,

300 år gamle detaljer i Odense

Så gik der tid med det…

Det er på ingen måde, fordi jeg keder mig. Faktisk har jeg været nødt til at lægge alle min projekter ind i en database, for ikke at gå glip af nogen af dem.

Jeg fik hul på et virkeligt ægte direkte anepar (tip fem oldeforældre i lige linje), der levede for ca. 300 år siden i Odense, og så gik der kirkebog i den. Det har været en herlig dag, hvor jeg har bragt dusinvis af detaljer på plads. Relationen er vist grafisk her. Det er Hans Pedersen Ærreboe og Wilhelmine Bertholin (det øverste par), der er de interessante.

Jeg har “kendt” dem i årevis, for de er nævnt i den slægtsbog, min morfar var med til at betale, og som jeg startede med at skrive af i 2003, men der var ingen detaljer med – kun navnene, og der var kun angivet et enkelt barn. Jeg har fundet sikre oplysninger om et til – Peder Hansen Bertholin og der er garanteret flere; alt andet ville være mærkeligt. Og det er sjusk.

Det har været udfordrende

At læse gotisk skal man holde vedlige, og da jeg har holdt pause en del år, er det som om, jeg skal løbes i gang igen. Men det skal nok komme. Vielsen mellem Hans Pedersen Ærreboe og hans 2. kone Bodil Jespersdatter Bolter var drilagtig. Og selv nu, hvor et af de dygtige medlemmer af Facebookgruppen, der hører til Danske Slægtsforskere, har transskriberet det meste for mig, synes jeg, man skal læse det et par gange, for at få det til at give mening.

De skrev lidt anderledes i 1738, men det er en af de indførsler, det er herligt at få fingre i.

Odense Amt, Odense, Odense – Sankt Hans, 1729-1756, EM, Fødte, Viede og Døde – opslag: 143 af 297 opslag

“No. 2. Copulerede d 1te Dec: 1738. Torsdagen den 23de Octobr. hafde hæderlige og velagtbare Mand Hans Pedersen hands Kongel. Maytets., Skoele Holder udi Hunderup Skoele Troelovelse med ærlige og Gudelskende Pige Bodil Jespersdatter Bolter. Forloverne vare for ham Jochim Henric Foss, og for hende Madz Jespersen Bolter. Og Vidner velbemeldte Forlovere, at indbemeldte mands tilstand for hands mange smaae og uopfødte Börn icke tillod ham længere at sid(d)e ugift.”

Der er heldigvis flere uløste mysterier til i morgen. Lige nu har jeg ikke hjerne til mere.

God nat!

, ,

SEO: Overgivelse til Googles algoritmer

SEO: Mange skønne nørderier

Jeg læste et sted, at det ikke længere er et skældsord at være nørdet. Det henholder jeg mig til og hygger mig med det.

Dagens topbillede

Topbilledet i dag er forskellige billeder af Morten Kjærsgaard Mortensen (1879 – 1943), som er min “3 x fætter 2 gange forskudt”. Det er ikke uden videre til at forstå (heller ikke for mig selv), så derfor er slægtskabet vist grafisk her. Morten var tømrermester i Herning. Det er mig lidt af en gåde, hvor jeg har fået billederne fra i november 2009, men jeg glæder mig over dem, for de fortæller historie. Mit gæt er, at de kommer fra Herning Lokalarkiv. Især kan jeg godt lide det med traktørstedet og det, hvor Morten og en ukendt skåler og støder flaskerne mod hinanden.

SEO: Google med deres 500 algoritmer regerer verden

Jeg har flere gange forsøgt at lære søgemaskineoptimering men har hver gang givet op. Det skyldes flere forhold:

  • Min side er så stor, at opgaven med at rette den ind efter hvordan Google gerne vil se den, er uoverskuelig.
  • Indholdet fra bloggen peger i alle verdenshjørner, så det er umuligt at udpege, hvad siden egentlig handler om. “Om alt mellem himmel og jord”. Man kan sige, der mangler fokus.
  • Det bliver let for “ingeniøragtigt” (undskyld Erik) for mig, når udvidelsen Yoast (eller en anden) pludselig skal bestemme, hvordan jeg skal skrive og hele tiden påpeger  mine fejl. Det fjerner glæden ved at skrive og formidle sådan lige ud af posen og skrive, som jeg nu gør.
    • Fx kommer Yoast med sådanne meldinger:
      • “29% af dine sætninger indeholder mere end 20 ord, hvilket er over det anbefalede maksimum på 25%.”,
      • “1 afsnit er længere end 300 ord og har ingen underoverskrifter. Tilføj underoverskrifter for at forbedre læsbarheden” og
      • “1 afsnit indeholder mere end det anbefalede maksimum på 150 words. Forkort dine afsnit!”
    • Jeg bliver barnligt trodsig og tænker, at en udvidelse ikke skal bestemme, hvordan jeg skal skrive.

Jeg prøver igen

Imidlertid prøver jeg endnu engang at opklare mysterierne, for jeg bruger tid og penge på hjemmesiden, og selvfølgelig vil jeg gerne findes på nogle af de vigtigste artikler. Jeg har brugt tid på at skrive og udgive noget, jeg selv synes, andre kan få glæde af fx om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom. Det er grunden til, at jeg har ændret toppen til “Bipolar lidelse, Aspergers syndrom, Slægtsforskning, TNG og teknik”. Om det har betydning Google, ved jeg ikke.

Jeg bliver selv glad for at finde oplysninger, der kan bruges som fingerpeg i retning af de originale kilder til min slægtsforskning. Jeg skriver aldrig bare af. Jeg tjekker alt selv; jeg skal ikke have alt mulig u-verificeret skrammel ind i min database.

Søger jeg på personer fra min egen database, kommer jeg tit ind på en førsteplads hos Google. Det er selvfølgelig tilfredsstillende. TNG må være skruet rigtigt sammen.

En ganske kort “sprogaversion”

De fleste siger: “søge på Google”. Det er noget vrøvl. Der ligger ikke noget “på Google”, da Google er en samling algoritmer/regneregler, så man søger “med Google”. Bare til almindelig orientering 🙂

GladTekniks modydelse: et kursus hos Simon Hermansen

GladTekniks modydelse for gennemgangen af deres hjemmeside er et videokursus på ca. fire timer hos deres specialist i søgemaskineoptimering Simon Hermansen i næste uge. Jeg glæder mig meget.

Han optager det via Zoom, så jeg er fri for at tage noter for ikke at glemme. Så kan jeg se det flere gange i ro og mag, når jeg har glemt hans forklaringer. Jeg regner selvfølgelig med, at jeg kan lære kunsten og vil i givet fald prøve at optimere nogle af siderne i menupunktet “Psykiatri”. Kan jeg ikke lære det, er det bare ærgerligt, og så har det ikke kostet andet end nogle timers hygge med ord.

Inden seancen laver Simon en analyse af siden. Hvad det går ud på, ved jeg ikke endnu. Imidlertid ved jeg, at nettet lige pt. svømmer over med firmaer, der gerne vil lave en gratis søgeordsanalyse. Jeg har bedt om flere men ikke fået nogen svar. Mit gæt er, at de giver op overfor så stor en side. De håber selvfølgelig på, at man efterfølgende melder sig som kunde hos dem. Det er forståeligt, det er bare ikke mig, de får i garnet. Jeg vil lave arbejdet selv. For det første fordi, det er uklart, hvad man får, hvis de skal lave arbejdet og for det andet fordi, jeg ikke kunne finde på at kaste penge efter den slags. Det er vanvittig dyrt.

I går blev jeg ringet op af en af udbyderne, der spurgte, hvad siden handlede om. På en måde er spørgsmålet forståeligt, på den anden side set kunne han jo bare have kigget på forsiden. Hans “tilbud” lød på 2.500 kr. om måneden plus moms. Han må have spist søm.

Når interessen er videnformidling

Det er slående, at 98 pct. af udbyderne af søgemaskineoptimering har som udgangspunkt, at man ved at arbejde med emnet kan opnå placering på Googles side et og herefter vil salget stige med minimum 250 pct. For mig lyder det som varm luft og vindfrikadeller. Jeg har forsøgt at forklare flere af dem, at mit formål er videnformidling om især psykiatri og TNG. Selve bloggen har ikke noget formål andet end skriveglæden og at være min bedste ven. Det forstår udbyderne ganske enkelt ikke, og måske er det også mærkeligt.

Dagens afslutning: Vester Mølle 1900 – 1920

Billedet af Vester Mølle har jeg gemt og vandmærket i slutningen af juni i år – og jeg begriber ikke hvorfor. Jeg vil gætte på, det er Vester Mølle i Thyregod Sogn, men sikkert er det ikke.

I skal bare se det, fordi det er et fantastisk billede på, hvordan “møllerlivet” kunne se ud for lidt mere end 100 år siden.

Jeg vil gætte på, det er Vester Mølle 1900 - 1920 i Thyregod Sogn, men sikkert er det ikke

,

Collage: blandede sort/hvid-billeder

Collage: blandede sort/hvid-billeder

Lidt “handicappet” med den bærbare

Jeg har ikke min slægtsdatabase ved hånden, men billederne var lagt i Google Drev, og Photo Collage Maker kunne hentes igen. Det kom der en collage ud af.

I øverste række

Christine Jensdatter: Født i 1834 i Kokborghuse, Thyregod Sogn og død august 1918 i Hindskov, der også ligger i Thyregod Sogn. Hun havde otte søskende og blev selv mor to gange.

Da hun er 20 år, gifter hun sig med den 10 år ældre Hans Knudsen. På et ukendt tidspunkt overtager Hans Knudsen hendes fødehjem (en gård), som han driver indtil 1897. Gården overdrages da til sønnen Jens Skov Hansen.

De første oplysninger om familien har jeg fra en af de købte slægtsbøger, “Slægtsbog for Efterkommere af Jens Christian Pedersen, født 1797.” Dansk Slægtsforskning, Fredericia, 1960, (men alt er kontrolleret), så jeg vil tro, billedet også stammer derfra. Anledningen er sikkert en rund fødselsdag og det må være Christine i billedets centrum med den hvide kyse.

Hastrup Mølle i Thyregod Sogn: Jeg har fundet frem til mere end 200 personer i Thyregod Sogn. Adskillige af dem hedder Schiøtt, stavet på et utal af måder, til efternavn, og de døde og/eller levede på Hastrup Mølle.

Ingen er klar over, hvor gammel møllen er. Historisk Atlas skriver blandt andet:

Der er ingen, der ved, hvor gammel møllen er. Den kan være lige så gammel som Hastrupgård, da der var møller i 1200-tallet. Den omtales første gang i præsteindberetningen i 1638 i forbindelse med Hastrup.

Historisk Atlas omtaler blandt andet disse mølleejere:

1852 skøde til Johannes Frederik Schjøth
1878 skøde til sønnen Jens Henrik Schjøth
1886 skøde til broderen Carl Frederik Schjøth, han nedlagde mølleriet i 1914
1919 skøde til Christian Schjøth, han havde haft møllen i forpagtning siden 1908. Efter mølleriet blev nedlagt var der restaurant på stedet.

I nederste række

Collage: blandede sort/hvid-billederCathrine Elisabeth Durck: Født i København i 1804 og død som møllerkone af brystbetændelse i Hastrup Mølle, Thyregod i 1871. Hun har da været enke i tre år. Hun blev mor otte gange.

Ved folketællingen i 1845 bor hun på Bogø Mølle med sin mand møller Johannes Frederik Schiøtt og fem af børnene. Møllen bliver senere fredet og brugt som motiv for et frimærke.

Gad nok vide, hvor jeg har opsnuset det frimærke? Ikke alene har jeg fir-blokken i original men også et enkelt-mærke.

Morfars søstre Ane Kristine og Thora Karoline

Det midterste billede i nederste række: To af de unge kvinder (i nederste højre hjørne) er min morfars ældre søstre Ane Kristine Kristensen og Thora Karoline Kristensen. Billedet stammer fra Skærlund Gymnastikforenings gymnastikopvisning. Jeg mener det er i starten af 1920’erne.

Om Ane Kristine (1894 – 1974): Jeg kan selv ganske svagt huske, at vi besøgte hende på alderdomshjemmet i Brande; Vi kaldte hende ‘faster Anna’, og syntes, hun altid var så sur. Det har næppe været sandt.

Slægtsbogen for Schiøtt-Familien skriver på sin vanlige facon om kvinder: “Gik i skole i Skærlund, uddannedes ved husgerning og havde plads herved indtil sit giftermål, fortsatte efter mandens død driften af ejendommen i Brandlund, arbejdede samtidig for fremmede, bl.a ved roehakning samt som kogekone, bortforpagtede senere ejendommen til sønnen Gunnar, bosatte sig derefter i Brande, syede her på fabrik indtil 1964 og fik så ophold på alderdomshjemmet.”

Hendes søn Poul Erik skriver i en slægtsbog, som han har udarbejdet i 1999, om sin mors liv: “Ane Kirstine Kristensen måtte efter 1936 (året for ægtefællens død – red.) påtage sig meget udarbejde for at klare den store børneflok (hun blev mor ni gange – red.), selvom vi kom ud at tjene, så snart vi kunne tjene blot en lille løn. Forfatteren således i 1934, lønnen for den første sommer var 50 kr. plus et par træsko. Mors udarbejde bestod i roehakning, opsamling af kartofler mv., desuden var hun en ret efterspurgt kogekone, navnlig berømt for sin kaffekringle, og som hun fortalte engang, den var blevet rost, så var den endda bagt på tælle (oksetalg). Nogle år på systuen på det der senere blev til ‘Brandtex’ fuldendte et langt arbejdsliv.”

Collage: blandede sort/hvid-billederOm Thora Karoline (1898 – 1987): Jeg husker hende forholdsvis godt; hun havde en fiskeforretning i Årup på Fyn. Jeg mener, vi kaldte hende “moster Thora”, men det var jo da noget vrøvl; hun skulle have været “faster Thora”, da hun var min mors fars søster. Hun var gift med “onkel Vilhelm”.

Den købte slægtsbog skriver: “Gik i skole i Skærlund, uddannedes ved husgerning, dels hjemme og dels ude, bl.a. på Filskov Kro, virkede senere som servitrice forskellige steder, bl.a. ca. et år på Brejning Hotel ved Vejle, to år på Offersens hotel ved Vejle samt fire år på Hotel Ebeltoft afbrudt af et par år, hvor hun hjalp broderen (altså min morfar Carl Frederik Kristensen – red).”

Det med at hun hjalp min morfar er noget af en underdrivelse. Der burde have stået, at hun var den, der stod last og brast med ham, hun sled og puklede, indtil han gik på tvangsauktion med Schiøttsminde som 26-årig i 1925. Kilden til dette er morfars egne erindringer.

Det sidste billede: Mette Kristine Gørtzen født 1789 i Herlufmagle og død 1868. Det sidste er jeg ikke sikker på, da jeg ikke selv har en original kilde til det. Jeg har kigget efter i både Alsted og Alslev i 1868. Det må vente på den metodiske gennemgang af alt i databasen, der forekommer tvivlsomt.

Hun havde 10 søskende og blev selv mor ni gange.

Den 19. marts 1813 giftede hun sig med Jens Frederik Bøgvad i Fuglebjerg Kirke, og det er jeg ikke i tvivl om. Jeg har ikke så mange informationer om hende, og billedet er også bare med, fordi det er helt fantastisk, at der findes så gamle billeder.

, , ,

Måske har jeg alligevel ikke spildt livet?

Måske har jeg alligevel ikke spildt livet?

Måske har jeg alligevel ikke spildt livet?

Tirsdag den 17. august 2021: Jeg har ikke haft internetforbindelse siden kl. ca. 15:03, hvor den sidste mail tikkede ind. Jeg har været helt elendig og næsten afskåret fra omverden. Elendig service fra YouSee., som jeg prøvede at ringe til. Fem gange fortalte de mig, at jeg skulle vælge et andet netværk på PCen, men jeg har ikke andre netværk end det kablede – og havde jeg haft det, havde jeg nok selv fundet ud af at trykke på ikonet.

Kort efter samtalen kom der besked om, at der var tale om en generel fejl. At de først rykker ud for at fejlsøge og reparere dagen efter er ganske enkelt ikke godt nok.

Retfærdigvis skal det dog siges, at jeg aldrig har oplevet det før i de snart 14 år, jeg har boet her. Et kabel kan vel knække for selv den bedste?

Og så til sagen

Uanset det næsten er en heldagsudflugt at komme til Holbæk og retur, når man skal med bus i begge ender, var det fantastisk at se psykologen igen. Hun kan altså noget, og hun har en fremragende hukommelse.

Årsagen til rejsen til Holbæk var angsten for at dø, der stadig rumsterer og især gør væsen af sig hver tredje mandag til ECT, skønt jeg jo må tro på, at der aldrig er nogen, der ikke er vågnet op igen. Sidst var det så galt, de var på grænsen til ikke at ville bedøve mig, fordi blodtrykket var alt for højt.

Når man er så bange for døden, kan det være fordi, man er bange for, man fik for lidt ud af livet (”Om lidt blir her stille. Om lidt er det forbi. Fik du set det, du ville, fik du hørt din melodi?”). Er jeg klar, eller er jeg ikke klar? Jeg er bange for at ligge et eller andet sted, (de fleste ligger vel ned?) og vide, at der en halv til en hel time tilbage, og tænke, at jeg forvaltede mine år forkert, at jeg så at sige ikke satte noget aftryk og fx ikke havde haft betydning for nogen. Man har kun én chance.

Letkøbt kan man sige, at det så kunne handle om mangel på relationer – jeg hopper bare ikke på det. Jeg har ikke noget imod andre mennesker, jeg har bare ikke så stort et behov for dem.

Det bliver en proces

Psykologen kan, selvom hun er dygtig, ikke servere løsningen for mig, hvilket jeg heller ikke forventer. Hun kan derimod vende op og ned på mine tanker. Hun kender indgående til min tænkning og er ikke bange for at udfordre mig. Det er umådelig godt, og jeg profiterer af at have kendt hende i årevis.

Hvis det bare drejede sig om, at jeg skulle tænke mig om, kunne jeg spare både rejsen og gebyret, for jeg har vendt og drejet dødsangsten inde i hovedet i mange uger, og så havde jeg nok selv fundet et svar.

Hun tegnede en grovskitse over mit hidtidige liv. Den var faktisk god med de vigtigste milepæle.

Opgaven, jeg glæder mig til at gå i gang med, er at lave en mere detaljeret tidslinje, hvor jeg på en eller anden måde får skabt et meget mere nuanceret billede af hele mit liv med de op- og nedture, der hører til alle menneskers liv.

Eksempler: Jeg plejer at sige, at fra 1990, til jeg i 2013 blev fyret fra Moderniseringsstyrelsen pga. sygdom, mærkede jeg ikke mig selv og plejede udelukkende karrieren. Det er bare ikke hele sandheden. Her er nogle håndgribelige eksempler:

  1. Jeg var en endog meget aktiv roer fra sommeren 1990 til hen på foråret 1992, hvor et bedre job trak i mig. Roningen medførte mange relationer, men det blev for klemt at sidde i en toer eller firer med styrmand. Retrospektivt er det forståeligt.
  2. I februar 2003 (helt præcist den 3.) begyndte jeg at slægtsforske og investerede mange nætter og alle fridage i det vist nok indtil 2013. Det medførte et stort netværk med andre engagerede mennesker og store projekter (fx digitalisering af samtlige gravsten i Danmark og digitalisering af 325.000 håndskrevne sedler i et samarbejde mellem 35 frivillige og Rigsarkivet), mange nyder godt af den dag i dag.
  3. I 2009 havde jeg en tæt relation.

Jeg havde taget fat på opgaven allerede tirsdag aften, hvis jeg ellers havde kunnet komme på nettet og hente en skabelon til at lave tidslinjer i PowerPoint. Jeg vil begynde i god tid for at få flest mulige facetter med. Når jeg arbejder på ting, jeg synes er spændende og vigtige og gerne vil detaljere, er det godt at starte i god tid, fordi underbevidstheden arbejder og løbende justerer hukommelsen.

En kuvert med påskriften ”Vedr. job”

Der er ryddet op i skuffer og skabe, så der bliver mindre for viceværten at gøre. Der er vel ikke andre til at rydde op efter mig? I den forbindelse fandt jeg i en arkivkasse en kuvert med påskriften ”Vedr. job”. Den rummede blandt andet en bunke anbefalinger, som ikke var ringe. Jeg har været en okay kollega og medarbejder; det er også at sætte et aftryk, og det er også at have en form for relationer. Det har så været den form for relationer, jeg havde behov for, og en måde at løse det problem, en psykiater på skrift i 2019 har kaldt ”relationelle udfordringer”.

Bagsiden af medaljen var, at der, på vanlig statslig vis, var alt for mange ”interessetimer” knyttet til det.

Efterskrift

Forhåbentlig kan jeg offentliggøre dette på hjemmesiden i morgen onsdag efter min samtale med præsten, når YouSee en gang er kommet i arbejdstøjet.

Efterskrift 2

13:30 har jeg atter forbindelse til verden omkring mig. Så dejligt! Nu kan jeg komme i gang med tidslinjen.