/8 Kommentarer/i , /af ,

Forfølgelsesvanvid

Forfølgelsesvanvid

Når en medpatient hele tiden vil snakke

får jeg forfølgelsesvanvid

Som hovedregel taler vi patienter godt sammen

Medpatienterne er som hovedregel rigtig søde og rare at tale med. Der er dog en undtagelse: en muslimsk pige/kvinde i fuld niqab. Hun er helt “forelsket” i mig og render i røven af mig konstant. Hun er også ryger og kommer mindst en gang i timen og spørger, om jeg vil med ud at ryge.

Hver anden gang siger jeg ja. Hun stiller konstant de samme spørgsmål: “Hvornår skal du udskrives?” Jeg svarer: “Det ved jeg ikke”. Der går to minutter, så stiller hun det samme spørgsmål igen. Ind imellem siger jeg “Det har jeg lige svaret på”. Andre gange svarer jeg rigtigt igen, fordi jeg ikke har lyst til at være uvenlig/ond.

Jeg er glad for at være her og føler mig ikke klar til at komme hjem; det er der nu heller ingen forlydender om. Hun derimod vil meget gerne meget hurtigt hjem. Også det har vi talt om 50 gange. Jeg får pip.

Jeg har hjulpet hende med at forberede en lægesamtale, så hun kunne få mest muligt ud af den. Det er ikke fordi, jeg ikke vil være venlig, for det vil jeg naturligvis gerne, jeg har bare ikke overskuddet til at have et vedhæng, på samme måde som jeg ikke har kræfter til at have en elev klistret på.

Man skal have smøger nok med

Centeret ligger på en pløjemark uden indkøbsmuligheder i nærheden. Det betyder, at man som ryger selv skal sørge for at have rigeligt med cigaretter med. Hun har ikke sørget for dette, hvorfor hun konstant nasser hos mig. Hun har været her før, så det er ikke fordi, hun ikke kender til forholdene. Hun tilbyder penge i bytte, men jeg vil hellere have naturalier retur, da jeg ellers ikke selv har nok.

Jeg er nødt til at have døren åben

Jeg er meget på værelset under kugledynen. Jeg har fundet ud af, at filmen, eller rettere “drejebogen”, da det er en instruktion, toner ned og lyden fader ud, når jeg lader min dør stå åben, så jeg kan høre liv omkring mig. Problemet er, at denne pige/kvinde så konstant kommer vadende ind til mig. Og jeg er ikke god nok til at sige fra og sætte grænser.

Som et resultat af alt dette har jeg henvendt mig til medarbejderne og bedt dem hjælpe mig ud af situationen. Jeg kan ikke overskue det selv. De har nu talt med hende, og vi har aftalt, at bedres situationen ikke, henvender jeg mig igen. Jeg synes, de behandler mig godt – men hvad jeg er jo også stamgæst!

Medicin i stedet for psykolog

I formiddag var jeg til samtale med Melita (Svraka). Hun øger noget af medicinen i stedet for at udpege en psykolog. Det er jeg lidt skuffet over. Jeg kan ikke lige huske hendes begrundelse, og jeg fik ikke sat optager-appen i gang fra starten.

Konklusion

Jeg er lykkelig for at være, hvor jeg er med de små “justeringer”, der er nødvendige.

Hav en god aften.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/8 Kommentarer/i , /af ,

Hjernen er overbelastet

Hjernen er overbelastet

Jeg tømmer hjernen, for det hele kører rundt.

Jeg føler mig overbevist om, at hjernen er overbelastet.

  • Melita har stoppet ECT-behandlingerne. Det er nok meget fornuftigt, da de jo alligevel ikke havde særlig meget effekt. Hun har bekræftet, at behandlingerne kan miste virkningen med tiden.
  • Hukommelsen er mere medtaget denne gang end ellers. Afdelingssygeplejersken sad og drillede mig med det til seneste stuegang. Til sidst måtte jeg sige, at det var et meget sårbart punkt for mig og bede hende holde op. Jeg forstår ikke, at det skulle være nødvendigt at sige det.
  • Melita vil holde netværksmøde. Det er er en god idé. Jeg vil gerne have fleksjobkonsulenten fra Hvidovre Kommune, Distriktspsykiatrien * to (Gitte og Pernille) og erhvervsrådgiveren fra Psykiatrifonden med. Men hvordan i alverden vi får koordineret alle de kalendere, ved jeg ikke. Skal jeg prioritere, vælger jeg Gitte og Pernille, da det er dem, der skal stå for opfølgningen på mit ophold her.
  • Jeg har ikke travlt med at komme hjem.
  • Jeg har forberedt stuegangen i morgen formiddag. Øverste punkt er den forbandede film. De må gøre et eller andet, for jeg er ved at få pip af at se på den, og jeg er bange for den, hvilket selvfølgelig er positivt.
  • Jeg er blevet ringet op af lægen fra Glostrup, der har fået forelagt min “klage”. Han og en oversygeplejerske kommer på fredag kl. 14:00, så vi kan drøfte forløbet. Jeg har læst den igennem, og mener fortsat at jeg kan stå inde for det, jeg har skrevet. Det kan gå hen og blive lidt spændende, og jeg synes, det er uhyre positivt, at de tager den slags så alvorligt.
  • Jeg går og er bekymret for at blive anset for for ressourcestærk og af den grund blive udskrevet. Jeg er klar over, at det er unfair at tænke sådan, fordi det jo er at beskylde dem for ikke at kunne se igennem det ressourcestærke og ind til de egentlige problemer.
  • Jeg er bekymret for at blive fyret fra Folkekirkens Nødhjælp. De kan muligvis anse mig for for syg til at have et fleksjob hos dem, når jeg nu har en længere indlæggelse. Jeg er angst for at komme til at gå hjemme i længere tid.
  • Jeg er sluppet for den elev, de havde klistret på mig. Man skal på en eller måde se det som en ære at få sådan en påhæftet. Jeg har bare ikke overskuddet til at lære nogen op lige i øjeblikket.
  • Alle medpatienterne er virkelig søde og imødekommende. En af dem bor også i Hvidovre, og vi har aftalt at drikke en kop kaffe en dag. Måske kan det udvikle sig?

Det var bare det, jeg ville 🙂

I må alle have en god aften.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Overlægen

Overlægen

Hos overlægen til lægesamtale

Jeg har været til stuegang – også kaldet lægesamtale – hos Melita med det polsk-klingende efternavn Svraka. Jeg vil tro, at hun er omkring 60. Jo mere jeg lærer hende at kende, jo bedre synes jeg om hende. Hun har accepteret, at jeg optager samtalerne med min iPad. Det troede jeg ellers ikke, hun ville.

Jeg var forberedt med følgende fra Glostrup

“Personlighedsmæssig egenhed” * 2. Det kan sagtens være, at jeg er sær, men det skal under ingen omstændigheder stå i min journal.

Endokrinologer: “fortsætte behandlingen med betablokkere to år endnu….” Det har jeg aldrig sagt. Det er jo stadig under udredning.

Hvad er en UKU-screening?

Hvad er en Hamilton-screening?

“Frygter for at miste job”. Nej, kontrakten løber ud.

“Have gavn af adfærdsaktiverende tilgang i pleje og miljø”. Hvad betyder det?

Melita kunne svare på det meste af det, men hun lagde samtidig vægt på, at det var absurd med en behandlingsplan på fire en halv side. Det vil jeg i og for sig give hende ret i.

Forskellige (andre) problemer

Mange her hører stemmer. Jeg føler med dem, da det må være frygteligt. Jeg har talt en del med en ung pige, der konstant hører stemmer, der kritiserer hende eller fx siger, at hun ikke må sove. Jeg klarede det ikke en uge!

Mine hukommelsesproblemer er værre denne gang, end de plejer. Jeg sad i aftes og gennemgik en hel masse symptomer med en af sygeplejerskerne. Til lægesamtalen gjorde hun mig opmærksom på, at hun havde besvaret spørgsmålene i aftes, men det havde jeg glemt alt om.

Jeg frygter at komme hjem igen, for min oplevelse alle de andre gange har været, at det bliver sværere og sværere at komme hjem.

Om en uge tager jeg til menighedsrådsmøde, idet jeg har skrevet et kommissorium for økonomiudvalget, som jeg gerne selv vil forelægge og fortolke. Jeg er spændt på, om det vil gå – og om kommissoriet vil blive accepteret.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/6 Kommentarer/i , , /af , ,

Stuegang

Stuegang

Stuegang med Melita Svraka

Var til stuegang med Melita, der er lidt spooky men også fantastisk. Jeg antager, at hun er hamrende dygtig. Jeg fortalte om mine bekymringer om Aspergers syndrom, autisme og personlighedsforstyrrelser. Hun fejede det af bordet med det samme; det skulle jeg bare glemme alt om, og det gør jeg så! Hold op et kvaj i Glostrup, der bare slyngede disse tre alvorlige ting ud. Ved han overhovedet, hvad han taler om? Han har kendt mig i en time!

Det, han vist primært baserede sig på, var, at jeg fortalte, at jeg havde haft selvmordstanker, siden jeg var 14 år gammel, og at jeg kan huske, hvor på vejen mellem Aakirkeby og Vestermarie jeg cyklede, da jeg tænkte det første gang. Melita mener ikke, det er unaturligt, med det jeg kommer af. Det har hun nok ret i.

Hun iværksætter et netværksmøde: Hende selv, Gitte og Pernille fra Distriktspsykiatrien, fleksjobkonsulenten fra kommunen og vist et par mere, fordi hun tager mine bekymringer om manglende arbejde alvorligt. På mødet kan vi lægge en plan, som jeg forhåbentlig kan være tryg ved. Det lyder rigtig godt! Hvis det virker… Hun handler og snakker ikke kun. Det kan jeg godt lide.

Af at være her falder jeg til ro. Her kan ikke ske noget. Jeg kender jo det hele alt for godt, men det er trygt. Jeg kan ikke få det bedre, hvis jeg ikke føler mig tryg. Jeg synes ikke, de første to ECT-behandlinger har haft den forventede mirakeleffekt. Det kommer forhåbentlig med de næste.

Hav en god dag.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.