/10 Kommentarer/i , /af ,

At vente

Hvorfor skal man det?

Jeg har tilbragt hele min dag med at vente:

  1. Jeg skulle have fat i Psykiatrifonden, fordi overlægen i Distriktspsykiatrien har talt med sagsbehandleren i kommunen om at jeg evt. skal starte i et udviklings- eller mentorforløb hos dem. De havde bare glemt at orientere mig. Det ser spændende ud, men jeg har behov for at vide, hvordan det hele spiller sammen med mit store ønske om et fleksjob. Jeg ventede 1½ time i telefonen, og så havde jeg næsten ikke mere strøm. Ham jeg kom til at tale med var vældig flink og kompetent, men jeg synes ikke, det er rimeligt at vente så længe.
  2. Jeg var hos egen læge og kom til med det samme. Både min og hendes mistanke var et brud på venstre fod efter jeg i mandags faldt op ad en trappe. (Endelig noget somatisk 🙂 Hun sendte mig på skadestuen, og jeg ventede tre timer (og det er måske ikke så galt?). Konklusionen var: Ingen brud og hvis det stadig gør ondt om en uge så “gå” atter til egen læge.
  3. Da jeg skulle hjem fra skadestuen, havde jeg brug for en taxa, da jeg ikke kan humpe til en bus. Adressen kunne ikke findes af selskabets app, så jeg måtte ringe op på almindelig vis. Jeg kom i kø som nummer 22.
  4. Hjemme igen: Jeg skulle have fat i YouSee, hos hvem jeg oprettede en fejlsag søndag aften: problemet er, at jeg på adskillige kanaler har lyd men intet billede. Jeg tør ikke selv pille, for jeg er så ufattelig dum til alt, der hedder noget med TV. Jeg kan tænde og slukke og skifte kanal, så er mine kompetencer udi den verden opbrugte. Jeg ventede en time på at komme igennem, og nu er der så sat en rykkerprocedure i gang, og teknikeren vil ringe i morgen over frokost.

Altså er hele dagen gået med at vente, og jeg synes ikke, det kan være rigtigt. Jeg vil ikke vænne mig til at vente, men det er som om, at det skal man, for når man endelig kommer igennem til et rigtigt levende menneske, er der ingen, der beklager ventetiden. Hvor er servicesamfundet blevet af?

/11 Kommentarer/i , , , , , , /af , , , , , ,

Digital post

Fagre “nye” verden

Fra 1. november 2014 skal man kunne modtage Digital Post fra det offentlige, hvis man er over 15 år og har et CPR-nummer. Århundredets digitale satsning, der kommer i halen på NemID, der overhovedet ikke er nemt.

Mange steder kan man søge om fritagelse; man skal henvende sig i Borgerservice og anmode om det, og man behøver ikke engang angive årsagen. Der er otte fritagelsesgrunde, og det er tilstrækkelig at være omfattet af én af dem. Skemaet til anmodning og fritagelse ligger fx i en stor stak inde i Distriktspsykiatrien på Gammel Kongevej, og der er garanteret mange psykiatribrugere, der ikke sådan lige kan håndtere en PC, NemID og digital post.

Kommunerne skønner, at mere end en halv million vil søge om fritagelse fra Digital post. Allerede i juli måned var tallet oppe over 200.000.

Man skal være opmærksom på, at selv om man har fået fritagelse, er der alligevel en række områder, hvor den ikke gælder: Hvis man vil have nyt sygesikringskort eller vil melde flytning gælder fritagelsen ikke, og vil man søge fritagelse for disse områder, skal man have en fritagelse for hver af dem. Den generelle fritagelse gælder der, hvor kommunen vil en noget, men hvis man selv vil kommunen noget, skal man have en fritagelse pr. forvaltning.

Jeg kan ærlig talt være bekymret for om den halve million, der bliver fritaget, er samfundets mest sårbare, og at vi endnu engang svigter dem, men vi har måske allerede tabt dem med NemID? NemID er egentlig praktisk, men man kan undre sig over, at en stor digitaliseringssatsning er endt med et papkort 🙂 Og så min personlige kæphest: Det er komplet umuligt at se de små tal på nøglekortet. Jeg bruger briller, men må alligevel have en lup frem. Nu har jeg af samme grund investeret i en Nøgleviser, der går det en del bedre..

Fagre “nye” verden for det er overhovedet ikke nyt, men har været undervejs i mange år, og personligt synes jeg, det er fedt. Jo mere på nettet jo bedre, jo flere apps jo bedre, jo federe en smartphone jo bedre, for nu slet ikke at tale om en lækker tablet. Det er bare tilladt også at tage hensyn til dem, der hverken kan eller vil leve i den fagre nye verden.

/10 Kommentarer/i , , /af , ,

Landsindsamling og mormonerne

På denne søndag i marts er det en tradition, at kirken står i spidsen for arbejdet med at samle ind for Folkekirkens Nødhjælp. Pengene går altid til steder, der kæmper mod sult og i år er der særligt fokus på Etiopien, der for 30 år siden var ramt af en hungerkatastrofe, hvor der døde en million mennesker. Måske husker du billederne fra TV…  Et af de tiltag, der arbejdes rigtig meget med nu, er at dyrke nye næringsrigtige afgrøder, der kan klare lang tids tørke, for på grund af klimaforandringerne kommer regnen ikke, når der er brug brug for den.

Der er 845 mio. fattige i verden, og de har hårdt brug for, at der bliver samlet ind, og hvert et lille bidrag tæller i det samlede regnskab. At give et par timer en søndag formiddag betyder så  lidt for mig, men betyder meget så ude i den store verden.

Jeg fik Holmelundsvej, og den rute vil jeg ikke have igen. Den gav simpelthen ikke ret godt. For det første var der mange, der ikke var hjemme, og for det andet var der mange, der var negative over at det var til Folkekirkens Nødhjælp. Andre igen lukkede slet ikke op, og et sted var beskeden, at de havde “frabedt sig alle henvendelser fra Folkekirken Nødhjælp” – så er der ikke at gøre end at ønske “god søndag”. Det er lidt svært at blive afvist ved døren, når man selv synes, at man arbejder for et godt formål. Nogle afviste også med den begrundelse, at de havde et sponsorbarn ude i verden. Det er en god begrundelse, som giver mening. Selv om jeg syntes, at bidragene var små, kom jeg trods alt hjem med ca. 600 kr., og lidt har også ret. Vi plejer at nå op omkring 45.000 for kirken, og konfirmanderne er nogle gode og flittige indsamlere, så det er spændende hvor højt op, vi kommer i år.

—–

I mens jeg har skrevet dette indlæg har jeg været på chatten med Bodil via Facebook. Bodil er mormon og vil invitere mig til en gudstjeneste i mormonkirken, og det har jeg sagt ja tak til, efter jeg havde forsikret mig om, at jeg ikke forpligter mig til noget. Det skal blive spændende at se, hvordan andre kirker udfolder den kristne tro. Jeg har så tit tænkt på, at folk, der er medlem af andre trossamfund, har taget aktivt stilling til deres tro; det er der ikke så mange af folkekirkemedlemmerne, der har. I folkekirken er der mange der er medlemmer bare fordi, at de ikke har meldt sig ud, de har ikke taget aktivt stilling til at være medlemmer.

Det er ikke så længe siden jeg hos Rebound mødte en ung kvinde, der var med i Pinsekirken, og hun inviterede mig også til gudstjeneste hos dem. Desværre fik vi ikke lavet en aftale, så det bliver nok ikke til noget. Mit billede af Pinsekirken er, at det er “Glad kristendom”, og det kunne faktisk være spændende at overvære en gudstjeneste der.

Jeg føler mig vel forankret i folkekirken, og det er der, jeg gerne vil lægge mine kræfter, men jeg synes, det er spændende at møde andre trosretninger, hvor medlemmerne har taget aktivt stilling til deres tilhørsforhold til deres kirke. Det må nu en gang give nogle stærkere mennighe

/4 Kommentarer/i , /af ,

Elforbrug

Så kom den årlige måleraflæsning.

Det er på en eller anden måde meget motiverende at være gået i “save-mode” på el-fronten.

Man skal have det lys man skal have, der skal være ordentligt varmt osv.; jeg gider ikke sidde indendørs med tællelys og pandelampe og tænke på 70’ernes oliekriser eller på dengang jeg boede hjemme og der altid var problemer med olie til fyret (bemærk det var ikke problemer med oliefyret).

Jeg bruger det, jeg skal bruge, basta, men jeg sender klimaet mange gode tanker og prøver at være en bevidst forbruger. Da jeg købte ny computer og skærm, var noget af det jeg lagde vægt på faktisk, at der skulle være en bevidst “strømpolitik”; jeg tænkte godt nok, at det på bundlinjen alligevel ikke ville kunne ses, men skade kunne det vel ikke.

Nu er måleren så årsaflæst for første gang, siden den nye computer kom ind i huset, og det har faktisk givet sig udslag i et fald på 52 kWh eller ca. 5 pct. Jeg er ret sikker på, at det er computeren, der kan tage æren, for jeg synes ikke, jeg på andre punkter har ændret mit energiforbrug. Hvis det globale energiforbrug faldt fem pct. var det virkelig noget, der kunne mærkes – nu er det bare mit forbrug og derfor betyder det samlet set intet. Jeg kan bare glæde mig over at ligge væsentligt under gennemsnittet for min husstandstype.