/6 Kommentarer/i /af

Gamle billeder 4

Endnu et gammelt billede

Det lader til, at Kirsten er leveringsdygtig i gamle billeder – og det er rigtig dejligt! Først får du her det billede jeg fik fra hende til restaurering:

Det originale billede

Her er rigtig mange ridser; de er ikke dybe, der er bare mange af dem, og der er så mange, at jeg har svært ved at finde pixels at tage af. Og jeg kan ikke finde ud af at anvende pipetten som ellers forslået af Eric her, så jeg må kopiere mig frem. Når jeg prøver at anvende pipetten, får jeg som resultat nogle cirkler med et kors i, og det er jo ikke ligefrem meningen; men bortset fra det, så ville pipetten formentlig heller ikke være det rigtige værktøj på dette billede.

Herunder får du det færdige billede:

Det færdige billede

Jeg er ikke selv helt tilfreds, men det var så godt, som jeg kunne lave det. Jeg synes, problemet er den højre side af hans jakke; der er stadig for meget ‘støj’ på. Det var bare ligegyldigt, hvad jeg gjorde, så blev det ikke bedre. Jeg ved ikke, om jeg skulle have brugt andre værktøjer – måske kan Eric hjælpe?

Hvis du har et gammelt billede, der trænger til en omgang restaurering, så send det endelig til mig. Det koster dig ikke noget og det værste der kan ske er, at det bliver værre 🙂 Jeg holder af at sidde og eksperimenter med Photoshop, som jeg synes er et helt fantastisk program. Jeg tvivler på, at jeg nogensinde lærer det at kende til bunds, så jeg prøver at koncentrere mig om få værktøjer og har så valgt at jeg vil prøve at blive god til dem, der handler om billedkorrektion (jeg ved godt at det hele handler om korrektion – men du ved, hvad jeg mener). Jeg er fuldt ud klar over, at man også kan farve oldemors hår grønt eller lignende, men det finder jeg mindre interessant.

/6 Kommentarer/i , , /af , ,

På kirkegårdsvandring

Lad gravstenene fortælle

Jeg interesserer mig for gravsten – det lyder muligvis lidt morbidt men er ikke desto mindre sandt. For nogle år siden stiftede jeg sammen med Leif Sepstrup Dansk KirkegårdsIndex, hvor vi og en lang række bidragydere fotograferer alle gravsten på en kirkegård, skriver navne, steder og datoer i en database og lægger det hele på nettet, således at slægtsforskere og andre med interesse i lokalhistorie kan søge i databasen og kan downloade billedet af gravstenen til eget brug. Fordelen ved at have det liggende på nettet er selvfølgelig, at man kan sidde i Vestjylland eller Wyoming og søge efter gravsteder i København, men også at vi har billedet af gravstenen, når fredningstiden er udløbet og selve den fysiske sten typisk bliver knust. Så længe hjemmesiderne med kirkegårdene består, så længe vil man kunne søge efter afdøde. Vi synes selv, det er ret smart!

I går deltog jeg på en kirkegårdsvandring på Hvidovre Kirkegård ledet af Poul Sverrild fra Forstadsmuseet og det var rigtig godt.Jeg havde forventet mig 10 deltagere eller lignende, men der var mindst mødt 50 frem og vi kunne lige netop være i Rytterskolen til den efterfølgende kaffe.

Poul Sverrild koncentrerede sig om den nyere del af kirkegården. Gravstenene fortæller historie og i en forstad som Hvidovre er det en særlig historie. Her er det i nyere tid ikke store gårdmænd på kirkens sydside, men derimod en overlærer, der hviler. Her har været småindustri men ikke noget videre, men der var dog en tømmermester med et egetræsrelief med kobbertag på. Gravsteder handler også om kommunikation; de efterladte vil kommunikere at her har de sted deres kære til hvile. Man kan så undre sig over de mange sten, hvor der kun står ‘Far’ eller ‘Mor’ – faktisk kunne man lige så godt lade være med at skrive noget. Poul Sverrild gik lidt op i det og det passer helt med mine egne overvejelser, da jeg fotograferede kirkegården. Her er usædvanligt mange anonyme sten. En forstad er en mærkelig størrelse, ikke by og heller ikke land og kirkegården bliver da også derefter. På den nyere del af kirkegården skal man gå langt for at finde noget af interesse.

Agnes Andreasen, født Jeppesen

Af stor interesse er dog stenene fra krigens tid (altså 2. verdenskrig). Her er Agnes Andreasen, født Jeppesen, der blev skudt af tyskerne på Kirkebroen den 28. februar 1945. Hun var en af mange, der husede danske frihedskæmpere. I alt er der fire gravsteder, der er rejst af Frihedsfondens Venner.

Danmark er for tiden krigsførende i Afghanistan og Poul Sverrild fremdrog stenen over en ung mand som et eksempel på, at gravstenene også fortæller aktuel historie. Nu kan jeg desværre ikke huske navnet på den afdøde, for ellers havde jeg bragt et billede. Men stenen er rejst af Det Danske Livregiment og er rigtig flot.

Søren Birktoft

Endelig er der Søren Birktoft, som også faldt under besættelsen, og der er en historie om noget med nogle penge, men jeg kan ikke huske den godt nok til at ville begynde at gengive den. Pudsigt nok kender jeg hans barnebarn og hun læser måske med her. Så kære Karin, det kan være, at du vil kommentere og supplere min manglende hukommelse.

Alt i alt var det en god dag på Hvidovre Kirkegård!

 

 

/2 Kommentarer/i , /af ,

Gamle billeder 3

Leif sendte også et billede

Det er af hans oldefar Sepstrup. Leif vil jeg gerne hjælpe, for han har affotograferet adskillige nyere kirkebøger og givet mig en kopi; herudover var han den første, der fotograferede en hel kirkegård, nemlig Thyregod Kirkegård, der kom til at danne model for mange hundrede kirkegårde i DKI-Modellen efter hjælp fra Per Agerbæk. Vi er simpelthen en gruppe af venner der hjælper hinanden med det vi nu en gang er bedst til. Og på den måde skaber vi sammen de bedste resultater, som ingen af os kunne have skabt alene.

Udfordringen ved dette billede var at blive ved med at bruge reparationspenselværktøjet tilstrækkeligt mange gange. Ridserne var ikke dybe, men der var rigtig mange pletter. Jeg fandt ud af, at for at få et godt resultat skulle man adskillige gange have billedet op i både 200 og 400% størrelse for at få alle pletterne rigtigt væk.

Her ser du det originale billede:

Leifs originale billede

Og her kommer det restaurerede billede:

Det restaurerede billede

Leif kender historien bag manden på billedet, da det er hans oldefar:

“I 1844 har Niels Pedersen Sepstrup bopæl i Vestergård, Gjellerup by. (Krøjgårdsvej 11) Denne ejendom overtager han senere
efter faderen. I september 1876 køber han parcel 11 b, Hammerum af Jacob Kjærsgård, handlen tinglyses i 1879. Om der er
bygget hus på grunden ved overtagelsen vides ikke, huset har i dag adr. Elmegade 14: Den bliver senere overtaget af den
yngste datter Karen. Huset har været ejet af 2 generationer i perioden 1879 – 1975.

Niels Sepstrup kan være Niels Vestergård som er omtalt af Evald Tang Kristensen der var lærer og degn i Gjellerup. “Niels
var god til at fortælle gamle sagn og kunne huske enkelte stumper af gamle viser, men kunne ikke gengive dem i deres
helhed, da han manglede sangevnen”.

Niels Sepstrup var dygtig med sine hænder og levede af at lave ruser og garn til åfiskeri. I hans lille værksted blev der lave
bistader og mange andre småting i træ. Fra hans hånd har jeg en skruetviskruetvinger i træ og en strømpebåndvæv også kaldetvævespjæld.

Han var ivrig jæger og stod bag flereræve jagter i Gjellerup og omegn.”

/2 Kommentarer/i /af

Gamle billeder 2 – hjælp tilbydes

Jeg fik et billede tilsendt

Kirsten læste min post om de gamle billeder og sendte mig et billede til reparation, og det viste sig at være en udfordring. Det var slidt helt indtil papiret visse steder, eller rettere, det så ud som om det havde siddet i et album hvor siderne var klistret sammen, og hvor siderne så efterfølgende var skilt lidt brutalt ad.

Det originale billede så sådan ud; desværre kan man ikke i denne lille størrelse se skaderne rigtigt:

Kirstens originale billede

Skaderne findes i særlig grad på de to siddende personer, hvor der slet ikke er nogen farve tilbage, kun det hvide papir. Herudover er der en del mindre skrammer på den stående dame (nr. 2 fra højre), hendes kjole er ‘nusset’ af tidens fylde.

Billedet var virkelig en udfordring og jeg er ikke selv helt tilfreds med resultatet, som du ser herunder, men Kirsten var glad, og det er jo det vigtigste. Det der irriterer mig er, at man stadig kan se en hvid plet på stoleryggen, men der var virkelig ingen pixels at gøre godt med, netop fordi det var slidt helt ind til papiret.

Det færdige billede

Mit tilbud om hjælp til at restaurere gamle billeder gælder stadigvæk, for jeg hygger mig sådan med processen.

Herudover tænker jeg at det er helt i Open Source-ånden at dem, der kan et eller andet tilbyder sig på nettet. Tænk på hvor ofte du bare downloader et program helt gratis; der har reelt siddet nogle mennesker og brugt måske 1.000 timer på projektet, som de herefter tilbyder helt gratis. Det er lidt det samme, som vi gør med kirkegårdene på nettet. Vi fotograferer hele kirkegårde, taster navne og datoer ind i en database og tilbyder at man kan gå en virtuel tur på kirkegården og downloade de billeder, man har interesse i.

Internettet er og bliver fantastisk!