,

Syrienkrigere

Politik

Egentlig skal denne blog slet ikke handle om politik, for det skiller mere ad end det samler, og jeg har jo kun fredelige hensigter 🙂

Jeg sad lige og så TVA, der havde et indslag om, at Venstre nu foreslår, at man skal forhindre folk i at rejse til Syrien ved at inddrage deres pas, med mindre de rejser som nødhjælpsarbejdere eller journalister. Man vil undgå, at flere bliver Syrienkrigere.

Tænk jeg synes da, man skulle vende det hele på hovedet: Forbyd dem at komme tilbage til Danmark, hvis de har været Syrienkrigere.

Hvis du undrer dig over alle de gamle billeder, der slet ikke hænger sammen med teksten, så er det fordi jeg gerne vil glæde Eric og fordi jeg synes de er så skønne, at de fortjener at blive vist frem. Jeg har over 1.500 gamle billeder samlet sammen siden 2003, så der er nok at tage af.

, ,

Tags og sagsbehandling

Tags og sagsbehandling

Tags

Jeg har altid pligtskyldigt og i årevis forsynet hvert eneste indlæg på bloggen med tags, der – som jeg forstår det – er en specifikation på et lavere niveau end kategorierne er; måske kan man sige, at tags er en underopdeling af kategorierne. Der er vist lidt uenighed blandt de lærde om, hvad tags er for en størrelse.

Hidtil er disse tag ikke blevet brugt til noget, da de ikke vistes, og jeg ville gerne have det til at fungere som hos Eric, altså under hvert indlæg og med lidt mindre skrift. Jeg spurgte specialisterne i WordPress WPDK.dk om de kunne hjælpe, og det kunne de. Resultatet vises nu under hver post.

Se så meget af dagen gik godt – men så:

Hvidovre Kommunes sagsbehandling

Kl. 15:31 poppede der en mail op i min indbakke. Den var fra A-kassen, som oplyste, at jeg nu ikke længere var sygemeldt og derfor skulle modtage dagpenge fra dem. Jeg har intet hørt om raskmelding og ringede derfor straks til A-kassen. De kunne oplyse, at det var Hvidovre Kommunes Jobcenter, der havde raskmeldt mig den 9. januar, altså i fredags. Altså et stop for sygedagpengene bare sådan uden videre.

Jeg har nu skrevet til min sagsbehandler, at der må være tale om en fejl, og at jeg meget gerne vil høre fra hende om dette snarest, og jeg har givet mailen høj prioritet. Bodil ringer i morgen formiddag til Jobcenteret og følger op på min mail, der blev sendt 31 minutter efter, jeg havde fået den fra A-kassen. Ingen skal beskylde mig for ikke at reagere prompte. Godt jeg har Bodil!

Gætværk og mistillid

Gætværk: Der er sikkert sket det, at deres systemer har oplyst, at de normale sygedagpenge udløb efter 22 uger (og det passer meget godt med 9/1), men der mangler sikkert at blive sat et flueben et eller andet sted som indikation på, at jeg altså har fået tilkendt en forlængelse på 69 uger efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 2.

§ 27. Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af revurderingstidspunktet i § 24, når

1) det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked,

2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 69 uger,

Bodil er helt oppe på mærkerne over dette, og hun fortæller, at kommunerne skal oplyse om bortfald af en ydelse 14 dage før, og at Ankestyrelsen også er skrappe i den slags sager.

Der være tale om en fejl, jeg kan slet ikke forestille mig andet. Hvis det af en eller anden grund ikke er en fejl, er der udsigt til arbejdsmarkedsydelse, og så er det farvel til mig, for det kan man kun dø af. Det værste ved det hele er næsten, at sådanne oplevelser skaber mistillid og følelsen af, at man skal være oppe på mærkerne i relation til Jobcenteret/Hvidovre Kommune. Nu var jeg ellers lige begyndt at synes, at de var helt okay og venlige. Nu er det op ad bakke for dem, hvis jeg atter skal få tillid til dem.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

,

Ytringsfrihed!

Tragedien i Paris

10 journalister og 2 politibetjente er i dag blevet dræbt ved et terrorangreb i bladet Charlie Hebdos lokaler i det centrale Paris. Bladet er et satirisk ugeskrift på venstrefløjen, der ikke holder sig tilbage med at kritisere alt og alle, det går især ud over religioner og den katolske kirke må i særlig grad holde for – ligesom selvfølgelig også islam må det. Terroristerne råbte muslimske slagord før og efter attentatet, så der er ingen tvivl om, at det er islamistiske galninge, der står bag. Der er sendt 3.000 betjente og noget militær ud for at fange dem, og Gud hvor jeg dog håber, de bliver fundet og får en ganske ganske alvorlig og langvarig straf, gerne med efterfølgende hjemsendelse til der, hvor de nu end kommer fra.

Hele verden fordømmer det der er sket uanset partifarve, og sådan skal det også være!

Det hele verden nu taler om er demokrati og ytringsfrihed, for det er sidstnævnte, der er i fare.  Hvis vi ikke må tænke og tro hvad vi vil uden risiko for at blive skudt på åben gade, så har vi mistet en vigtig frihedsrettighed – måske flere. Allerede den første grundlov fra 1849 havde en bestemmelse om ytringsfrihed. Junigrundloven fra 1853 har denne formulering af § 77: “Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.” Som et lille sidespring vil jeg nævne, at der er rigtig mange, der påberåber sig ytringsfrihed, men de glemmer den del der hedder “dog under ansvar for domstolene.”!

I Kristeligt Dagblad siger professor Jytte Klausen: “Vi reagerer ved at sige, at det også kunne ske her hos os, og så har gerningsmændene opnået det, de vil. Men det er ikke tilfældet. Det her er et nøje valgt mål.”

Jeg synes imidlertid, det er svært helt at tro hende, for risikoen er da også til stede hos os, se bare hvordan det gik til under Mohammed-krisen, hvor tegneren Kurt Westergaard havde tegnet profeten Muhammed med en bombe i turbanen. Det udløste en lang diplomatisk krise og afbrænding af Dannebrog rundt om på gaderne i de arabiske lande. Hidtil har jeg egentlig ment, at Jyllands Posten mest var ude på at provokere, og at det kunne de så bare have ladet være med; men jeg må indrømme, at dagens hændelse har fået mig til at ændre opfattelse.

Det er ulykkeligt for herboende fredelige muslimer at dette attentat kommer præcis dagen efter dokumentaren om Grimhøjvejens moske i Århus. Det er da lige vand på nationalisternes mølle, og jeg er sikker på, at Pia Kjærsgaard får lidt ekstra vind i sejlene efter disse dage. PS: Jeg frygter det kommende folketingsvalg med et DF med 20 pct. af stemmerne.

,

Islam

Min nabo …

I aftes kl. 20:30 viste DR1 en skræmmende dokumentar om Grimhøjvejens moske i Århus, hvor Syrienkrigere, der dør i kamp for Al-Qaeda i Syrien eller Irak betragtes som helte, og hvor man ønsker sig et kalifat (en islamisk statsform, der samler alle verdens muslimer under en og samme politiske enhed, regeret af en leder kaldet Kaliffen). Herudover arbejder man for Jihad, der bl.a. kan betyde at fremme islam og islams interesser. I Danmark mener vi som oftest, at Jihad betyder Hellig krig, men der altså flere betydninger af ordet. Politiet har dokumenteret i alt 27 Syrienkrigere fra Østjylland, hvoraf de 22 udspringer af den nævnte moske. Af disse årsager er det svært ikke at betragte Islam som en voldelig religion.

Og så på den anden side: Jeg har en rigtig sød nabo på 26 år, der som 16-årig konverterede til islam. Han er meget fredelig, knokler i en bagerbutik på Hovedbanegården på ubekvemme tidspunkter og passer kone og barn. Han overholder Koranens love og beder fem gange om dagen, så han er altså “aktiv muslim”, men han går ikke i moskeen, for den ligger for langt væk.

Jeg er “aktiv kristen”, kommer meget i kirken og er medlem af menighedsrådet mv.

Vi taler meget om religion og tro, når vi drikker kaffe sammen, for jeg synes, det er meget spændende at få en hel masse at vide om islam fra et meget fredeligt menneske, for det er så langt fra det, vi hører i medierne. Han spørger tilgengæld meget ind til kristendommen, for han er aldrig rigtig kommet i den danske folkekirke.

Meget ofte konstaterer vi til slut på vores kaffemik, at der ikke er så stor afstand mellem vores religioner (men de udspringer jo også begge af jødedommen, så det er måske ikke så mærkeligt).

Jeg kunne unde mange flere mennesker at lære en muslim at kende, for måske kunne det nedbryde en masse barrierer, og få danskere og muslimer til at leve bedre sammen.