/6 Kommentarer/i , , /af , ,

Stuegang

Stuegang

Stuegang med Melita Svraka

Var til stuegang med Melita, der er lidt spooky men også fantastisk. Jeg antager, at hun er hamrende dygtig. Jeg fortalte om mine bekymringer om Aspergers syndrom, autisme og personlighedsforstyrrelser. Hun fejede det af bordet med det samme; det skulle jeg bare glemme alt om, og det gør jeg så! Hold op et kvaj i Glostrup, der bare slyngede disse tre alvorlige ting ud. Ved han overhovedet, hvad han taler om? Han har kendt mig i en time!

Det, han vist primært baserede sig på, var, at jeg fortalte, at jeg havde haft selvmordstanker, siden jeg var 14 år gammel, og at jeg kan huske, hvor på vejen mellem Aakirkeby og Vestermarie jeg cyklede, da jeg tænkte det første gang. Melita mener ikke, det er unaturligt, med det jeg kommer af. Det har hun nok ret i.

Hun iværksætter et netværksmøde: Hende selv, Gitte og Pernille fra Distriktspsykiatrien, fleksjobkonsulenten fra kommunen og vist et par mere, fordi hun tager mine bekymringer om manglende arbejde alvorligt. På mødet kan vi lægge en plan, som jeg forhåbentlig kan være tryg ved. Det lyder rigtig godt! Hvis det virker… Hun handler og snakker ikke kun. Det kan jeg godt lide.

Af at være her falder jeg til ro. Her kan ikke ske noget. Jeg kender jo det hele alt for godt, men det er trygt. Jeg kan ikke få det bedre, hvis jeg ikke føler mig tryg. Jeg synes ikke, de første to ECT-behandlinger har haft den forventede mirakeleffekt. Det kommer forhåbentlig med de næste.

Hav en god dag.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/12 Kommentarer/i , /af ,

Tryghed på 808

Tryghed på 808

Psykiatrisk Center Hvidovre – afsnit 808

Topbilledet forestiller en kugledyne fra Protac. Den er med til at give mig tryghed på 808.

Jeg er så glad for at være her, føler mig tryg her, medarbejderne er så søde og omsorgsfulde, ja og så kender vi jo hinanden temmelig godt, eftersom jeg har været her 10 gange ca. Som faste kontaktpersoner har jeg fået de to medarbejdere, jeg sætter allerstørst pris på: Mona og Hanne.

Eneværelse med egen nøgle og så kugledyne af mærket Protac. Jeg sover simpelthen så godt med den. Jeg tror, jeg køber en derhjemme, selvom den er dyr. Den vejer syv kilo og giver en eminent kropsfornemmelse og ro. Jeg har en anden derhjemme, men den er pseudo. Det skal være Protac.

Jeg er glad for at være et sted, hvor de tager sig af mig, eftersom jeg ikke lige kan selv.

Jeg talte med bagvagten om alle de interessante diagnoser, der flyver rundt i Glostrup. Hun havde (selvfølgelig) ikke umiddelbart nogen kommentarer til dem, men jeg tror, de kigger på det.

På natbordet står en stor flot buket fra mine kolleger.

De andre patienter virker også søde.

Alle omstændigheder er bedst mulige.

Nu skal det gå fremad.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/6 Kommentarer/i , /af ,

Miljøterapi

Miljøterapi

Jeg vil ikke i miljøterapi

Jeg håber og beder til at blive overflyttet til afdeling 808 på Hvidovre, for her flyver diagnoserne rundt i luften: personlighedsforstyrrelse (der er otte kategorier, og jeg kan da genkende noget af mig selv i hver eneste), ADHD og Aspergers syndrom. Det er alvorlige sager.

Jeg tror simpelthen ikke på det, for så var der vel nogen, der havde set det de seneste to et halvt år. Jeg vil ud til Melita Svraka, der, trods sine særheder, er hamrende dygtig og kender mig.

Jeg har prøvet at teste mig selv vha. forskellige tests på nettet, men jeg kan ikke finde ud af at aflæse scoren.

På den anden side: det er jo for at hjælpe, og man kan sige, at det, der hidtil er sket, jo egentlig ikke har hjulpet specielt fantastisk, når jeg havner her igen og igen, så måske er der grund til at tænke ud af boksen? Og det er Melita måske nok ikke specielt dygtig til?

Jeg skal altså ikke i miljøterapi. Jeg kan godt lave mad, støvsuge og vaske op, og det er vist det, det går ud på. Hvad tænker de på?

Jeg kan ikke rigtig mærke nogen effekt af den første ECT-behandling, men effekten viser sig måske i morgen efter anden omgang?

Jeg har truffet en vældig sød kvinde i starten af trediverne, og vi taler rigtig fint sammen. Det er hyggeligt.

Jeg har fået kontakt med fleksjobkonsulenten i Hvidovre Kommune, så vi kan få lavet en plan for, hvad jeg gør 1. januar 2017. Han er vældig imødekommende. Vi har aftalt at mødes, når jeg engang er hjemme igen.

Så lidt sker der da…

Hav en god aften.

Efterskrift: I foråret 2019 (altså 2½ år senere) fik jeg stillet diagnosen Aspergers syndrom – endda ret klart. Jannik Bjerrum havde altså ret!

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.

/7 Kommentarer/i , /af ,

Hjemme bedst?

Hjemme bedst?

Næh egentlig ikke

Er det virkelig sådan, at man skal sige “hjemme bedst?”

Jeg har været på besøg i mit eget hjem. Det er blevet hundekoldt, så jeg manglede relevant tøj, sovete, opladeren til tandbørsten osv. Herudover havde jeg en mail med bilag, der skulle sendes til nogle fra kirken. Jeg fik da bevist overfor mig selv, at jeg trods alt stadig kan tænke og skrive noget (bare en mail), der er fornuftigt og sammenhængende. Men resten af intellektet er temporært ude af drift. Tankerne følger simpelthen ikke med.

Jeg tør ikke være derhjemme

Det er en skræmmende oplevelse ikke at turde at være i eget hjem, som jeg ellers elsker. Jeg har jo kæmpet for at kunne beholde lejligheden. Der var ganske enkelt for mange spor. Dem har jeg dog fået fjernet, så det forhåbentligt bliver bedre at komme hjem næste gang enten for good eller på besøg.

Vi havde aftalt, at jeg skulle være tilbage på afdelingen kl. 13:00, så jeg var her naturligvis 12:55. Min søde kontaktperson kom og spurgte, hvordan det var gået. Jeg kunne kun svare, at jeg fik gjort det, jeg havde på huskelisten, men at det var en dårlig oplevelse, og at jeg kun ikke er bange for mig selv, når jeg er her.

De siger, jeg har mange ressourcer

De bliver ved at sige, at jeg har mange ressourcer. Det ved jeg godt, og det er selvfølgelig omsorgsfuldt, opmuntrende og pænt ment. Jeg er helt klar over, at jeg ser alt sort, men indeni mig bliver det til, at man så ikke kan have det elendigt. Skal man mangle ressourcer for at være psykisk syg?

God søndag.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.