/8 Kommentarer/i , /af ,

Du skal lave gennemgang af dokumenter

Du skal lave gennemgang af dokumenter

At skabe overblik

Du skal lave gennemgang af dokumenter

Du skal lave gennemgang af dokumenter

Både du og speciallægen skal have et helt præcist billede af din situation. Hvis du selv laver oversigten, er du sikker på at få det hele med, og du får dermed indflydelse på din egen situation. Og det er vigtigt.

Jeg fulgte et råd og satte mig ned og gennemgik alle dokumenterne og fik lavet nedenstående oversigt over diagnoser og medicin. Den er jo tankevækkende: Det bliver bare værre og værre. Det var godt at lave skemaet, for det giver dels mig selv et overblik, dels håber jeg, speciallægen vil tage imod det i den ånd, det er ment. Hvis det derudover viser lidt overskud, er jeg kun glad.

Note oktober 2021: Jeg var hos Pia Glyngdal. Det var en rigtig god oplevelse.

 

Attest/epikrise og dato Diagnose Medicin
Udateret LÆ265 Bipolar affektiv sindslidelse • Litium: 18 Mmol
• Lamictal: 150mg.
• Risperdal: 6 mg.
• Lysantin: 2 tbl.
• Derinik: 2 tbl.
• Phenergan: 125 mg.
13/8-2015 Bipolar affektiv sindslidelse Ikke angivet
19/5-2015 Epikrise Bipolar affektiv sindslidelse. Svær depres., stemn. kongr. Psykot. Sympt. DF3150 • Lamictal: 150 mg.
• Lysantin: 50 – 100 mg.
• Litium: 18 Mmol
• Riseridon: 6 mg.
• Phenergan: 100 mg.
3/12-2014 Epikrise Bipolar affektiv sindslidelse i manisk episode m. psykot. sympt. • Lamictal: 150 mg
• Seroquel 600 mg.
• Litium: 2,5*6 mmol
• Atarax: 2*25 mg.
.
21/8-2014 Epikrise Bipolar affektiv sindslidelse i episode m. blandingstilstand • Lamotrigin: 200 mg.
• Seroquel: 400 mg
• Litium: 12 Mmol
• Oxapax: 15 mg efter behov
• Atarax: 25 mg. Efter behov
• Phenergan: 25 mg.
12/6-2014 Epikrise Bipolar affektiv sindslidelse i episode m. blandingstilstand • Lamotrigin: 100 mg.
• Seroquel: 400 mg.
• Atarax: 25 mg. Efter behov
• Zopiclone: 7,5 mg. Efter behov
• Citalopram: 20 mg.
7/12-2011 Epikrise Periodisk depression, p.t. af moderat grad Ikke angivet
9/11-2009 Epikrise Periodisk depression, p.t. af moderat grad • Cymbalta: 60 mg.
• Valdoxan 25 mg.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/5 Kommentarer/i , , /af , ,

Andrea Berg og speciallægeerklæring

Andrea Berg og speciallægeerklæring

Glad pop plus sortsyn

Andrea Berg

Andrea Berg er en tysk schlager-dronning, der laver glad og ukompliceret musik. Jeg har skrevet om hende før, og lige nu har jeg brug for lidt glad og ukompliceret musik og sang. En af mine favoritter er “Du hast mich tausend Mal belogen” (se og lyt evt. på YouTube).

Hvor ville jeg dog gerne opleve hende live, men det rækker økonomien endsige situationen ikke til, så jeg nøjes med YouTube, der også er fantastisk.

For to år siden var jeg lidt optaget af, at det vist var lidt dårlig smag; men nu er jeg tindrende ligeglad.

Indkaldelse til speciallægerklæring den 30. oktober 2015:

“For at jeg kan få så godt et billede som muligt af, hvordan du har det, og hvilke behandlingstiltag, der er prøvet, vil jeg bede dig om, at medbringe de dokumenter du måtte have om tidligere behandling. Dertil må du meget gerne medbringe medicin, som du tager nu, eller har taget før. Du skal sætte cirka to timer af til undersøgelsen. Jeg glæder mig til at hilse på dig.
med venlig hilsen
Pia Glyngdal”

Heldigvis har jeg godt styr på dokumenterne på min computer herunder diverse aktindsigter fra kommunen, der indeholder lægeattester og epikriser, så jeg har været i gang med at printe. Hvad gør alle de mennesker, der ikke har bedt om løbende aktindsigt? Hvorfor har speciallægen ikke fået disse skrivelser fra kommunen? Hvorfor har speciallægen ikke adgang til journalen?

Jeg skal selvfølgelig nok pakke den aktuelle medicin sammen, men det jeg ikke længere tager, har jeg jo afleveret til destruktion på apoteket. Ville det ikke være tilstrækkeligt at vise en liste over de medikamenter, jeg aktuelt trofast indtager, behøver det materialisere sig ved fremvisning?

På Bodils forslag laver jeg et fint lille skema i Word med dato for epikrise/attest, diagnose og medicin, så det bliver lettere for speciallægen at få et overblik.

Jeg frygter den samtale, for den bliver så afgørende for mit fremtidige liv. Jeg ville ønske, at jeg ikke havde fornemmelsen af, at det hele er aftalt på forhånd. Måske ser jeg for sort på det hele, men det er svært at lade være.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/11 Kommentarer/i , , /af , ,

Lydfiler og livslyst

Lydfiler og livslyst

Lydfiler og livslyst: måske har jeg en lille livslyst?

Jeg optager alle møderne med “systemet” med appen “Memoer” på min iPad og jeg går typisk hjem og hører dem lige bagefter for bedre at kunne huske, hvad mødet drejede sig om. Jeg er så glad for de lydfiler, og det er da en af de kompenserende strategier, jeg selv har fundet på.

Lige nu sidder jeg og hører optagelsen med min psykolog i Psykiatrifonden, hvor jeg har været i dag. Hun er bare så dygtig og så kompetent, og jeg kan så godt lide hende som menneske. Efterhånden kender vi jo hinanden ganske godt, da jeg er kommet der siden april måned. Det betyder, at hun kan udfordre mig på en god og sød – men også effektiv – måde.

Sygdommen og jeg er ikke identiske

I dag talte vi meget om min sygdom contra mig. De to ting er ikke identiske. Det er sygdommen, der indimellem tager over og fratager mig lysten til livet, mens det er mig selv, der søger hjælp ved fx at ringe til 808 og til Livslinjen. Det er mig, der tager til psykiatrisk afdeling og det er mig, der læser mit “actioncard”, og ser advarselstegnene med det samme.

Af og til slår jeg mig selv oveni hovedet over, at jeg bare snakker og ikke handler, men det dækker trods alt over en eller anden form for livslyst.

Hun fik mig til at anerkende lysten til livet, og hun fik mig til at se forskellen på mig og sygdommen. Jeg må erkende, at dette er livsvarigt (det synes jeg ellers, jeg har erkendt 500 gange) og jeg må erkende, at jeg er let at vælte og meget sårbar. Inden jeg trådte ind på hendes kontor i dag, tænkte jeg, at jeg havde 2 pct. livslyst; hun fik mig til at se, at det er en meget større andel, ellers havde jeg nemlig været død for længst.

Mit håb

Jeg har et håb om, at når virksomhedspraktikken er overstået (nu skal vi lige finde et nyt praktiksted), når Psykiatrifonden har skrevet noget papir og når rehabiliteringsteamet har holdt sit møde, så vil der være nogle ting, der falder på plads.

Til den tid vil brikkerne med min fremtid falde på plads. Lige nu er alting usikkert, uklart og uden perspektiv. Jeg kan ikke se frem, og jeg synes ikke, jeg har indflydelse på min egen fremtid.

Den gamle Hanne havde styr på det hele og fuld kontrol over tilværelsen, men det er en saga blot. Jeg håber, noget af det kommer tilbage.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/16 Kommentarer/i , /af ,

At finde vej

At finde vej

At finde vej når man ikke kan huske

At finde vej.

Det var så i dag, jeg ville prøve at finde “den gamle vej” ind til byen. Nu skulle det være, jeg måtte face angsten og se, om det hele var noget, jeg bildte mig ind, eller om det var reelt, at jeg ikke kunne finde den gamle vej til byen. Måske ville det “gå over” når jeg først så sceneriet igen? Måske ville det hele dukke op af erindringen?

De første ca. 1½ kilometer gik fint, men det vidste jeg godt, for dem kan jeg visualisere.

Resten gik mildest talt elendigt. Jeg havde fint fornemmelsen af, hvor jeg skulle til højre og venstre, men der hvor jeg endte, føltes som om jeg aldrig nogensinde havde været der før; intet var genkendeligt. Jo måske den røde kirke på hjørnet ved Lykkebovej. En rigtig “førstegangsoplevelse” – og meget ubehageligt. Jeg nåede til Toftegårds Plads i Valby, og så vendte jeg om og kørte hjem. Formålet var jo ikke at køre til byen men at finde den gamle vej.

Der er selvfølgelig det lille “men”, at jeg ikke kunne genkende noget som helst, netop fordi jeg tog den forkerte vej, og at det var derfor alt føltes som nyt og ukendt. Jeg ved bare ikke, hvilken jeg i stedet skulle have taget; jeg syntes ikke, der var nogen veje, der så rigtige ud.

Der er bare det, at jeg har boet i København i 35 år, heraf 8 år i Hvidovre, og jeg plejer at cykle rundt, så jeg vil sige, at jeg er ret godt kendt i min by – eller plejer/plejede i hvert fald at være det.

Hvor jeg dog hader dette hukommelsesproblem.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.