/4 Kommentarer/i , , /af , ,

Frit valg

Normalt ved jeg ganske udmærket, hvad jeg vil skrive om. Sådan er det bare ikke i dag. Derfor er det blevet en blandet landhandel uden sammenhæng. Jeg kunne ikke prioritere, derfor er der frit valg på alle hylder.

Danmarkskanonen

Da Bertel Haarder i 90’erne var undervisningsminister, kaldte nogle ham “Bertel Bims”. Det brød jeg mig ikke om. Jeg synes faktisk, at han er en af de få redelige ministre/medlemmer af folketinget, og sådan taler man ganske enkelt hverken til eller om et andet mennesker. Politisk er han og jeg ikke enige, men det hindrer mig ikke i at mene, at han gør et godt stykke arbejde.

I sin sidste periode som kulturminister igangsatte han “Danmarkskanonen”. Danskerne skulle prioritere og værdisætte værdier. Der blev i 1. runde afgivet lidt over 326.000 stemmer, hvilket jeg synes er ganske pænt, når der alene måtte peges på immaterielle rettigheder. Det kræver da et vist abstraktionsniveau.

En mængde eksperter har siddet og tematiseret de mange indkomne forslag, og de endte med 20 værdier, der skulle indgå i den endelige afstemning. Det betyder, at danskerne blev spurgt to gange.

De 20 samfundsværdier, som har været til afstemning, er:
Andelstanken, Danmark i verden, deltagende folkestyre, den kristne kulturarv, det danske sprog, folkelige bevægelser, folkeoplysning, foreningsliv og frivillighed, frihed, frisind, hygge, håndværk, kort magtdistance, kønsligestilling, landskab og kultur, lighed for loven, medmenneskelighed, plads til forskellighed, tillid og velfærdssamfundet.

Jeg har været med i begge runder, fordi jeg synes, at det er et både godt og vigtigt initiativ. Jeg kan ikke helt huske, hvad jeg selv foreslog og senere stemte på, men andelstanken var helt bestemt i blandt dem.

Jeg føler mig forbundet med andelsbevægelsen, fordi min morfar og oldefar, der var bønder med et lille husdyrhold på den jyske hede, var en del af andelsbevægelsen, der medførte bedre kår for dem. De havde vel maksimalt 10 køer, og det var ikke let at finde føde til dem på heden. Der måtte udefrakommende midler til.

I min slægtsforskning har jeg fundet breve fra dem hjem til, når de var på den første folkehøjskole i Rødding. De var bønder, de havde ikke gået ret meget i skole, der var ikke stort økonomisk overskud, men alligevel uddannede de sig og deltog i samfundslivet. Jeg er stolt over at være i familie med dem. De repræsenterer noget væsentligt. Øv – jeg har set forkert. Andelsbevægelsen kom netop ikke med, men I skal have historien alligevel, for jeg kan så godt lide den 🙂

I mandags (den 12. december) kom så resultatet af den endelige afstemning her. Her er en meget overskuelig oversigt over værdierne og lidt uddybende tekst.

Jeg synes faktisk, det er nogle fine værdier, som vi vil kunne tage med os ind i fremtiden.

Der er imidlertid rigtig mange kritikere. Som eksempel er “Den kristne kulturarv” kommet med i kanonen, og det var faktisk en af dem jeg stemte på, men forfatteren Anne Lise Marstrand-Jørgensen, som jeg følger på Facebook, skriver hertil, at det havde bedre at vælge “Religionsfrihed”, som den nu engang er defineret i grundloven. Hun mener, at vi skiller folk mere, end vi samler dem, og det kan der vel være noget om. Men nu var det jo ikke “Religionsfrihed”, der kom ind hverken i første eller anden runde!

Jeg har set flere steder, at mange er kritiske, og at de fleste siger det med, at vi skiller frem for at samle. I et gammelt klip fra Jyllands Posen kan man læse:

“Der er nogle, der foragter os og vore værdier, men det skal vi på ingen måde lade os kyse af. Især det forhold, at der kommer så mange nye borgere til fra fremmede kulturer, er et argument for, at vi er mere kulturelt tydelige, siger kulturministeren til Jyllands-Posten.”

Hvis det er den holdning, de 326.000 er gået til tastaturet med, er det selvfølgelig et problem, og så har kritikerne ret!

Aleppo – Syrien

Dagens aviser og TV Avisen er fyldt med den frygtelige situation i Aleppo i Syrien, hvor Assad og russerne bomber civile mål i kampen mod oprørsstyrkerne.

Der sidder omkring 10.000 mennesker i murbrokkerne i et område, der er ca. to kvadratkilometer stort. De har ikke en chance. Børnene har ikke fået mad og vand i dagevis. Planen var egentlig, at de indespærrede skulle være kørt ud af byen i morges til et mere fredeligt sted, men af en eller anden grund lykkedes det ikke.

Hvordan kan civilsamfundet tolerere dette? Hvordan kan alle verdens ledere tolerere dette? Hvad hjælper fakkeltoget foran Christiansborg? Det er selvfølgelig altid dejligt, når mennesker bliver oprørte, går på gaden og viser deres afsky, men her skal der mere til end 1.000 med fakler.

Der var en modig kvinde i FNs Generalforsamling, der tog bladet fra munden og spurgte den syriske repræsentant, hvordan dette kan gå til. Han ævlede noget om, at Aleppo nu var “befriet”.

Hos Folkekirkens Nødhjælp kan man købe en overlevelsespakke – der er den dyre til 375,00 kr. og en noget billigere til 125,00 kr.

 

/10 Kommentarer/i , /af ,

Den Korte Avis

I virkeligheden fortjener de overhovedet ikke et indlæg.

Avisen bestyres af Ralf Pittelkow og Karen Jespersen, og der er intet, der er ekstremt nok for dem. Jeg husker Karen Jespersen fra dengang Venstresocialisterne (VS) var nogen, man skulle regne med. Det er der intet tilbage af.

Den korte avis er pludselig dukket op i medierne, fordi store annoncører har sagt, at de ikke vil lege med længere. Den første virksomhed, der sagde fra, var Nordea, dernæst Mc Donald og siden har mange fulgt dem. Det betyder samlet set, at der ikke er kroner i kassen til “Den korte avis” længere. Personligt kommer jeg ikke til at savne dem.

De må anses som værende hadprædikanter med fx følgende tanker: ”De dødbringende sten mod tysk familie fra motorvejsbro har krævet organiseret forberedelse – måske er der endda inspiration fra Islamisk Stat.” Det er under alle omstændigheder en ugerning at smide sten fra en motorvejsbro! Den slags skal naturligvis straffes! Men at rode Islamisk Stat ind i det forekommer mig at være rablende galt.

David Trads har en fin artikel i Jyllands Posten her om emnet her. Han skriver blandt andet:

Slå selv op på deres site, hvis du orker. Det er det post-faktuelle samfund i den yderste potens, hvor Pittelkows og Jespersens fantasier, manipulationer og uvidenhed på overfladen kamufleres som journalistik. Det er det bare ikke. Det er slet og ret propaganda.

Det er lige til at gå tidligt i seng på! Verden er sgu da af lave.

/9 Kommentarer/i /af

Ministerposter

Statsret

Jamen så fik vi da lige en ny regering. Egentlig er det lidt underligt, at man kan danne en ny regering, uden at man har spurgt befolkningen, hvad den synes. Jeg mener, hvorfor kan de bare skalte og valte med stemmerne? Tænk hvis befolkningen slet ikke ville stemme sådan? Jeg er udmærket klar over, at de selvfølgelig har mere styr på statsretten, end jeg har, og at de ikke sådan render rundt og begår grundlovsbrud. Men det er da en tanke værd.

Thyra Frank (LA)

Vi fik et par nye ministerier heriblandt et “Ældreministerium” med Thyra Frank (LA) som minister. Hun drev for år tilbage plejehjemmet Lotte, og skabte vist forrygende resultater – jeg aner ikke, hvad de gik ud på, men det kan Lars Løkke Rasmussen åbenbart huske, ellers havde han vel ikke gjort hende til minister?

Ministeren har allerede gjort i nælderne ved at melde ud, at det er kommunerne, der – i kraft af deres selvstyre – er ansvarlige for plejehjemmene og de ældres forhold.

For en gangs skyld er jeg enig med Dansk Folkeparti. Hvis ældreministeren ikke er ansvarlig for de ældre, hvad skal hun så lave?

Dansk Folkeparti indkalder nemlig den nyudnævnte minister i en såkaldt forespørgselsdebat i Folketingssalen. Det sker på baggrund af en række udtalelser, Thyra Frank gav i et interview med Tv2, hvor hun blandt andet slog fast, at ansvaret for svigt i ældreplejen ligger hos kommunerne – og ikke hos hende.

Hvis du følger ovenstående link, vil du allernederst finde tekst, der bekendtgør, at hun selvfølgelig mener, det er hendes ansvar, og at hun bare fik udtrykt sig lidt klodset. Hvad skal man snart tro?

Jeg fik en tanke, og det er alene ironi, men hvis et ældreministerium er udtryk for, at man vil tage sig af udsatte befolkningsgrupper, hvad så med en psykiatriminister og måske en hjemløseminister? Og der er helt sikkert flere, der kunne fortjene et ministerium.

Nu om dage er de ældre 68’erne, der har reddet på en positiv bølge hele livet og kun har haft medgang. Deres levestandard har hele tiden været højt på skalaen, de fik gode uddannelser og derfor er det svært at forstå, at de pludselig skal gå med en våd ble. Og dette er på ingen måde en blåstempling af de urimelige forhold på plejehjemmene og i de private hjem (“længst muligt i eget hjem…” forfærdeligt ævl).

Spørg dem der har forstand på det

Mit budskab er i stedet: Hvis vi skal skabe – og det skal vi utvivlsomt – bedre forhold for de ældre, så er der kun et sted at starte, og det er hos de ældre selv. Det svarer fuldstændig til, at vi skal spørge psykiatribrugerne selv, når vi vil skabe bedre forhold dem. Og det gør ledelserne rent faktisk. Det er ikke raketvidenskab.

Jeg kan ikke lade være at indføje, at jeg i mine 23 år i staten har haft mange opgaver, der bestod af at lave alle mulige omlægninger af arbejdsgange og sørge for, at dette blev understøttet af diverse IT-systemer. Jeg har altid holdt på, at det første og det vigtigste var at spørge dem, der sad med opgaverne nu. Det har ofte været op ad bakke, at få cheferne med på idéen, men de har nu endt med at give mig ret. Ingen kender opgaverne bedre end dem, der sidder med dem. Det er heller ikke raketvidenskab.

/18 Kommentarer/i , , /af , ,

Julehjælp

Af og til kan man finde noget interessant på Facebook og YouTube: Bag dette link gemmer sig en seks minutter og seks sekunder lang video om, at 7.000 flere familier end sidste år må søge julehjælp. Mange begrunder ansøgningen med kontanthjælpsloftet. Sidste år søgte ca. 32.000 familier hos en eller flere af de 18 private hjælpeorganisationer. Nu viser det seneste tal fra Socialministeriet, at vi vil lande på ca. 39.000.

Videoen er primært et interview med Bente Danholt fra Røde Kors, Odense. På mig virker hun yderst kompetent og vidende, og man kan mærke, at hun været i “gamet” i mange år.

Hvert år kommer diskussionen om, hvorvidt muslimerne også skal kunne søge julehjælp, når de nu ikke holder jul. Jeg talte lidt med min præst om det, og hun kom med en god formulering “Vi hjælper, fordi vi er kristne”.

Det trækker følelser. For tre år siden stod følgende i Kristeligt Dagblad:

Hvorfor må fattige kristne børn undvære juletræ eller julegaver, mens muslimske familier, der ikke engang holder jul, kan få julehjælp?

Jeg har prøvet at lede lidt efter hvor stor en andel af ansøgerne til julehjælpen, der er muslimer, og som altså ikke holder jul. Jeg fandt andele på alt mellem 10 og 90 afhængig af, hvem der udtalte sig, så det fik jeg ikke meget ud af.

Problemstillingen er simpel og handler ikke om tro. Den handler om, at der er alt for mange, der har alt for lidt.