,

“En bog om hukommelsen”

Overskriften er titlen på en bog

Bogens forfattere er Thomas Thaulov Raab og Peter Lund Madsen (aka Hjerne-Madsen), den er fra 2013, og den handler om menneskets syv forskellige former for hukommelse. Der er masser af henvisninger til tidligere videnskabelige værker fra hukommelsesforskningen.

Bogen er udgivet på FADLs forlag, er i lækker indbinding, har et flot og overskueligt layout, trykt på lækkert papir og har flotte illustrationer. Jeg har købt mit eksemplar hos Saxo for 350,00 kr. – lidt dyrt, men den er gennemført lækker på alle 381 sider.

Det er snart flere år siden, jeg sidst har læst en bog, for jeg har ikke kunnet koncentrere mig om det – eller også har de bare ikke fænget nok… Denne her fænger imidlertid, og selv om den først kom i går morges, er jeg allerede 150 sider inde i den.

Den er højest læseværdig og er skrevet i et ligefremt og godt sprog. Ind i mellem mangler der dog lidt korrekturlæsning; jeg er flere steder faldet over “ligge”, der skulle være “lægge” og vice versa. Det burde ikke forekomme.
Noget af de første de to forfattere slår fast er, at det ikke er rigtigt at arbejde med et begreb som “korttidshukommelse” (der blev opfundet i 1968). Det bør i stedet benævnes “arbejdshukommelse”, som et udtryk for det, man aktuelt er i gang med. Det svarer helt til, hvad Dr. Kaj forklarede mig. Herefter gå de over til at forklare, hvad vi husker:

  1. Det som kan relateres til den viden, vi i forvejen besidder
  2. Det usædvanlige, overraskende og opsigtsvækkende eller på anden måde bemærkelsesværdige
  3. Det, som vækker vores interesse, eller som relaterer til noget, der i forvejen interesserer os.

Man behøver ikke være hjerneforsker for at udtænke ovenstående, men alligevel er det godt at få det bragt på plads allerede i starten af bogen. Jeg kan fx huske de mærkeligste detaljer om software eller om mine aner, for begge dele interesserer mig meget. Derimod kan jeg ikke huske, at jeg skulle have deltaget i 14 dages coachingforløb i 03/2014.

Der beskrives noget, der hedder “billedhukommelse”, som er et udtryk for, at hvis vi hjernen kan danne billeder/visualisere, husker vi en given ting bedre.

Hjernen rummer ufattelige mængder af information, og der hentes ofte inspiration i computerverdnen, når disse mængder skal beskrives. Som eksempel ville en sikkerhedskopi af hjernen fylde ca. 500 TB eller 500.000 GB. Informationerne lagres i hjernebarken og aktiveres af “samarbejdet” mellem neuronerne, som vi har ca. 86 mia. af. Det er slet ikke til at forstå de talstørrelser.

En spændende bemærkning er at finde på side 75 om “De sammensmeltede minder: Hver enkelt erindring er ikke blot et kludetæppe sammensat af forskellige erindringsstumper fra en enkelt begivenhed, men samtidig, nærmest som et mentalt “sort hul”, i stand til at opsuge detaljer, som vi først oplever senere, og inkludere dem i en tidligere oplevelse, blot de stemmer overens med denne.”

Med hensyn til det at tidsfæste argumenterer de to forfattere for, at vi ikke har en indre kalender, hvor minderne er plottet ind, men at vi derimod har en indre tidslinje, som vi hæfter erindringen op på, fordi vi derved kan knytte begivenheder samme.

Og side 81: Det er lidt noget sludder at sige, at man husker “forkert”, fordi det bygger på en forventning om, at der findes en kopi af vores verden i vores hjerner. “Man kan argumentere for, at hukommelsens effektivitet i stedet bør måles på, hvor velegnet den er til at gøre vores erfaringer brugbare i fremtidige situationer. Genskabelsen af fortidige oplevelser ville i så fald blot være at betragte som vejen hertil.”

Forfatterne bruger også et par sider på at problematisere vidneudsagn, der jo af og til er det eneste bevis, der findes i kriminalsager. Deres påstand er, at vidnebeviset tillægges alt for stor vægt, når man fra forskningen ved, at hjernen “supplerer” det man faktisk så eller hørte med det man føler, der mangler. Allerede professor doktor jur. Eva Schmidt var inde på dette i hendes doktordisputats, der netop hed “Vidnebeviset” – som jeg faktisk har læst engang for længe siden.

Så langt som jeg indtil videre er kommet er konklusionen, at “hukommelsens vigtigste rolle er at gøre os rede til fremtiden” (side 106). Det er jo ikke lige sådan, vi plejer at betragte hukommelsen. For menigmand handler hukommelsen om fortiden ikke og fremtiden.

Jeg håber, bogen også vil rumme et par kapitler om, hvad der kan forårsage problemer med hukommelsen, og om hvordan man kan træne hukommelsen op igen. Melita sagde “træning, træning og atter træning”, men hun talte ikke om hvordan. Jeg har genoptaget Lumosity og håber, det er den rigtige vej at gå.

12 replies
  1. Eric
    Eric says:

    Interessant! Det med træning tror jeg på. I hvert fald når det gælder specifikke discipliner. Jeg husker endnu de gamle “omstillingsdamer,” som havde hele byens telefonbog i hukommelsen. Og da jeg var ung og glad for at spille skak, kunne jeg spille 10 partier “blindt” på én gang – dvs. uden bræt og brikker. Jeg er sikker på, at jeg med træning i denne specielle hukommelsesdisciplin kunne være nået op på 20 eller flere. Hvordan man så kan træne mnemoteknik på dagligdagens foreteelser, har jeg intet bud på, men det har dine hjælpere da vist heldigvis. 🙂

    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Eric

      Sjovt at du nævner det med skak, for det er en af de discipliner der oftest refereres til i bogen som værende noget specielt hukommelseskrævende. Der gives eksempler med spillere der bare ved i ganske få øjeblikke at se på brættet, kan opstille alle brikkerne igen.

      Nu er jeg jo gået i gang med Lumosity og træner intensivt to gange om dagen (en gang på desktop og en gang på iPad), og der er allerede en lille fremgang at spore. Jeg har læst nogle amerikanske anmeldelser af spillet, og de var meget negative, men jeg tror på det, da det er en læge/psykiater på PCH, der har anbefalet det. Det kan i hvert fald ikke skade.

  2. Ulla
    Ulla says:

    Kære Hanne.

    Lyder til at være en rigtig god bog 🙂

    Jeg kan genkende meget af det, som noget jeg har læst i andre ”udlægninger” gennem årerne. Det er ret betagende, hvordan hjernens hukommelse er opbygget. Den med den visuelle hukommelse for ”gamle” oplevelser er ret markant tydelig for mig. Jeg husker ”scenerne”. Så ”hovedregistret” i min hukommelse fungerer som en slags ”billedarkiv” 🙂

    Hvordan man genskaber hukommelsen?

    Ja – træning – men hvordan?

    For på en eller anden måde, så skal det vel være på den måde, man som udgangspunkt har været vant til at ”huske” på, så det passer til og korresponderer med det ”hukommelsessystem”, der allerede er opbygget i hjernen? Så det er måske mest et spørgsmål om at gøre noget at det, som man har været vant til? Sådan som at læse en god bog 🙂

    Interessant 🙂

    Venlig hilsen Ulla…

    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Kære Ulla

      Pudsigt nok har jeg det også sådan, at jeg huske scenerne, og det da især hvis de rummede noget følelsesmæssigt. Jeg er kommet lidt videre i bogen og kan se, at det kaldes “Den emotionelle hukommelse”. At du ligefrem har et helt billedarkiv er da fantastisk, men de skriver jo også, at de fleste mennesker er i stand til at huske flere tusinde billeder/scener.

      Du har sikkert ret i, at den gode træning vil bestå af noget af det, man plejede at gøre – og det er sikkert rigtigt, at det at læse en god bog skal inkluderes i denne træning. Og nu er jeg da i hvert fald kommet i gang.

      Jeg håber sådan, vi ses 2. pinsedag i kirken.

      Hilsen
      Hanne

  3. Pollyanna
    Pollyanna says:

    Det lyder som en bog jeg skal have fat i. Hukommelse er relevant for flere aspekter af mit job 🙂
    Jeg håber du er i bedring!

    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Pollyanna

      Jeg kan kun anbefale bogen, der virkelig kommer rundt om (vist) alle aspekter af hukommelsen, og hvis det ligefrem er relevant for dit job, må du bestemt have fat i den.

      Jo tak jeg er i fin bedring og har det rigtig godt, og det er jeg meget taknemmelig over 🙂

  4. Henny Stewart
    Henny Stewart says:

    Den bog lyder spændende.
    Jeg er i øvrigt sikker på, at det at læse en bog og fastholde fokus på, hvad den handler om, tæller som træning af de små grå.

    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Henny

      Ja det er en super bog – jeg kan varmt anbefale den. Der er fx gjort meget ud af layoutet, så teksten bliver delt op i mange korte afsnit. Det øger læsbarheden.

      Jeg havde såmænd ikke tænkt på, at det at læse også kan være en træning, men jeg tror, du har meget ret. Så jeg læser videre… Jeg har i øvrigt lagt mærke til, at jeg læser ret langsomt; jeg kan ikke lige finde ud af, om det er fordi det er faglitteratur eller om det skyldes, at jeg er ude af træning. Det er nok en kombination.

  5. kisser
    kisser says:

    Tak for anmeldelsen. Det lyder som en bog, der skal læses.
    Imponerende er det hvad forskerne kan finde ud af.

    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Kisser

      Ja jeg kan varmt anbefale den, hvis du af en eller anden grund interesserer dig for hukommelsen. Den er meget læseværdig.

      Det er nemlig imponerende, hvad forskerne kan finde ud af, og derfor skal der altid være penge sat af til forskning og udvikling på fx universiteterne. Det dur ikke, at vi udsulter det område.

  6. Jørgen
    Jørgen says:

    Takker for anmeldelsen af bogen. Den lyder spændende. Er billedhukommelsen ikke blot vores vældig gode evne til at huske billeder? Sådan bare lige ud ad landevejen.

    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Jørgen

      Velbekomme dig.

      Ja den er rigtig spændende, og skrevet i et godt sprog. Layoutet er også indbydende.

      En ting den dog mangler er et stikordsregister, så jeg fx lige kunne finde det med billedhukommelsne på en let måde. Det lykkedes dog at finde det… Jo du har ret, det er lige ud ad landevejen med billedhukommelsne. Det vurderes at den form for hukommelse er næsten ubegrænset, og de fleste mennesker kan huske flere tusinde billeder med ganske få fejl – en enkelt endog 10.000!

Kommentarer er lukkede.