/4 Kommentarer/i , /af ,

Kan det være sandt?

Fattigdomsydelser

Jeg følger med i Facebookgruppen “Kontanthjælpsmodtagere er også mennesker”, der af en eller anden grund er skrevet med udelukkende versaler.

Der er ingen tvivl om, at der nu i Danmark findes tre vanvittige former for fattigdomsydelser/reformer der skal gøre syge mennesker raske ved at “tage et arbejde” ud fra devicen: “Det skal kunne betale sig at arbejde”. De tre reformer, jeg har i tankerne er:

  • 225 timers-reglen
  • Kontanthjælpsloftet
  • Integrationsydelsen
Kan det være sandt?

Her til formiddag faldt jeg over følgende opslag:

Jeg tror, det er sandt. Hvorfor skulle skribenten dog lyve?

Ingen mennesker kan leve af 200 kr. om måneden! Jeg spørger mig selv, hvordan skribenten overlever, og om dette kan være sandt i et såkaldt velfærdssamfund?

Historien melder intet om, hvorvidt skribenten er syg eller rask, eller om vedkommende har en uddannelse. Og det er sådan set heller ikke det centrale her. Det centrale er de 200 kr. til en måned. Hvis vedkommende rent faktisk er syg, er der i hvert fald ikke råd til medicinen.

Hvad er formålet?

Ifølge VLAK-regeringen er formålet at få flere til at “tage et job”. Der er bare ingen jobs til disse mennesker. Økonomer har regnet på den såkaldte beskæftigelseseffekt af fattigdomsydelserne. Deres konklusion er, at disse ydelser vil bringe ca. 700 mennesker i arbejde, og at de vil bringe 7.000 børn i yderligere fattigdom. Forældrene bliver sat på gaden, når huslejen ikke bliver betalt, og næste skridt er at børnene bliver tvangsfjernet.

Visse boligselskaber har oprettet rådgivere, der skal hjælpe med at se på et budget og en vej til at blive i den eksisterende bolig.

Det kan simpelthen ikke være sandt! Men det er det jo nok.

/2 Kommentarer/i , /af ,

“Under sandet”

Bagud er jeg altid

Jeg er altid bagud… men det kan man lære at leve med. Således har jeg lige fundet ud af, hvor mange gode film/videoer man kan købe hos iTunes.

Jeg har hentet den to år gamle “Under sandet” og det er en rigtig god film: Wikipedia skriver sådan:

Under sandet er et dansk–tysk krigsdrama fra 2015, der er skrevet og instrueret af Martin Zandvliet. Filmen er inspireret af autentiske hændelser og fortæller historien om unge, tyske krigsfanger, der blev beordret til at rydde to millioner miner på den jyske vestkyst med deres bare hænder. Et hidtil mørklagt kapitel i den danske efterkrigstids historie.[1] På rollelisten ses Roland Møller, Mikkel Boe Følsgaard og Laura Bro samt de tyske unge stjerner Louis Hofmann, tvillingerne Emil & Oscar Belton og Joel Basman.

Filmen åbnede den 10. september 2015 den prestigefyldte filmfestival, Toronto Film Festival (TIFF), i Canada.[2] I Danmark havde den biografpremiere den 3. december 2015. 24. januar 2017 blev filmen nomineret til en Oscar, ved uddelingen 2017 for bedste fremmedsprogede film.[3]

Min far

Min far var med i modstandsbevægelsen, og han findes i modstandsdatabasen. Hvad han ret præcist lavede i modstandsbevægelsen, har jeg aldrig kunnet finde ud af, selv om jeg har kigget i mange arkivalier. Men i min familie har vi altid talt med stor respekt om arbejdet i der.

Vi har højtideligholdt både 9. april og 5. maj. som symboler på henholdsvis besættelsen og befrielsen. Vi kaldte det “De fem forbandede år”, og herefter var der ikke mere at diskutere. Selv her mange år efter har jeg selv lys i vinduerne den 4. maj om aftenen. Måske ikke så meget for at mindes de fem forbandende år som for at mindes min far.

Et af de steder besættelsen bliver beskrevet tydeligst og mest forståeligt er i “Matador”. Hvem husker ikke den ellers handlingslammede Maude køre Hr. Stein, der var jøde, ud til Hr. og fru Larsen – det var ham med Hitler på lokumsbrædtets inderste del. Lukkede man brættet, så man lige ned i lortet! Og sådan ville Hr. Larsen have det!

Tilbage til filmen

Filmen viser purunge tyske krigsfanger, der intet havde med besættelsen at gøre, men som blev hentet til Danmark for at rydde op efter Hitlerregimets svinske spredning af miner langs den jyske vestkystkyst. Der ligger to millioner miner, så det er bare er om komme i gang. Ind imellem mister en eller anden hænder og arme, fordi minen detonerer, før han kan nå at fjerne tændsatsen (tror jeg, det hedder). De bærer ham nogle kilometer og får ham læsset på en Røde Kors-bil, men da er det allerede for sent. Han er død.

Den danske “Feldtwebel” var ganske enkelt ligeglad med, hvor mange der gik til på den konto. Hans opgave var at rydde Vestkysten for miner, koste hvad det koste ville. I dag, sådan ca. 77 år efter, er det nemt at tage afstand fra den slags handlinger. Han er jo modbydelig. Men hvordan var det for de mennesker, der levede i de “fem forbandede år”? De havde naturligvis ikke en skuffe, de kunne trække frem af kommoden og kalde tilgivelse. De havde brugt alle kræfter på at overleve, skulle de nu stå frem i en form for “tilgivelse”? Jeg forstår godt, hvis de ikke kunne.

Filmen har en overraskende slutning: Den danske “Feldtwebel” kører de unge tyskere til grænsen, læsser dem af og siger, at de bare skal løbe 500 meter, så er de tilbage i Tyskland. Ondskab kan altså af og til veksles til næstekærlighed og medmenneskelighed.

God påske!

/6 Kommentarer/i /af

Fleksjob snik snak

Shitstorm

Jeg følger med i et par grupper på Facebook, der angår fleksjob. Og der var jeg for et par uger siden ude i en reel “Shitstorm”. Det var virkelig meget ubehageligt.

Jeg havde beskrevet min ordning, hvor arbejdsgiver betaler stort set ingenting og hvor min kommune betaler resten. Set fra mit synspunkt er det ligegyldigt, hvor pengene kommer fra, bare de kommer.

Det resulterede for det første i, at min arbejdsgiver blev beskyldt for at være “løntrykkeri” og at jeg selv blev kaldt “skruebrækker”. Det kan jeg på ingen måde stå på mål for.

Nogle havde endog på min arbejdsgivers offentlige Facebookgruppe opslået deres latterlige kommentarer om løntrykkeri og skruebrækkeri. Det betød for mig en samtale med vores HR-chef om, hvordan vi nu skulle håndtere det. Jeg var angst for at blive smidt på porten, men det var der ikke tale om. Jeg har dog lært en del om, hvad jeg tør lægge på Facebook! Jeg ønsker jo på ingen måde at skade min arbejdsgiver hverken internt eller eksternt.

Oldefar på mors side: Bertel Kristensen (1859 – 1917)
Ophav

Min bedstefar og oldefar drev som husmænd små kohold på den vestjyske hede i Skærlund, der er/var en flække under Brande Sogn.

De tilsluttede sig andelsbevægelsen med deres fem – seks køer, og blev på den måde en del af et fællesskab. Den oprindelige andelsbevægelse var en måde at forene “småkårshusmændene”.

De tog på Rødding højskole, den første danske folkehøjskole, og de sendte kort og breve hjem. Disse har jeg, som et led i min slægtsforskning, fundet frem til. Det er kære fund. De forbinder mig med fortiden og overbeviser mig om, at vi ikke er kommet ud af ingenting.

Jeg respekterer fortiden, føler mig forbundet med den, og derfor er jeg heller ikke skruebrækker! Men tiden er en anden nu.

Jeg tror på andelsbevægelsen, fagbevægelsen og højskolebevægelsen. Jeg har selv i nutiden haft nogle af de

Snik snak

I de omtalte fleksjob-grupper er der idelige diskussioner om vilkårene, fx om det der vistnok hedder effektivitet. Det betyder, at man fx arbejder 15 timer men får løn for 7½ time – altså en effektivitet på 50 pct. Arbejdsgiver skal kun betale for de 7½ time.

I følge kommunens blanketter er min effektivitet 100 pct., men FKN betaler kun for 1 time pr. uge. Kommunen betaler resten. Og det er så det, der er mange, der hyler op om. De siger, at min effektivitet derfor er lig 1/15. Udgiften væltes over på skatteborgerne. Og tjah det kan man da godt sige, men nu var idéen faktisk kommunens, og alle parter er glade: FKN, kommunen og jeg.

Jeg er faktisk ligeglad. Bare jeg har et sted at møde op og gøre nytte. Og det et sted, der kan leve med, at jeg har dårlige dage, hvor jeg ikke kan overskue at komme ud af sengen, at gå de ti meter ud i brusebadet, og at tørre mig på ryggen. Det lever de med. Jeg behøver ikke frygte en fyreseddel af den grund. De lever også med 6½ ugers indlæggelse. Jeg kan ligge underdrejet uden af frygte for en fyreseddel. Det er en stor tryghed for mig.

HR-chefen Sune og jeg havde en helt åbenhjertig snak før jul. Han spurgte: “Har du mest behov for pengene eller et sted at møde op og gøre nytte?”. Jeg var ikke i tvivl, jeg ville helst møde op et sted, hvor jeg kunne gøre nytte. Nu har jeg en chef der siger “tak”, når jeg går hjem, og som jeg glæder mig til at se igen. Jeg løser opgaver, de er glade for. De er også glade, når jeg kommer med forslag til forbedringer af diverse håbløse processer. Jeg kan bidrage med 25 års erfaring som “bureaukrat” i staten.

Som jeg er det, er der tale om det perfekte match.

Måske hører det slet ikke til – og på den anden side:

Jeg har været til årsmøde i menighedsplejens bestyrelse i dag. Jacob Kleofas ledte mødet på fornem vis. Som den afsluttende salme sang vi:  Du, som gir os liv og gør os glade af Hans Anker Jørgensen. Teksten til salme 369 er her.

Der er den sammenhæng, at vores/mit ophav har levet på mindstemålet, og det er der også mange, der må nutildags på grund af de deciderede fattigdomsydelser: Kontanthjælpsloftet, 225-timers-reglen og integrationsydelsen. Det er disse mennesker vi skal støtte med udgangspunkt i menighedsplejen.

Jeg har lavet vedtægterne, som gik igennem uden videre. De er uinteressante, men skal selvfølgelig være på plads. Pilen pegede af naturlige årsager på mig. De forrige var 30 år gamle, så der var behov for lidt tænkning 🙂

 

/5 Kommentarer/i , , /af , ,

Hvad er op og ned?

1. april

Det er  første april, og jeg bryder mig overhovedet ikke om den dato. Det skyldes, at det er umuligt at hitte rede i, hvilke artikler/indlæg/nyheder mv. der er aprilsnarrre, og hvilke der er reelle.

Hvis man nu tager de årvågne briller på, så kunne det såmænd alt sammen være aprilsnarre – især dem, der drejer sig om politik. Og det er da tankevækkende, at det lige såvel kunne være fake. Det siger lidt om argumentationen i det politiske liv.

Et konkret eksempel er denne artikel i dagbladet Information, hvor Henrik Sass Larsen (gruppeformand i Socialdemokratiet) udbreder sig om nedenstående:

“Socialdemokratiet står stærkt, fordi vi i modsætning til Rehling forstår danskernes modstand mod den masseindvandring, der truer det velfærdssamfund, vi har bygget op gennem årtier.”

OG

“David Rehlings ideologi har sat Europa i brandfare og USA i kaos. Den utopiske humanismes ide om fri indvandring og globale rettigheder for flygtninge har medført en masseindvandring, som de vestlige landes økonomier og politiske og sociale strukturer ikke kan bære.”

Læser du artiklen, bliver det bare værre. Den er udgivet den 1. april, og jeg kan ærlig talt ikke finde ud af, om det er en aprilsnar eller om det er sandt. Jeg håber på det første.

God lørdag.