, ,

Elskede vanvittige projekter

Datafascinationen og Systemizer-testen SPQ

GPS-koordinater, amt og land

Titlen kan misforstås, som er det en beskrivelse af datiden, men det er det ikke. Det er den skinbarlige nutid.

I adskillige år har jeg ønsket mig at få ryddet op i mine lidt over 2.000 stedkoder i Legacy, så der kom orden og system på tværs af alle koderne/stederne, og det ikke var hulter til bulter. Ligefrem hulter til bulter var det ikke, men det kunne gøres bedre på tværs af landet.

Det har jeg så gjort, hvilket har krævet ufatteligt mange opslag rundt omkring, men så er det også blevet i orden. Opgaven var temmelig kedelig, men jeg kan let blive optændt af “hellig ild” og leve med det kedelige, fordi jeg ser slutmålet for mig.

Alle stedkoder i Legacy (slægtsforskningsprogrammet) har nu: lokalitet, sogn, herred, amt og land. Jeg forestiller mig, at det vil give gode søgemuligheder, når jeg engang bliver helt færdig og viser data i TNG.

GPS-koordinaterne

Jeg har også sat GPS-koordinater på ethvert sted, hvilket kræver mange opslag for bare at finde koordinaterne fx i Wiki eller på krak.dk, og dernæst mange gange cut’n paste for at få både længdegrad og breddegrad først kopieret og dernæst sat ind i de rette felter. Og masser af frem og tilbage mellem de forskellige faneblade…

Undervejs sad jeg og tænkte på, hvad jeg ville gøre, hvis det ikke virkede? Hvis kortene ikke blev vist i TNG? Så det var spændende at eksportere fra Legacy og importere til TNG.

Koordinaterne kom ikke med, tabellen i TNG var tom, og jeg var klar til at springe ud af vinduet. Trods fantastisk hjælp og sparring fra Legacy Forum, lykkedes det mig ikke at forstå, hvordan jeg skulle gøre, og hvordan jeg kunne undgå at lave ca. 6 – 8.000 cut’n paste om igen.

Nu har jeg fundet en anden metode: Alle 2.008 steder er korrekte, og kan importeres korrekt til TNG. Til TNG findes et lille tilføjelsesprogram ved navn “GeoCodeAssistant”, som med klik-og-peg nemt sætter 90 pct. af koordinaterne på. Jeg er allerede igennem 12,5 pct. Så hurtigt kunne jeg ikke have gjort det i Legacy.

Kortene i TNG bliver ganske pæne. Her er et eksempel med min oldefar på Brede.

Det næste vanvittige projekt

Jeg begyndte at slægtsforske i 2003, og dengang måtte man prioritere tiden ved mikrokortapparatet på arkivet, ugen i Viborg eller hvor mange kirkebøger, der var råd til at købe på mikrokort til det hjemlige mikrokortapparat. Jeg havde på forhånd lavet lange prioriterede lister, startede fra nr. 1 og skyndte mig mest muligt. Det vil sige, at der er en del, der ikke er efterset i de originale kilder, fx de slægtsbøger jeg tastede ind dengang (det ville jeg aldrig gide i dag), fordi jeg gerne ville træffe efterkommere.

Det næste vanvittige projekt bliver  at starte fra nr. 1, og så supplere med alt det, der nu er så nemt at finde på Arkivalier Online, i indtastede folketællinger eller på registrerede  gravsten.

Jeg fører en lille database til løbende opgaver, så jeg ikke glemmer dem. Dette projekt har fået udløbsdato 31. december 2024 🙂

,

Ikke hemmelighed at jeg er til

Ikke hemmelighed at jeg er til

Adopteret – men ingen mystik

Ikke hemmelighed at jeg er til

Billedet er vist nok det første, der eksisterer af min elskede far og jeg, kort tid efter de har hentet mig, så det må være ca. 1966.

Ikke hemmelighed at jeg er til

Jeg blev adopteret og kom til en rigtig god familie i Ringkøbing Amt efter at have været på børnehjemmet “Dear Home” Sofievej 26, i Hellerup i 2½ år. Der har altid været fuld åbenhed om, at jeg ikke var deres “rigtige” barn. Fx holdt min nye familie to fødselsdage for mig, så længe min far levede: 1) på selve min fødselsdag den 23. oktober og 2) på den dag, de (adoptivforældrene Jørgen Stegemüller og hans kone Jytte Baunsgaard Stegemüller (født Kristensen)) mente, de havde noget at fejre, nemlig den dag, de hentede mig fra Dear Home en gang i 1966. På børnehjemmet troede de, jeg havde en personlighedsforstyrrelse el. lign., fordi jeg lå så underligt sløvt og slapt hen. Faktisk troede de, jeg var retarderet, hvorfor de sendte mig seks måneder til Rigshospitalets Børneafdeling.

Mine adoptivforældre gjorde det helt rigtige: fuld åbenhed og ingen hemmelighedskræmmerier. Jeg husker ikke, at jeg ikke følte mig som deres “rigtige” barn, men at jeg selvfølgelig adskilte mig fra andre børn ved at at holde ikke bare en men to fødselsdage.

Kontakten til den biologiske familie

Når man er adopteret, er der alligevel en eller anden enorm nygerrighed efter at møde de “rigtige” forældre, uanset hvor godt/skidt man har haft det hos den nye familie:

For mere end 31 år siden (for det var mens, jeg boede på Amagerkollegiet  – derved kan jeg tidsfæste det), traf jeg begge mine biologiske forældre. Hvordan jeg har fundet frem til dem, husker jeg ikke, for det er mange år før, jeg fik indsigt i adoptionssagen, det skete først efter 2003:

  • Min biologiske far: ***. Vi mødtes på Brønnums, men der gik ikke lang tid, før han syntes, han skulle blande mig i, hvordan jeg skulle leve mit liv, og han ønskede at kontakte min adoptivmor, som jeg af forskellige årsager ikke havde kontakt til gennem en længere årrække. Det resulterede i, at jeg lagde kniv og gaffel og forlod Brønnums. Det var det. Sådan leger man ikke med mig!
  • Min biologiske mor og jeg arbejdede på en kontakt gennem længere tid, men det gik ikke. Jeg havde nok for store forventninger. Jeg ønskede mig en “mor”, men det hun kunne tilbyde var, at jeg var velkommen, hvis jeg kunne “glide ind i familien”. Begge synspunkter var selvfølgelig fine, og hun gjorde det bedste, hun kunne, men det matchede på en eller anden måde ikke. Jeg var ikke parat til bare at “glide ind”. Jeg trængte til en mor, men det kunne hun af mange årsager ikke levere. Hun havde sin egen nuværende familie med børn, der var seks og ti år yngre end mig. Det sluttede uden succesfuld kontakt.

Andre slægtsforskere – min rigtige familie!

Min biologiske mor har et lidt specielt fødenavn, og det har hendes forslægt selvfølgelig også, så man skal ikke have mange aner på bagen, før det er let at genkende navnet på gravsten og diverse profiler på Facebook. Man skal bare tro nok på sagen og være ihærdig nok, så lykkes det. Jeg husker det ikke, men min biologiske mor må have været så sød at låne mig en masse billeder fra sine forældres side, så jeg let har kunnet komme videre videre med kirkebøger, folketællinger og gravsteder.

På et tidspunkt dukkede der en anonym slægtsforsker op på geni.com., noget jeg ellers ikke bruger, og på Facebook med min biologiske mors specielle efternavn. Jeg vovede at anmode om “venskab”, men hørte ikke noget. Af hendes geni.com kunne jeg alligevel se, at jeg med 99 pct. sikkerhed kunne være sikker på, at hun hørte til i min biologiske familie. Jeg vovede at skrive hende et brev på 1½ side i Word og bede om hendes e-mail-adressse, for at kunne sende det. Jeg var meget forsigtig med, hvad jeg skrev, for et var, at jeg ønskede kontakt med hende; hvem kunne vide, om hun ønskede kontakt med mig?

Og såmænd fik jeg svar fra den, der er min biologiske moster. Det er stort! Jeg ved endnu ikke, hvor gammel hun er, men gætter på, at hun er født mellem 1939 og 1944 ud fra de fødsler, jeg ellers har registreret i familien. Jeg har sendt en del billeder, som hun vel egl. er bedst berettiget til, og jeg håber, hun på et tidspunkt har lyst at sende nogle retur. Hun har garanteret så meget af historien, som jeg higer efter at få.

Det mest fantastiske var, da hun skrev: “det har aldrig været nogen hemmelighed, du var til“. Tænk at min biologiske mor har fortalt om fødslen bag det blå klæde på Usserød Sygehus i 1963 og den umiddelbare overgivelse til “Dear home”. Jeg har stor respekt for, at hun ikke i stedet overgav sig til brun sæbe eller strikkepinde, som var almindelige dengang. Så havde jeg jo ikke kunnet siddet her og skrive i dag. Den respekt har jeg altid haft.

Min biologiske moster kan fortælle, at min biologiske mor døde tilbage i september 2015, stille og roligt på et hospice – vist i Hillerød. Jeg kondolerer! Og glæder mig over, at jeg trods alt har truffet hende, uagtet det er mange år siden, og uagtet det ikke var nemt!

 

, ,

Do’s and don’ts på Facebook

Do’s and don’ts på Facebook

Jeg har nu overtrådt Facebooks “fællesskabsregler”

Do’s and don’ts på FacebookJeg ved simpelthen ikke, hvad jeg har gjort. I hvert fald må jeg ikke dele links før efter kl. 18:07 i dag. Jeg fik beskeden i forbindelse med, at jeg oplyste en anden slægtsforsker/bruger om, at hun kunne søge information i Legacys brugerforum om hvorvidt Legacy og Mac “har det godt sammen”.

Herudover henviste jeg hende til, at man kan købe meget fine brugte Pc’er hos refurb.dk.

Som hovedregel skriver jeg både pænt og høfligt, når jeg skriver på nettet. Jeg prøver at sætte både punktummer og kommaer, nogenlunde hvor de hører til, så det kan ikke være det, der har overtrådt “fællesskabsreglerne”.

Jeg har skrevet til Facebook, at jeg stiller mig uforstående over sanktionen, og at jeg ikke ved, hvad det formastelige er. Men et svar kan jeg vel næppe forvente?

Andre må gerne skrive dette

Do’s and don’ts på FacebookJeg giver ikke meget for “fællesskabsreglerne”, når andre har lov at skrive fx det til venstre viste i Kristian Hegaards kommentarspor, når han glæder sig over, at Mattias Tesfaye/regeringen har besluttet, at Danmark skal tage 200 kvoteflygtninge fra (netop) Rwanda i løbet af det kommende år.

I tillæg til det, der er vist, kan jeg oplyse, at Povl H. (H. for Heinrich) Riis-Knudsen ledte de danske nazister i over 20 år, inden han blev smidt ud af bevægelsen efter at have forelsket sig i en “forkert”.

Tænk at man har lov at affyre en kommentar som den med gaskammeret. Det er den slags, mange tror, Facebook udelukkende bruges til. Gudskelov kan det også meget andet, og gudskelov er der mange søde og hjælpsomme mennesker i fantastiske fællesskaber på platformen. Ellers var jeg smuttet for længst.

Adskillige påberåber sig “ytringsfrihed”, fordi det står i grundloven. De fleste glemmer bare, at samme bestemmelse rummer ordene “dog under ansvar for domstolene”.

Her er ikke tale om ytringsfrihed eller injurier. Der er tale om trusler på livet, og jeg har, sammen med mange andre, opfordret Kristian Hegaard til straks at gå til politiet.

Tid til stedkoder

Når jeg nu ikke må dele links på Facebook før om fire timer, har jeg masser af tid til mine 2.032 stedkoder.

Jeg har oprettet over 300 GPS-koordinater med TNG vha. et tilføjelsesprogram der, fordi mine aner mv. for ofte havner i USA og Afrika, når man kigger på kortene i TNG, når disse baseres på koordinater fra Legacy.

En anden bruger kan imidlertid godt få koderne fra Legacy til at blive fortolket korrekt af TNG/Google Maps. Så må jeg også kunne… 🙂 Og det passer også bedre med, at alle stamdata skal have samme oprindelse.

Jeg har opgivet at forstå de forskellige systemer bag koordinaterne (for der er flere), men pyt, bare det virker. Inden jeg bevidstløst retter et par tusind stedkoder, vil jeg lave nogle test-steder på mit TNG-test-site.

Når jeg nu alligevel er i gang med den faktisk dødssyge opgave, vil jeg også lave en ny standard, hvor jeg tillige anfører amt og land. Tidligere skrev jeg bare sogn og herred, fordi det for 18 år siden var tilstrækkeligt. Måske kan de to ekstra oplysninger bevirke, at Legacy kan bedre forære mig de rigtige koordinater.

Et eller andet gør jeg forkert, for lige nu “spiser” Legacy ordene “Sogn” og “Herred”, når jeg søger koordinaterne frem. Heldigvis findes der et fantastisk forum for Legacybrugere, og Anne Marie Holck, der er den primære drivkraft, er umådeligt sød til at besvare selv de mest mærkelige spørgsmål.

 

 

, ,

Stegemüller = Et lille nyt galleri

Et lille nyt galleri

På billedet herover er vist tømrermester af Herning Morten Kjærsgaard Mortensen (1879-1943). Jeg mener, det er ham, der sidder til venstre, men er ikke helt sikker. Vi nedstammer begge fra min favoritane Morten Pedersen, aka Morten Toustrup og aka Morten Tømmermand. Slægtskabet er vist grafisk her.

Mit tema til WordPress hedder Enfold og har ufatteligt mange muligheder. Selvom jeg har haft det i flere år, er jeg ikke færdig med at udforske det; det er herligt.

Nu hvor jeg efter megen slid og møje har fået gjort orden i mine mere end 300 gamle billeder efter dette mønster: “Efternavn, fornavne og mellemnavne & alle personer på billederne anført fra venstre mod højre” er det blevet let at finde de relevante billeder til fx dette lille galleri indeholdende alle mine personer med mit eget slægtsnavn.

Når du klikker på et billede, bliver det vist i originalt format, og når du holder musen over et billede, får du vist, hvem det forestiller. Alle, bortset fra mig selv, er afdøde.