerne vise banale oplysninger også om levende personer, jeg har bare valgt ikke at gøre det for ikke ved et uheld at overskride grænsen for “banale oplysninger” og dermed pludselig at komme på kant med Persondataloven/GDPR mv.

Men tilbage til hovedpersonen

Anna Magerda THOMSEN får altså et “uægte” barn i 1939. Men hvad kommer hun selv af? Jo hun er også “uægte”, da hun kommer af Emmy Kirstine TOMSEN 1892 – 1963 (det er ikke en skrivefejl, at der mangler et “h” for sådan er hun både døbt og død) og så en udlagt barnefader (hvilket typisk er ham der bliver bidragspligtig) ved navn Anton Kristian NIELSEN. De er alle fra Vesterø på Læsø.

Hun gifter sig aldrig og ved sin død i 1963 står hun som “Ugift” og “Forhenværende husmedhjælperske”. Det er vel det, vi for det meste kalder en “husbestyrerinde”?

Så det går altså langt tilbage i familien, at vi er “uægte”, nøjagtig som jeg selv er det. Pudsig tanke.

Respekten for arkivlovens § 23

Arkivalierne fra min adoptionssag, vedrørende min biologiske mors rent private forhold, er underlagt en tilgængelighedsfrist på 75 år, jf. arkivlovens § 23. Jeg tjekker ved hver eneste opdatering af hjemmesiden, at jeg ikke ved en fejl kommer til at offentliggøre data om hende, da der er tale om “familieretlige sager”. Statens Arkiver oplyser på sin hjemmeside følgende:

Familieretslige sager indeholder oplysninger om rent private forhold og er omfattet af en tilgængelighedsfrist på 75 år.

Eksempler på familieretslige sager:

  • Adoptionssager

    Faderskabssager

    Separations- og skilsmissesager

    Sager vedr. forældremyndighed

    Sager vedr. samkvemsret

Jeg var derfor ret chokeret over at finde en hjemmeside, hvor både hun og jeg fremgår. Ejeren af hjemmeside oplyser som alle andre ikke sine kilder, og selvfølgelig er kirkebøgerne offentligt tilgængelige, men selv er jeg “for ung” til at kunne findes i de kirkebøger, der findes på nettet. Endelig noget jeg er for ung til 🙂 Så jeg ved ikke, hvor vedkommende har sine informationer fra, men det er i hvert fald ikke fra mig.

Jeg har forsøgt at kontakte ejeren af hjemmesiden både pr. mail og telefonisk for at begære både mine og min biologiske mors data slettet pr. omgående. Når man ringer til vedkommende, får man svaret, at han ikke har nogen hjemmeside… men det er jo da det nummer, han selv oplyser på sin hjemmeside.

Han har forsøgt sig med at ændre fra det fulde navn til forbogstaver i fornavnet. Det er ikke godt nok. Næste skridt fra min side er Datatilsynet.

Når det optager mig, skyldes det, at jeg ved, hvordan mange, der høster data, uden selv at kontrollere noget, og at jeg er bange for, at det på et eller andet tidspunkt kommer til at se ud som om, det er mig, der har serveret informationer om rent private forhold fra min adoptionssag.

/i /af

Mange detaljer bringes i orden

Mange detaljer bringes i orden

Når Genforeningen rykker tæt på

Mange detaljer bringes i orden

Min morfar havde tre søstre, hvor faster Johanne giftede sig anden gang i 1955 med Broder BRODERSEN, efter “Onkel Thorvald” var død i 1941. Broder Brodersen havde også været gift før. Det er Johannes datter Bertha Emilie Marie ANDREASSEN, der fortæller, at de blev gift i Ribe i 1955. Det er måske rigtigt, men jeg kan ikke finde det i de relevante kirkebøger, men der kan være tale om en borgerlig vielse? De borgerlige vielser er irriterende, da de jo ikke står i kirkebøgerne. Ved Broder Brodersens død står dog, han er gift, så datteren har nok ret.

Broder Brodersen var fra Bredebro, Brede Sogn, Tønder, Højer og Lø Herred, Tønder Amt, der ligger syd for den daværende grænse. Pludselig rykker Genforeningen tættere på. Prøv at se kirkebogen fra Brede Sogn på billedet. Billedet stammer fra et “Beerdigungsregister” (Begravelsesregister) august 1920. Næsten øverst står en bemærkning om, at “Fra nu af indføres der paa Dansk”. Så rykker Genforeningen pludselig tættere på. 10 juli 1920 red Christian den X over grænsen på sin berømte hvide hest.

Jeg rodede i den kirkebog for muligvis at finde hans første kone Johanne Marie SIMONSEN død. Det lykkedes godt nok ikke, og ægteskabet kan jo også være opløst ved skilsmisse. Jeg fandt ikke dødsfaldet, men jeg fandt Genforeningen. Det er også sjovt.

En u-dokumenteret side på nettet omtaler, at Broder Brodersen på et tidspunkt er smed i Ferup, der ligger i Lejrskov Sogn, Anst Herred, Ribe Amt. Beskæftigelsen “Smed” er rigtig, så hun kan selvfølgelig være død der. Det har jeg ikke kunnet finde, så måske er de bare blevet skilt? Nogle præster er så venlige at skrive det ved næste ægteskabs indgåelse, men i dette tilfælde står der ikke noget.

“Kildedrabene”

Min morfar var med til at betale en slægtsbog, og den har jeg en kopi af. Da jeg startede med at slægtsforske i 2003, troede jeg på, at alt der stod i den var sandt, når den nu var udarbejdet af professionelle, og derfor skrev jeg kritikløst af.

Nu til dags kan man verificere rigtig meget hjemmefra ved hjælp af Statens Arkivers scannede arkivalier, der ligger på deres hjemmeside. Dengang måtte man prioritere tiden lørdage på landsarkivet på Jagtvej, hvor man kunne finde begivenheder fra Sjællandske arkivalier. Det er som om, det er for en menneskealder siden – internettet var jo dårligt opfundet.

Ville man vide noget fra jyske arkivalier, måtte turen gå til landsarkivet i Viborg, hvor jeg har været mange, mange gange. Det var et dejligt sted. Jeg har virkelig meget slægt i den jyske muld, så mange data er ikke verificerede. Faktisk har jeg 372 personer med en eller flere begivenheder, hvor data stammer fra slægtsbogen. Jeg har taget fat på at dræbe flest muligt af de angivelser og erstatte dem med egne fund i primære kilder. Jeg stoler mest på mig selv, og det jeg har konstateret ved selvsyn. Er der herefter fejl, er det i hvert fald mine egne, som jeg gerne vedstår og kan rette. På den måde bringes mange detaljer i orden.

Sikke en masse sludder i slægtsbogen

Der står altså meget sludder i den omtalte slægtsbog, der er fra 1977.

  1. For det første er der overhovedet ingen kildeangivelser,
  2. for det andet er stedsangivelserne upræcise (fx født “i København”; javel ja – men det er jo et ret vidt begreb),
  3. for det tredje er det er ikke angivet, om vielser var kirkelige eller borgerlige,
  4. for det fjerde besmykkes folk typisk med finere titler end dem, der fremgår af kilderne. Titlen “Gravemester” dækker ofte over “Arbejdsmand”. Og den omtalte Broder Brodersen var i følge de primære kilder, jeg indtil videre har fundet ham i, smedesvend og senere smed. Slægtsbogen (og datteren) gør ham til “Smedemester”, og
  5. for det femte er nogle vidner frit opfundne.  Det gælder fx vielsen i juli 1719 mellem Mette Bertelsdatter og Hans Henrik med efternavnet Schütte (eller Schiøt eller lignende). Her anfører slægtsbogen et par “fine” vidner, men i kirkebogen står ikke en lyd om vidner. De er faktisk viede “i Huuset”, hvilket vel vil sige derhjemme. For at det kan ske, skal der foreligge en tilladelse fra Danske Kancelli. Jeg er ikke klar over, hvordan man finder sådan en.

Gennemgangen af de 372 personer tager sin tid, da det griber om sig. Jeg tager fat i dem på listen, men hvis de nu er “for nye” (der er ikke scannet længere end til 1. januar 1960, dødsfald til 31. december 1969), så kan det hjælpe at tage fat i forældrene. Og disses data er typisk også fra slægtsbogen, så de skal ud/ad H…. til/verificeres. Derfor er jeg kun nået til person nummer 68, som er en af min morfars søstres utallige (faktisk ni!) børn. Tænk at få så mange børn, når man lever i så stor fattigdom, at man cykler rundt på gårdene for at sælge sæbe lavet på oksetalg og i sæsonen må tage roer og kartofler op.

U-dokumenterede oplysninger på nettet

Det er ufatteligt let at lave en hjemmeside med information fra slægtsforskningen. Derfor er der masser af slægtsdata på nettet. 99 pct. af oplysningerne er u-dokumenterede. Det forstår jeg ikke en lyd af, da det gør siden mindre brugbar og da det er så nemt at medtage kilderne, der vel har eksisteret på et eller andet tidspunkt? Eller er det bare fri fantasi?

Til det u-dokumenterede hører også det, der er blot og bar afskrift af andres hjemmesider. Der findes en side, der har hundredvis af mine personer. Jeg er ikke angivet som kilde, og han har helt sikkert ikke selv kigget i de primære kilder. Det kan man ikke naturligvis heller ikke nå, når man skal have 103.882 personer i databasen

Jeg sender ham snart min gedcomfil (datafilen). Så behøver han for det første ikke sidde og skrive af og for det andet vil informationerne blive korrekte og opdaterede – eller i hvert fald inkludere mine egne fejl. Det er da bedre.