/8 Kommentarer/i , /af ,

ECT hed tidligere elektrochok

ECT hed tidligere elektrochok

Bedøvelse og behandling

ECT hed tidligere elektrochok

“Bedøvelse og behandling” er navnet på den lille folder, der ligger på afdelingen, og den er god at få forstand af. Den er meget udførligt formuleret, så man virkelig får viden om, hvad ECT (elektrochok) er for noget. Jeg har lige siddet og hørt min og Melitas udskrivningssamtale fra i fredags. Hun siger det helt tydeligt: “ECT er den bedste behandling ved depressioner”.

Jeg har mødt mange mennesker, der siger, at det havde de aldrig turdet gå med til. Mange har hørt om, at det kan knibe med hukommelsen bagefter. Det er rigtigt, at man måske slet ikke kan huske noget som helst fra indlæggelsen, men de umiddelbare problemer er helt væk efter tre måneder, ref. Kaj Bjerring Andersen. Jeg husker fx intet fra november 2014, og faktisk heller ikke noget fra den første måned  i denne her omgang, men pyt med det, det tager jeg med “i købet”, det er prisen, jeg må betale.

De siger, at jeg har været meget “chok-dement”. I november var jeg fx så meget fra hægterne og forvirret, at jeg gav Visakort og pinkode til en medpatient, så hun kunne købe cigaretter for mig. Hun var ikke ærlig, og personalet måtte hjælpe med at få spærret kortet mv.

ECT står for Electroconvulsive Therapy

ECT står for Electroconvulsive Therapy, og er effektiv ved fx både svære depressioner, svære psykoser og svære manier. Behandlingen foregår ved, at der påføres en svag elektrisk strøm til hovedbunden. Dette udløser en sammentrækning (krampe) i hjernen. Man er i fuld narkose og oplever derfor ingen smerte eller ubehag under behandlingen.

ECT har endvidere den fordel, at det virker allerede efter et par gange. Dette skal ses i sammenhæng med, at der fx let kan gå otte uger før et evt. antidepressiva har effekt. Nogle gange har man bare ikke otte uger at gi’ af. Herudover er der specielt for bipolar affektiv sindslidelse det faktum, at man ikke kan tåle antidepressiva, for så risikerer man nye manier, så der er en hårfin balancegang at holde.

Der er ikke rigtig nogen, der ved, hvorfor ECT virker; man ved bare, at det virker.

ECT står aldrig alene, men er et stærkt supplement til den medicinske behandling og samtaleterapi (hvis de ellers kan skaffe en psykolog).

Hvem udfører behandlingen

For selve behandlingen står en særligt uddannet psykiater. Narkoseholdet står for bedøvelsen, og særligt uddannet plejepersonale står for resten. Det foregår mandag, onsdag og fredag morgen fra kl. 8:00, og narkoseholdet kommer ovre fra Hvidovre Hospital.

Det foregår i et meget lille rum, hvor der er stuvende fuldt, når alle de mennesker skal være derinde. Man møder op på fastende hjerte, ja ikke engang en cigaret må man tage der om morgenen. De stiller af sikkerhedsmæssige årsager en masse rutinespørgsmål fx om løse tænder, pacemaker, faste osv. De spørger også om diabetes og hjerteproblemer.Så lægger man sig på lejet, hvor de måler temperatur, puls og blodtryk, og hvor de lægger venflonen i venstre håndryg; det er den, bedøvelsen sprøjtes ind i. Herefter trækker man vejret i en iltmaske et par gange, og så er man væk. Behandlingen varer under to minutter. Man får noget muskelafslappende medicin, så selve kroppen næsten ikke kramper – det er altså ikke som i “Gøgereden”.

Efter behandlingen bliver man kørt ind i et lille lokale ved siden af, og der ligger man så og vågner op i ca. et kvarter. Det er aldrig lykkedes mig at se det lokale, og det er heller aldrig lykkedes mig at finde ud af, hvordan jeg kommer tilbage til afdelingen, og jeg har trods alt taget turen 19 gange.

Der kan være følgende bivirkninger, der dog alle forsvinder på meget kort tid (i løbet af formiddagen)

  • Forvirring – det har jeg vist haft en del
  • Hovedpine – det har jeg aldrig haft
  • Muskelømhed – det har jeg heller aldrig haft.

I november var ECT et mirakelmiddel for mig; det har det så ikke helt været nu her i marts/april, da de “dårlige tanker” fortsat er tilstede. ECT har dog repareret på appetit, søvn og synsforstyrrelser, og det har sørme også stor værdi, for man bliver endnu mere syg af ikke at sove. I de depressive perioder vågner jeg konstant omkring 4 – 4:30, så det er en af de ting, jeg har noteret ned som faresignaler i applikationen “minplan”.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.

/10 Kommentarer/i , /af ,

Beskyttende faktorer

Beskyttende faktorer

Det skal holde mig i live: de beskyttende faktorer

  • Drive til at være social
  • Sociale kompetencer
  • Behagelig personlighed
  • Struktureret
  • Systematisk
  • Interesser:
    • slægtsforskning,
    • kriminalhistorie,
    • foto og gamle billeder og
    • software
  • Menighedsråd og kirken
  • Godt begavet

Indenfor psykiatrien og psykologien taler man en del om det, der kaldes “beskyttende faktorer”, som kort sagt er det, der skal holde en i live, når der opstår en krise.

Jeg har lige været til stuegang med Ditte Munk Wollesen (psykologen på Psykiatrisk Center Hvidovre), og vi rundede af med at tale om de beskyttende faktorer.

Mit udgangspunkt er, at jeg ikke synes, jeg har nogen, men det synes hun, og hun lavede lige ud af hovedet ovenstående liste. Det er selvfølgelig vældig pænt af hende. Problemet er, at jeg ikke synes, jeg rigtig kan tage ejerskab til den. Det vækker ikke rigtig genklang hos mig.

På hendes opfordring har jeg dog nu skrevet det ned både her på bloggen og i mine noter på iPadden, så jeg altid har dem med mig. Måske de så på en eller anden måde kan gøre gavn?

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/6 Kommentarer/i , , /af , ,

Rehabiliteringsplanens forberedende del

Rehabiliteringsplanens forberedende del

Rehabiliteringsplanens forberedende del

Jeg sidder hjemme og det er dejligt!

§ 3, stk. 4, 1. (Alm. sag): så vidt jeg har kunnet finde ud af, handler det om at beskrive hidtidige joberfaringer og koble dem med ønsker til fremtiden. Alt i alt et ædelt formål, men det er “lidt” overvældende at skulle udfylde et skema på 13 (!) sider i Word.

Den første udfordring var at få konverteret kommunens skema fra pdf-filen i eBoks til et skrivbart Worddokument, men det gik endda efter et par forsøg. Jeg er jo temmelig nørdet, men hvad gør andre mennesker? Jeg møder mange mennesker på psykiatrisk afdeling, der aldrig vil kunne klare den udfordring. (Det er så moderne at kalde “problemer” for “udfordringer”.) Ja okay man inviteres til et møde i kommunen for at udfylde det sammen, men jeg har det bedre med at sidde hjemme i mit lønkammer og udfylde det. Det er jo ret vigtigt for ens fremtid, og derfor kan det ikke bruges som led i et interview, hvor tingene foregår ret hurtigt.

Jeg er blevet færdig og har sendt det til min bisidder, så kan hun se, om det ser “rigtigt” ud. Selvfølgelig kan hun ikke vurdere om min fortid eller mine ønsker til fremtiden ser rigtige ud, for de kan jo ikke være hverken “rigtige” eller “forkerte”, men hun kan vurdere det strategisk set, og det har stor værdi.

Hvad skulle jeg gøre uden min bisidder? Jeg har en medpatient, som jeg 100 gange har anbefalet at finde en SIND Bisidder, men af en eller anden grund, får hun ikke gjort noget ved det. Det undrer mig.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Hjemme

Hjemme

Hjemme for en stund

Skønt at være her igen selv om her snart er lidt støvet, og køkkengulvet trænger til at blive vasket – det nås nok. Det skal ikke fortrænge følelsen af, at det er rigtig rart at være her! Det ligner lidt mit rigtige liv.

Aftalen er, at jeg i dag er hjemme fra 9:30 – 16:00, at vi evaluerer i morgen og derefter lægger planer for den kommende tid. Jeg synes, de gør meget for at gøre overgangen til det normale liv god og tryg.

Jeg døjer fortsat med “drejebogen” og kan ikke forstå det. Den nye medicin ved navn Risperdal burde jo kunne fixe den. Det er utrygt. Om aftenen føler jeg mig forpint, fordi der aldrig er bare fem minutters pause. Lige nu er lydsiden forværret, så jeg skal “overdøve” den, når jeg taler med nogen. Det eneste, jeg kan finde på, er at sætte hovedtelefonerne i ørerne og skrue op på maksimal lydstyrke, det overdøver lydsiden. Jeg kan bare kun holde den larm ud fem minutter ad gangen.

En to-do-liste

Jeg har lavet en liste med 10 punkter, over hvad jeg gerne vil have udrettet mens jeg er her, og jeg er simpelthen startet fra en ende af. Fx gennemgå mails, backups, .htaccess for at udelukke en bruger – det har ellers virket i cPanels “Deny Access Manager” – mærkeligt at det så pludselig holder op med at virke, ringe til Leif, kontakt til Meebox for at få mail-appen på iPad til at fungere igen osv. Alt sammen småting men alligevel rart at få ekspederet, da det bare skal fungere, uanset hvor jeg befinder mig.

En liste med programmer og deres formål

På opgavelisten er også: “Gennemgå rutineopgaver og kobl programmer til”. Problemet er, at jeg sidder ved PC’en og skal foretage mig et eller andet rutinemæssigt og banalt, men det tager mig 10 minutter at komme i tanke om, hvilket program, jeg skal bruge til det, fx “Høre musik – MediaMonkey”. Det svarer til, at du skal skrive noget tekst, og ikke kan huske at du plejer at bruge Word. Da jeg sidst var hjemme, prøvede jeg at liste alle programmer (jeg har mange, men de har jo alle et formål), jeg kunne vel genkende halvdelen. Det er meget ubehageligt at blive konfronteret med hukommelsesproblemet på denne måde. “Organisk cerebral dysfunktion”…

Årsager til hukommelsestabet

På netværksmødet forleden kørte Melita en del rundt i årsagen til det. Der kunne være tale om et par forskellige ting eller en kombination af de to:

  • ECT-behandlingerne (i alt 19)
  • Selve den bipolare lidelse

MR-scanningen den 13. maj vil kunne vise skrumpning af hjernen eller ej, men kan vel ikke vise årsagen. Svarer det ikke til et brækket ben? Et røntgenbillede kan vise, om/at det er brækket, men ikke om det var skiløb eller noget andet, der forårsagede det?

Den kommende tid

Der er kommet mail fra Hvidovre Kommune om, at hun har kontaktet Psykiatrifonden, der så vil kontakte mig med en dato for starten på “Udviklingsforløbet”, som jeg ser meget frem til. Leif nævnte, det sikkert bliver hårdt at komme i gang igen. Han har utvivlsomt ret, men det må jeg tage med. Jeg vil jo gerne.

Kommunen har bedt min egen læge om en hurtig erklæring til “Rehabiliteringsteamet”. Jeg kan ikke se nogen grund til, at det skal gå hurtigt, når rehabiliteringsteamet tidligst skal mødes 19 uger efter pinse, hvor jeg starter hos Psykiatrifonden. Der er jo oceaner af tid, og selvfølgelig er der tid til at vente på, at min læge har resultatet af scanningen og beskrivelsen af resultatet. Hvorfor dog forcere det sådan? Hvad er det, vi skal nå? Jeg fik ved opringning til kommunen overbevist hende om, at jeg havde ret. Og herefter er jeg så i gang med at få en senere tid hos lægen.

Jeg synes, der er meget at bøvle med. Psykiatrisk Center Hvidovre kunne måske ordne noget af det for mig, men nu har jeg altså selv taget affære.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.