Apotekerregninger
Hvem kan?
Lørdag var jeg nede på apoteket på storkøb, og det beløb sig til alt i alt 44,00 kr. Jeg nærmer sig tilskudsårets slutning. Pyt med at jeg så har købt for 4.300,- kr. i årets løb. Jeg er jo en trofast kunde, og jeg regner med, at de snart kan mit CPR-nummer udenad. Jeg kan sagtens. Men hvad med alle dem, der ikke kan? Med 4.300 svarer det til, at jeg lige nu har købt for ca. 4.300 kr./9 måneder = 477 kr. pr. måned.
Hvad med dem, der ikke kan?
For mig er det ikke noget problem. Men jeg kigger med i en Facebookgruppe, der hedder “Kontanthjælpsmodtagere er også mennesker”, og her kan man læse om mennesker, der ikke har råd til livsnødvendig medicin og enten beder apotekeren om en afdragsordning eller henstand, når de kun har 469 kr. tilbage til resten af måneden, når vi fx skriver den 15. Og kan de ikke få en afdragsordning, må de gå uden medicinen!
Jeg spurgte min apoteker, om de har sådanne tilfælde, og det har de!
Som borger i et velfærdssamfund kan jeg ikke forstå, det skal være sådan. Faktisk mener jeg, at det overhovedet ikke kan være sandt, at folk ikke har mulighed for at købe den livsvigtige medicin, og at deres overlevelse afhænger af den enkelte apoteker. Det er sygt.
Ad snirklede veje kommer vi til den nuværende regerings (og også den foregåendes) mantra om, at de skal “tage et arbejde”, og at “det skal kunne betale sig at arbejde”. For pokker da der er jo ikke jobs at få, hvis man ikke er top-fit og robust (det nye boss word) på arbejdsmarkedet. Har man været uden for arbejdsmarkedet i nogle år, er det urimeligt vanskeligt at komme ind igen. Folk skal starte med “Sengepraktik”, bevise deres værd, begå sig godt i en virksomhedspraktik, som arbejdsgiverne lukrerer på, dvs. skaffer sig gratis arbejdskraft uden at kvittere med et job bagefter.
Og hvor langt bringer diverse småjobs på 225 timer ind til apotekerregningen? Jeg ved det ikke, men jeg ved, der er et eller andet galt i vores samfund. Samfund betyder fællesskab, men det gælder åbenbart ikke de mest marginaliserede og deres medicinregninger!
En rigtig god idé med det kort. Det vil også være enkelt at administrere.
@ Svend
Ja nemlig – let administrerbart, og det er jo en vigtig parameter nutildags.
Meget trist, det fastholder jo også folk i sygdom og arbejdsløshed…..
@ Anette
Du har ret – jeg er enig.
Gad vide hvad det ville betyde for samfundet hvis al sundhedsplejerske (læge, psykolog, tandlæge, medicin m.m.) var gratis, tror det ville kunne betale sig på sigt både økonomisk og ikke mindst menneskeligt.
@ Anette
Ja det kan du have ret i; man skal bare ikke argumentere med de menneskelige fordele, for de er ikke interessant for de politikere, der p.t. sidder på magten.
Det rigtigt, men tror folk ville blive hurtigere raske og mere raske, så vi sparede syge dage og pension, samt tjene arbejds dygtige dage. Vi ville nok også spare hjælp.
mig selv som eksempel; havde jeg fået hjælp fra starten, Thja så ville jeg nok ikke være på førtidspension eller havde skp støtte… men istedet arbejde, måske flexjob, men det bedre end intet.
@ Anette
Du har da helt ret i, at hvis man gjorde noget andet i vores socialret, ville der være mennesker på livsvarig overførselsindkomst. Vores socialpolitik er efterhånden mere en beskæftigelsespolitik.
Ja, det er deprimerende.
@ Eric
Jeg tror, velfærdssamfundet synger på sidste vers.
Det er helt galt, når folk skal vælge mellem at give børnene mad og at give sig selv nødvendig medicin. Jeg kan egentlig ikke se noget som helst forkert i at udstyre kontanthjælpsmodtagere med et kort, så de kan få lægeordineret medicin gratis. Hvis folk skal være til rådighed for arbejdsmarkedet, skal de vel også være så “raske”, som de nu kan være.
@ Henny
Ja det med valget mellem børnemad/husleje/varmeregninger osv eller medicin læser jeg stort set hver dag på Facebook. Det er så frygteligt, at jeg kunne græde over det. Det kan simpelthen ikke være sandt i et velfærdssamfund – det er vi måske hellere ikke længere?
Det med kortet er en rigtig god idé.
Genial idé med kortet
@ Anette
Det synes jeg også.