/8 Kommentarer/i , /af ,

Bindegal?

Er verden blevet sindssyg?

Hver dag vågner jeg op til nye uhyrligheder, og jeg spørger mig selv, om det snart kan blive værre?

Jeg er bange for fremtiden:

  1.  Nummer et på hitlisten er naturligvis Donald Trump, der på ca. 1½ uge har sat staterne (og dermed også os andre) 200 år tilbage.
    1. Det gælder en ny justitsminister, der taler ham efter munden – ellers var han jo ikke blevet peget på.
    2. Og så er der abortlovene: Jeg er stolt af at udgøre en lille bitte brik med nogle regneark i Folkekirkens Nødhjælp, hvor vores generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen reagerer på, at Donald Trump, på sin første dag som præsident, gentager den republikanske praksis med at forbyde økonomisk støtte til udenlandske organisationer, der rådgiver om abort og prævention i een samlet pakke. Birgitte udtaler: “Vi må rådgive om kondomer – men vi må ikke fortælle, hvad man skal og ikke skal, hvis præventionen svigter.”
  2. Hvad tænker idioten (altså Trump) på? Han er en farlig mand. Abortlovene er væk, klimakonventionerne er væk. Hvad med Antarktis, sælerne og de oprindelige folkeslag?
  3. Meksikanerne skal selv betale en ca. 4.000 km. lang mur. Det har åbenbart ingen ende.
  4. Vi har en statsminister, der ikke tager afstand fra Donald Trump.
  5. Og den hjemlige andedam:
    1. Kommunerne får ikke lov at hjælpe mennesker, der lever af kontanthjælp til at blive i deres hjem, indtil de kan finde en anden og billigere bolig. Simon Emil Ammitzbøll (LA) bryder sig ikke om det, da han mener, at det udhuler den idé, der ligger bag kontanthjælpsloftet (jeg kan ikke lige finde dokumentationen, men jeg læste det i morges). Syv kommuner var gået sammen med henblik på at få nogle undtagelsesbestemmelser, men det lykkedes dem ikke, for det passede ikke den unge mand. Blandt de syv kommuner var: København, Aarhus og Randers.
    2. Og så lige et spørgsmål: Hvordan finder man en billigere bolig? Da jeg selv var rædselsslagen for at miste min lejlighed, forsøgte jeg at orientere mig lidt på markedet. Jeg bor i en af pensionskassens lejligheder, så det skulle vel være muligt, at finde noget billigere? Det var det bare ikke. Det er muligt at finde noget mindre men til samme pris!
    3. Jeg læser dagligt om mennesker, der ikke har til husleje, medicin, el og gas. Normalt bander jeg hverken på skrift eller mundtligt, for jeg synes ikke, det er særlig pænt, men “Hvad fanden er meningen?” Hvad forventes disse mennesker at gøre for at opretholde livet for sig selv og ofte også børnene?
    4. Og hvad med hele flygtningesituationen. Støjberg mener, at “tålt ophold” skal være lig med “utåleligt ophold”. Det mål har hun til fulde nået.
    5. Samme Støjberg er parat til at gå til “kanten af konventionerne”. Det har hun også opnået. Hvornår begynder hun at opsige konventionerne?
    6. Martin Henriksen er på forsiderne i dag med: “Danmark skal gøre op med sit asylsystem, hvor somaliere, irakere, iranere, afghanere og syrere i årtier har fået ophold og nogle dansk statsborgerskab. Selv udlændinge, som ikke får ophold, er meget svære at sende hjem.”
    7. En række embedsmænd besøgte luftavnen i Somalia (jeg kan ikke stave navnet Mogadishu – eller sådan noget lignende). Der var trygt og sikkert i lufthavnen, og på den baggrund vurderer ministeriet nu, at man sagtens kan repatriere folk, selvom landet (udenfor lufthavnen) ligger i ruiner.

 

Øv – jeg kan ikke holde det ud mere! Hvornår sker der noget politisk, man kan glæde sig over? Jeg tilhører det, man kan kalde den yderste venstrefløj, men jeg vil mene, at ovenstående hidrører fra det, man må kalde almenmenneskeligt og henhørende menneskerettighederne – politik eller ej!

/14 Kommentarer/i , /af ,

Apotekerregninger

Hvem kan?

Lørdag var jeg nede på apoteket på storkøb, og det beløb sig til alt i alt 44,00 kr. Jeg nærmer sig tilskudsårets slutning. Pyt med at jeg så har købt for 4.300,- kr. i årets løb. Jeg er jo en trofast kunde, og jeg regner med, at de snart kan mit CPR-nummer udenad. Jeg kan sagtens. Men hvad med alle dem, der ikke kan? Med 4.300 svarer det til, at jeg lige nu har købt for ca. 4.300 kr./9 måneder = 477 kr. pr. måned.

Hvad med dem, der ikke kan?

For mig er det ikke noget problem. Men jeg kigger med i en Facebookgruppe, der hedder “Kontanthjælpsmodtagere er også mennesker”, og her kan man læse om mennesker, der ikke har råd til livsnødvendig medicin og enten beder apotekeren om en afdragsordning eller henstand, når de kun har 469 kr. tilbage til resten af måneden, når vi fx skriver den 15. Og kan de ikke få en afdragsordning, må de gå uden medicinen!

Jeg spurgte min apoteker, om de har sådanne tilfælde, og det har de!

Som borger i et velfærdssamfund kan jeg ikke forstå, det skal være sådan. Faktisk mener jeg, at det overhovedet ikke kan være sandt, at folk ikke har mulighed for at købe den livsvigtige medicin, og at deres overlevelse afhænger af den enkelte apoteker. Det er sygt.

Ad snirklede veje kommer vi til den nuværende regerings (og også den foregåendes) mantra om, at de skal “tage et arbejde”, og at “det skal kunne betale sig at arbejde”. For pokker da der er jo ikke jobs at få, hvis man ikke er top-fit og robust (det nye boss word) på arbejdsmarkedet. Har man været uden for arbejdsmarkedet i nogle år, er det urimeligt vanskeligt at komme ind igen. Folk skal starte med “Sengepraktik”, bevise deres værd, begå sig godt i en virksomhedspraktik, som arbejdsgiverne lukrerer på, dvs. skaffer sig gratis arbejdskraft uden at kvittere med et job bagefter.

Og hvor langt bringer diverse småjobs på 225 timer ind til apotekerregningen? Jeg ved det ikke, men jeg ved, der er et eller andet galt i vores samfund. Samfund betyder fællesskab, men det gælder åbenbart ikke de mest marginaliserede og deres medicinregninger!

/2 Kommentarer/i , /af ,

Kvoteflygtninge

Historik

Siden 1989 har Danmark modtaget 500 kvoteflygtninge under UNHCRs genbosætningsprogram (et andet ord for kvoteflygtninge). Det passer ikke rigtig Inger Støjberg, der har sat en stopper for det med “hjemmel” i regeringens 2025-plan. Man kan så spørge, hvordan det fortsat kan være gældende, når nu 2025-planen på det nærmeste er aflyst? Plukker de måske alligevel bare af det, der passer dem bedst?

Summa summarum har vi i 2016 taget i mod 500 minus 491 er lig med 9 kvoteflygtninge. Så satte regeringen bremserne i. De vil gerne “skubbe” de 491 til bedre tider, hvornår det så end er? De faktuelle oplysninger er fra dagens Politikken Resten med indignationen er mine egne.

Aktuelt

Nu har Inger Støjberg så besluttet, at hun gerne vil af med ca. 100 genbosatte somaliere, fordi hun synes, at der er blevet væsentligt tryggere i Mogadishu, som er hovedstaden i Somalia. Hendes holdning deles ikke af Dansk Flygtningehjælp eller af Volker Türk, der for godt en måned siden skrev til Inger Støjberg, at det umuligt kunne være sandt. Volker Türk er FN’s vicehøjkommissær for flygtninge. Det må formodes, at han ved, hvad han taler om.

Det er faktisk aldrig sket før, at man sendte genbosatte (det må være det samme som repatrierede?) hjem igen. Ingen har nogensinde tidligere overvejet den mulighed, at genbosættelserne ikke skulle være en permanent løsning. Allermindst Dansk Flygtningehjælp; de også må formodes at vide, hvad de taler om.

Dansk Folkeparti (DF) vejrer naturligvis morgenluft og finder frem til, at der er ca. 1.450 flere somaliere, der så også kan sendes hjem – i hvert fald undersøges det om det er lade sig gørligt. Af dagbladet Information fremgår det i dag:

Heller ikke Martin Henriksen (DF) er begejstret, men ud fra et andet udgangspunkt:

 

100 kvoteflygtninge er for lidt, synes vi. Men det er godt, at man er kommet i gang med arbejdet, for det er noget, vi har rejst gentagne gange over for ministeren i forskellige sammenhænge, bl.a. i forhandlinger siden folketingsvalget. Flygtninge bør kun være her midlertidigt, og de bør sendes hjem – om nødvendigt med tvang. Stod det til os, skulle det være flere tusinde flygtninge samt deres ægtefæller og børn, der skulle sendes hjem, selv om de har opholdstilladelse i Danmark. Selvfølgelig vil der komme et ramaskrig, men det lever vi med,« siger Martin Henriksen.

Min mening

Det er sådan, at store dele af konventionsflygtningene er handicappede eller på anden vis belastet af sygdom. Dem har vi formået at tage ni (!) af i 2016!

Som et af verdens rigeste lande burde vi kunne tage de 500, som konventionerne pålægger os – og der er altså ingen, der har stoppet konventionerne ned i halsen på os. Vi har selv, ganske vist under tidligere regimer, accepteret og underskrevet konventionerne. Dem kan vi ikke bare løbe fra. Jeg er selvfølgelig klar over, at Inger Støjberg vil “gå til kanten af konventionerne” – det har hun sagt så tit, det gør hende bare ikke mere menneskelig.

Jeg håber på et nyt regime…

/9 Kommentarer/i , /af ,

Julehjælp

Jan Hoby

Jeg har allerede skrevet flere poster, der rummer ordet “Julehjælp” – du finder dem her. Der er behov for at blive ved med at skrive om emnet, for problemet bliver større og større. Mange bliver fattigere og fattigere, mens en hel del bliver rigere og rigere. Det meste skyldes kontanthjælpsloftet.

Der er brug for ny social ansvarlighed og social indignation i Danmark.

Da jeg sad i S-toget på vej hjem, kom en snavset og laset kvinde ind i kupeen med et lille papbæger i en fremstrakt højre hånd. Hun tog ikke imod MobilePay, så jeg tømte møntrummet i tegnebogen. Der var ingen andre, der fandt tegnebogen frem. De kunne garanteret godt have undværet en ti’er.

I toget sad jeg og læste denne blogpost skrevet af en udpræget socialist. Hvor har han ret!

Hans pointer er blandt andet:

  1. “Det går hårdest ud over fattige, syge og arbejdsløse.” De kan ikke holde jul som os andre.
  2. “Dagens Danmark tæller titusindvis af fattige børn, fattige enlige, fattige familier, fattige ægtefælder (det er altså ikke med “d” 🙂 ) og fattige ældre. Kort sagt fattige mennesker i hobevis. Folk sulter for at få råd til medicin i et af verdens rigeste lande pga. kontanthjælpsloftet. Forældre sulter for at have råd til at give deres børn mad.”
  3. “Men titusindvis af fattige børn går julen i møde uden julemand, pakkekalender og adventsgaver. For julemanden besøger kun børn, hvis forældre har råd til at få besøg.”

Julehjælp af overskudsmad

Jeg mener, at det som de første var Folkekirkens Nødhjælp, der med Wefood satte system i kampen mod madspild og overskudsmad. Wefoods overskud går direkte til verdens 800 millioner fattige. Nu vil mange lige pludselig markedsføre sig med, at de vil bekæmpe madspild. Men pyt med det, det er kun godt med lidt konkurrence, og det er kun godt, at der er kommet fokus på, hvor stort spildet egentlig er.

På DR.dk er der en interessant artikel i dag: “10.000 fattige danskere får julehjælp af overskudsmad“:

“Sidste år fik 500 familier gratis mad i et pilotprojekt, men i år bliver hjælpen givet til 2500 fattige børnefamilier, som den 23. december får en kasse med overskudsmad fra REMA 1000s 246 butikker i Danmark og en række andre samarbejdspartnere. Tilsammen er det op mod 10.000 personer, som får hjælp, oplyser arrangørerne.”

Sammenfatning

Den drejning samfundet tager p.t. er sygelig. Der bliver flere og flere fattige, fattigdomsydelserne bliver stadig mere skrabede, der bliver mere til de rigeste, og forskellen mellem fattig og rig bliver følgelig større og større. Revner ballonen ikke på et tidspunkt?

I dag havde vi i FKN en seance, hvor det blandt andet blev analyseret, hvordan vi håndterer at være Folkekirkens Nødhjælp. Hvor er det kirkelige aspekt? Jeg har såmænd tænkt på det så tit, men har ikke kunnet lide at spørge, fordi jeg troede, at alle de andre kendte svaret, og jeg bare ikke havde hørt efter i timen.

Generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen (vores direktør) læste op af juleevangeliet – Lukasevangeliet kapitel 2 – fra “Den nye aftale” (som jeg ikke bryder mig så meget om). I den efterfølgende tale kom hun ind på det vigtigste i kristendommen: “Næstekærlighed”.

Det er næstekærlighed, når FKN støtter de 800 mio. fattige i verden, og det er næstekærlighed, når REMA 1000 systematiserer deres overskudsmad til dem, der har størst behov.