/2 Kommentarer/i , /af ,

Besøg

Besøg

Jeg har haft besøg

Bodil har været her, og det var skønt med input udefra fra en, der er rask og normal. Bodil har selv prøvet at have en depression, så vi kan stort set tale samme sprog; det er rigtig rart.

Vi fik blandt andet gennemgået en mail, hun vil sende til den kommunale sagsbehandler som vores dagsorden til et møde i Hvidovre Kommune i næste uge. Det er vores erfaring, at man skal være forberedt til de møder, hvis man vil have noget med sig derfra og selv vil sætte fodaftryk på mødet.

Jeg overtænker nogle ting

I formiddag gik jeg en tur med min kontaktperson, og vi kom frem til, at jeg nok ind imellem “overtænker” visse problemstilling er eksempelvis det med listen over kompetencer. Jeg får altid gjort den slags til mine problemer, skønt der er kompetente personer, hvis job det er at hjælpe mig. Jeg er bare vant til at skulle stå for det hele selv. Sådan er mit liv simpelthen, og da det er et grundvilkår, er det ikke sådan lige at lave om på, men jeg vil prøve om jeg kan, for det går ikke at få tanken, at jeg bare vil “have fred”, som det har været denne gang.

Udskrivelse i næste uge?

Vi er begyndt at tale udskrivelse til engang i starten af næste uge, og det er jeg enig i, for jeg har det allerede meget bedre. Der er bestilt to gange ECT mere til i morgen onsdag og så til på fredag – så bør jeg være god fin igen. Og hvis det så kan gå igennem med vedligeholdelses-ECT vil jeg bare være rigtig glad, og det bør kunne holde mig herfra.

Til psykolog i Distriktspsykiatrien

Det var endelig blevet min tur hos psykolog Mette Mosegaard i Distriktspsykiatrien i denne uge, men det kan jeg jo af gode grunde ikke. Det er hende, der skal hjælpe mig med filmen, som stadig spiller inde i knolden på mig. Inden jeg tager herfra, skal afdelingen hjælpe mig med at få en ny tid hos hende vel at mærke uden, jeg skal starte forfra på en venteliste hos hende – jeg har været tilstrækkeligt på venteliste.

De fysiske rammer er ikke i orden

Jeg er rykket tilbage på en firsengsstue, fordi der kom en med større behov for et enkeltværelse, og det må man selvfølgelig bøje sig for; men de fysiske forhold er altså ikke i orden. 18 mennesker skal deles om tre badeværelser og tre toiletter – men på en eller anden måde går det.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.

/6 Kommentarer/i , /af ,

Hukommelse og angsten for demens

Hukommelse og angsten for demens

Jeg er bange for begyndende demens

Hukommelse og angsten for demens

I dag har jeg været inde i Distriktspsykiatrien og tale med Janne Baatz. Det er hende, der er så sød og rar og altid virker som om, hun har al den tid, der er i verden, skønt hun har meget travlt. Hun går desværre på pension, for hun er blevet 70; det kan man ikke se, jeg ville have skudt hende ti år yngre.

Formålet med samtalen var min hukommelse, der bliver værre og værre.

En nat var jeg fx oppe pga. restless legs og ville lave kaffe, men jeg kunne ikke huske, hvordan man gjorde! Jeg har lavet en million kopper kaffe i mit liv, så det er grotesk ikke at kunne huske, hvordan man gør. Jeg lagde de forkerte ting ind i køleskabet fx brødkniven, og det er sådan noget, der ligner demens. Så ekstremt har jeg kun oplevet det én gang, men jeg blev ikke desto mindre meget forskrækket.

Jeg har læst hos professor Poul Videbech, at bipolare har stor risiko for at udvikle demens, så det er festligt.

Janne Baatz vil undersøge med Kaj Bjerring Andersen om der skal gå et eller andet bestemt tidsspand fra seneste ECT-behandling, til jeg kan henvises til Hukommelsesklinikken ved Rigshospitalet og hvis ikke, vil hun henvise mig med det samme.

Jeg Janne Baatz er den af alle, der er kommet tættest på hukommelsestabet ved at kalde det absencer – det er hele tidsspand, jeg ikke kan huske, og listen med eksemplerne er efterhånden lang. Jeg siger på ingen måde, at jeg ingenting kan huske, for der er meget, der hænger ved. Jeg er bare nødt til at notere meget ned, for jeg ved jo ikke på forhånd, hvad det er, jeg vil glemme. Bøvlet problem at have!

Jeg har fået eneværelse

Og så er jeg rykket fra en firsengsstue til et eneværelse. Det var Mona her på 808, der lige fiksede det. Når man er vant til at være alene, er det hårdt at skulle dele værelse med tre andre; som om man aldrig kan trække sig tilbage.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.

/14 Kommentarer/i , /af ,

Vedligeholdelses-ECT

Vedligeholdelses-ECT

Vi taler vedligeholdelses-ECT. Det vil jeg gerne

Jeg har været til stuegang med en sød ung læge (Melita er langtidssyg), der luftede idéen om vedligeholdelses-ECT, og det vil jeg meget gerne, da det ikke er en farbar vej at komme her hver femte uge. Vedligeholdelses-ECT går ud på, at man kommer her ambulant fx hver fjerde uge og får behandlingerne, og når man er vågnet tilstrækkeligt op, kan man gå hjem igen. Det, synes jeg, lyder rigtig godt.

Listen over kompetencer

Listen over kompetencerne: De vil hjælpe mig med listen, skønt jeg ikke kan se, hvordan de skulle kunne gøre det. De kender jo ikke mine kompetencer. Hvordan skulle de kunne gøre det, når jeg ikke engang selv kan? Men selvfølgelig tager jeg imod tilbuddet, alt skal forsøges. Det er meget ubehageligt at havne i en situation, hvor man ikke føler, man kan noget som helst. En ting har jeg dog selv skrevet på listen og det er, at jeg kan skrive; det føles bare ikke som en kompetence, der kan bruges til noget.

Senere: De sendte mig en elev til at gennemgå kompetencerne. Det gik ikke, for han kunne ikke kende forskel på et CV og en liste over kompetencer. Vi prøver igen med Kimmie på fredag; måske det så går bedre…

Jeg synes ikke, jeg har ret meget håb

Jeg synes ikke umiddelbart, jeg har så meget håb eller så meget at have det i, men et mikroskopisk sted må det jo være, ellers ville jeg jo ikke søge hjælp; det er logik for perlehøns.

Jeg har fået lov at tage lidt hjem i eftermiddag, da jeg mangler min elektriske tandbørste, noget mere passende tøj til den kommende hedebølge mv. I morgen tidlig er der en ny runde ECT.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.

/8 Kommentarer/i , , /af , ,

Fremtiden

Fremtiden

Fremtiden men først lidt om ECT

Posten er revideret efter jeg fik erfaring med ECT

Henover weekenden er jeg blevet bevilget ECT, og det er jeg meget glad for. Først troede jeg, at jeg skulle afvente en konference i dag mandag, men det kunne altså falde på plads tidligere. Der kom en ung læge og skulle tage blodprøver, men det var hun ikke særlig god til. Jeg tror, hun forsøgte 10 gange, uden at det lykkedes hende. Mine blodårer ligge åbenbart meget dybt, men det plejer da ikke at være noget problem.

Den første behandling var i morges, og det sidste jeg hører er “baseline” og “impedans”, og så er jeg væk efter fire sug i masken. Efter behandlingen som vist varer ca. et minut eller to, bliver man kørt ind til et lille opvågningsrum, hvor man er i ca. 30 minutter. Det er aldrig lykkedes mig at se det rum. Når man er klar til at komme ned på afdelingen igen, ringer de efter noget personale, der kommer med en kørestol, så man kan blive kørt tilbage. Den køretur har jeg heller aldrig oplevet. Herefter bliver man hjulpet i seng og sover et par timer.

I dag var jeg så forvirret, at jeg ikke kunne finde ud af, hvad klokken var, og det var ret ubehageligt. Herudover kom jeg til at tage bad to gange, fordi jeg ikke kunne huske, at jeg allerede havde taget bad i morges.

Den nuværende situation spænder alvorligt ben for forløbet i Psykiatrifonden, jeg er bange for at blive vurderet som for ustabil og måske også for ustabil til fleksjob, og hvad gør jeg så?

Min bisidder og jeg skal til møde med kommunen

Bodil og jeg skal til møde i Hvidovre Kommune den 15. juli 2015, hvor vi skal gennemgå de 15 siders skema i Word, og der bliver vi nok nødt til at fortælle, at jeg er indlagt igen?

I øvrigt er det ikke helt rimeligt at bede et alvorligt sygt menneske, der måske har lidt ECT-hjerne, om at forholde sig til 15 meget vigtige sider i Word, der kan have afgørende betydning for fremtiden.

Hvad skal jeg gøre?

Det kan ikke blive ved at gå sådan her. Lige nu er jeg her på Psykiatrisk Center Hvidovre (endnu en gang) og jeg tager imod al den omsorg og støtte, jeg kan få, og jeg er glad for at være på 808. Det er trygt. Men jeg skal jo også kunne klare mig selv derhjemme, der er intet, jeg hellere vil, men lige nu kan jeg ikke. Tankerne om ikke at orke mere efter 12 års sygdom fylder for meget.

Jeg har skrevet om det før, men altså: det er svært at skulle finde den evige balance mellem de to poler, og hvornår er man bare almindeligt trist, og hvornår har man en behandlingskrævende depression? Jeg tror, grænsen gå ved selvmordstankerne.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.