Fremtiden

Henover weekenden er jeg blevet bevilget ECT, og det er jeg meget glad for. Først troede jeg, at jeg skulle afvente en konference i dag mandag, men det kunne altså falde på plads tidligere. Der kom en ung læge og skulle tage blodprøver, men det var hun ikke særlig god til. Jeg tror, hun forsøgte 10 gange uden at det lykkedes hende. Mine blodårer ligge åbenbart meget dybt, men det plejer da ikke at være noget problem.

Den første behandling var så i morges, og det sidste jeg hører er “baseline” og “impedans”, og så er jeg væk efter fire sug i masken. Efter behandlingen som vist varer ca. et minut bliver man kørt ind til et lille opvågningsrum, hvor man er i ca. 30 minutter. Det er aldrig lykkedes mig at se det rum. Når man er klar til at komme ned på afdelingen igen, ringer de efter noget personale, der kommer med en kørestol, så man kan blive kørt tilbage. Den køretur har jeg heller aldrig oplevet. Herefter bliver man hjulpet i seng, og sover et par timer. I dag var jeg så forvirret, at jeg ikke kunne finde ud af, hvad klokken var, og det var ret ubehageligt. Herudover kom jeg til at tage bad to gange, fordi jeg ikke kunne huske, at jeg allerede havde taget bad i morges.

Den nuværende situation spænder alvorligt ben for forløbet i Psykiatrifonden, jeg er bange for at blive vurderet som for ustabil og måske også for ustabil til fleksjob, og hvad gør jeg så?

Bodil og jeg skal til møde i kommunen den 15/7, hvor vi skal gennemgå de 15 sider wordskema, og der bliver vi vel nødt til at fortælle, at jeg er indlagt igen.

Det kan ikke blive ved at gå sådan her. Lige nu er jeg her på PCH og tager imod al den omsorg og støtte, jeg kan få, men jeg skal jo også kunne klare mig selv derhjemme, og der er intet, jeg hellere vil, men lige nu kan jeg ikke. Tankerne om ikke at orke mere efter 12 års sygdom fylder for meget.

jeg har skrevet om det før men altså: det er svært at skulle finde den evige balance mellem de to poler, og hvornår er man bare almindeligt trist, og hvornår har man en behandlingskrævende depression? Jeg tror, grænsen gå ved selvmordstankerne.

8 replies
  1. Donald
    Donald says:

    Det lyder som om “glemsel” skulle være en kur – måske fordi man mener at en svag ulykkelig sjæl ikke kan tåle tankemylder.
    Men jeg er glad for at der bliver taget godt hånd om dig. Jeg har hørt udsendelse om ECT som fortæller at det faktisk kan hjælpe – jeg er ikke gået dybere ind i det.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Donald

      Som skrevet i det andet svar til dig, så hjælper ECT fantastisk godt, og det virker hurtigt; skal man prøve ny medicin går der typisk 6-8 uger før det har effekt, og af og til har man bare ikke så mange uger at give af.

      Svar
  2. Inge
    Inge says:

    Rigtig god bedring Hanne. Jeg synes Henny forslag om at prøve at arbejde med at leve i nuet lyder fornuftigt, altså hvis du kan.. 🙂

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Inge

      Tusind tak.

      Hennys forslag er godt; det er bare en del af min personlighed at være fremadskuende, og jeg lader bare problemerne overmande mig. Det er ikke en god karakteregenskab!

      Svar
  3. Henny Stewart
    Henny Stewart says:

    Hanne, det er som om fremtiden og fortiden flår i dig og du står der og holder sammen på det hele. Kan du ikke overgive dig bare en lille smule til nuet? Det nu, hvor du faktisk gør alt, hvad du kan for at blive rask. Fremtiden og Psykiatrifonden eller noget andet skal nok være der, når du er klar til at gå den vej. Du har en helt klar beskrivelse af, hvad det værste, der kunne ske, er. Hvad er det bedste, der kunne ske? De gode ting er måske ikke fremherskende i verden, men de findes også.

    Fortsat pøj-pøj med det hele!

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Henny

      Jeg er vist ikke så god til nuet :-), og det kunne da godt være, jeg skulle prøve at tænke lidt på det. Men jeg er den melankolske og bekymrede type, så det er mægtig svært at lave om på. Jeg kan ikke lige nu svare på, hvad der kunne være det bedste, der kunne ske. Jeg får vist lov at tage lidt hjem i morgen for at hente nogle ting, og det ser jeg frem til. Ikke at det er det bedste, men det er i hvert fald noget godt.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *