Bananrepublik?

Bananrepublik?

Det politiske embedsværk?

Fem navngivne embedsfolk kan drages til ansvar for den ulovlige administration i Støjbergs magtfulde ministerium, vurderer Instrukskommissionen nu i deres sidste beretning. Altinget har en glimrende gennemgang af hver enkelts forhold her.

De har alle fem handlet mod bedre vidende, da de har været klar over, at deres administration og pålæg til medarbejderne var klart ulovlig. De var klar over, at pressemeddelelsen fra 10. februar 2016 indstiftede en ulovlig praksis, hvor man adskilte asylsøgende par.

En af embedsfolkene vil endog kunne tiltales for sin passivitet i tiden fra pressemeddelelsen og frem til starten af marts 2016.

Jeg havde en lang telefonsamtale med min ven om det i dag, og hun sagde, som den første af os, at den slags hører til i det vi danskere må forstå ved en “Bananrepublik”, og det har hun ret i.

Vi er vant til, at embedsværket er loyalt overfor gældende lovgivning og evt. retspraksis. Vi er på ingen måde vant til, at ministeren blander sig i sagsbehandlingen i ministeriet. Ministeren skal passe sin politik og embedsværket skal passe sagsbehandlingen i det hierarki, der nu engang er i et ministerium og de underliggende styrelser.

Det havde været svært for mig

Selv har jeg stort aldrig udført konkret sagsbehandling bortset fra 1½ år, lige efter jeg var blevet færdig, så jeg har vist ikke oplevet politisk indblanding i mine opgaver, selvom der er masser af politik i økonomistyring.

Havde jeg skullet forvalte en lovgivning på et grundlag, jeg vidste var urigtigt eller løgnagtigt, havde jeg sovet meget dårligt om natten. Og/eller fundet et andet job.

Jeg har ikke rigtig noget at have det i, men jeg har bare en fornemmelse af, at forvaltningen er blevet mere og mere politisk med årene, at ministrene blander sig mere og at karriereønskerne hos den enkelte medarbejder ikke går hånd i hånd med en rigid lovmedholdelighed, der ikke peger i den retning, ministren mener, sagerne skal køre.

Jeg ville være alt for rigid og ville ikke kunne holde ud at skulle forvalte en ulovlig praksis, blot fordi folkestemningen pegede i samme retning som ministerens ønsker. Der er vist sket et skred, og det er helt galt. Embedsværket må forvalte gældende lovgivning, så længe den gælder. Ministeren må kunne “tælle til 90” i Folketingssalen, hvis hun vil have det anderledes. Alternativet er en rigsretssag, som vi nu skal opleve for første gang i ca. 25 år. Sidst var det Erik Ninn-Hansen, der var tiltalt for ulovlig administration af sager om tamilske flygtninge. Regeringen Schlüter væltede på det.

Realityshow?

Inger Støjberg ønsker sig brændende live-dækning fra rigsretssagen, der går i gang i august eller september. Hendes argument er, at hun ikke har noget at skjule for danskerne. Heldigvis har et flertal i Folketinget afvist ønsket.

Vi skal ikke have amerikanske tilstande, hvor retssager betragtes som underholdning. Det er er disrespekt for retssystemet, og en rigsretssag er en alvorlig ting, der ikke skal bruges som underholdning.

PS: POV Internationals politiske redaktør, Frank Korsholm, har en god kommentar her.