/6 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Farvel Sucuri firewall!

Farvel Sucuri firewall!Hanne B. Stegemüller

Først om billedet

Frikorps Danmark

Fritz Felix Stegemüller meldte sig til Frikorps Danmark og kæmpede på tysk side ved den russiske front under 2. verdenskrig. Det store billede forestiller Fritz i sin SS-uniform. Han fik en tatovering på den ene overarm, og tatoveringen blev der livet igennem. Derfor så man aldrig hans overarme. Hans børnebørn har aldrig hørt Fritz selv tale om tiden under krigen.

Fritz blev dømt for landsskadelig virksomhed efter krigen.

Det er et grundlæggende princip, at strafbare handlinger, der retsforfølges, skal have været strafbare på gerningstidspunktet. Man skal vide, man begår noget strafbart, men under krigen (og måske især efter krigen) var virkeligheden en anden.

Den danske regering sendte på et tidspunkt minister Mohr til Grafenwöhr for at tale de danske i Tyskland til rette. Der var uro blandt dem, fordi Frikorpset blev ophævet. Af en eller anden grund ønskede tyskerne ikke længere de rene nationale korps, men hellere enheder blandet med tyskere. Man oprettede et SS-regiment Danmark bestående af tre bataljoner. Regimentet blev tildelt rigstyskere, folketyskere fra Rumænien og danskere fra andre SS-enheder. Mange danskere ville hjem, fordi de mente, at forudsætningerne for deres hvervning nu var bortfaldet; herunder at ledelsen nu pludselig bestod af tyske befalingsmænd.

Mohr fortalte danskerne, at de gjorde Danmark en tjeneste ved at blive og kæmpe videre, for på den måde ville Danmark undgå, at der blev tvangsudskrevet arbejdskraft til Tyskland! En utrolig historie – men ikke desto mindre sand.

Min mor mente, at familien – fordi Fritz “gik over til fjenden” – slog hånden af ham. Det har jeg imidlertid ikke kunnet få bekræftet. I følge hans bror Roberts datter kommer han i en form for interneringslejr. På det tidspunkt bliver han klemt mellem pufferne på to togvogne i Tyskland. Denne ulykke ødelægger hans underliv/hofteparti og ved hjemkomsten til Danmark, er han afkræftet. Han restituerer sig i hjemmet hos Robert og dennes hustru Clara. Roberts datter husker blot, at det var så hyggeligt, at “onkel Fritz” atter var hjemme og forstod ikke rigtig, hvad der var sket ham.

Efter krigen var han bl.a. beskæftiget på en krøluldsfabrik i Skodsborg.

Farvel Sucuri firewall!

Jeg har opsagt abonnementet på firewallen hos Sucuri med øjeblikkelig virkning og vupti er alle de underlige problemer væk. Synes du, svartiden er bedre nu?

Sucuri har en meget fin support, men det var frygtelig irriterende, at der hele tiden opstod problemer, hverken min host cHosting eller jeg kunne løse, fordi trafikken gik gennem Sucuri. Jeg er ikke tekniker og ved intet om at kode, og det interesserer mig heller ikke at lære det. Jeg har prøvet nogle gange, men det har været resultatløst. Jeg vil langt hellere skabe indhold. Deres firewall kan mange dejlige ting, men prisen, for at få dem, er alt for høj.

Der opstod flere og flere underlige problemer. På et tidspunkt havde jeg fire supportsager hos Sucuri, og det virkede som om, de heller ikke selv kunne gennemskue problemerne.

  • Da jeg også knyttede TNG-siden op på firewallen, kunne man ikke altid tilgå siden, og kunne man tilgå den, kunne man ikke skifte sprog.
  • I WordPress blev der meldt om problemer med Loopback (aner ikke hvad det er) og “REST API request failed due to an error” (aner heller ikke, hvad det er).
  • Planlagte jobs fungerede ikke. Det betød fx, at den natlige backup af hjemmesiden ikke fungerede, og det kan jeg selvfølgelig ikke leve med. Så snart firewallen var taget ned, og trafikken derfor igen går gennem cHosting, kører de planlagte jobs atter som smurt.

Du må have en god weekend!

/8 Kommentarer/i , , , , /af , , , ,

Collageprogram, hovedrengøring og elforbrug

Collageprogram, hovedrengøring og elforbrugHanne B. Stegemüller

Her er en rodebutik, for jeg har “diverse” på sinde

Collageprogram

I lang tid har jeg været glad for collageprogrammet “Photo Tangler 2”, der er simpelt, billigt og laver fine overgange fra det ene billede til det andet. Pludselig holdt det desværre op med at virke. Så snart jeg udpeger et billede, bryder det ned med besked om, at der er en UTF-8 fejl. UTF-8 har med tegnsæt at gøre. Man kunne derfor forestille sig, at der var tale om valg af billeder med de danske specialtegn, men uanset hvilket billede jeg vælger (fx også “Andersdatter, Anna.jpg” uden specialtegn) optræder fejlen.

Jeg har eksperimenteret med alle mulige indstillinger uden held. Udvikleren kan ikke genskabe fejlen, men tilbyder helt fair at refundere beløbet – og det har jeg taget imod. For beløbet kan jeg købe et andet program.

Der findes virkelig mange programmer, der kan lave collager, så det var svært at vælge. Det endte med “Photo Collage Maker”, som jeg glæder mig til at udforske. Det kan ufatteligt mange ting, der er alle mine gamle billeder værdige.

Den viste collage rummer set fra venstre mod højre:

  1. Det første billede af min far og mig, som er et billede, jeg holder meget af. Det er fra 1966 og taget i Skjern, da de lige havde hentet mig fra børnehjemmet “Dear Home” i Hellerup.
  2. Billedet, der er tapet sammen, forestiller min mormors mor Caroline Ane Marie CHRISTENSEN (Født CARLSEN) som ung. Billedet er vist taget i Nykøbing Sjælland. Hun ser jo meget sød ud, men jeg husker endnu mormors fortællinger om alle de tæv, hun fik af hende. Det var helt forfærdeligt at høre om.
  3. Næste billede er af Anna Grethe Margith CHRISTENSEN, mormors første ‘uægte’ barn, der kom i pleje, fordi mormor ikke var mere end 18 år, da hun blev mor. Historien i familien er, at mormor løb grædende op ad markvejen efter bilen, da plejeforældrene kom og hentede den lille Margith. I Margiths nye familie var der ingen, der vidste, at hun var en Christensen og ikke en Nielsen, som plejeforældrene hed. Det kom først frem ved Margiths død i 2006. Jeg har på en eller anden måde fået kontakt med hendes “brors” barnebarn (tror jeg nok, det er), som har fortalt om “Søster Margiths” liv og levned og har leveret mange dejlige gamle billeder. Det er guld værd.
  4. Den flotte soldat er mormors far Niels August CHRISTENSEN, som, i modsætning til sin kone, var god ved sine seks levendefødte børn (der var også et dødfødt barn i 1903). Han hængte sig desværre i et træ i skoven i september 1940 kun 59 år gammel.
  5. Niels Augusts far Ole CHRISTENSEN, har jeg ikke andre informationer om, end at hans erhverv var temmelig skiftende. De forskellige erhverv fremgår af kirkebøgerne ved børns og børnebørns dåb samt selvfølgelig af folketællingerne.
    • 1880, feb.: Tjenestetyende på Borrevang
    • 1881, aug.: Indsidder
    • 1883, okt.: Arbejdsmand
    • 1888, nov.: Postkjører i Nykøbing Sj.
    • 1889, jan.: Arbejdsmand i Tølløse
    • 1890, feb.: (ved folketællingen): Postkjører
    • 1904, sep.: Handelsmand på Asnæs Lammefjord
    • 1916, feb: (ved folketællingen) Fiskehandler
    • 1917, jun.: Fiskehandler og Handelsmand i Tolsager
  6. Det brunlige billede, hvor man kan se en masse arbejdere stillet op under et skilt med teksten “1877 BV 1927” stammer fra Brede Værks 50 års jubilæum i 1927. Det var til Brede Værks (kaldes også Brede Klædefabrik) hatteafdeling min oldefar Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER indrejste i 1890 fra Frankfurt an der Oder. I 1913 flyttede hatteafdelingen til Søllerød og blev til den nystiftede “A/S Dansk Hattefabrik”. Jeg har beskæftiget mig meget med ham og Brede Klædefabrik, så der er en længere fortælling om ham her.
  7. Wilhelm Rudolfs første barn, Rudolph Reinholdt Felix STEGEMÜLLER, min farfar, er den tilbedende mand på divanen på det sidste billede. Kvinden, han ser tilbedende på, er min farmor. Som jeg har forstået det, var de nogle dejlige mennesker. Desværre har jeg ikke truffet nogen af dem.Collageprogram, hovedrengøring og elforbrug Felix blev uddannet som dessinatør på Brede Klædefabrik, og videreuddannede sig i Tyskland. På billede til højre er han fotograferet uden for den ejendom, hvor han boede på et af sine ophold i Tyskland. En dessinatør er det, vi nu til dags vil kalde en designer. Dessinatøren besluttede, hvorledes klædet skulle se ud: Hvilke garner, der skulle anvendes, hvorledes mønsteret skulle være mv. (ref. Jeppe Tønsberg på Lokalhistorisk Arkiv for Lyngby Tårbæk Kommune.). I 1916, da han boede i kontorbygningen på Brede, var han ‘fabrikmester’, hvilket er en endog meget høj stilling for en 25-årig. Ved Jørgen Stegemüllers dåb i 1922 er han angivet som appreturmester. Han traf sin kone Karen (f. Sørensen), der arbejdede på Brede Klædefabrik som kontordame, på fabrikken.

Hovedrengøringen

Hele mit hjem skinner nu. Her har vist aldrig været så rent. Kl. 07:50 entrerede tre meget mørke mennesker (fra Ghana eller deromkring) fra firmaet HB Rengøring. De gav den gas i fire timer og et kvarter og væk er ethvert spor af de håndværkere, der for en måned siden efterlod et fint lag støv overalt. De har gjort meget mere, end jeg forventede og end jeg synes, vi havde aftalt. Prisen er der imidlertid ikke ændret på. Jeg er meget tilfreds!

Der er ryddet ud i skuffer og skabe. Der mangler en gennemgang af klædeskabet, men det kommer. Det er lidt som at starte på en frisk. Skønt. Jeg gider ikke have alt muligt, jeg alligevel ikke bruger. Faktisk kunne jeg nøjes med en et-værelses til mit skrivebord, min PC og min seng 🙂

Når elforbruget pludselig stiger 39 pct.

Jeg har skiftet el-selskab til Vindstød, der går for at være billigere. I den forbindelse har jeg fået en slutafregning fra SEAS-NVE og i følge den, er mit elforbrug 39 pct. højere end forventet. Jeg ringede til dem og undrede mig. Hun sagde mindst fem gange, at de kunne se, forbruget var steget, men at de ikke kunne se hvorfor. Det sidste kunne jeg nu godt selv regne ud, men en sådan stigning er mærkelig: en sommerperiode hvor man først tænder lyset kl. 21:30, jeg har ikke ændret adfærd, købt nye el-apparater eller fx vasket hver dag.

Hendes eneste bud var, at der pludselig er en fejl på måleren og at jeg kan aflæse den dagligt i to uger og herefter kontakte en navngiven afdeling. Men det får jeg jo ikke gjort, og det er vel også meget lidt sandsynligt, at den pludselig skulle fejle. Men jeg må indrømme, at jeg føler mig fanget som forbruger. Man har ikke en chance i en sådan situation. Der er ikke andet at gøre end at betale og se glad ud – og så undre sig over en vanvittig stigning på knapt 40 pct.!

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Overskriften er “Oprydning”

Slægtsforskning TNG The Next Generation of Genealogysite BuildingHanne B. Stegemüller

Oprydning

Oprydning i ejendele

Jeg har boet på min nuværende adresse siden november 2007 og har god plads med mange skuffer og skabe. Og dem har jeg så bare stuvet ind i i de 14 år, der gået… Det bliver til en del.  Fx har jeg en hel skuffe med diverse kabler, som jeg stort ikke ved, hvad er til sammen med en “Serio” powerbank på 13.000 mAh med to udgange. Den er vist købt i forbindelse med en indlæggelse for flere år siden. Den må jeg hellere selv beholde 🙂

En veninde sagde, at den bedste måde at få ryddet ud i skuffer og skabe er at flytte. Det har hun ret i, det er bare både dyrt og besværligt, og jeg er jo glad for at bo, hvor jeg bor. I stedet har jeg meldt mig ind i Facebookgruppen “Ganske gratis i Hvidovre”, hvor folk sætter ting, de ikke længere skal bruge, til afhentning. Det er et krav, at tingene skal være gratis. Både giver og modtager skal også bo i Hvidovre. Det er tillige forbudt at aftage ting for derefter at sælge dem med fortjeneste. Hamstring for profit bortvises. Det er yderst rimelige regler.

De ting, jeg har i overskud, er fine og brugbare. Jeg bruger dem bare ikke længere, da interesserne har ændret sig. Fx kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst har slæbt rundt på mit Nikon D40 med alskens tilbehør eller læst i fotobøgerne af Thomas Nykrog. Nu blev Kenneth i stedet mægtig glad.

I skabene lå også et par for længst udgåede “Æbleting”, som jeg ikke ved om virker længere, men det gør de garanteret, da ting fra Apple er langtidsholdbare og god kvalitet. Dem fik Kenneth med i posen. Virker de ikke, kender han nogen, der reparerer og herefter giver dem til flygtninge, der ikke selv kan finansiere en telefon eller en tablet.

Puslespillene (mindst 10) har jeg allerede givet til præsten. Så er der også ryddet op under skabene. Jeg var et fjols til at lægge puslespil, og havde ikke den fornødne tålmodighed.

Jeg har en jysk ven, der måske ville være blevet glad for “Æbletingene”, men det er ganske enkelt for besværligt og dyrt at sende ting, så derfor giver jeg dem hellere væk til fremmede mennesker, der endda selv kommer og henter dem – i dag.

Der kan på ingen måde blive tale om at smide tingene i containeren, for de er fine og gode. Det ville i øvrigt være noget frygteligt miljøsvineri.

Oprydning i data

Jeg stræber altid efter det sublime, så jeg har nu brugt 1½ døgn på at rydde op i “begivenheder” i Legacy og TNG, og oversat dem til både engelsk og tysk efter bedste evne. Og endelig at få data synkroniseret.

Det synes måske efterhånden som om, mine data er et syndigt rod med al den oprydning, jeg skriver om. Det er de nu ikke, men alting kan optimeres.

Der er bare det, at jeg ikke kan få det til at fungere. Det er som om, det TNG viser for brugerne, ikke er det samme, jeg taster ind i den bagvedliggende database. Jeg begriber det ikke.  Det er også som om, der opstår “kopier” af begivenhederne, og det er kopien, der knyttes data til. Fx har folketællinger både ID 7 og 101. 101 er selvfølgelig den forkerte, da det er en begivenhed, man bruger tidligt i sin slægtsforskning.

Begivenheder, der findes på flere sprog, vises ikke altid på andet end dansk. Jeg har altid svært ved at forstå, når sådanne ting ikke er konsekvente.

Der findes et meget fint fællesskab (community) om TNG, hvor jeg i aftes efter bedste evne prøvede at forklare problemet og hvordan jeg har prøvet at løse det. Det er nu 11 timer siden, og ingen har reageret. Det er virkelig mærkeligt. Jeg må ty til udvikleren Darrin Lythgoe. Jeg passer altid på med at skrive til ham, for han får garanteret millioner af mails.

/i , /af ,

Slægtsroderi og luksusliv

Slægtsroderi og luksuslivHanne B. Stegemüller

Oh hvilket luksusliv

Slægtsroderi og luksusliv

Tænk at have tankens (sådan nogenlunde da) fulde kraft, og at kunne bruge den til det, man helst vil. Det kan vel kun siges at være en form for luksus?

Billedet i toppen er omkring 98-99 år gammelt og forestiller fra venstre: Min farmor Karen født Sørensen, min tante/faster Kirsten, min far Jørgen og så kan man lige se min farfar Rudolph Reinholdt Felix til højre for min far. Hvem der holder hestens hoved, ved jeg ikke. Det er ikke en fra familien, for de havde kun de to børn.

En personlig side om Aspergers syndrom

I et par år har jeg haft idéen om at ville udvide psykiatridelen af hjemmesiden med en personlige beretning om Aspergers syndrom. Jeg kender en meget dygtig sygeplejerske fra psykiatrien, som selv har Infantil Autisme (så vidt jeg husker), der også er en såkaldt “Gennemgribende udviklingsforstyrrelse” på samme måde som Aspergers syndrom er det, og som for længe siden har sagt, at hun gerne ville agere “second opinion” på den del.

Jeg har også idéer til et par andre fagfolk, jeg har truffet gennem årene, der sikkert gerne vil komme med rettelser og input. Det, man finder på mine sider, skal være så korrekt som muligt.

Nu har jeg faktisk fået skruet et vældigt Worddokument sammen, som jeg har sendt til min “første-læser”. Umiddelbart kunne hun godt lide det, hun så. Det er jo ikke nogen videnskab, men mere en form for videndeling og et forsøg på at skabe noget, andre kan måle sig op ad, hvis de også går i 10 år tænker over, om der “kunne være noget om snakken.”. Så længe gik jeg faktisk og tænkte over det og undersøgte sagerne for og i mod, og der gik 16 år, fra jeg første gang havde fået tanken og skrev en uopfordret ansøgning til stifteren af “Specialisterne”, til jeg havde diagnosen i hånden. Fra 2003 til 2019. Psykiatrien spurgte adskillige gange, hvad jeg ville med det. Jeg kunne ikke rigtig få forklaret, at en gennemgribende udviklingsforstyrrelse ikke bare er noget, man går og finder på, og at jeg gerne ville veksle tvivl til vished.

Oversættelser af visse slægtssider

Slægtsroderi og luksuslivI meget lang tid har det generet mig, at man kan få vist mine TNG-sider med de rå data på tre sprog (dansk, engelsk og tysk), men selve fortællingerne om de liv, der gemmer sig bag de rå data, findes kun på dansk. Det er ikke så professionelt, når jeg nu altid har gået mest op i historierne og ser datoerne som nødvendige forudsætninger for, at historierne bliver placeret korrekt på en tidslinje. Så nu er jeg gået i gang med at oversætte de historier, der gemmer sig her.

Billedet til højre, der er fra dengang børn skulle være små voksne, forestiller min farfar i midten, broderen Valther Robert til venstre og søsteren Lydia Frida Martha til højre.

Det tager sin tid og indbefatter en frygtelig masse kopiér og sæt ind. Det bliver heller ikke de mest fremragende/fejlfrie oversættelser, da jeg må støtte mig til Google Translate, der fx har svært ved ord som “alimentationsbidrag”, “fødehjemstedsret” og den slags, men det er bedre end ingenting, og så er det rigtig hyggeligt. Og det kunne være fantastisk at få kontakt til nogle nulevende Stegemüller evt. Stegmüller i enten Tyskland eller Letland, hvor de første (af mig) kendte Stegemüller blev født midt i 1700-tallet. At komme bare et skridt bagud ville også være stort.

For så vidt angår Letland har jeg faktisk fået en direkte mailadresse på lederen af statsarkivet der fra formanden/-kvinden for dansk-lettisk venskabsforening, som er min tidligere tysklærer på studenterkurset (alle kneb gælder). Arkivarerne i de tre baltiske lande har et samarbejde, så hvis jeg er heldig, kan der komme noget ud af det. Jeg skrev til arkivlederen den 14. juli uden at have fået svar, men folk på arbejdsmarkedet har jo selvfølgelig holdt ferie.

Og så går jeg og glæder mig

På et eller andet tidspunkt mellem 10 og 25 arbejdsdage målt fra den 28. juli kommer min nye PC – GladTeknik A/S skal lige have delene hjem fra leverandørerne først. Den bliver det vildeste af det vilde, fx med ekstra støjsvagt kabinet, to TB plads, vandkøling og formentlig driftssikker i omkring ti år. Der er masser af udvidelsesmuligheder og det er ikke en maskine, man smider ud, når den begynder at vise svaghedstegn. Ergo: Både godt for miljøet og mig.

De skal klone (er lig kopiere) de gamle diske og det går godt i 99 pct. af tilfældene. Jeg gør min del til en succesfuld kloning fx ved at rydde mest muligt op, sikre licensnøgler og backups osv. Al slægtsforskning og gamle billeder er for længst røget til Google Drev.

Det kunne være dejligt, hvis de bare kommer og sætter stikket i og så kører det. Men det er nok næsten for meget at håbe på, selvom de har lovet at sætte deres dygtigste tekniker på sagen.

Psykologens sommerferie er slut

Og jeg har fået en tid til den 17. august. Det ser jeg også frem til. Jeg må have en at vende mine tanker med og hun er den mest “valide”, hvis man da kan bruge det ord i den sammenhæng.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.