/2 Kommentarer/i , /af ,

Et sted at være

Et sted at være

Være sted (det er med vilje i to ord)

Et sted at være

De har allesammen så travlt med at finde ud af, hvor jeg skal være:

  • Melita, overlægen på 808, synes, at det helt rigtige er at finde et eller flere steder at være, underforstået væresteder.
  • Anette, psykologen, advokerer Folkeuniversitetet med filosofi og den slags.
  • Selv ved jeg ikke rigtig. Jeg ved, at jeg bør gøre et eller andet, men jeg vil ikke noget, hvor folk bare “kagler”.
  • Snik snak kan jeg ikke bruge til noget.

Psykologens plan

Psykologen har så fostret en plan, som jeg godt kan lide: Besøg, sammen med Line (tidligere medpatient, som jeg taler godt med og som er enormt sød), et antal væresteder og giv dem point ud fra nogle foruddefinerede kriterier. Evaluer dem samlet. Skriv om iagttagelserne på hjemmesiden.

Sådan.

Så får jeg tilfredsstillet det intellektuelle behov, samtidig med at jeg rent faktisk kommer ud over dørtrinnet. Line vil gerne være med. Det er fedt. Hvis jeg har en aftale, kommer jeg nemlig afsted. Vi sås her i eftermiddag og fandt frem til følgende kriterier. Vi var fuldstændig enige. Hvis Line nævnte et kriterie, var jeg helt enig og vice versa.

Det blev til:

  • Indkøb og andre aktiviteter
  • Madlavning,
  • Mad til rimelig pris
  • Rent og pænt
  • Ingen rygning indendørs
  • Tæt på
  • Ikke for mange mennesker
  • Kompetente medarbejdere
  • God aldersspredning
  • Ikke for syge, fx folk der råber eller taler højt med sig selv
Vi har sendt Line i forvejen til noget i Hvidovre, der hedder “Samleren”. De har en eller anden form for hjemmeside, men deres åbningstider fremgår ikke. Sært.
Samlet set tror jeg, dette kan blive et rigtig godt lille projekt som har lidt “spinoff”.
Jeg tror, det kan blive godt, og jeg glæder mig.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/16 Kommentarer/i , /af ,

Effektivt

Effektivt

Egen læge er super effektiv

I onsdags var jeg hos min erhvervsrådgiver i Psykiatrifonden, og vi talte en del om nutiden men også om den fremtid, der lurer lige om hjørnet. Hun kaldte det for en form for livskrise, som det ville være fornuftigt at få en form for hjælp til i form af psykologbistand.

Efter hendes mening kunne en sådan krise udløse nye udsving til både den ene og den anden side og selvfølgelig hindre mig i at arbejde eller bare finde et arbejde. Og det går ikke.

Den fantastiske psykolog jeg havde i Psykiatrifonden er i mellemtiden blevet selvstændig. Jeg indvilgede i idéen om at prøve at finde frem til hende og høre, om hun vil have mig igen. Det vil hun gerne.

Parallelt hermed skulle jeg finde ud af, om der var nogen steder at få en økonomisk håndsrækning, da psykologbistand er temmelig dyrt. Jo mere jeg tænkte over det, jo mere nærliggende og rigtigt forekom det at være.

At finde frem til en håndsrækning

Jeg startede med mit forsikringsselskab, men jeg har kun en hjemforsikring, så der var ikke noget at hente. De henviste til fagforeningen.

Herefter skrev jeg til Djøf, der undersøgte sagen ret grundigt. Da de konstaterede, at der ingen muligheder var hos dem selv, gik de i gang med at kigge på fonde mv. Men der var ikke noget at gøre. Hun ringede og fortalte om alt det, hun havde kigget på. Det virkede meget seriøst og omhyggeligt.

Hun anbefalede egen læge, som skulle kunne give en henvisning.

Egen læge er effektiv

Fra jeg skrev nedenstående (som er mindre end de tilladte 750 karakterer 🙂 ) til min egen læge, til hun svarede, gik der vel omkring en halv time, før hun kom med det positive svar, at hun havde lagt henvisningen på psykologernes fælles server! Jeg er virkelig imponeret over, at den slags kan gøres så effektivt. Måske har det at gøre med, at jeg er “kendt” i det psykiatriske system?

Det var i onsdags, jeg talte med erhvervsrådgiveren og nu her 48 timer efter, sidder jeg med en henvisning, og flere gode mennesker har været i gang med at hjælpe og undersøge forskellige muligheder.

Imponerende! Endnu engang glædes jeg over, hvor effektivt “systemet” kan være. Det bedste er faktisk, at det bliver den psykolog, jeg kender, for jeg orker ikke at fortælle min livshistorie én gang til.

Her er mailen til lægen:

Kære Dorte

Min kontrakt hos Folkekirkens Nødhjælp udløber ved årsskiftet. Det betyder, at jeg skal finde et nyt fleksjob. Psykiatrifonden vurderer, at det er en livskrise, idet jeg finder hele min identitet i at arbejde. De anbefaler en psykolog. Jeg har kontaktet den psykolog, jeg har haft i Psykiatrifonden, og som kender mig gennem et helt år. Hun er meget dygtig og operationel.

Hun har et ydernummer og vil således kunne hjælpe mig, hvis du vil skrive en henvisning. Jeg kan godt betale det reducerede beløb, men jeg vil have svært ved den fulde timepris på 1.100 kr.

Psykiatrifonden vurderer tillige, at den situation, der opstår ved årsskiftet kan være med til at udløse nye udsving. Jeg har lige været indlagt 6½ uge.

Kan/vil du hjælpe?

Vh.
Hanne

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Gensyn til 808

Gensyn til 808

På gensyn

Gensyn til 808

På baggrund af erfaringerne har jeg sagt “På gensyn” og ikke “Farvel” til 808. Alt andet ville være at stikke både dem og mig blår i øjnene.

Der kan gå et år, to år eller seks uger, men jeg er sikker på, vi ses igen. Jeg kender symptomerne alt for godt. Den gode overlæge sagde til udskrivningssamtalen, at jeg er meget sårbar, og at det er fint at søge hjælp. Jeg prøvede at beskrive mødet med Glostrup. Hun bifaldt det ikke tydeligt, men jeg fornemmede, at hun forstod. Selvfølgelig kan hun ikke bifalde en kritik af dem, der, nu som følge af fusionen den 1. februar i år, er hendes umiddelbare kolleger.

Bare tanken om at skulle vente minimum tre timer, med frygten for at blive afvist, i deres venteværelse, kan skræmme enhver væk.

Symptomer

Kan ikke stå ud af sengen, orker ikke at gå de ca. 10 meter gennem entreen og dreje til venstre ud til brusenichen. Hvis jeg tænker på at tørre mig på ryggen efter badet, er det helt uoverskueligt. Hvis det er sådan, står Hvidovres telefonnummer øverst i kriseplanen!

Kriseplanen/actioncardet er for længst lavet sammen med Mona, som er utrolig resultatorienteret. Det er meget konkret. Hvad er symptomer? hvad er strategier og løsninger? hvem kan jeg kontakte? osv. Appen hedder “MinPlan”.

Hvem kan jeg kontakte

Jeg kan kontakte 808, og jeg har deres direkte telefonnumre. Jeg vil utvivlsomt komme til at tale med nogen, jeg kender. Det er der en vis tryghed i. Jeg har kun oplevet god og omsorgsfuld behandling hos dem. Selv hvis man indlægges af Distriktspsykiatrien via fast track, går turen via Glostrup. Jeg har svært ved at se fornuften i det. Stoler Glostrup ikke på lægerne i Distriktspsykiatrien?

Og hvad så nu?

På arbejde i Folkekirkens Nødhjælp de sidste 14 arbejdsdage. Jeg vil prøve at gøre det så godt som muligt, selvom det er svært. Jeg skal jo gerne have Sune (chefen) til at skrive en pæn udtalelse.

Jeg har fået den mail, jeg ventede på fra erhvervsrådgiveren i Psykiatrifonden. Det var den, der skulle komme, før jeg kunne kontakte fleksjobrådgiveren i Hvidovre Kommune. Jeg har både ringet, lagt telefonbesked og mailet. Det må vel kunne lade sig gøre at få fat i ham? Han har konstant fri med sin familie, er på temadag mv. Erhvervsrådgiveren fra Psykiatrifonden har betonet, hvor vigtig det er, at der sker noget i en fart. Jeg går ud fra, at han lytter til det.

Da jeg ikke orker at fortælle hele min livshistorie en gang til, tænker jeg, at det vil være en idé at sende dem mit CV og min livshistorie, som det ligger på nettet. Så kan de selv vælge og vrage. Jeg kommer gerne med supplerende bemærkninger, men turen forfra kan jeg ikke overskue.

Afsked med menighedsrådet

på torsdag den 24. november. Jeg har det ret dobbelt med ikke at være blevet valgt ind igen. Jeg har trods alt været med i otte år, og jeg synes, jeg har været med i nogle gode projekter, som har kunnet sætte lidt skub i sagerne.

Det, der får mig til at tænke, at det er OK ikke at være med mere, er hele forholdet til magthaverne. Når de fremlægger ting for rådet, er alle beslutninger allerede truffet, og rådet forventes bare at nikke anerkendende. Der er tale om skueprocesser, der skal ligne demokrati uden at være det. Jeg har egentlig aldrig brudt mig om menighedsrådsmøderne, netop fordi det er magthavernes kamp mod det øvrige råd – ja egentlig er det ikke nogen kamp, idet rådet gør det, der forventes, nemlig tier og samtykker.

Udenfor møderne er Gud og hver mand trætte af magthaverne, men når vi så kommer til rådsmøderne, er der ingen, der siger et suk – bortset fra mig. Jeg har fået rollen som den terrier, der kæfter op. Det kan jeg fint leve med, men jeg synes ikke, det er tilfredsstillende, at de andre ikke siger noget. Hvad er alle deres bilaterale udsagn så værd?

Menighedsplejen

Der skal nedsættes et udvalg, der skal beskæftige sig med menighedsplejen. Gud og hver mand vil gerne være med. Jeg vil også gerne være med, men jeg bryder mig ikke om et enormt udvalg, ganske enkelt fordi det ikke er operationelt.

Alle præster bør være der og så fx tre eller fire læge medlemmer. Det må være nok.

Efter min mening skal udvalget incl. præsterne opstille kriterierne for tildeling af støtte, og det skal præsterne så rette sig efter, når de foretager den konkrete tildeling. Jeg forestiller mig egentlig, at der er en række administrative ting, der skal bringes på plads, og når det er sket, kan udvalget nøjes med at mødes til en form for evaluering et par gange om året.

Her bør vi fx tale om, hvorvidt kriterierne fungerer efter hensigten, gennemgå regnskab mv. Hvis der er behov for det, kan jeg fx lave regnskabet, med mindre der findes regler om, at regnskabsføreren skal stå for det – det gør der formentlig.

Udvalget bør indledningsvist beskæftige sig med etablering af hjemmesiden.

Af hjemmesiden børfremgå

  • Årlige indtægter og hvor de kommer fra: kirkebøssen og lørdagsdåb
  • Årlige udgifter
  • Altså samlet set et regnskab. Skal regnskabsføreren stå for det?
  • Julehjælp
  • Gavekort: Nødhjælp – de tre typer/størrelser
  • Hvad er kriterierne for at få hjælpen?
  • Hvor henvender man sig med ønsket om hjælp?
  • Hvem beslutter, om man kan få hjælpen?
  • Hvilke ansøgningsfrister er der?
  • Hvor kan man klage?
  • Hvor henvender man sig, hvis man har akut behov for hjælp, men falder udenfor de opstillede kriterier?
    • Skal der være en mulighed for at dispensere fra de opstillede kriterier?
    • Hvis svaret er “ja”, hvem tager så stilling til det?

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/6 Kommentarer/i , , /af , ,

Positiv dialog med Psykiatrisk Center Glostrup

Positiv dialog med Psykiatrisk Center Glostrup

Positiv dialog med Psykiatrisk Center Glostrup

Så oprandt dagen, hvor overlæge Jannik Bjerrum og en oversygeplejerske skulle komme kl. 14:00, så vi kunne drøfte mit brev til centerchef Birgitte Welcher om mine oplevelser på Psykiatrisk Center Glostrup, som har fået mig til at skrive, at jeg aldrig tager til Glostrup igen.

Jeg var nervøs, men det var positivt

Jeg var nervøs ved tanken. Det var dog ubegrundet, for det gik langt over forventning, og vi havde en rigtig god dialog.

Vi drøftede følgende:

1) De mange nye diagnoser

Det interessante ved dem, nemlig at jeg bliver ved at blive indlagt, er, at det kunne pege i retning af, at man skulle rette blikket andre steder hen. Måske er der grund til at tænke ud af boksen? Men det skal bare ikke ske umiddelbart efter en indlæggelse, hvor man/jeg er sårbar, skrøbelig, forvirret mv. Angsten for alle disse diagnoser blev for stor, jeg opfattede det som om, jeg skulle forholde mig til en ny virkelighed, der blev præsenteret efter en times samtale, mens resten af det psykiatriske system har kendt mig ret godt i 2½ år uden at komme på disse absurde idéer.

Han har muligvis ret i, at fx Aspergers syndrom slet ikke er så sjælden oven på bipolariteten, for det viser udenlandske forskningsresultater. Men igen skal det ikke præsenteres, når man lige er trådt ind ad døren og er i et skrøbeligt mode.

Jeg nævnte for dem, at nogle af deres kolleger havde sagt, at han var dygtig til at tænke ud af boksen, og det blev han naturligvis glad for at høre.

2) Mine oplevelser med Glostrup skærtorsdag 2016:

Jeg havde det meget dårligt og vidste ikke, hvordan jeg skulle komme gennem påsken.

Denne situation er ikke medtaget i brevet til Birgitte Welcher, da den er gammel, men jeg fremdrog den på mødet for at underbygge, hvorfor jeg aldrig vil tage til Glostrup igen.

Skærtorsdag hændte dette: Jeg startede med at ringe til Psykiatrifondens telefonrådgivning og kom til at tale med en meget kompetent rådgiver. Efter omkring en times samtale anbefalede hun mig at tage på skadestuen. For at få en second opinion ringede jeg til min præst, der har 18 års erfaring med psykiatrien. Også hun anbefalede skadestuen.

Da det koster 200 kr. i taxa hjemme fra mig, ringede jeg til skadestuen og forelagde dem situationen for ikke at køre forgæves og spilde en masse penge. De ville ikke se mig, de anbefalede egen læge efter påsken eller førstkommende aftale i Distriktspsykiatrien. Man kan nå at tage livet af sig en del gange på den tid, der går, inden egen læge åbner igen, og man endnu senere kan få en tid.

Skadestuen skal se patienten blandt andet for at se, om der stadig er mimik og en hel masse andet, som jeg ikke har forstand på.

Vi fik en god drøftelse af denne situation. De var ret pikerede over det og de lagde vægt på, at jeg jo selv på forhånd havde gjort alt det, man kan forventes at gøre – og måske mere til. Det kan sagtens være, at man ikke skal indlægges, men man har krav på at blive vurderet af en læge face to face. Det kan ikke være rigtigt, at man afvises i telefonen. Det var vi fuldstændig enige om.

De lagde også vægt på, at jeg faktisk har en god sygdomsindsigt, så når jeg henvender mig, er der noget om snakken!

3) Jeg følte mig til gene

I min journal er anført, at jeg henvendte mig for meget til medarbejderne. Det er korrekt, at jeg bankede på og bad om en (lille) snak, og fik svaret, at jeg allerede havde talt med vedkommendes kollega dagen før. På den måde føler man sig til gene for medarbejderne. Og umiddelbart efter en indlæggelse er man meget sårbar, og så skal man ikke afvises.

En medarbejder her på 808 har bekræftet mig i, at jeg har forståelse for, at de har mange patienter og mange opgaver, og at aftalen let kan blive om to timer. Jeg har aldrig før følt mig til gene her, og jeg håber heller ikke at komme til det igen. Det er trods alt mig, der er “kunden”.

Både Jannik og oversygeplejersken var enige i, at denne opførsel ikke var i orden. De vil gå hjem og undersøge sagen nærmere. Herudover vil de tage samtlige punkter op og se, hvad de kan gøre ved dem.

4) Jeg blev taget alvorligt, så jeg vil gerne hjælpe til

Jeg tilbød dem at være behjælpelig, hvis der var noget, jeg kunne hjælpe med. Det sagde de uden videre ja tak til. Der skal skabes en situation, hvor jeg næste gang har mod på at følge kommandovejen via Glostrup og ikke venter hjemme på at få det så dårligt, at Distriktspsykiatrien kan indlægge mig via fast track.

Jeg er imponeret af at blive taget så alvorligt, at de ligefrem møder op her med et åbent sind og gerne vil lytte til en patient. Det er åbenbart, hvad man kan få ud af at henvende sig til centerchefen.

Og så noget helt andet: menighedsrådet og kommissoriet

Mit kommissorium om økonomistyringen til menighedsrådsmødet i går blev ikke videre vel modtaget. Det blev vedtaget med det mindst mulige antal stemmer (5 mod 4, og en pokkers masse blanke). Det er jeg ikke tilfreds med. Jeg havde gjort en del for at skrive det let forståeligt, så alle kunne være med, men det var åbenbart ikke nok. Det, der ligger til grund, er formentlig, at de, der sidder på magten, vil miste magt med kommissoriet, og det er de selvfølgelig ikke videre interesserede i.

Men ok det blev vedtaget, og så må vi se, om det har gang på jord.

Jeg har en fornemmelse af, at jeg ikke bliver valgt ind i det kommende menighedsråd, og det er måske meget godt? Jeg tror, min tænkning er for langt fra deres.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.