/12 Kommentarer/i , , /af , ,

Jubilæum

Jubilæum

Det er en slags jubilæum

I dag har jeg fået ECT-behandling nummer 25 (10 i november, 9 i marts/april/maj og 6 i denne her omgang). På mig er det en meget virksom behandling. Der er selvfølgelig problemerne med hukommelsen, men de burde jo være helt ovre efter tre måneder, og i hvert tilfælde er de problemer mindre, end når jeg primært har lysten til at tage livet af mig og ser alting sort i sort.

Nu har jeg fået på skrift, at vedligeholdelses-ECT er godkendt, hvor jeg skal komme ambulant hver fjerde uge og få behandlingen. Det er super godt, og det ser jeg frem til. Jeg vil jo gerne bevare mit eget liv derhjemme og så bare komme her ambulant.

Jeg skal have spurgt, om jeg inden disse behandlinger skal tage mindre Lamictal og Lithium af hensyn til krampeanfaldene, sådan som jeg har gjort, mens jeg har været her.

Jeg synes, man får en fantastisk god behandling i det psykiatriske system, selvom det er frygtelig udsultet. Der mangler penge! Området prioriteres ikke politisk, og det er ganske enkelt for ringe, når der er så mange mennesker, der har en psykiatrisk diagnose.

Når jeg ser denne og forrige post på min iPad, vises indledningsvist et kæmpe whitespace og så kommer teksten først langt nede ad skærmbilledet. Ser I det på samme måde?

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.

/12 Kommentarer/i , , /af , ,

Nyheder fra Psykiatrisk Center Hvidovre

Nyheder fra Psykiatrisk Center Hvidovre

Nyheder fra Psykiatrisk Center Hvidovre

Jeg har været til stuegang med Ditte, som jeg jo efterhånden kender ret godt. Vi kom omkring både hendes og min dagsorden.

Hun kan ikke selv træffe beslutning om vedligeholdelses-ECT, men hun ville gå videre med det, og afdelingssygeplejersken kom efterfølgende og sagde, at den ansvarlige var positivt stemt. Det er supergodt! Måske er det det, der kan holde mig fra de mange indlæggelser?

Det er under alle omstændigheder bedre at være derhjemme og være i gang med mine egne sysler end at være indlagt. For hver indlæggelse skal jeg hjem og starte forfra med mine sysler og få gang i mit liv igen. Den proces vil jeg gerne slippe for.

Vi var enige om udskrivelse på mandag, så jeg lige har weekenden til at komme mig over ECT i morgen, og hvis jeg har det godt nok, kan jeg overnatte hjemme fra lørdag til søndag. Jeg synes, de er meget fleksible og i videst mulige omfang lytter til patienternes ønsker.

Jeg har fået lavet en aftale med psykologen Anette Friis i Psykiatrifonden til på torsdag, så vi kan fortsætte, hvor vi slap – det var det pokkers skema over kompetencerne, der var med til at sende mig til tælling; det skal vi have gjort færdigt.

Hvad har jeg mon gjort forkert?

En veninde af mig tager ikke telefonen og har ikke gjort det i en uge. Nu går jeg så og tænker på, om jeg på nogen måde har generet hende. Vi har kendt hinanden i 34 år og har prøvet den slags situationer mindst 100 gange, og hver gang bliver jeg bange for, om jeg har gjort noget forkert.

Bare jeg troede noget mere på mig selv.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.

/14 Kommentarer/i , /af ,

Vedligeholdelses-ECT

Vedligeholdelses-ECT

Vi taler vedligeholdelses-ECT. Det vil jeg gerne

Jeg har været til stuegang med en sød ung læge (Melita er langtidssyg), der luftede idéen om vedligeholdelses-ECT, og det vil jeg meget gerne, da det ikke er en farbar vej at komme her hver femte uge. Vedligeholdelses-ECT går ud på, at man kommer her ambulant fx hver fjerde uge og får behandlingerne, og når man er vågnet tilstrækkeligt op, kan man gå hjem igen. Det, synes jeg, lyder rigtig godt.

Listen over kompetencer

Listen over kompetencerne: De vil hjælpe mig med listen, skønt jeg ikke kan se, hvordan de skulle kunne gøre det. De kender jo ikke mine kompetencer. Hvordan skulle de kunne gøre det, når jeg ikke engang selv kan? Men selvfølgelig tager jeg imod tilbuddet, alt skal forsøges. Det er meget ubehageligt at havne i en situation, hvor man ikke føler, man kan noget som helst. En ting har jeg dog selv skrevet på listen og det er, at jeg kan skrive; det føles bare ikke som en kompetence, der kan bruges til noget.

Senere: De sendte mig en elev til at gennemgå kompetencerne. Det gik ikke, for han kunne ikke kende forskel på et CV og en liste over kompetencer. Vi prøver igen med Kimmie på fredag; måske det så går bedre…

Jeg synes ikke, jeg har ret meget håb

Jeg synes ikke umiddelbart, jeg har så meget håb eller så meget at have det i, men et mikroskopisk sted må det jo være, ellers ville jeg jo ikke søge hjælp; det er logik for perlehøns.

Jeg har fået lov at tage lidt hjem i eftermiddag, da jeg mangler min elektriske tandbørste, noget mere passende tøj til den kommende hedebølge mv. I morgen tidlig er der en ny runde ECT.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.

/8 Kommentarer/i , , /af , ,

Fremtiden

Fremtiden

Fremtiden men først lidt om ECT

Posten er revideret efter jeg fik erfaring med ECT

Henover weekenden er jeg blevet bevilget ECT, og det er jeg meget glad for. Først troede jeg, at jeg skulle afvente en konference i dag mandag, men det kunne altså falde på plads tidligere. Der kom en ung læge og skulle tage blodprøver, men det var hun ikke særlig god til. Jeg tror, hun forsøgte 10 gange, uden at det lykkedes hende. Mine blodårer ligge åbenbart meget dybt, men det plejer da ikke at være noget problem.

Den første behandling var i morges, og det sidste jeg hører er “baseline” og “impedans”, og så er jeg væk efter fire sug i masken. Efter behandlingen som vist varer ca. et minut eller to, bliver man kørt ind til et lille opvågningsrum, hvor man er i ca. 30 minutter. Det er aldrig lykkedes mig at se det rum. Når man er klar til at komme ned på afdelingen igen, ringer de efter noget personale, der kommer med en kørestol, så man kan blive kørt tilbage. Den køretur har jeg heller aldrig oplevet. Herefter bliver man hjulpet i seng og sover et par timer.

I dag var jeg så forvirret, at jeg ikke kunne finde ud af, hvad klokken var, og det var ret ubehageligt. Herudover kom jeg til at tage bad to gange, fordi jeg ikke kunne huske, at jeg allerede havde taget bad i morges.

Den nuværende situation spænder alvorligt ben for forløbet i Psykiatrifonden, jeg er bange for at blive vurderet som for ustabil og måske også for ustabil til fleksjob, og hvad gør jeg så?

Min bisidder og jeg skal til møde med kommunen

Bodil og jeg skal til møde i Hvidovre Kommune den 15. juli 2015, hvor vi skal gennemgå de 15 siders skema i Word, og der bliver vi nok nødt til at fortælle, at jeg er indlagt igen?

I øvrigt er det ikke helt rimeligt at bede et alvorligt sygt menneske, der måske har lidt ECT-hjerne, om at forholde sig til 15 meget vigtige sider i Word, der kan have afgørende betydning for fremtiden.

Hvad skal jeg gøre?

Det kan ikke blive ved at gå sådan her. Lige nu er jeg her på Psykiatrisk Center Hvidovre (endnu en gang) og jeg tager imod al den omsorg og støtte, jeg kan få, og jeg er glad for at være på 808. Det er trygt. Men jeg skal jo også kunne klare mig selv derhjemme, der er intet, jeg hellere vil, men lige nu kan jeg ikke. Tankerne om ikke at orke mere efter 12 års sygdom fylder for meget.

Jeg har skrevet om det før, men altså: det er svært at skulle finde den evige balance mellem de to poler, og hvornår er man bare almindeligt trist, og hvornår har man en behandlingskrævende depression? Jeg tror, grænsen gå ved selvmordstankerne.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.