/8 Kommentarer/i , /af ,

Jeg er ikke blevet dum af at blive syg

Jeg er ikke blevet dum af at blive syg

Jeg kæmper med et dogme

Jeg er ikke blevet dum af at blive syg

Et dogme er bl.a. i følge Den Danske Ordbog: “udbredt opfattelse eller indstilling der anses for autoritativ og er hævet over enhver tvivl“.

Det, jeg kæmper med, er, at mange mennesker tror, jeg er blevet dum, fordi jeg er blevet syg. Sådan synes jeg ikke selv, det forholder sig. Et eksempel er, at til netværksmødet på afdelingen sagde hende fra kommunen et eller andet om, at (et eller andet) kunne man jo høre, når man talte med mig. Det fik mig til at sige det med, at jeg ikke er blevet dum…

Jeg gider ikke have den label klistret på mig, og jeg vil have lov at performe godt og gøre mit bedste i fx Psykiatrifonden uden at blive erklæret for “for rask”, men det er en balancegang.

Da jeg udfyldte de 13/15 sider i Word til kommunens rehabiliteringsteam, sad jeg også flere gange og tænkte, om jeg skulle lægge bånd på mig selv netop for ikke at blive anset for “for rask”? Jeg valgte nu ikke at gøre det og har i stedet været så ærlig om min situation, som jeg overhovedet kan. Jeg håber så ikke, det kommer mig til skade på dommens dag. I øvrigt havde Bodil den gode replik, at de jo bare kan se på de lægelige akter, der i et eller andet omfang taler for sig selv.

Jeg spurgte i dag Gitte i Distriktspsykiatrien, om dette dogme var noget, hun havde hørt om før eller bare bemærket. Hun kendte det særdeles godt og vidste, at flere af hendes patienter kæmpede med det. Så er jeg altså ikke alene.

Og så skal jeg i øvrigt i gang med at “trille piller.” Jeg har købt en doseringsæske, så jeg kan måle tabletter af en gang om ugen i stedet for at stå to gange hver aften og fedte med alle æskerne i medicinskabet.

Må du have en dejlig tirsdag.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/12 Kommentarer/i , /af ,

En bog om hukommelsen

En bog om hukommelsen

Titlen på en bog

En bog om hukommelsen.

Bogens forfattere er Thomas Thaulov Raab og Peter Lund Madsen (aka Hjerne Madsen), den er fra 2013, og den handler om menneskets syv forskellige former for hukommelse. Der er masser af henvisninger til tidligere videnskabelige værker fra hukommelsesforskningen.

Bogen er udgivet på FADLs forlag, er i lækker indbinding, har et flot og overskueligt layout, trykt på lækkert papir og har flotte illustrationer. Jeg har købt mit eksemplar hos Saxo for 350,00 kr. – lidt dyrt, men den er gennemført lækker på alle 381 sider.

Det er snart flere år siden, jeg sidst har læst en bog, for jeg har ikke kunnet koncentrere mig om det – eller også har de bare ikke fænget nok. Denne her fænger imidlertid, og selv om den først kom i går morges, er jeg allerede 150 sider inde i den.

Den er højest læseværdig og er skrevet i et ligefremt og godt sprog. Ind i mellem mangler der dog lidt korrekturlæsning; jeg er flere steder faldet over “ligge”, der skulle være “lægge” og vice versa. Det burde ikke forekomme.

Det hedder ikke “korttidshukommelse”

Noget af de første de to forfattere slår fast er, at det ikke er rigtigt at arbejde med et begreb som “korttidshukommelse” (der blev opfundet i 1968). Det bør i stedet benævnes “arbejdshukommelse”, som et udtryk for det, man aktuelt er i gang med. Det svarer helt til, hvad Dr. Kaj Bjerring Andersen forklarede.

Det vi husker

Herefter gå de over til at forklare, hvad vi husker:

  1. Det som kan relateres til den viden, vi i forvejen besidder
  2. Det usædvanlige, overraskende og opsigtsvækkende eller på anden måde bemærkelsesværdige
  3. Det, som vækker vores interesse, eller som relaterer til noget, der i forvejen interesserer os.

Man behøver ikke være hjerneforsker for at udtænke ovenstående, men alligevel er det godt at få det bragt på plads allerede i starten af bogen. Jeg kan fx huske de mærkeligste detaljer om software eller om mine aner, for begge dele interesserer mig meget. Derimod kan jeg ikke huske, at jeg skulle have deltaget i 14 dages coachingforløb i 03/2014.

Der beskrives noget, der hedder “billedhukommelse”, som er et udtryk for, at hvis vi hjernen kan danne billeder/visualisere, husker vi en given ting bedre.

Ufattelige mængder af information i hjernen = 500 TB

Hjernen rummer ufattelige mængder af information, og der hentes ofte inspiration i computerverdenen, når disse mængder skal beskrives. Som eksempel ville en sikkerhedskopi af hjernen fylde ca. 500 TB eller 500.000 GB. Informationerne lagres i hjernebarken og aktiveres af “samarbejdet” mellem neuronerne, som vi har ca. 86 mia. af. Det er slet ikke til at forstå de talstørrelser.

En spændende bemærkning er at finde på side 75 om “De sammensmeltede minder: Hver enkelt erindring er ikke blot et kludetæppe sammensat af forskellige erindringsstumper fra en enkelt begivenhed, men samtidig, nærmest som et mentalt “sort hul”, i stand til at opsuge detaljer, som vi først oplever senere, og inkludere dem i en tidligere oplevelse, blot de stemmer overens med denne.”

Med hensyn til det at tidsfæste argumenterer de to forfattere for, at vi ikke har en indre kalender, hvor minderne er plottet ind, men at vi derimod har en indre tidslinje, som vi hæfter erindringen op på, fordi vi derved kan knytte begivenheder samme.

Og side 81: Det er lidt noget sludder at sige, at man husker “forkert”, fordi det bygger på en forventning om, at der findes en kopi af vores verden i vores hjerner. “Man kan argumentere for, at hukommelsens effektivitet i stedet bør måles på, hvor velegnet den er til at gøre vores erfaringer brugbare i fremtidige situationer. Genskabelsen af fortidige oplevelser ville i så fald blot være at betragte som vejen hertil.”

Vidnebeviset

Forfatterne bruger også et par sider på at problematisere vidneudsagn, der jo af og til er det eneste bevis, der findes i kriminalsager. Deres påstand er, at vidnebeviset tillægges alt for stor vægt, når man fra forskningen ved, at hjernen “supplerer” det man faktisk så eller hørte med det man føler, der mangler. Allerede professor doktor jur. Eva Smith var inde på dette i sin doktordisputats, der netop hed “Vidnebeviset” – som jeg faktisk har læst engang for længe siden.

Så langt som jeg indtil videre er kommet er konklusionen, at “hukommelsens vigtigste rolle er at gøre os rede til fremtiden” (side 106). Det er jo ikke lige sådan, vi plejer at betragte hukommelsen. For menigmand handler hukommelsen om fortiden ikke og fremtiden.

Jeg håber, bogen også vil rumme et par kapitler om, hvad der kan forårsage problemer med hukommelsen, og om hvordan man kan træne hukommelsen op igen. Melita sagde “træning, træning og atter træning”, men hun talte ikke om hvordan. Jeg har genoptaget Lumosity og håber, det er den rigtige vej at gå.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/8 Kommentarer/i , /af ,

Medicinen er lig flerstofbehandling

Medicinen er lig flerstofbehandling

Store mængder medicin

Medicinen er lig flerstofbehandling

Jeg er i det, der kaldes “flerstofbehandling”, og det består af

  • Risperdal 6 mg. = maksdosis. Mod psykose.
  • Lamotrigin/Lamictal 150 mg. Mod stemningssvingninger. Egl. et epilepsipræparat.
  • Phenergan 125 mg. Sovemiddel. Egl. et antihistamin.
  • Lithium/Litarex 18 mml = 3 tbl. Mod mani.
  • Lysantin 1 tbl. Mod restless legs, og det ser rent faktisk ud til at virke. De kalder det bivirkningsmedicin.

I sorte stunder kan jeg tænke, hvilken nytte alt dette egentlig gør, når jeg alligevel den ene gang efter den anden kan havne i en depression eller i en mani. Men jeg har ikke lyst til på nogen måde at udfordre det, så jeg er tro mod både præparater, doser og tidspunkter for indtagelse. Jeg bilder mig ikke ind, at jeg er dygtigere til at vurdere det farmakologiske aspekt end “de” er. En gang inden seneste indlæggelse havde jeg medicinstop for så vidt angår Litarex i en uge. Jeg må sige, at Gitte i Distriktspsykiatrien løftede pegefingeren så grundigt, at jeg ikke gør det igen. Jeg orkede bare ikke at gå de 700 meter ned på apoteket.

For at huske det hele og i det hele taget have styr på det, har jeg downloaded apotekets “Medicinhusker”, der er en rigtig fiks lille applikation til både Appleprodukter og Androidprodukter. Man taster sine præparater og doser ind. Herudover kan man sætte tid på, hvornår det skal tages, og så bipper telefonen/tabletten, når det er på tide. I applikationen ligger også en kalender, så når jeg fx tager Risperdal her søndag aften den 17. maj kl. 20:00, kan jeg sætte flueben udfor præparatet på denne dag i kalenderen som tegn på, at alt nu er i orden. Det giver et fantastisk overblik.

En lille anke mod Psykiatrisk Center Hvidovre

De er ikke så gode til at inddrage teknologien i behandlingen, fx  applikationerne “Medicinhusker” og “Minplan”, som Henny henledte min opmærksomhed på.

minplan er et krisestyringsværktøj, hvor man fx i gode perioder kan forberede sig på kriser. Det kan ske ved at indtaste faresignaler, mestringsstrategier, ressourcepersoner, hvem ringer man til osv. Det var helt tydeligt, at de ikke kendte nogen af de disse applikationer, og der findes garanteret mange flere, der er rigtig gode, og som de burde kende til. De skal da inddrages i behandlingen af moderne mennesker.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/8 Kommentarer/i , /af ,

ECT hed tidligere elektrochok

ECT hed tidligere elektrochok

Bedøvelse og behandling

ECT hed tidligere elektrochok

“Bedøvelse og behandling” er navnet på den lille folder, der ligger på afdelingen, og den er god at få forstand af. Den er meget udførligt formuleret, så man virkelig får viden om, hvad ECT (elektrochok) er for noget. Jeg har lige siddet og hørt min og Melitas udskrivningssamtale fra i fredags. Hun siger det helt tydeligt: “ECT er den bedste behandling ved depressioner”.

Jeg har mødt mange mennesker, der siger, at det havde de aldrig turdet gå med til. Mange har hørt om, at det kan knibe med hukommelsen bagefter. Det er rigtigt, at man måske slet ikke kan huske noget som helst fra indlæggelsen, men de umiddelbare problemer er helt væk efter tre måneder, ref. Kaj Bjerring Andersen. Jeg husker fx intet fra november 2014, og faktisk heller ikke noget fra den første måned  i denne her omgang, men pyt med det, det tager jeg med “i købet”, det er prisen, jeg må betale.

De siger, at jeg har været meget “chok-dement”. I november var jeg fx så meget fra hægterne og forvirret, at jeg gav Visakort og pinkode til en medpatient, så hun kunne købe cigaretter for mig. Hun var ikke ærlig, og personalet måtte hjælpe med at få spærret kortet mv.

ECT står for Electroconvulsive Therapy

ECT står for Electroconvulsive Therapy, og er effektiv ved fx både svære depressioner, svære psykoser og svære manier. Behandlingen foregår ved, at der påføres en svag elektrisk strøm til hovedbunden. Dette udløser en sammentrækning (krampe) i hjernen. Man er i fuld narkose og oplever derfor ingen smerte eller ubehag under behandlingen.

ECT har endvidere den fordel, at det virker allerede efter et par gange. Dette skal ses i sammenhæng med, at der fx let kan gå otte uger før et evt. antidepressiva har effekt. Nogle gange har man bare ikke otte uger at gi’ af. Herudover er der specielt for bipolar affektiv sindslidelse det faktum, at man ikke kan tåle antidepressiva, for så risikerer man nye manier, så der er en hårfin balancegang at holde.

Der er ikke rigtig nogen, der ved, hvorfor ECT virker; man ved bare, at det virker.

ECT står aldrig alene, men er et stærkt supplement til den medicinske behandling og samtaleterapi (hvis de ellers kan skaffe en psykolog).

Hvem udfører behandlingen

For selve behandlingen står en særligt uddannet psykiater. Narkoseholdet står for bedøvelsen, og særligt uddannet plejepersonale står for resten. Det foregår mandag, onsdag og fredag morgen fra kl. 8:00, og narkoseholdet kommer ovre fra Hvidovre Hospital.

Det foregår i et meget lille rum, hvor der er stuvende fuldt, når alle de mennesker skal være derinde. Man møder op på fastende hjerte, ja ikke engang en cigaret må man tage der om morgenen. De stiller af sikkerhedsmæssige årsager en masse rutinespørgsmål fx om løse tænder, pacemaker, faste osv. De spørger også om diabetes og hjerteproblemer.Så lægger man sig på lejet, hvor de måler temperatur, puls og blodtryk, og hvor de lægger venflonen i venstre håndryg; det er den, bedøvelsen sprøjtes ind i. Herefter trækker man vejret i en iltmaske et par gange, og så er man væk. Behandlingen varer under to minutter. Man får noget muskelafslappende medicin, så selve kroppen næsten ikke kramper – det er altså ikke som i “Gøgereden”.

Efter behandlingen bliver man kørt ind i et lille lokale ved siden af, og der ligger man så og vågner op i ca. et kvarter. Det er aldrig lykkedes mig at se det lokale, og det er heller aldrig lykkedes mig at finde ud af, hvordan jeg kommer tilbage til afdelingen, og jeg har trods alt taget turen 19 gange.

Der kan være følgende bivirkninger, der dog alle forsvinder på meget kort tid (i løbet af formiddagen)

  • Forvirring – det har jeg vist haft en del
  • Hovedpine – det har jeg aldrig haft
  • Muskelømhed – det har jeg heller aldrig haft.

I november var ECT et mirakelmiddel for mig; det har det så ikke helt været nu her i marts/april, da de “dårlige tanker” fortsat er tilstede. ECT har dog repareret på appetit, søvn og synsforstyrrelser, og det har sørme også stor værdi, for man bliver endnu mere syg af ikke at sove. I de depressive perioder vågner jeg konstant omkring 4 – 4:30, så det er en af de ting, jeg har noteret ned som faresignaler i applikationen “minplan”.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.