/6 Kommentarer/i /af

Fleksjob snik snak

Shitstorm

Jeg følger med i et par grupper på Facebook, der angår fleksjob. Og der var jeg for et par uger siden ude i en reel “Shitstorm”. Det var virkelig meget ubehageligt.

Jeg havde beskrevet min ordning, hvor arbejdsgiver betaler stort set ingenting og hvor min kommune betaler resten. Set fra mit synspunkt er det ligegyldigt, hvor pengene kommer fra, bare de kommer.

Det resulterede for det første i, at min arbejdsgiver blev beskyldt for at være “løntrykkeri” og at jeg selv blev kaldt “skruebrækker”. Det kan jeg på ingen måde stå på mål for.

Nogle havde endog på min arbejdsgivers offentlige Facebookgruppe opslået deres latterlige kommentarer om løntrykkeri og skruebrækkeri. Det betød for mig en samtale med vores HR-chef om, hvordan vi nu skulle håndtere det. Jeg var angst for at blive smidt på porten, men det var der ikke tale om. Jeg har dog lært en del om, hvad jeg tør lægge på Facebook! Jeg ønsker jo på ingen måde at skade min arbejdsgiver hverken internt eller eksternt.

Oldefar på mors side: Bertel Kristensen (1859 – 1917)
Ophav

Min bedstefar og oldefar drev som husmænd små kohold på den vestjyske hede i Skærlund, der er/var en flække under Brande Sogn.

De tilsluttede sig andelsbevægelsen med deres fem – seks køer, og blev på den måde en del af et fællesskab. Den oprindelige andelsbevægelse var en måde at forene “småkårshusmændene”.

De tog på Rødding højskole, den første danske folkehøjskole, og de sendte kort og breve hjem. Disse har jeg, som et led i min slægtsforskning, fundet frem til. Det er kære fund. De forbinder mig med fortiden og overbeviser mig om, at vi ikke er kommet ud af ingenting.

Jeg respekterer fortiden, føler mig forbundet med den, og derfor er jeg heller ikke skruebrækker! Men tiden er en anden nu.

Jeg tror på andelsbevægelsen, fagbevægelsen og højskolebevægelsen. Jeg har selv i nutiden haft nogle af de

Snik snak

I de omtalte fleksjob-grupper er der idelige diskussioner om vilkårene, fx om det der vistnok hedder effektivitet. Det betyder, at man fx arbejder 15 timer men får løn for 7½ time – altså en effektivitet på 50 pct. Arbejdsgiver skal kun betale for de 7½ time.

I følge kommunens blanketter er min effektivitet 100 pct., men FKN betaler kun for 1 time pr. uge. Kommunen betaler resten. Og det er så det, der er mange, der hyler op om. De siger, at min effektivitet derfor er lig 1/15. Udgiften væltes over på skatteborgerne. Og tjah det kan man da godt sige, men nu var idéen faktisk kommunens, og alle parter er glade: FKN, kommunen og jeg.

Jeg er faktisk ligeglad. Bare jeg har et sted at møde op og gøre nytte. Og det et sted, der kan leve med, at jeg har dårlige dage, hvor jeg ikke kan overskue at komme ud af sengen, at gå de ti meter ud i brusebadet, og at tørre mig på ryggen. Det lever de med. Jeg behøver ikke frygte en fyreseddel af den grund. De lever også med 6½ ugers indlæggelse. Jeg kan ligge underdrejet uden af frygte for en fyreseddel. Det er en stor tryghed for mig.

HR-chefen Sune og jeg havde en helt åbenhjertig snak før jul. Han spurgte: “Har du mest behov for pengene eller et sted at møde op og gøre nytte?”. Jeg var ikke i tvivl, jeg ville helst møde op et sted, hvor jeg kunne gøre nytte. Nu har jeg en chef der siger “tak”, når jeg går hjem, og som jeg glæder mig til at se igen. Jeg løser opgaver, de er glade for. De er også glade, når jeg kommer med forslag til forbedringer af diverse håbløse processer. Jeg kan bidrage med 25 års erfaring som “bureaukrat” i staten.

Som jeg er det, er der tale om det perfekte match.

Måske hører det slet ikke til – og på den anden side:

Jeg har været til årsmøde i menighedsplejens bestyrelse i dag. Jacob Kleofas ledte mødet på fornem vis. Som den afsluttende salme sang vi:  Du, som gir os liv og gør os glade af Hans Anker Jørgensen. Teksten til salme 369 er her.

Der er den sammenhæng, at vores/mit ophav har levet på mindstemålet, og det er der også mange, der må nutildags på grund af de deciderede fattigdomsydelser: Kontanthjælpsloftet, 225-timers-reglen og integrationsydelsen. Det er disse mennesker vi skal støtte med udgangspunkt i menighedsplejen.

Jeg har lavet vedtægterne, som gik igennem uden videre. De er uinteressante, men skal selvfølgelig være på plads. Pilen pegede af naturlige årsager på mig. De forrige var 30 år gamle, så der var behov for lidt tænkning 🙂

 

/5 Kommentarer/i , , /af , ,

Hvad er op og ned?

1. april

Det er  første april, og jeg bryder mig overhovedet ikke om den dato. Det skyldes, at det er umuligt at hitte rede i, hvilke artikler/indlæg/nyheder mv. der er aprilsnarrre, og hvilke der er reelle.

Hvis man nu tager de årvågne briller på, så kunne det såmænd alt sammen være aprilsnarre – især dem, der drejer sig om politik. Og det er da tankevækkende, at det lige såvel kunne være fake. Det siger lidt om argumentationen i det politiske liv.

Et konkret eksempel er denne artikel i dagbladet Information, hvor Henrik Sass Larsen (gruppeformand i Socialdemokratiet) udbreder sig om nedenstående:

“Socialdemokratiet står stærkt, fordi vi i modsætning til Rehling forstår danskernes modstand mod den masseindvandring, der truer det velfærdssamfund, vi har bygget op gennem årtier.”

OG

“David Rehlings ideologi har sat Europa i brandfare og USA i kaos. Den utopiske humanismes ide om fri indvandring og globale rettigheder for flygtninge har medført en masseindvandring, som de vestlige landes økonomier og politiske og sociale strukturer ikke kan bære.”

Læser du artiklen, bliver det bare værre. Den er udgivet den 1. april, og jeg kan ærlig talt ikke finde ud af, om det er en aprilsnar eller om det er sandt. Jeg håber på det første.

God lørdag.

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Dansker?

Martin Henriksen?

September 2016 rasede især en debat om, hvornår man i følge Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti var rigtig dansker. Han kom frem til, at man skulle have været dansker i mindst fire eller fem generationer.

Han fremfører stadig sine synspunkter, når medierne lader ham slippe afsted med det.

Nu har jeg i ca. 10 år beskæftiget mig med mine aner, og jeg kan se, at min oldefar Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER, kom til Danmark i 1890 fra Frankfurt an der Oder. Han blev jfr. indfødsretssagen, som jeg har undersøgt nøje, dansk i 1919.

Han kom som en meget dygtig hattemagermester til Brede Klædefabrik, der på det tidspunkt havde en hatteafdeling. Senere lukkede Brede hatteafdelingen og videreførte den i Skodsborg under navnet “Skodsborg Hattefabrik”.

Oldefar er min ane i fjerde generation, og dermed synes Martin Henriksen nok ikke, at jeg er rigtig dansker! Men jeg er 53 år, jeg er født og opvokset her, jeg har altid haft dansk statsborgerskab og pas. Hvad kræver han mere?

Et kuriosum

Martin Henriksen er sikkert ligeglad, men glasset herunder betyder meget for mig. Det er et glas oldefar bragte med sig fra an der Oder i 1890. Hvordan det nogensinde er lykkedes glasset at overleve turen, ved jeg ikke.

Det står nu i mit glasskab, og jeg er rigtig glad for det, for det forbinder mig med historien. Martin Henriksen er nok bare ikke så overbevist om, at historie er en vigtig faktor med mindre den meler hans egen beske kage.

/4 Kommentarer/i , , /af , ,

Udsyn

Rundt omkring

En af de ting, jeg elsker ved FKN, er, at vi (naturligvis fristes man til at sige) har verdensperspektivet fremme i stort set alt, hvad vi laver – selv ved mine små dumme bestillinger ud til genbrugsbutikkerne og de mange manuelle processer i den forbindelse.

I dag til frokost gik snakken på Sydsudan, Yemen, Nigeria og Somalia. FN har erklæret, at sultkatastrofen her er den værste siden organisationens oprettelse i 1945 i umiddelbar forlængelse af 2. verdenskrig. Flere kolleger arbejder hårdt på at skaffe donationer, der kan afbøde bare lidt af katastrofen. Nogle af vores sædvanlige store donorer har egentlige katastrofepuljer, så vi kan være heldige – og dygtige.

Forleden så jeg i TVA, at tusindvis af børn nu er så sultne og forpinte, at de ikke har kræfter til at græde længere.

Mit hjerter krymper sig.

Imens er der nogle i ministerierne, der spiser kage for at fejre 50 stramninger i dansk asylpolitik. Der er altså et eller andet galt i dette her samfund. Og det er jeg dødtræt af. Det er David Trads også, så han postede nedenstående billede på Facebook og tog på den måde kampen op mod den såkaldte “integrationsminister”. Titlen “udvisningsminister” ville passe bedre.

Debatterne på de sociale medier

Jeg følger ret godt med i debatterne om udlændingepolitikken på de sociale medier, primært Facebook – også selvom jeg næsten ikke kan holde det ud.

Her er termerne primært: Pladderhumanister, Godhedsindustri, Vi kan ikke redde hele verden, Bekvemmelighedsflygtninge, Kulturberigere, Send dem retur, Gør som Australien, Perker, Tossegode, Velfærdsturister, Vi skal hjælpe vores egne hjemløse først – fortsæt selv.

For nu at tage det sidste først: Der er ca. 6.000 hjemløse i Danmark – og det er 6.000 for mange! Men hvis nu alle de, der siger, at dem skal vi hjælpe først så også hjalp dem, så var der altså ingen hjemløse i Danmark længere. De kan kun kaldes “Tågehorn” – ja altså ikke de hjemløse, men dem der kæfter op. Det er snik snak uden handling.

Den Europæiske Union fallit?

Jeg er med i Enhedslisten, da jeg føler, at det er et af de eneste troværdige partier i disse år – men deres Den Europæiske Union-politik kan jeg slet ikke følge. Der står de på linje med DF, hvilket ikke er noget positivt varemærke.

Jeg tror på, at staterne kan løse flere problemer i fællesskab end hver for sig.

Da den første forgænger for det nuværende Den Europæiske Union blev dannet, kaldtes det EKS, en forkortelse for det “Europæiske Kul- og Stålfællesskab”. Idéen var udadtil et ønske om et økonomisk samarbejde, men herunder lå også, at sørge for at Frankrig og Tyskland ikke for tredje gang skulle føre bitterlig krig mod hinanden, som var det, der udløste både 1. og 2. verdenskrig.

Siden har det (naturligvis) udviklet sig, og alle kan jo historier om de krumme agurker mv. Det skal nok ses lidt efter i sømmene, men den grundlæggende idé er rigtig.

Jeg synes, Den Europæiske Union spiller fallit i disse år, hvor de ikke kan finde ud af at indføre en kvoteordning for asylansøgere, så alle lande måtte tage deres andel. Det er for nemt at sætte hegn og grænsebomme op, læne sig tilbage i ro og mag, og lade Sverige og Tyskland tage broderparten af problemerne. Jeg finder det faktisk direkte usympatisk. Og i tillæg betaler man Tyrkiet formuer for at sikre, at asylansøgerne ikke kommer længere end til Tyrkiet. Jo jo de europæiske grænsebomme virker skam ganske udmærket.

Der må snart ske et eller andet. Det første, der skal ske, er valg i både Frankrig og Tyskland. Her kan man kun håbe på en begrænset sejr til AfD og Marine Le Penn ad modum Gert Wilders i Holland.

Tjah… God weekend.