Indlæg

/6 Kommentarer/i /af

Kandidattest i starten af valgkampen

Kandidattest i starten valgkampen

Jeg elsker politik

Kandidattest i starten af valgkampen

I går kom valgdatoen, helt uanset at jeg jo ikke synes, der er tid til at afholde valg og sætte folketingsarbejdet i stå gennem et par måneder. Danmark og – mindst – resten af Europa står i lort til halsen, men nu skal vi så tale mink og vaskekældre mv.

Selvom jeg tror, jeg er klar over, hvor krydset skal sættes, tog jeg alligevel kandidattesten på dr.dk og jeg er lidt overrasket over resultatet, der formentlig skyldes min positive holdning til institutioner som Nato, EU, FN osv. Jeg har altid ment, at landene kan mere sammen end hver for sig.

Af og til kommer der virkelig tåbelige regler fra EU (men Danmark er selv med til at beslutte dem). Her tænker jeg fx på hele GDPR-cirkusset, der bevirker, at man skal trykke på en ekstra knap, hver gang man vil se en hjemmeside. Gad vide hvad det har kostet i udviklingsomkostninger at få det implementeret.

Omvendt kommer der også en masse fornuftige regler fra EU. Efter min mening er de nye barselsregler et godt eksempel på sidstnævnte. Når mændene ikke selv kan finde ud af at gå hjemme hos deres nyfødte børn i nogle uger, må vi jo tvinge dem til det via lovgivning. Og det er en ganske smart lovgivning, sådan lidt revolver-agtig: “Enten tager du orloven, eller også forsvinder de uger ud i det blå.” Nogle piber ganske vist over, at det går ud over deres løn og pensionsopsparing, men hertil er kun at sige, at det har kvinderne levet med i alle de år, barselsorloven overhovedet har eksisteret. Det er ikke omkostningsfrit at sætte børn i verden.

Jeg måtte slukke for partilederrunden

Selvom jeg elsker politik, måtte jeg slukke for både partilederrunden og dagens åbningsdebat. Jeg får opkastningsfornemmelser hver eneste gang, de borgerlige – inkl. de Radikale – begynder at tale om de forbandede mink. I dag så jeg fx Sophie Löhde sige, at det var helt utilstedeligt, at Mette Frederiksen havde begået en fejl og ikke erkendt det. Det er jo ikke sandt. Statsministeren har gentagne gange sagt, at ja, der blev begået fejl, og hun har indkasseret en næse efter “Granskningskommission om sagen om aflivning af mink” havde afgivet sin beretning. Hvad forventer de ellers hun skal gøre – gå af er vel næsten det eneste andet, hun kan gøre.

Tilsvarende kropslige reaktioner får jeg, når Støjsenderen fra Jylland er i fokus, og derfor forbliver mit TV slukket i aften kl. 21:25, hvor hun er i “Mød partierne” hos Kåre Quist. Jeg kan simpelthen ikke holde det menneske ud.

For det første tror jeg ikke meget på hendes “snusfornuft”, og for det andet er jeg meget bekymret over hendes (tilsyneladende vellykkede) forsøg på at dele Danmark i to. En helt tredie ting er, at hun ikke lader sig resocialisere. Hun “vil ikke bøje nakken” efter Rigsrettens dom, som hun i øvrigt mener er “i strid med danske værdier”.

Jeg begriber ganske enkelt ikke, at knapt ti pct. af vælgerne vil sætte deres kryds ved et parti, der er så fjendtligt over for alt, der foregår mere end 40 km. fra plovfurerne ved Skive og Hadsund, endsige ved et parti der end ikke har et partiprogram. Det svarer til at sætte sit kryds med bind for øjnene.

Socialdemokrater

Billedet herunder stammer fra dengang, der var socialdemokrater til. Desværre kan jeg ikke datere plakaten.

Kandidattest i starten valgkampen

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i /af

Kan medlemmer af Folketinget resocialiseres

Inger Støjberg

Kan medlemmer af Folketinget resocialiseres

Jeg er bestemt ikke borgerlig, hverken Ny eller gammel, højreekstrem eller noget som helst andet, men vi har i Danmark et sundt princip om, at når man har sonet sin straf og betalt sin “gæld” til samfundet, kan man sådan set begynde forfra på sin kriminelle løbebane – eller man kan påbegynde en lovlydig karriere. Samfundet håber, man har ændret sin moralske habitus.

Efter fem år er selve straffeattesten også ren og uplettet. Det må vel også gælde for domme afsagt af en rigsret, idet jeg gætter på, at det også reguleres af den almindelige femårige forældelse. Men det er som sagt et gæt. Gør mig gerne klogere.

Når det gælder sædvanlige små- eller stor-kriminelle, mener vi, at de såkaldt “resocialiseres” under afsoningen i en af Kriminalforsorgens institutioner. Men Inger Støjberg gik jo bare rundt derhjemme i Jylland med en fodlænke, så der virker det nok ikke lige så godt, hvis det altså nogensinde har virket på nogen – det er der ikke meget forskning, der tyder på. Personligt har jeg altid undret mig over forestillingen om, at kriminelle bliver dygtigere til at færdes i samfundet, når vi afspærrer deres adgang til det.

Der er nok ingen tvivl om, at Inger Støjberg vil fortsætte den kriminelle løbebane, jf. hendes egne udtalelser om, at hun intet fortryder, at hun vil gøre det samme igen for at “beskytte pigerne”, at hun ikke vil “bøje nakken” og at dommen er “i strid med danske værdier”.

Det handler om retsgarantier

Retsgarantierne skal selvfølgelig også gælde kriminelle medlemmer af Folketinget og endda også tidligere ministre, der er dømte ved en rigsret. Så må samfundet (dvs. vælgerne) holde ekstra øje med dem, og tage dem i kraven, når og hvis de endnu engang forbryder sig mod lov og ret eller bare lover/truer med at ville gøre det. Og vælgerne må overveje i hvilket omfang, de ønsker tidligere straffede skal repræsentere dem i Folketinget.

Bestemmelserne om “værdighed”

Vil en kriminel minister/et kriminelt medlem af Folketinget gerne tilbage i folden, bliver de først lukket ind, hvis Folketinget erklærer dem for værdige, jfr. grundlovens §§ 30 og 33. Det er Folketinget selv, der beslutter, om den strafbare handling “i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af Folketinget”, (Kilde: § 30 med kommentarer).

Da Glistrup blev dømt for groft skattesvig, røg han ud af Folketinget. Da han havde afsonet sin straf, blev han erklæret værdig til at genindtræde. Jeg brød mig på ingen måde hverken om ham eller hans politik, (jeg er vokset op et sted, hvor man inderligt ønskede ham som statsminister …), men jeg synes, afgørelsen fra Udvalget til Valgs Prøvelse var rigtig, (Kilde: § 33 med kommentarer). Han havde afsonet i et rigtig fængsel og betalt sin gæld til samfundet, altså var der ingen grund til, at han skulle være u-værdig.

Nogle mener og skriver om, at “alle meningsmålinger peger på, at Inger Støjberg ikke vil blive erklæret for værdig”. Det er noget sludder, for ingen ved noget om det. Jeg har i hvert fald ikke kunne finde de målinger i valide kilder. Men gør mig gerne klogere med kildehenvisninger. Tak.

Mange argumenterer med, at hun brød grundloven. Det er jeg ikke klar over, men det var i hvert fald ikke det, hun blev dømt for, for det stod der ikke et ord om i anklageskriftet. Og man kan nu en gang ikke dømmes for noget, man ikke er anklaget for, når vi vel at mærke stadig befinder os i en retsstat. Ergo igen en gang sludder for en sladder.

I anklageskriftet har Folketinget tiltalt Inger Støjberg for at overtræde ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1 ved:

… at være ansvarlig for, at Udlændingestyrelsen i perioden fra den 10. februar 2016 og indtil senest den 12. december 2016 iværksatte og fastholdt en indkvarteringsadministration, hvorefter der i et antal sager adskiltes ægtefæller og samlevende par indkvarteret i asylsystemet, hvoraf mindst den ene part var under 18 år, i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og under tilsidesættelse af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om saglig forvaltning, pligtmæssigt skøn og proportionalitet samt forvaltningsrettens og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions krav til konkret og individuel partshøring, sagsoplysning og begrundede afgørelser. Kilde: Wikipedia.

Det egentlige problem er vælgerne!

Lige nu ser det ud fra de seneste meningsmålinger ud til, at ca. 10,8 pct. af vælgerne vil stemme på Inger Støjbergs nye forkvaklede parti – og det vil de endda gøre uden at have set et partiprogram … Det er det egentlige problem!

Og skal vi blive lidt i juraens forunderlige verden, er der en, vi altid kan regne med et klart svar fra: Eva Smith, dr. jur. og professor emerita (ikke -tus, Ræson!). Hun siger meget klart til Ræson den 18. december 2021 (ingen betalingsmur):

Det er bekymrende, at ganske mange mennesker bakker op om lovbrud, hvis der bare er et anerkendelsesværdigt formål.

Kilde: Ræson.

Hvis folk kan ride deres egne hypheste, vil knapt 11 pct. af vælgerne altså se stort på et lovbrud. Det/de er det egentlige problem.

Glem et øjeblik grundlovens bestemmelser om værdig/ikke-værdig; glem ministeransvarlighedsloven. Vælgerne bestemmer. Vil vælgerne ikke have Inger Støjberg tilbage i Folketinget, er der ikke en opgave for Folketingets medlemmer og/eller Udvalget til Valgs Prøvelse at løse.

Vi har her i landet repræsentativt demokrati, som er den mindst ringe styreform, der kendes, sådan skal det også være, men jeg deler ikke desto mindre Eva Smiths bekymringer, når vi vel at mærke skræller appelsinen ind til benet – eller hvad det nu hedder.

Har du kommentarer?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

/4 Kommentarer/i , /af ,

Er befolkningen træt

Er befolkningen træt

Lige p.t. er tonen på Facebook usædvanligt hård

Er befolkningen træt

Jeg er medlem af nogle usædvanligt dejlige grupper på Facebook, og derfor melder jeg mig ikke bare ud. Det drejer sig om to fora om slægtsforskning og en om hjælp til selvhjælp med WordPress og så er der nok nogle, jeg overser i skyndingen.

Hvis det ikke var for disse grupper og nogle søde både venner og “venner”, ville jeg overveje min deltagelse meget kraftigt i hvert fald for en periode. Det skyldes, at tonen p.t. er usædvanligt hård og at folk har mere end svært ved at holde fokus, hvilket jeg finder ulideligt. Det er det, der får mig til at overveje, om befolkningen er træt? Og skyldes en eventuel træthed et år og ni måneder med Corona, som måske lige nu er krydret med angst for Omikron, der vokser eksponentielt (nu har jeg fundet ud af, at det betyder: fordobling af antal smittede hveranden dag)?

Udløst af Rigsrettens dom over Inger Støjberg

Det er 36 år siden, vi senest har haft en sag ved Rigsretten, så debatten har de seneste dage naturligvis drejet sig om den nye dom. De fleste debattører er – ligesom hovedpersonen selv – i det Freud kaldte “benægtelse“. Et andet godt ord for det samme er “fortrængning”.

Selv om Freud er død for længst, har hans forskning og begrebsapparat stadig relevans. Diskussionerne bliver ørkesløse, fordi det kommer til at dreje sig om, at vi, der mener, at Rigsrettens 25 ud af 26 medlemmer har kendt deres bestemmelse og ladet sig lede af juraen frem for politiske anskuelser, mener at gamle pædofile mænd skal have lov til at forgribe sig på småpiger på 12 år. Ja det er som om, vi mener, det er en dansk værdi at legitimere den form for kriminalitet.

Hverken hovedpersonen eller de omtalte debattører har forstået, hvad dommen drejer sig om. Ingen af dem tænker på at læse dommen eller evt. bare gense Thomas Rørdams forlæggelse den 13. december på TV, hvor han klippede ud i pap, hvorfor Inger Støjberg blev kendt skyldig og straffet med 60 dages ubetinget fængsel. Selv udbrød jeg et meget højt “Yes” kl. ca. 13:10. Så er der alligevel retfærdighed til. Så lever vi alligevel i et retssamfund, hvor selv en minister skal overholde lovgivning og forvaltningsretlige grundsætninger om fx partshøring og ikke bare kan opfinde egne regler og administrere efter dem – og ikke mindst presse forvaltningen til at gøre det samme.

Evnen til at holde fokus

En tråd kan starte med diskussion af Rigsrettens dom og eventuelt af Folketingets drøftelser om værdighed eller ej. I løbet af ingen ting drejer den sig i stedet om statsministerens pressemøde om aflivning af alle mink, SMS-beskeder, der er “væk”, en gammel straffesag mod Rosa Lund, “næser” uddelt af tinget osv.

Det kan næsten sammenlignes med, at en person får en bøde for en færdselsforseelse men nægter at acceptere den, fordi der også var en anden, der kørte for hurtigt evt. med slukkede baglygter.

Kun få forstår alvorligheden af en 25:1 dom fældet af Rigsretten. Ordene “historisk” og “markant” er allerede brugt (for) mange gange, så det vil jeg undlade. Det er som om, diverse debatter er drevet af medlemmer af Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, som uden videre anfører, at så skal Mette Frederiksen også ind og sidde.

De to partier har intet imod kriminelle højtstående medlemmer men ser det som deres ypperste formål at slagte statsministeren. Det er tænkeligt, at hun har handlet ulovligt; i hvert fald har hun fra Folketingets talerstol sagt højt, at det er rigtigt, at der manglede hjemmel til aflivningen af alle mink. Hun vidste det bare ikke, da hun udstedte ordren på pressemødet; altså manglede der forsæt. Det var det, Inger Støjberg havde til overflod. Personhetzen mod Mette Frederiksen er så væmmelig og modbydelig.

Der er nedsat en granskningskommission. Lad nu den gøre sit arbejde færdigt. Hvis den kommer frem til, at der var/er ugler i mosen, må Folketingets medlemmer tage stilling til, om de mener, der skal rejses tiltale ved Rigsretten mod Mette Frederiksen. Hun er – i modsætning til Inger Støjberg – ikke hverken anklaget eller dømt for et eller flere kriminelle forhold. Det er indtil videre kun folkedomstolene på de sociale medier, der har rejst anklage. Også statsministre har krav på retsgrundsætningen om at “enhver berettiget tvivl skal komme den anklagede til gode” (“In dubio pro reo” som ikke står noget sted i lovgivningen, men som uden tvivl gudskelov er både rigtig og gældende i et retssamfund). Ordet “berettiget” er fremhævet, fordi de fleste glemmer det. Måske kan jeg medvirke en smule til påvirkning af den kollektive hukommelse?

Men uanset hvad: diskussionerne mangler fokus, og det er ikke til at holde ud. Og derfor holder jeg mig ude.

Og så er der det med vaccinationerne

En diskussion kan også meget let bevæge sig fra Rigsrettens klare dom til, at Bill Gates har iværksat pandemien, at der er “noget” i vaccinerne, der bevirker, at vi efter dem kan overvåges, at pandemien er en verdensomspændende løgn, at vaccinerne er farlige, at politikernes vacciner ikke er rigtige vacciner men bare saltvand eller evt. slet ikke gives (ledsaget af photoshoppede billeder hvor nålen er retoucheret ud) osv.

Så bliver jeg noget så træt i hjernen – og skriver helt bestemt ikke et indlæg. Man kan lige så godt lade være; de fleste er alligevel faktaresistente. Det er sundere (for mig) at transskribere kirkebøger fra 1700-tallet, hvis jeg ellers kan læse hieroglyfferne.

Folk er meget hårde ved hinanden

Jeg kan ikke lade være at overveje, om ikke angsten for Covid-19, evt. undertrykt og u-erkendt, der nu har varet knapt to år er med til at splitte mennesker ud mod hinanden? Gør det ikke noget ved os, at vi fx. lige nu skal læse om Omikrons fremmarch og se Søren Brostrøm og Henrik Ullum hver aften i TV Avisen opfordre os til supervåbnet og fortælle, at der er så meget, vi ikke ved om den nye variant?

Det er en velkendt menneskelig reaktion at sparke udad – og gerne nedad – når man selv er presset. Og vi er pressede lige for tiden. Jeg tror, det er det, der bevirker, at folk er så hårde ved hinanden og skriver så pokkers grimt til dem, de er uenige med.

Hvad tror du? Har du tænkt over det?

/i /af

211 likes

Likes. Danskerne støtter IKKE Inger Støjberg

At skrive er at glemme

Jeg får ikke så mange kommentarer på bloggen som for fem eller seks år siden. Sådan er det!

Der er sikkert mange, der er blevet trætte af at høre om den ene og den anden diagnose. Om den ene og den anden frygt. Det er der ikke noget at sige til! Jeg har imidlertid glæden ved at skrive, og det er min hjemmeside, så sådan er det! Jeg jagter ikke stemmer af alle mulige forskellige slags, jeg skriver, fordi jeg kan lide det. Og fordi det giver mig et eller andet at have det store virtuelle netværk, jeg er glad for at have opbygget. Der er en lille håndfuld kommentatorer, der har holdt ved i disse yo-yo-år, hvor livet gik op og ned og op og ned. Dem er jeg utrolig glad for.

Det er vist sådan, at den personlige start på bloggen tog sin start på et tidspunkt, hvor jeg havde mange “tunge tanker” og manglede nogen at dele disse tanker med: med andre ord = jeg var ensom. Ensomheden forsvandt og blev i et eller andet omfang afløst af et vældigt virtuelt fællesskab, som jeg værdsætter meget højt nu.

177 likes

Likes. Danskerne støtter IKKE Inger StøjbergAf og til rammer man plet, og det er fedt! Der går liv og kræfter med at skrive, så hvis der er nogle, der kan lide det, jeg skriver, er det jo bare dejligt.

Min post fra i aftes om en bananrepublik, som jeg delte i gruppen  “Danskerne støtter IKKE Støjberg” har indtil videre høstet 177 likes fra Facebook. Det har jeg ikke prøvet før, og det er ret fedt! Så selvom jeg skriver for min egen fornøjelses skyld, fordi jeg har en glæde over at lege med ordene osv., er det alligevel skønt, at 177 mennesker har trykket på like-knappen! Tak for det. Altså er min stil også noget værd; altså er jeg på rette vej. Det er godt at vide.

Opdatering 2021-05-02, 18:04:04

211 likes… det er da helt okay.