Indlæg

,

Manchester

Er de syge i hovederne?

Så ramte terroren igen, denne gang Manchester hvor ca. 22 er dræbt og 60 er sårede. Tidligere var det München, Paris, Nice, Kabul, Ansbach m.fl. Listen er helt sikker meget længere.

I Manchester gik det primært ud over børn og unge, der ville høre noget fed popmusik, og derfor begav sig til en arena, hvor der er plads til over 20.000 mennesker.

Hvem er så syge i hovedet, at de er begyndt at lade det gå ud over børn og unge, der ikke har politiske motiver; de ville jo bare gerne høre noget musik!

Islamisk Stat har taget skylden. De vil nok selv hellere kalde det “taget æren”, det gør dem bare ikke mere sympatiske.

Efterdønningerne

Nu vil alle islamkritikerne, som fx Martin Henriksen (DF) og Inger Støjberg (V), igen få medvind i sejlene. Endnu engang vil de få folk til at føle sig utrygge, når de møder en muslim, en flygtning, en indvandrer mv. på gaden. Det er særdeles uheldigt. Medlemmerne af Islamisk Stat er virkelig syge i hovederne, men den almindelige syrer, der er flygtet pr. båd tværs over Middelhavet, er landet på Lesbos, og evt. har sat eget og børnenes liv på spil på rejsen, vil bare have et liv her. Han kommer (sgu)  ikke for at slå nogen ihjel. Han har formentlig set tilstrækkeligt mange forkullede liv i Mosul.

De virkelig syge medlemmer af Islamisk Stat burde man vel egl. med en fælles indsats på Den Europæiske Union-plan kunne fange relativt let? Hvorfor er der ikke nogen, der har forsøgt at søsætte et sådant forsøg?

,

München, Ansbach, Paris, Nice, Kabul mv.

Titlen på dette indlæg er uden tvivl mangelfuld. Den består af de byer, som jeg lige kan huske har været ude for terrorangreb på det seneste, og hvor mange uskyldige mennesker er døde.

Med hensyn til Kabul, er det bemærkelsesværdigt, at TV-avisen brugte maksimalt 30 sekunder på et terroranslag, der dræbte 82 mennesker. Men det er jo langt væk… og ikke i Europa.

Jeg kan slet ikke lide at tænde for TV-avisen lige p.t., for hver dag har sit frygtelige budskab om hvor mange, der nu er dræbt hvor. Og det ligger hele tiden i luften, at det er radikaliserede muslimer, der står bag anslagene. Jeg kan ikke finde ud af, om situationen reelt set er blevet meget værre på det seneste, eller om det er et udtryk for, at når det ene medie skriver om noget forfærdeligt, så skal de andre ikke stå tilbage for dem. Og så kommer det sanselige bombardement lige ind i aftenkaffen.

Jeg ønsker mig en verden, hvor der er plads til alle, hvor vi deler værdier – og gerne står fast på dem – og hvor vi ikke lader diverse religioner skyde kiler ned mellem os. Disse kiler skaber angst, og angsten skaber ekstremisme i en grad, der får mennesker til at slå andre mennesker ihjel, hvor usympatisk det end er. Jeg kan snart ikke holde det ud mere. Mange vil kalde mig naiv nu – men det lever jeg så med.

Jeg er selv religiøs/troende, og jeg har respekt for, at det er der også andre, der er, og de må tro alt det på Allah, de vil, og bære alle de tørklæder de vil, hvis jeg bare må tro på min Gud. Og bare jeg ikke skal slås ihjel på grund af min tro.

Det er snublende let at associere terrorhandlingerne med de mennesker, der flygter til vores land. Debatten, der bliver mere og mere rå, skærer alle over en kam, og munder ofte ud i “Send dem hjem, hvor de kom fra” og “Skyd de perkere i nakken”. Den slags gør mig trist.

Min holdning er, at de mennesker, der er i vores land, skal behandles ordentligt uanset, om de er her på utåleligt ophold eller ej. Og de skal have mod til at “adoptere” vores værdier. Se bort fra de religiøse skel og fokuser i stedet på værdierne! Men det kræver naturligvis, at vi selv ved, hvilke værdier, der er vores. Og det ved vi ikke, for så havde Bertel Haarder ikke søsat sin “Danmarkskanon“, som jeg i øvrigt synes, er et fint og demokratisk tiltag, som jeg selv har bidraget til

Bertel Haarder taler ofte om, at flygtningene skal “ville Danmark”, og det lyder rigtigt i mine ører, men så skal vi også give dem chancen for at vise, at de vil. Og hvordan gør vi så det? Vi gør det i hvert fald ikke ved at lade dem sidde i en teltlejr og glo ud i luften i årevis.

Det allerbedste vi kan gøre er at tildele dem en plads på arbejdsmarkedet. Det er den bedste og billigste form for integration. Når man har et arbejde, bidrager man til samfundet, og det er et urinstinkt gerne at ville det. Jeg har selv prøvet at stå udenfor, og det bliver man et “mindre menneske” af.

Jeg har en god veninde, der deltager i et frivillignetværk i en lille by nær København. I byen ligger et stort flygtningecenter. I netværket fokuserer de på at hjælpe flygtninge ind på arbejdsmarkedet.

Flygtningene vil gerne arbejde, men de kan ikke få hverken et job som vinduespudser eller rengøringsassistent, for der står i stillingsopslagene, at de skal kunne flydende dansk og have kørekort. Jamen for pokker da, de skal vel ikke tale med gulvskrubben eller vinduerne? Og hvor kræver jobbet, at de kører hen?

Det viser bare arbejdsgivernes ønske om at sætte en vejbom op for flygtningene, som de umuligt kan passere de første mange år. Det resulterer i, at det netværket kommer til at hjælpe med, primært er at logge ind på Jobnet og klikke på knappen, hvor man bekræfter, at man har læst – og forstået – “Min plan”.

Der er et eller andet galt, og det må kunne gøres bedre, også uden at nogen skal dø af det.

 

,

Ytringsfrihed!

Tragedien i Paris

10 journalister og 2 politibetjente er i dag blevet dræbt ved et terrorangreb i bladet Charlie Hebdos lokaler i det centrale Paris. Bladet er et satirisk ugeskrift på venstrefløjen, der ikke holder sig tilbage med at kritisere alt og alle, det går især ud over religioner og den katolske kirke må i særlig grad holde for – ligesom selvfølgelig også islam må det. Terroristerne råbte muslimske slagord før og efter attentatet, så der er ingen tvivl om, at det er islamistiske galninge, der står bag. Der er sendt 3.000 betjente og noget militær ud for at fange dem, og Gud hvor jeg dog håber, de bliver fundet og får en ganske ganske alvorlig og langvarig straf, gerne med efterfølgende hjemsendelse til der, hvor de nu end kommer fra.

Hele verden fordømmer det der er sket uanset partifarve, og sådan skal det også være!

Det hele verden nu taler om er demokrati og ytringsfrihed, for det er sidstnævnte, der er i fare.  Hvis vi ikke må tænke og tro hvad vi vil uden risiko for at blive skudt på åben gade, så har vi mistet en vigtig frihedsrettighed – måske flere. Allerede den første grundlov fra 1849 havde en bestemmelse om ytringsfrihed. Junigrundloven fra 1853 har denne formulering af § 77: “Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.” Som et lille sidespring vil jeg nævne, at der er rigtig mange, der påberåber sig ytringsfrihed, men de glemmer den del der hedder “dog under ansvar for domstolene.”!

I Kristeligt Dagblad siger professor Jytte Klausen: “Vi reagerer ved at sige, at det også kunne ske her hos os, og så har gerningsmændene opnået det, de vil. Men det er ikke tilfældet. Det her er et nøje valgt mål.”

Jeg synes imidlertid, det er svært helt at tro hende, for risikoen er da også til stede hos os, se bare hvordan det gik til under Mohammed-krisen, hvor tegneren Kurt Westergaard havde tegnet profeten Muhammed med en bombe i turbanen. Det udløste en lang diplomatisk krise og afbrænding af Dannebrog rundt om på gaderne i de arabiske lande. Hidtil har jeg egentlig ment, at Jyllands Posten mest var ude på at provokere, og at det kunne de så bare have ladet være med; men jeg må indrømme, at dagens hændelse har fået mig til at ændre opfattelse.

Det er ulykkeligt for herboende fredelige muslimer at dette attentat kommer præcis dagen efter dokumentaren om Grimhøjvejens moske i Århus. Det er da lige vand på nationalisternes mølle, og jeg er sikker på, at Pia Kjærsgaard får lidt ekstra vind i sejlene efter disse dage. PS: Jeg frygter det kommende folketingsvalg med et DF med 20 pct. af stemmerne.

,

Islam

Min nabo …

I aftes kl. 20:30 viste DR1 en skræmmende dokumentar om Grimhøjvejens moske i Århus, hvor Syrienkrigere, der dør i kamp for Al-Qaeda i Syrien eller Irak betragtes som helte, og hvor man ønsker sig et kalifat (en islamisk statsform, der samler alle verdens muslimer under en og samme politiske enhed, regeret af en leder kaldet Kaliffen). Herudover arbejder man for Jihad, der bl.a. kan betyde at fremme islam og islams interesser. I Danmark mener vi som oftest, at Jihad betyder Hellig krig, men der altså flere betydninger af ordet. Politiet har dokumenteret i alt 27 Syrienkrigere fra Østjylland, hvoraf de 22 udspringer af den nævnte moske. Af disse årsager er det svært ikke at betragte Islam som en voldelig religion.

Og så på den anden side: Jeg har en rigtig sød nabo på 26 år, der som 16-årig konverterede til islam. Han er meget fredelig, knokler i en bagerbutik på Hovedbanegården på ubekvemme tidspunkter og passer kone og barn. Han overholder Koranens love og beder fem gange om dagen, så han er altså “aktiv muslim”, men han går ikke i moskeen, for den ligger for langt væk.

Jeg er “aktiv kristen”, kommer meget i kirken og er medlem af menighedsrådet mv.

Vi taler meget om religion og tro, når vi drikker kaffe sammen, for jeg synes, det er meget spændende at få en hel masse at vide om islam fra et meget fredeligt menneske, for det er så langt fra det, vi hører i medierne. Han spørger tilgengæld meget ind til kristendommen, for han er aldrig rigtig kommet i den danske folkekirke.

Meget ofte konstaterer vi til slut på vores kaffemik, at der ikke er så stor afstand mellem vores religioner (men de udspringer jo også begge af jødedommen, så det er måske ikke så mærkeligt).

Jeg kunne unde mange flere mennesker at lære en muslim at kende, for måske kunne det nedbryde en masse barrierer, og få danskere og muslimer til at leve bedre sammen.