/6 Kommentarer/i , /af ,

Bisidder og jeg hos Psykiatrifonden

Bisidder og jeg hos Psykiatrifonden

Mødereferat

Bisidder og jeg hos Psykiatrifonden

Min fantastiske bisidder fra SIND er allerede klar med referatet. Der er flere ting, der er gået hen over hovedet på mig – pokkers også. Hvad gjorde jeg dog uden hende?

Referat af møde i Psykiatrifonden 13.02.15 kl. 13.

Til stede: Erhvervsrådgiver, socialrådgiver Jane H., Hanne og undertegnede.

Jane H (JH) oplyste indledningsvis, at vi befinder os i Psykiatrifondens Beskæftigelsesafdeling, hvor der er ansat erhvervsrådgivere og erhvervspsykologer. Hanne vil blive tilknyttet en af hver kategori som kontaktpersoner.

Derpå orienterede os om de tre etaper, der normalt er i et forløb hos Psykiatrifonden:

  1. Psykoedukation. Dette foregår v. en erhvervspsykolog og varer seks uger med møde normalt tre gange om ugen fra kl. 9 til kl 11.30. I Hannes tilfælde vil man respektere, at Hanne har god kontakt til Distriktspsykiatrien, hvor hun kommer en gang om ugen. Derfor vil der kun blive tale om to aftaler om ugen i Psykiatrifonden, så Hanne kan passe en ugentlige aftale i Distriktspsykiatrien.
  2. Et forløb med samtaler og kurser (kursus i psykoedukation?). Dette forløb er tilsyneladende integreret i forløbet med psykoedukation. Samtalerne medvirker til dels at få en relation til Hanne, dels at kunne finde den rigtige praktik til hende. De to forløb nævnt under punkt 1 og 2 varer tilsammen seks uger.
  3. Virksomhedspraktik. Forløbet varer normalt 13 uger. Dette forløb kan afbrydes fra dag til dag af såvel bruger som praktiksted. Forløbet kan også forlænges. Forlængelse afhænger dels af, hvor ‘klart’ forløbet er dels af, hvor svært det er at skaffe praktiksted.

Det fremgik, at der skulle regnes med i alt 19 uger (alle tre punkter) i Psykiatrifondens regi, hvis alt går, som det skal. Forløbet afsluttes med en rapport, som Hanne ser, før den går til Jobcentret.

Starttidspunktet bliver formentlig slut marts/begyndelsen af april (afhænger bl.a., at det er påske i begyndelsen af april).

Hanne spurgte, hvad samtalerne med erhvervsrådgiveren går ud på og fik oplyst, at det bl.a. vil dreje sig om hendes tidligere erhvervserfaringer, om hendes CV og hendes skånebehov.

Hanne spurgte endvidere, hvad samtalerne med erhvervspsykologen går ud på og fik oplyst, at det f.eks. kunne være at få talt om Hannes kompetencer, ressourcer og evt. barrierer.

Hanne gav udtryk for, at hun kunne ønske at blive mere vidende om at kende symptomerne på en begyndende mani, da hun tidligere ikke har vidst, at f.eks. dårlig søvn kan være et sådant tegn. JH oplyste, at dette ville blive belyst under psykoedukationen.

I forbindelse med det fremsendte skema fra Jobcentret havde Hanne spørgsmål om

  • de 25 timers arbejde om ugen, der er anført. JH svarede, at Hanne ikke skulle bekymre sig om dette; det er en standardformulering fra Jobcentrets side, Hanne kunne være helt forvisset om, at det ugentlige timetal helt ville blive tilpasset, hvad Hanne er i stand til.
  • Jobcentrets bemærkning om ’tilbagevenden til arbejdsmarkedet’. Her oplyste JH, at dette var en meget almindelig formulering fra Jobcentret ved henvisning til Psykiatrifonden, Men: der er ikke tale om det almindelige arbejdsmarked; JH regner helt bestemt med, at det rigtige – og mest sandsynlige for Hanne – er et fleksjob. Hanne meddelte, at det også var det, hun helst ville have.

Mødet varede ca. en time, og Hanne fik at vide, at hun når som helst kan ringe til JH, hvis hun er usikker på noget. JH vil til Hanne sende en mail med de præcise oplysninger om varighed af de forskellige etaper, starttidspunkt mv. Hanne bad om, at mails fra JH til Hanne også blev sendt cc til undertegnede. Dette var OK for JH.

Referat ved Bisidder fra SIND

/7 Kommentarer/i , /af ,

Rigtig godt hos Psykiatrifonden

Rigtig godt hos Psykiatrifonden

Meget positivt

Rigtig godt hos Psykiatrifonden

Min fantastiske bisidder fra SIND og jeg har været til det første møde i Psykiatrifonden i dag. Det gik vældig godt, og Jane Hansen kom med virkelig mange informationer, som jeg vil kunne fortælle mere om, når jeg får bisidderens noter. Jeg var forhånd en smule skeptisk, fordi hun ikke lød særlig flink i telefonen, men hun var i virkelighedens verden vældig flink og tillidsvækkende.

Brev fra Jobcenteret

I går fik jeg tømt min “analoge postkasse” og der var et brev fra Jobcenteret. Det undrer mig, når nu al kommunikation mellem borgerne og det offentlige siden 1/11 – 2014 har skullet foregå digitalt.

Anyway: I brevet stod, at forløbet hos Psykiatrifonden skulle forberede til arbejdsmarkedet og være 25 timer pr. uge, og at man på en offentlig arbejdsplads har tavshedspligt. Jeg har faktisk ikke sovet hele natten, fordi jeg lå og så de værste spøgelser: 25 timer pr. uge klarer jeg aldrig, og Distriktspsykiatrien siger 5-6 timer til en start. Hvor kommer de 25 fra? Forberede til hvilket arbejdsmarked? Jeg kan ikke klare det almindelige arbejdsmarked igen, hvis jeg samtidig skal tøjle min bipolare lidelse, hvad der er meget vigtigt for mig. Hvilken offentlig virksomhed har de i tankerne? Er det hos Psykiatrifonden selv?

Jeg er træt af forkerte breve fra kommunen

Hun skød straks kommunens brev til hjørne. Jeg skal ikke tage mig af de 25, det bliver ikke kvalificering til det ordinære arbejdsmarked, men er vejen til et fleksjob (sagde hun af sig selv efter at have læst min “sygehistorie” – sært at have sådan en). Det med tavshedspligten er bare en standardblanket.

Jeg er så inderligt træt af at få forkerte breve fra kommunen, som man så “ikke skal tage sig af”; hvordan sondrer man som bruger mellem det, man skal tage sig af, og det man ikke skal tage sig af? Deres forkerte breve ødelægger min ro og skaber søvnløse nætter fyldt med bekymringer, der kunne være undgået, hvis de kun skrev det rigtige. Jeg synes, det er uprofessionelt, og det var ikke gået de steder, jeg har været ansat.

Forløbet i Psykiatrifonden

Forløbet kommer til at starte ca. 1. april, og starter med seks ugers psykoedukation, der primært er rettet mod depression og stress. Da jeg har haft “100 depressioner” og mange meget stressende jobs, tror jeg ikke, der er så meget at hente der, men jeg møder op og suger til mig, og jeg vil gerne i gang igen.

Hvis man bruger seks gange 2½ time tre gange om ugen på psykoedukation, så har man da fået det ind med skeer. Det ville bare være mere relevant for mig med psykoedukation i relation til manierne, da jeg der ikke ved, hvad jeg skal holde øje med/være på vagt overfor, inden det går rigtig galt. Jeg har været på rigtig mange hjemmesider men ikke fundet de vises sten. Da jeg skal i Distriktspsykiatrien ca. en dag om ugen, skal jeg kun møde op i Psykiatrifonden to dage om ugen. Det, synes jeg, lyder fint.

Forløbet varetages af erhvervsrådgivere og erhvervspsykologer i Psykiatrifondens beskæftigelsesafdeling, og jeg er meget spændt på, hvad jeg kan hente der, men det er garanteret godt, og jeg vil gerne i gang; Jane Hansen, vi talte med i dag, var i hvert fald professionel. Jeg glæder mig, og jeg synes fx, det var vældig fint, at der bliver taget hensyn til, at jeg meget gerne vil bevare mine aftaler i Distriktspsykiatrien.

Der er ca. 10 deltagere på et hold, og lokalet, undervisningen foregår i, er meget rummeligt. Det ser fint ud for mig, da jeg rigtig gider have fremmede mennesker så tæt på, og da jeg ikke er så god til at håndtere en hel masse mennesker på en gang.

Egentlig ville jeg gerne begynde om en uge, men de er overbookede, så derfor først omkring 1. april. Det er dog fint i relation til udredningen af min hukommelse, hvor jeg går og venter på en indkaldelse til en neuropsykolog på Psykiatrisk Center Hvidovre (PCH). Jeg ser meget frem til det, men har også tænkt på hvad man egentlig kan stille op? Altså Kaj Bjerring Andersen stiller en eller anden diagnose – og hvad så? De kan jo ikke operere mig i hjernen (helst ikke da) og der fås næppe et eller andet præparat mod dårlig hukommelse.

Jeg har noteret følgende, jeg gerne vil drøfte med ham, og jeg håber, han på en eller anden måde kan hjælpe mig:

  • Resultater i Lumosity. Spillet er opsat af PCH, så det rammer rigtigt. Jeg scorer fx 354 i Memory som det laveste og 902 som det højeste i Problem Solving.
  • Mødet i kommunen: fuldstændig blank. Meget ubehageligt. Kan huske hvor vi sad, men aner ikke, hvad vi talte om.
  • Brochuren fra YouSee: jeg skulle ringe om noget vigtigt, men har ikke den fjerneste anelse om, hvad det var.
  • Mødet med Preben: anede ikke, hvem han var. Meget ubehageligt.
  • Skal skrive alting ned for ikke at glemme det, har derfor altid min iPad på mig.
  • Efter gudstjenesten talte jeg med en af præsterne. Senere sendte hun mig en mail og refererede til vores gode snak. Jeg kunne overhovedet ikke huske, vi havde talt sammen.
  • Kirsten fra kirken skriver i mail “tak for i går.”  Jeg aner ikke, hvad hun taler om.
  • Kan ikke huske hvilke programmer, jeg skal bruge til rutineopgaver. Før i tiden lå det bare på rygraden. Bruger 10 minutter om at komme tanke om det. Prøvede at løbe listen igennem i går, men de siger mig intet. Jeg ved virkelig ikke, hvad de skal bruges til.
  • Kan ikke huske, at jeg har fået diverse mails vedrørende kirken. Normalt har jeg 100 pct. styr på min mailboks.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/13 Kommentarer/i , , /af , ,

Tags og sagsbehandling

Tags og sagsbehandling

Tags

Jeg har altid pligtskyldigt og i årevis forsynet hvert eneste indlæg på bloggen med tags, der – som jeg forstår det – er en specifikation på et lavere niveau end kategorierne er; måske kan man sige, at tags er en underopdeling af kategorierne. Der er vist lidt uenighed blandt de lærde om, hvad tags er for en størrelse.

Hidtil er disse tag ikke blevet brugt til noget, da de ikke vistes, og jeg ville gerne have det til at fungere som hos Eric, altså under hvert indlæg og med lidt mindre skrift. Jeg spurgte specialisterne i WordPress WPDK.dk om de kunne hjælpe, og det kunne de. Resultatet vises nu under hver post.

Se så meget af dagen gik godt – men så:

Hvidovre Kommunes sagsbehandling

Kl. 15:31 poppede der en mail op i min indbakke. Den var fra A-kassen, som oplyste, at jeg nu ikke længere var sygemeldt og derfor skulle modtage dagpenge fra dem. Jeg har intet hørt om raskmelding og ringede derfor straks til A-kassen. De kunne oplyse, at det var Hvidovre Kommunes Jobcenter, der havde raskmeldt mig den 9. januar, altså i fredags. Altså et stop for sygedagpengene bare sådan uden videre.

Jeg har nu skrevet til min sagsbehandler, at der må være tale om en fejl, og at jeg meget gerne vil høre fra hende om dette snarest, og jeg har givet mailen høj prioritet. Bodil ringer i morgen formiddag til Jobcenteret og følger op på min mail, der blev sendt 31 minutter efter, jeg havde fået den fra A-kassen. Ingen skal beskylde mig for ikke at reagere prompte. Godt jeg har Bodil!

Gætværk og mistillid

Gætværk: Der er sikkert sket det, at deres systemer har oplyst, at de normale sygedagpenge udløb efter 22 uger (og det passer meget godt med 9/1), men der mangler sikkert at blive sat et flueben et eller andet sted som indikation på, at jeg altså har fået tilkendt en forlængelse på 69 uger efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 2.

§ 27. Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af revurderingstidspunktet i § 24, når

1) det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked,

2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 69 uger,

Bodil er helt oppe på mærkerne over dette, og hun fortæller, at kommunerne skal oplyse om bortfald af en ydelse 14 dage før, og at Ankestyrelsen også er skrappe i den slags sager.

Der må være tale om en fejl, jeg kan slet ikke forestille mig andet. Hvis det af en eller anden grund ikke er en fejl, er der udsigt til arbejdsmarkedsydelse, og så er det farvel til mig, for det kan man kun dø af. Det værste ved det hele er næsten, at sådanne oplevelser skaber mistillid og følelsen af, at man skal være oppe på mærkerne i relation til Jobcenteret/Hvidovre Kommune. Nu var jeg ellers lige begyndt at synes, at de var helt okay og venlige. Nu er det op ad bakke for dem, hvis jeg atter skal få tillid til dem.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/17 Kommentarer/i , /af ,

Vil gerne arbejde men kan jeg

Vil gerne arbejde men kan jeg

I gang igen

Vil gerne arbejde men kan jeg

Jeg blev afskediget fra Moderniseringsstyrelsen med udgangen af juli 2013, fordi jeg havde haft 3 * 2 dages sygdom inden for prøveperioden. Jeg forstår dem godt, men jeg ved også, hvorfor jeg meldte mig syg: Jeg var så træt, så træt, at jeg ikke kunne komme ud af sengen, og det skyldtes helt sikkert den store dosis Seroquel, jeg indtager. Midlet gives blandt andet mod bipolar affektiv sindslidelse.

Siden den afskedigelse har jeg været indlagt fire gange på Psykiatrisk Center Hvidovre med to depressioner og to manier – alt sammen her i sommeren 2015 og efteråret 2014.

Status lige nu

Lige nu er status, at jeg er “sygemeldt fra sygemeldingen” i to måneder på grund af eftervirkningerne af ECT-behandlingerne (elektrochok). Jeg var ved at tale med Gitte (min super kontaktperson i Distriktspsykiatrien) om at forkorte den periode, fordi jeg ikke kunne se ideen i den, når jeg nu har det fint. Hun overbeviste mig dog om, at perioden er fastsat for min skyld, for at jeg ikke skal kaste mig ud i noget for tidligt, så det kan give bagslag. Det er bare min natur hurtigt at komme i gang igen.

Overlægen i Distriktspsykiatrien har talt med mit jobcenter om, at jeg evt. kan starte i et udviklingsforløb under Psykiatrifonden. Formålet er i henhold til Sygedagpengeloven § 27, stk. 1, nr. 2 at klarlægge min arbejdsevne. Det ser rigtig godt ud, og det er meget mere relevant end det Contra, der tidligere var tale om. Forløbet indeholder blandt andet en virksomhedspraktik, hvilket jeg tidligere slet ikke kunne se mig selv i og var decideret bange for. Nu tænker jeg, at det kunne være en spændende udfordring, for jeg vil gerne i gang igen.

Mit mål er et fleksjob

Mit mål er et fleksjob, for det kan give alt det bedste fra arbejdsmarkedet: Kolleger, udfordringer, ud ad døren nogle dage pr. uge, og ikke mindst overenskomstmæssig løn og samtidig kan det give mig mulighed for at passe min sygdom, fordi der fx kan fastsættes skånehensyn, som kan være fravær af stress. Stress er en medvirkende faktor til både manier og depressioner, og nu er et delmål at holde mig fri af psykiatrisk afdeling.

Fx kan jeg slet ikke se mig selv som projektleder længere, for jeg kan ikke håndtere alle de mange bolde i luften eller justere projektplaner under hensyn til ændrede omstændigheder. Jeg går bare ned med stress. Jeg er også i tvivl om, hvorvidt jeg kan klare en helpdeskfunktion, for der står opgaverne og opkaldene i kø. Det er egentlig ærgerligt, for det er en funktion, jeg har haft i syv år og været glad for og god til.

Vejen til fleksjob er lang

Faktum er, at jeg gerne vil arbejde, men at jeg ikke kan arbejde på normale vilkår, så jeg håber inderligt, kommunen vil bevilge mig et fleksjob, og at processen kan speedes op. Vejen til et fleksjob er lang, og jeg har opgivet at få fuldt overblik over hvilke trin, man skal igennem, så jeg vil spørge den kommunale sagsbehandler, når vi ses i januar 2015. Måske har jeg allerede spurgt til det men glemt det – den pokkers hukommelse er virkelig et problem. Jeg ved dog, at der er noget, der hedder “rehabiliteringsplanens forberedende del” og “ressourceforløb” og at forløbet hos Psykiatrifonden er en del af den forberedende del, under hvilken proces, der også skal udarbejdes lægeerklæringer fra egen læge, som jeg selv skal medvirke i.

Endelig skal alt materialet samles sammen til et møde i Rehabiliteringsteamet, som jeg også selv skal medvirke i. Der er altså en høj grad af borgerinddragelse, og det er positivt.