Islam
Min nabo …
I aftes kl. 20:30 viste DR1 en skræmmende dokumentar om Grimhøjvejens moske i Århus, hvor Syrienkrigere, der dør i kamp for Al-Qaeda i Syrien eller Irak betragtes som helte, og hvor man ønsker sig et kalifat (en islamisk statsform, der samler alle verdens muslimer under en og samme politiske enhed, regeret af en leder kaldet Kaliffen). Herudover arbejder man for Jihad, der bl.a. kan betyde at fremme islam og islams interesser. I Danmark mener vi som oftest, at Jihad betyder Hellig krig, men der altså flere betydninger af ordet. Politiet har dokumenteret i alt 27 Syrienkrigere fra Østjylland, hvoraf de 22 udspringer af den nævnte moske. Af disse årsager er det svært ikke at betragte Islam som en voldelig religion.
Og så på den anden side: Jeg har en rigtig sød nabo på 26 år, der som 16-årig konverterede til islam. Han er meget fredelig, knokler i en bagerbutik på Hovedbanegården på ubekvemme tidspunkter og passer kone og barn. Han overholder Koranens love og beder fem gange om dagen, så han er altså “aktiv muslim”, men han går ikke i moskeen, for den ligger for langt væk.
Jeg er “aktiv kristen”, kommer meget i kirken og er medlem af menighedsrådet mv.
Vi taler meget om religion og tro, når vi drikker kaffe sammen, for jeg synes, det er meget spændende at få en hel masse at vide om islam fra et meget fredeligt menneske, for det er så langt fra det, vi hører i medierne. Han spørger tilgengæld meget ind til kristendommen, for han er aldrig rigtig kommet i den danske folkekirke.
Meget ofte konstaterer vi til slut på vores kaffemik, at der ikke er så stor afstand mellem vores religioner (men de udspringer jo også begge af jødedommen, så det er måske ikke så mærkeligt).
Jeg kunne unde mange flere mennesker at lære en muslim at kende, for måske kunne det nedbryde en masse barrierer, og få danskere og muslimer til at leve bedre sammen.
Man må synes godt om folk der giver en kop kaffe, det må være fredelige, venlige mennesker. Jeg kommer til at tænke på en gammel historie fra en kommune, der havde fundet ud af at man kunne mindske risikoen for voldelige episoder ved at tilbyde en kop kaffe. Tilsyneladende virkede det.
Godt at høre du og din nabo kan snakke jer til en forståelse om religion over en kop kaffe. Det skyldes måske at ingen af jer er fanatiske.
Jeg så ikke udsendelsen, men jeg bryder mig ikke om det fanatiske i det jeg efterfølgende har hørt.
@ Donald
Du har ret i det med det fredelige og kaffen!
Du har også ret i, at hverken jeg eller naboen er fanatiske, for så kunne vi jo ikke sidde sammen. Jeg kunne aldrig blive en fanatisk kristen; jeg tror, man skal tilhøre indre mission for at være det. Indre mission lægger mest vægt på det gamle testamente, hvor de tror på synd og en straffende Gud, mens alle vi andre lægger mest vægt på det nye testamente, hvor vi tror på en mild og kærlig Gud.
Når man ikke kan se dæmonen i sin flinke nabo, er det nok fordi, den slet ikke er der – som i de fleste helt normale mennesker. Overalt på kloden er der mindre grupper, der samler folk med knald i låget, de være sig religiøse eller ej, men fanatisme har som oftest udspring i religion, nationalisme eller undertrykkelse. Dem vil pressen gerne skrive og tale om, og det er der så andre, der slår mønt på (såsom visse politiske partier).
@ Eric
Enig; dæmonen findes ikke i ham, vi sidder ikke med hver vores Kalashnikov til kaffen!
Du har ret i, at der hvor vi oftest ser fanatismen er i religiøse grupperinger af forskel art. Religioner er skyld i meget død, vold og ødelæggelse – netop i dag er 11 franskmænd blevet dræbt som led i terror jfr. Facebook, og at dette kommer ovenpå gårsdagens program er yderst ulykkeligt og vand på nationalisternes mølle. Jeg frygter næsten at se TV-Avisen i aften, da jeg allerede har læst Søren Pinds udtalelser.
Hvor er du heldig at have en helt almindelig (som i ikke-ekstremistisk) muslim til nabo, som du kan diskutere/snakke religion med. Det må være enormt spændende, når det kan gøres over en fredelig kop kaffe, hvor man hverken behøver at råbe eller pege på hinanden med maskinpistoler. Vi er ikke så forskellige, som nogle mennesker gerne vil opfatte os, og du har helt ret; det kunne givetvis nedbryde en hel masse barrierer, hvis vi i langt højere grad kendte hinanden på tværs af religionerne.
Du skriver, at din nabo konverterede. Hvorfor gjorde han det? Det kunne være spændende at høre/læse om. Især fordi man (jeg) nok generelt opfatter konvertitter som de mest yderligtgående.
@ Fruen i Midten
Du har ramt plet: Hvorfor konverterede han? Det ved jeg faktisk ikke, men jeg vil spørge ham til næste kaffemik! Det er nemlig dejligt at snakke og ikke pege med maskinpistoler, og gang på gang glædes vi begge over lighederne mellem vores religioner.
Der er sikkert forskellige frivillige initiativer, der opfordrer til at mødes på tværs af vores religioner, og faktisk kunne jeg godt tænke mig at deltage i den slags. Man bliver kun klogere af kendskab til hinanden, og det er vigtigt at nedbryde barriererne, så vi ikke ender med maskinpistolerne, død, vold og ødelæggelse.
Du har fuldstændig ret. Der er lige så mange forskellige slags muslimer, som der er kristne. Selv erklærede kirkegængere, som fx dig selv, er jo ikke sorte indre missionske alle sammen. Gud ske lov for det, eller Al hamdu lillah, som muslimerne ville sige. Jihad er ganske rigtigt hellig krig, men mange muslimer mener, at det refererer til den krig, der foregår inden i det enkelte menneske, den krig der skal få dem (os) til at overvinde impulser, der ville føre til ondskab, hvis vi handlede på dem. Ikke alene det, men arbejde hen mod et ideal, blive et bedre menneske, helt enkelt. Det mener kristendommen så ikke rigtigt, at vi kan, fordi vi alle er syndere i udgangspunktet. Selv mener jeg dog, at man godt kan arbejde på, at det ikke bliver værre, end det er, det der med synden. 😉
Men i dag har vi det store problem, at jo mere muslimer og islam bliver dæmoniseret i medierne, jo flere muslimer vil begynde at føle sig udsat og forfulgt, og det vil uundgåeligt føre til, at nogle muslimer – især unge, ubefæstede sjæle – vil blive radikaliserede. Derfor ville det nemlig være rigtig godt, hvis flere pæredanskere lærte nogle muslimer at kende personligt, så de kunne tale mediernes negative flodbølge midt i mod. Som du fx gør her! Brava!
@ Henny
Det glæder mig, at du synes, jeg har ret – så har jeg da ramt et eller andet med dette indlæg, som jeg var lidt i tvivl om, hvorvidt jeg skulle skrive. Jeg risikerer jo at få alle “islamofoberne” på nakken 🙂
Da jeg var i gang med Wiki og Jihad, gik det op for mig hvor mange forskellige betydninger Jihad har, men vi har bare lagt os fast på “Hellig krig”. Jeg fandt også noget om det med det indre og det ydre. I kristendommen lægger vi vægt på det indre, mens man i islam lægger vægt på det ydre. Hvordan det nærmere skal tolkes, er jeg ikke klar over.
En af de ting naboen og jeg er helt enige om er, at de helt grundlæggende temaer er “Kærlighed og tilgivelse”, og det er jo vældig glædeligt! Jeg tror faktisk ikke, at udgangspunktet er synd i kristendommen længere, jeg har i hvert fald aldrig hørt det fra prædikestilen her i Hvidovre, og hvis det står i dagens tekst, er præsterne meget dygtige til at komme omkring det.
Du har fuldstændig ret i det med dæmoniseringen og radikaliseringen; det er en sindssyg farlig cocktail, og jeg vil meget nødig se flere danske Syrienkrigere.