Indlæg

,

Indforståethed i kirken – #439

Hvor skulle jeg vide det fra?

Jeg har lige haft en lang snak med min bedste ven, der har været præst i mange år, og vi kunne slet ikke blive enige. Og den slags er jo inspirerende.

Jeg fortalte hende, at jeg – de første par måneder jeg kom i kirken – undrede mig meget over, at alle præsterne vældig godt kunne lide nr. 439, for den var på tavlen hver søndag.

Senere gik det op for mig, at den salme (“Oh du guds lam” eller “Agnus Dei”) er en del af nadverritualet, og da der er nadver hver søndag, blev den selvfølgelig spillet hver søndag.

Hun sagde så, at jeg bare kunne have slået op bagi salmebogen. Igen “Hvor skulle jeg vide det fra?”.

Jeg er fra et fuldstændig kirkefremmed sted, hvor vi end ikke kom i kirke til jul. Så hvor skulle jeg vide det fra. Jeg blev konfirmeret i 1977, så 31 år efter huskede jeg ikke, om pastor Boas lærte os rytmen og pulsen i gudstjenesten. Altså var jeg bare dum! Men jeg kan næppe være den eneste!

Af og til spiser jeg en bid frokost vores menighedsrådsformand (som godt nok er en kvinde – det lyder bare så tåbeligt), og senest sagde hun noget, jeg har tænkt en del over: “Man skal lære at gå i kirke”. Det er jeg fuldstændig enig i. Hvis der var nogen, der havde lært mig det, havde jeg ikke været så dum, at jeg troede, alle præsterne bare rigtig godt kunne lide # 439.

Forslag til menighedsrådene

Hvis I ikke bare vil fortsætte jeres indforståethed og forblive en lille, lukket, selvsupplerende forsamling, er der forskellige tiltag, I kunne sætte i værk. Det kunne fx være, at man mødtes 45 – 60 minutter pr. måned og “belærte” alle  fremmødte om:

  1. Hvad fortæller vores altertavle
  2. Hvad fortæller vores prædikestol – har vi fx symbolet med Jesu flyvende fødder i vores kirke? Og hvorfor det?
  3. Er der en historie knyttet til vores døbefont?
  4. Hvad betyder dåben? Hvorfor gør nogle præster noget ud af at lade vandet plaske ned i døbefonten?
  5. Hvilke forpligtelser påtager man sig, hvis man “står fadder”?
  6. Hvorfor har vi et kirkeskib, når der alligevel aldrig er nogen, der ser det, og det koster kassen at fået det efterset/repareret?
  7. Hvorfor har nogle præster messetøj (messehagel og alba) på? Og hvorfor er det ikke dem alle? Og hvad betyder det?
  8. Hvorfor er der nogle præster, der messer? og hvorfor er det ikke dem alle? Hvad betyder det, hvis de gør det?
  9. Hvad betyder de liturgiske farver?  Og hvorfor har vi dem?
  10. Kunne vi gennemgår de forskellige ritualer (dåbsritualet, vielsesritualet. begravelses-/bisættelsesritualet) Og for hver af dem fortælle om deres opbygning og betydning?

Listen kunne helt sikkert være længere.

Det er bare et forslag til et menighedsråd eller flere

,

Pårørende?

Juleaften 2017

Pludselig er jeg blevet pårørende – men evner jeg det? Måske evner jeg det, og det er så mere et spørgsmål om at magte?

Tjah… Jeg havde jo inviteret en ven, hvis liv på alle fronter hænger i laser, til juleaften og bestilt mad fra Meyers Køkken (som i parentes bemærket blev leveret kl. 00:30 den 24.). I går skrev han til mig meget, meget tidligt om morgenen, at han troede, han var på vej til en indlæggelse (på psyk.). SMS og den slags bipper jo, så jeg vågnede. Jeg ringede ham selvfølgelig op med det samme og spurgte blandt andet, hvad der fik ham til at tro det? Herudover bakkede jeg ham op i, at det ville være en god idé – omend ikke andet at tage ud at få en snak med dem. Det gjorde han så ved 14-tiden, hvor vi aftalte, at han skulle ringe, når han vidste noget. Kl. 20 ringede jeg til ham og spurgte til status…. Han havde glemt at ringe (!), men havde i stedet spist julemiddag med en ukendt familie på Vesterbro… Nu har vi så aftalt, at jeg sender ham en SMS, når han skal ringe…

Så pludselig er jeg altså blevet pårørende, og han har, såvidt jeg forstår, ikke andre end mig. Men for søren hvor er jeg i tvivl om, hvorvidt jeg skal gå videre med dette. Kan jeg selv holde til det?

På den anden side set er jeg jo troende og alt det der, og hvis/når jeg mener noget med det, må jeg også udvise næstekærlighed overfor et menneske i nød, og det er han virkelig:

Kontanthjælp, ulovlig bopæl på en båd, adresse i Rønne, indimellem selvmedicinering vha. alkohol, har diagnosticeret sig selv som havende PTSD, gamle uløste problemer med faderen,  som noget nyt “hjemløs-skilt”, så han kan sælge “Hus forbi”, samler flasker om natten for at supplere kontanthjælpen og overleve ad den vej, netop kommet i et toårigt forløb hos Kirkens Korshær, der vil prøve at samle op på det hele, da det selvfølgelig er blevet fuldstændig uoverskueligt, en søn på seks år, som han ikke vil kunne se, når han bliver hjemløs den 1. april 2018. Man skal have en adresse for at have samvær med et barn – og det er fuldstændig fornuftigt.

Han har derfor spurgt mig, om han må have adresse her hos mig – uden at han på nogen måde skal bo her – men jeg synes, det hele bliver mere og mere underligt, og jeg tror, jeg vil sige nej, da jeg ikke kender konsekvenserne, og måske vil jeg også sige nej under alle omstændigheder, selvom det bliver svært.

Jeg bakkede ham op i at tage til psykiatrisk skadestue, da jeg de seneste uger har syntes, at han blev mere og mere usammenhængende og mærkelig at høre på. Men de sendte ham hjem igen, da han ikke var tilstrækkeligt selvmordstruet. Hurra for psykiatrien!

En af de ting, jeg virkelig har syntes var sært, var, hans pludselige ønske om at starte en revolution, for hvis ikke han gik forrest, ville revolutionen aldrig komme. Alle kontanthjælpsmodtagere ville følge ham, så “de rige svin” kunne lære, hvad det vil sige at være fattig.

Endvidere prøver han at skabe et “vi” med mig, fx “Jeg glemmer ligesom du gør” eller “Vi er jo syge inde i hovedet”. Der er altså noget mystisk over dette her, og jeg kan ikke finde ud af, hvad der er det rigtige at gøre. Måske glemte jeg også selv de underligste små ting? måske var jeg også selv usammenhængende og mærkelig at høre på? I givet fald synes jeg ikke, jeg kan lade disse forhold være udslagsgivende.

Han er et eksempel på, at hvis bare et af livets “tandhjul” går i stykker, så følger resten med. For nogle år siden havde han et lederjob. Jeg traf ham første gang på psyk. i sommeren 2015, og da var han rigtig fornuftig at tale med. Men hans liv er væltet i mellemtiden. Det er sgu synd for ham, og jeg føler, jeg bør hjælpe, men måske er det slet ikke klogt?

Men det var så mad fra Meyers til tusind kroner. Jeg har da til et par dage 🙂

, , , , , ,

Det dufter

Salme 725

Egentlig giver ordene “Se det dufter…” ikke megen mening; alligevel Salme 725 hedder “Det dufter lysegrønt af græs”. Jeg kom til at tænke på den, da jeg i morges gik op til stationen. Nede i haven lyser forsythiaerne vildt gule. Hækkene er lysegrønne og minder om den tid, der skal komme. Tekst og musik er her. En af de gode ting ved at komme (nogenlunde regelmæssigt) i kirken er, at jeg har lært en masse nye salmer. Der er så mange skønne. Jeg har det skidt med Grundtvig, og da han har skrevet det meste af salmebogen (han var også bipolar, og skrev tit i mani. Han digtede hele natten), er det svært at komme uden om ham. Mine favoritter stammer primært fra tillægget til salmebogen, og mange af dem er skrevet af Hans Anker Jørgensen, der betegner sig selv som “kristen socialist”. Set fra mit synspunkt hænger kristendommen og socialismen meget fint sammen – de er nærmest uløseligt forbundne. Jeg ved, at mange er uenige – men pyt nu med det.

Jeg er et politisk tænkende menneske, og det vil jeg altid være, så naturligvis kobler jeg min tro med mit politiske ståsted. Jeg tænker, at Jesus var en sand socialist! Han gjorde ikke forskel på rig og fattig, men sørgede for, at de to røvere på korset også kom til orde. “Næstekærlighed” er sand socialisme!

Mine salme-favoritter er:
  • 14: “Tænk at livet koster livet”. Jørgen Gustava Brandt 1986.
  • 763: “Du, som har tændt millioner af stjerner”. Johannes Johansen 1981 og 1982.
  • 704: “Det dufter lysegrønt af græs”. Carl David af Wirsén 1889. Johannes Johansen 1985, 1988, 1993, 1995 og 1996.
  • 448: “Fyldt af glæde over livets under”. Svein Ellingsen 1971. Str. 1-5: Jens Kristian Krarup 1974. Str. 6: Jens Lyster 1978
  • 439: “Oh du Guds lam”. Oldkirkelig latinsk hymne. Tysk omkr. 1500 Dansk 1528.
    • For mig har den en lille sjov (og dum) historie: Da jeg begyndte at komme i kirken i starten af 2008, undrede jeg mig over, at alle præsterne tilsyneladende vældig kunne lide denne, for de valgte den alle hver søndag 🙂 Det var før, det gik op for mig, at den var en del af nadverritualet!
    • Jeg er fra et særdeles kirkefremmed hjem – vi kom ikke engang til jul – så hvordan skulle jeg vide, at salme 439 hører til ritualet?
  • “Hil dig, frelser og forsoner”. Tekst: N. F. S. Grundtvig, 1837. Melodi: C. C. Hoffmann, 1878
  • “Tak Gud for denne lyse morgen”. Tekst: Inge Schrøder-Hansen 1963. Musik: Martin G. Schneider 1963.
  • “Kære linedanser”.
  • “Må din vej gå dig i møde”.
  • “Du kom med alt det, der var dig”.

Jeg hører dem ofte på YouTube, og så sidder jeg såmænd og synger med ganske ud i mit eget rum. Det er vist godt, at ingen hører det 🙂

Hos psykologen

Jeg er vild med min psykolog Anette Friis. Hun er så dygtig, og jeg synes, hun er et dejligt menneske. Jeg har fuld tillid til hende, for jeg har kendt hende siden foråret 2015, hvor hun var ansat i Psykiatrifonden. Hun kender mig ud og ind. Jeg kan få lov at være den, jeg er med en overvældende fokus på svaghederne. Hvor går jeg ellers hen med alt det, jeg ikke kan?

I dag rundede vi naturligvis internatet på Nyborg Strand. Hun har overbevist mig om, at det jo egl. gik godt: Flot på første dag – ikke godt anden dagen – dvs. det gik gennemsnitligt godt… Jeg vil prøve at spørge Dorte – den nye mellemleder – hvad det var, de så, siden de syntes, jeg skulle tage hjem? Jeg ved ikke helt, om jeg tør, men det ville være godt at få fat på. Jeg har jo mest lyst til at være en ganske almindelig medarbejder, der bare arbejder 15 timer og ikke 37. Jeg har ikke lyst til at gøre særlig meget ud af mig selv.

Fremtiden

Vores fantastiske HR-chef Sune Lyng holder op og vender tilbage til forsvaret.

I min kontrakt står, at vi skal evaluere efter seks måneder i Second Hand Unit/Genbrug. Det vil jeg meget gerne have til at ske, inden Sune holder op. Han kender historikken, og han var den første, der så mulighederne fremfor begrænsningerne med mig. Og han skaffede mig en plads i Genbrug, da opgaven i HR var løst.

Hvis det ikke ender med en fastansættelse, ved jeg ikke rigtig, hvad jeg skal gøre. Jeg leverer varen, når jeg er der, og det arbejde, jeg laver, er solidt, også selv om jeg af og til bliver sat til noget tåbeligt. Så tænker jeg bare, at jeg sparer på min sparsomme hjernekapacitet.

Nørderi

Jeg har nærmest brugt flere dage på at etablere en server på min egen PC, hvor jeg kan teste alt muligt, inden  jeg lægger det på nettet. Sikke noget bøvl… Men det er lærerigt.

Endnu et slideshow

Jeg har samlet omkring 1.200 gamle billeder som led i min slægtsforskning – og nu kan du se nogle af dem i et nyt slideshow ude i højre side.