Indlæg

/14 Kommentarer/i /af

12 dage senere

Den unge mand fra skadedyrsfirmaet har været her og har godkendt de foranstaltninger, jeg selv har foretaget, nemlig at smide sengeramme, madras og topmadras ud, købe nyt og sove på gulvet i stuen siden da. Han fortalte, at den værste kilde var sengerammen, så den var det vigtigste at smide ud.

Han har gået sit eget arbejde efter i sømmene og ikke fundet nye levende dyr. Jeg har været meget spændt på hvad han ville sige, for jeg så tre bag min computerskærm i går, og det fortalte jeg ham selvfølgelig. Jeg er helt hysterisk, og jeg skal bare af med skidtet, og vi skal have bund i det nu. Han fortalte, at de vandrer rundt for at finde mad.

Nu skal jeg så sove i soveværelset på madrassen på gulvet. Idéen er at se, om de – nu hvor der er mad – dukker op igen. Hvis jeg bliver bidt, skal jeg ringe til ham igen og med det samme. Jeg har slet ikke lyst til at sove herinde, men der er ingen vej udenom, og deres tilstedeværelse kan åbenbart kun testes på denne måde. Han kommer igen om 14 dage. I dag har han sprøjtet gift på hele gulvet og samtlige paneler og dørkarme i hele lejligheden. Det må siges at være en både langvarig og grundig proces, og problemet bliver taget meget alvorligt. Det er jeg glad for, og jeg håber aldrig, jeg skal opleve det igen.

I., som jeg kender fra psyk., kommer på søndag og hjælper mig med at samle den nye seng, som indtil videre står i kasser inde i stuen. Det er dejligt at få hjælp, for jeg kan ikke overskue det selv. Det er sikkert ikke særlig svært, når man er to om det. Ikeas samleanvisninger plejer at være gode nok. Jeg har sørget for, at skruemaskinen er fuldt opladet.

Jeg ser frem til at komme til at sove i en seng igen i stedet for at leve på feltfod. Og jeg ser frem til, at mit hjem kommer til at ligne sig selv igen. Normalt bor jeg nemlig ret så pænt.

Hvordan vi kom ind på det, husker jeg ikke, men vi fik os en lang og interessant snak om tro, da han er medlem af Pinsekirken. Vi havde mange synspunkter at udveksle, og jeg synes altid, det er spændende at tale med folk, der har forholdt sig aktivt til det at tro. Folk kan for min skyld være Jehovas vidner, Mormoner, Adventister mm., men uanset hvad de er, vil jeg gerne høre om, hvad der fik dem til at lande der. Hvilke overvejelser gjorde de sig? hvad betyder deres tro i det daglige? osv.

Jeg holder mig til grundsætningen om, at enhver er salig i sin tro, og jeg bryder mig ikke om, at folk er missionerende. Det var en spændende og god snak, men jeg synes også, at han missionerede ved fx at invitere mig til en af deres gudstjenester og prøvede at overbevise mig om, hvor godt bøn er; på den anden side set: hvorfor ikke gå med? Det kan næppe være farligt, og jeg kan højst møde nogle søde mennesker.

/13 Kommentarer/i /af

Aktivitetsudvalget

Vi arrangerer sogneaftner

Jeg har her til aften været til møde i aktivitetsudvalget ved Hvidovre Kirke. Det er et effektivt udvalg med otte medlemmer, der arrangerer sogneaftner. “Sogneaftner” dækker over aftner med foredrag om et eller andet, der har med kirke og tro at gøre. Det er vores erklærede målsætning, at alle vores arrangementer skal handle om kristendom i en eller anden form. Hvis folk bare vil høre en eller anden hyped forfatter, kan de gå ned på biblioteket. Vi skal skille os ud, og vi skal ikke fornægte, at vi er en kirke.

Vi har let ved at få fat i de gode foredragsholdere på de dage, vi gerne vil, for vi er altid ude i god tid, hvilket vil sige 1 – 1½ år i forvejen. Vi entrerer kun med de dygtige – det vi laver skal have kvalitet. Vores årlige budget er på ca. 25.000 kr., der skal dække alle omkostningerne – transportomkostningerne vejer tungt. Hver sæson er bygget op over et tema, fx vil alle 4 foredrag i 2015/16 handle om “håb” i en eller anden afskygning, for vi er i gang med “Tro, håb og kærlighed”, så temaet er fastlagt for tre sæsoner.

De sidste par gange har vi dog ikke haft så mange gæster, som vi gerne ville. 16 – 20 deltagere er ikke nok, og står slet ikke mål med det forarbejde, vi lægger for dagen. Så i dag havde vi en længere snak om, hvad vi kan gøre.

Vi kan fx tage navneforandring. Forslag kunne være: “Dilemma”, “Hvad skal man tro?”, “Tænkepause” eller “Helle”. Jeg synes, at alle disse forslag er bedre end det støvede “Sogneaften”. Alle er velkomne, uanset om de kommer meget eller lidt i kirken, om de kan trosbekendelsen eller ej. Hvis vi tager navneforandring, er der mulighed for, at vi får fat i andre end medlemmerne af kernemenigheden.

Vi kan flytte arrangementerne over i kirken igen, hvor de var i et par sæsoner. Kirkerummet kan noget særligt, og Hvidovre Kirke er meget smuk med en senmiddelalderlig altertavle med langfredagsscenen og en middelalderlige døbefont. Væggene emmer af historie. Selv synes jeg, at jeg finder fred i kirkerummet; der er reelt tid til tænkepauser. Lige nu ligger arrangementerne i menighedshuset, men det minder for meget om at “være til møde”. Jeg er en varm fortaler for at flytte tilbage i kirken.

Vi kan arbejde med vores folder. Den nuværende er rigtig flot, stillig og pæn, men den inviterer ikke nye deltagere til at tage et kig ind i den. Vores kirke- og kulturmedarbejder havde lavet et par forslag til ny folder, og det var rigtig flot, og der kom liv vha. et stort billede på forsiden af en af foredragsholderne. Det er så skønt at arbejde sammen med dygtige mennesker.

Endelig kan vi lukke ned i et par sæsoner, og så måske se på det med helt friske øjne om et par år. Mulighederne er legio.

Det giver mig noget at komme i kirken og at være med i de forskellige udvalg. Selve menighedsrådsmøderne er i og for sig uinteressante, men udvalgsarbejdet er det, der driver værket for mig. Jeg synes, det er i udvalgene jeg mærker engagement og gejst. Rådet er mere en kampplads for forskellige politiske retninger.

Hvad kunne du tænke dig at høre om til en sogneaften eller hvad vi nu skal kalde det?

/14 Kommentarer/i /af

Tak, Gud, for denne lyse morgen

Øverst: Min farfar, min far og jeg selv. Vi ligner hinanden, men vi er ikke blodsbeslægtede.

Restless legs

Jeg er ved at blive vanvittig af mine ben – restless legs huserer igen. På afdelingen gav de mig “Lysantin”, der er et bivirkningspræparat, og det virkede godt de to måneder, men nu er alt ved det gamle. Al medicin har bivirkninger, og det må man jo så leve med, når det ikke er til at undvære medicinen.

I stedet for at ligge og pines er jeg stået op og hører lidt musik: Tak, Gud, for denne lyse morgen, der selvom det er en børnesalme også kan give mening for voksne. Her er god musik med tekster og sang til.

I forbindelse med “Filmen”/”Drejebogen”, der kører ufortrødent videre, har jeg adskillige gange bedt Gud fjerne den fra mit indre blik, men mine bønner er endnu ikke blevet hørt. Måske er det bare for stærke kræfter, Han er oppe imod? Jeg troede Gud var almægtig. Jeg spørger med Pia Sundbøll “Hvorfor lige mig?”

Tilføjelse:

Der er meget godt på YouTube. Ved et tilfælde fandt jeg også Livstræets Krone, der vist er en salme de bruger meget i frikirkerne. Uanset hvor den kommer fra, er det en dejlig salme. Det er glad kristendom, sådan som jeg går ind for det.

/10 Kommentarer/i , /af ,

Islam

Min nabo …

I aftes kl. 20:30 viste DR1 en skræmmende dokumentar om Grimhøjvejens moske i Århus, hvor Syrienkrigere, der dør i kamp for Al-Qaeda i Syrien eller Irak betragtes som helte, og hvor man ønsker sig et kalifat (en islamisk statsform, der samler alle verdens muslimer under en og samme politiske enhed, regeret af en leder kaldet Kaliffen). Herudover arbejder man for Jihad, der bl.a. kan betyde at fremme islam og islams interesser. I Danmark mener vi som oftest, at Jihad betyder Hellig krig, men der altså flere betydninger af ordet. Politiet har dokumenteret i alt 27 Syrienkrigere fra Østjylland, hvoraf de 22 udspringer af den nævnte moske. Af disse årsager er det svært ikke at betragte Islam som en voldelig religion.

Og så på den anden side: Jeg har en rigtig sød nabo på 26 år, der som 16-årig konverterede til islam. Han er meget fredelig, knokler i en bagerbutik på Hovedbanegården på ubekvemme tidspunkter og passer kone og barn. Han overholder Koranens love og beder fem gange om dagen, så han er altså “aktiv muslim”, men han går ikke i moskeen, for den ligger for langt væk.

Jeg er “aktiv kristen”, kommer meget i kirken og er medlem af menighedsrådet mv.

Vi taler meget om religion og tro, når vi drikker kaffe sammen, for jeg synes, det er meget spændende at få en hel masse at vide om islam fra et meget fredeligt menneske, for det er så langt fra det, vi hører i medierne. Han spørger tilgengæld meget ind til kristendommen, for han er aldrig rigtig kommet i den danske folkekirke.

Meget ofte konstaterer vi til slut på vores kaffemik, at der ikke er så stor afstand mellem vores religioner (men de udspringer jo også begge af jødedommen, så det er måske ikke så mærkeligt).

Jeg kunne unde mange flere mennesker at lære en muslim at kende, for måske kunne det nedbryde en masse barrierer, og få danskere og muslimer til at leve bedre sammen.