Kilder, kilder, kilder, kilder
Sig mig lige om kilderne er hemmelige
Jeg undrer mig over, at mange slægtsforskere ikke angiver deres kilder. Det nedsætter troværdigheden af ellers fine oplysninger.
- Hvad kan grunden være?
- Hvorfor lægger man udokumenterede oplysninger på sin hjemmeside eller i en af de store – typisk amerikanske – databaser?
En fremragende database – uden kilder
Jeg har fundet en fremragende database med mange fornemme indgange til min biologiske slægt herunder min biologiske fars navn (jeg kendte det i forvejen), men databasen rummer ikke en eneste kildeangivelse, selvom der er registreret mere end 204.000 personer… Til sammenligning har jeg selv registreret lidt over 4.400 personer. Jeg har aldrig forsøgt at samle et enormt stort antal personer men koncentreret mig om at fortælle historierne. Stamdata skal være korrekte, men de er bare en forudsætning for at fortælle historierne. Jeg forstår overhovedet ikke dem, der samler over fx 100.000 personer. Hvad vil de med dem?
Jeg har skrevet til ejeren af databasen med min fars navn og spurgt, hvad hans kilder til oplysningen er og hvilken relation, han har til ham. Desværre har jeg ikke fået svar. Det ville ellers være utrolig spændende, at komme nærmere på ham.
Oplysningerne i databasen er rigtige. Med udgangspunkt i den har jeg kunnet gå til de originale kilder og få informationerne verificeret. Det har givet adskillige gode timer. Således er jeg blevet meget klogere på min biologiske fars side.
De manglende kilder er ikke noget problem, så længe vi er i fortiden, for der kan jeg jo bare selv kontrollere oplysningerne, hvilket jeg gør under alle omstændigheder, men hvis der fx er tale om dødsfald efter ca. 1960/70, er det umuligt at verificere dem på nuværende tidspunkt og derfor vil jeg ikke bruge dem direkte i min egen slægtsfil. Jeg har fundet en mellemløsning: jeg skiver oplysningen i notefeltet, men angiver at det er usikkert, da der mangler kilder. Så har jeg oplysningen og kan verificere den, når de relevante kirkebøger engang bliver tilgængelige, men den “forurener” ikke databasen.
Det er blevet så nemt at angive kilder
Da jeg startede for 18 år siden, var jeg selv ikke omhyggelig nok med at angive kilderne; det gælder fx angivelser af nyere dødsfald, hvor kommer billederne fra, hvornår holdt jeg et interview med en slægtning osv. Det svider til mig selv nu og jeg ærgrer mig gul og grøn. Men der er ikke noget at gøre ved det andet end at forsøge at samle op på det – og det er grunden til, jeg på et tidspunkt vil gennemgå Legacy-filen fra A til Å og perfektionere det, jeg allerede har fremfor at finde nyt. Det vil tage flere år, men så hænger jeg da ikke på gadehjørnerne så længe 🙂
Jeg mangler ikke angivelser af kirkebøger og folketællinger. De er angivet, men de er fra tiden med mikrokort, altså nærmest forhistorisk tid, men de skulle være gode nok. Jeg havde eget mikrokortapparat og brugte mange penge på mikrokort. Meget er forandret og det er dejligt. Jeg gav både mikrokortapparatet og mikrokortene væk for snart en del år siden.
Nu om dage er det blevet så nemt. Man kan sidde hjemme og angive kilder fx sådan:
AO Salldata – KB, “Kirkebog”. Reg. dato: 3 Sep. 2021, Odense Amt, Odense, Odense – Sankt Hans, 1729-1756, EM, Fødte, Viede og Døde – opslag: 143 af 297 opslag. Udarb. dato: 9 Sep. 2021. No. 2. Copulerede d 1te Dec: 1738. Torsdagen den 23de Octobr. hafde hæderlige og velagtbare Mand Hans Pedersen hands Kongel. Maytets., Skoele Holder udi Hunderup Skoele Troelovelse med ærlige og Gudelskende Pige Bodil Jespersdatter Bolter. Forloverne vare for ham Jochim Henric Foss, og for hende Madz Jespersen Bolter. Og Vidner velbemeldte Forlovere, at indbemeldte mands tilstand for hands mange smaae og uopfødte Börn icke tillod ham længere at sid(d)e ugift.
Jeg lægger det hele i TNG, så kan brugerne selv vurdere kvaliteten og evt. komme videre med deres egne undersøgelser.
Når jeg søger med Google efter indgange til en person, er jeg for længst holdt op med at klikke på resultater fra fx geni.com og MyHeritage, da de altid er uden kilder, man skal til lommerne, hvis man vil vide mere, forskeren er anonym og det er tydeligt, at folk skriver af efter hinanden, da de samme fejl går igen og igen. Ingen synes at verificere deres oplysninger. Det fatter jeg ikke. Og det har intet med slægtsforskning at gøre.
Ikke at finde noget er også et fund
Som noget nyt er jeg begyndt at angive, hvor og hvornår jeg har ledt efter en begivenhed og ikke fundet den, for det er også et resultat. Det kan fx se sådan ud:
10/9-2021: Ledt efter dåben
Odense Amt, Odense, Odense – Sankt Knud, 1698-1741, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 240 til og med 253 af 451 opslag (1730 – 1732). Efterset to gange. Ikke fundet.
Så behøver hverken jeg selv eller andre at lede det samme sted igen.
Det er helt vildt, og det sker vist ikke ret tit, at den biologiske slægt møder adoptivslægten, men et sådant pudsigt sammenfald har jeg fundet:
Hanne B. Stegemüller
Hanne B. Stegemüller