,

Bindegal?

Er verden blevet sindssyg?

Hver dag vågner jeg op til nye uhyrligheder, og jeg spørger mig selv, om det snart kan blive værre?

Jeg er bange for fremtiden:

  1.  Nummer et på hitlisten er naturligvis Donald Trump, der på ca. 1½ uge har sat staterne (og dermed også os andre) 200 år tilbage.
    1. Det gælder en ny justitsminister, der taler ham efter munden – ellers var han jo ikke blevet peget på.
    2. Og så er der abortlovene: Jeg er stolt af at udgøre en lille bitte brik med nogle regneark i Folkekirkens Nødhjælp, hvor vores generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen reagerer på, at Donald Trump, på sin første dag som præsident, gentager den republikanske praksis med at forbyde økonomisk støtte til udenlandske organisationer, der rådgiver om abort og prævention i een samlet pakke. Birgitte udtaler: “Vi må rådgive om kondomer – men vi må ikke fortælle, hvad man skal og ikke skal, hvis præventionen svigter.”
  2. Hvad tænker idioten (altså Trump) på? Han er en farlig mand. Abortlovene er væk, klimakonventionerne er væk. Hvad med Antarktis, sælerne og de oprindelige folkeslag?
  3. Meksikanerne skal selv betale en ca. 4.000 km. lang mur. Det har åbenbart ingen ende.
  4. Vi har en statsminister, der ikke tager afstand fra Donald Trump.
  5. Og den hjemlige andedam:
    1. Kommunerne får ikke lov at hjælpe mennesker, der lever af kontanthjælp til at blive i deres hjem, indtil de kan finde en anden og billigere bolig. Simon Emil Ammitzbøll (LA) bryder sig ikke om det, da han mener, at det udhuler den idé, der ligger bag kontanthjælpsloftet (jeg kan ikke lige finde dokumentationen, men jeg læste det i morges). Syv kommuner var gået sammen med henblik på at få nogle undtagelsesbestemmelser, men det lykkedes dem ikke, for det passede ikke den unge mand. Blandt de syv kommuner var: København, Aarhus og Randers.
    2. Og så lige et spørgsmål: Hvordan finder man en billigere bolig? Da jeg selv var rædselsslagen for at miste min lejlighed, forsøgte jeg at orientere mig lidt på markedet. Jeg bor i en af pensionskassens lejligheder, så det skulle vel være muligt, at finde noget billigere? Det var det bare ikke. Det er muligt at finde noget mindre men til samme pris!
    3. Jeg læser dagligt om mennesker, der ikke har til husleje, medicin, el og gas. Normalt bander jeg hverken på skrift eller mundtligt, for jeg synes ikke, det er særlig pænt, men “Hvad fanden er meningen?” Hvad forventes disse mennesker at gøre for at opretholde livet for sig selv og ofte også børnene?
    4. Og hvad med hele flygtningesituationen. Støjberg mener, at “tålt ophold” skal være lig med “utåleligt ophold”. Det mål har hun til fulde nået.
    5. Samme Støjberg er parat til at gå til “kanten af konventionerne”. Det har hun også opnået. Hvornår begynder hun at opsige konventionerne?
    6. Martin Henriksen er på forsiderne i dag med: “Danmark skal gøre op med sit asylsystem, hvor somaliere, irakere, iranere, afghanere og syrere i årtier har fået ophold og nogle dansk statsborgerskab. Selv udlændinge, som ikke får ophold, er meget svære at sende hjem.”
    7. En række embedsmænd besøgte luftavnen i Somalia (jeg kan ikke stave navnet Mogadishu – eller sådan noget lignende). Der var trygt og sikkert i lufthavnen, og på den baggrund vurderer ministeriet nu, at man sagtens kan repatriere folk, selvom landet (udenfor lufthavnen) ligger i ruiner.

 

Øv – jeg kan ikke holde det ud mere! Hvornår sker der noget politisk, man kan glæde sig over? Jeg tilhører det, man kan kalde den yderste venstrefløj, men jeg vil mene, at ovenstående hidrører fra det, man må kalde almenmenneskeligt og henhørende menneskerettighederne – politik eller ej!

8 Svar
  1. Anette
    Anette siger:

    Nikker,
    havde ikke hørt at nogle kommuner ville hjælpe midlertidigt, det var en god idé, idiotisk de ikke fik lov…. for det netop meget svært at finde små og billige lejligheder…. det jo ikke dem der bliver bygget

    Og enig det du nævner er blot almindelig medmenneskelighed, som er blevet glemt.
    jo mere de presser citronen, jo mere tror jeg der kommer en form for revolution….. skræmmende.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Anette

      Nej. Små og billige boliger er stort set umulige at opdrive. Jo det kan selvfølgelig være, at man kan finde en mindre bolig – men den bliver ikke nødvendigvis billigere.

      Hrmm… jeg kunne egl. godt tænke mig en revolution for at få ryddet op i alle uhyrlighederne.

      • Henny Stewart
        Henny Stewart siger:

        Så er det, vi skal til at passe på. Det er lige præcis ønsket om at “rydde op”, der har motiveret mange til at stemme på Trump. Nej, må jeg så bede om noget mere rod! Det er langt bedre mennesker.

          • Anette
            Anette siger:

            I et dilemma, for jeg er enig i begge ting… der skal ske noget, men ja det derfor nogle stemte på kong gulerod…
            det dårligt rod lige nu… og firkantede systemer (hvilket er noget rod)
            Lidt godt kærligt rod kunne vi bruge.
            nervøs for verdens fremtid

          • Stegemüller
            Stegemüller siger:

            @ Anette

            Nervøs ja! Problemet er, at det sætter folk op bag egne mure og havelåger, fordi de ikke kan overskue det hele, og så føler man trang til at krybe i ly med sit eget. Det synes jeg er farligt.

        • Stegemüller
          Stegemüller siger:

          @ Henny

          Helt enig – oprydning er noget, der skal foregå i ens private sfære. Jeg kunne bare ønske mig, at folk ikke søgte gemmesteder hjemme hos dem selv, hvor de kan forskanse sig mod den uoverskuelige omverden. Det er jo tegn på, at de et eller andet sted har givet op. Det er ikke godt for udviklingen hverken herhjemme eller “over there”.

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.